Flyrejse til ferieøen Tenerife

-
Oplev det bedste af øen med det evige forår

Forår på det sydlige Tenerife

Glæd dig til en uge under solen i Playa de las Américas i det sydlige Tenerife – den grønneste og smukkeste af De Kanariske Øer. Vi bor på et dejligt hotel i kort afstand fra Atlanterhavet, byens stemningsfulde butiksgader og et fint udvalg af hyggelige caféer, hvor du kan sippe kolde drinks i ly fra den lune forårssol.

Byen huser også to imponerende badelande – Siam Park og Aqualand – samt en række smukke strande med sand af både den fine lyse og mørke vulkanske slags. Så du har med andre ord alle muligheder for at slappe af, tage friske dukkerter, få lidt farve i huden og generelt bare nyde livet, når vi ikke er på spændende udflugter rundt på øen.

Ud over en byrundtur i vores ferieglade værtsby skal vi nemlig også på ture til den ikoniske Teide-vulkan, de storslåede Los Gigantes-klipper, landsbyen Icod de los Vinos med det berømte drageblodstræ, en bananplantage, en vingård samt flere hyggelige småbyer og flotte udsigtspunkter, hvor vi oplever det ægte og mest naturskønne Tenerife.

Har du lyst til flere oplevelser, kan du også tage på vandreture i den betagende natur, besøge øens gode dyreparker og ellers tage rejselederen med på råd til de bedste ting at opleve. Så kom med, og glæd dig til otte dage på en af verdens skønneste solskinsøer.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse.

Glæd dig til

  • En spændende udflugt til vulkanen Teide
  • Heldagsudflugt til knejsende klipper, hyggelige landsbyer og smukke udsigtspunkter
  • Sol, varme og afslapning i hyggelige Playa de las Américas
  • Skønt hotel med to restauranter, bar og swimmingpool

Inkluderet i rejsens pris

  • Direkte fly Aalborg – Tenerife tur/retur
  • Transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • Håndbagage og indtjekket bagage
  • 7 x overnatninger i dobbeltværelse med balkon
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag på hotellet
  • Udflugter ekskl. entréer
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Udrejse

    Vi flyver til Tenerife og indlogerer os på vores skønne hotel i Playa de las Américas.

  • Byvandring i Playa de las Américas

    For at blive stedkendt i vores dejlige værtsby her i det sydlige Tenerife følger vi rejselederen på en rundtur til de hyggeligste gader, kvarterer og shoppingområder. Undervejs vil rejselederen fortælle om de muligheder, du har for oplevelser på egen hånd de kommende dage, ligesom vi selvfølgelig går en tur langs kysten og tager et kig på byens bedste strande, der frister med friske dukkerter og afslapning i det bløde sand.

    Apropos sand findes der her i Playa de las Américas både strande med øens ikoniske, sorte vulkansand, men også flere gudesmukke strande med mere klassisk, lyst badeferiestrand, som man har importeret fra den afrikanske Sahara-ørken.

    Vi har inkluderet halvpension i rejsen, men til frokost kan du frit gå ombord i det lokale, spanske ø-køkken, der især er værd at stifte bekendtskab med på de små tapasbarer, der bl.a. serverer delikatessen ’papas arrugadas’ – kartofler kogt med højt saltindhold og serveret med den stærke, kanariske og hvidløgsholdige mojo-sovs.

    Byvandring i Playa de las Américas
  • Halvdagsudflugt: Teide-vulkanen

    Vi kører en tur til Tenerifes absolutte vartegn; den 3.7 kilometer høje Teide-vulkan, som er det højeste punkt i hele Spanien.

    Udflugten begynder med en billedskøn tur gennem den frodige La Orotava-dal, inden den grønne idyl afløses af golde, vulkanske landskaber, når vi nærmer os nationalparken med samme navn som vulkanen. Her oplever vi klipperesterne fra fortidens vulkanudbrud samt den standhaftige vegetation, der rundt omkring insisterer på at spire op gennem den støvede vulkanmuld.

    Der bliver tid til at gå på opdagelse i parken, som ud over vulkanen er rig på ikoniske klippeformationer, herunder Roques de García, som er et strålende vidnesbyrd på de voldsomme naturkræfter, der har skabt ikke bare området, men hele Tenerife.

    Selvom temperaturerne er lune og behagelige på Tenerife i foråret, er det en god idé at huske varmt tøj på udflugten, da det kan være koldt oppe i de højere luftlag på Teide.

    Teide-vulkanen
  • Heldagsudflugt: Ø-rundtur

    Vi begynder vores spændende heldagstur rundt på Tenerife med en køretur til klipperne Los Gigantes, der, som navnet antyder, er et storslået skue, som de skyder 600 op fra det blå Atlanterhav. Det er samtidig navnet på den charmerende ferieby, der ligger lige ved klipperne.

    Fra én storslået udsigt fortsætter vi til en anden, når vi kører videre til byen Garachio, hvor vi skal opleve det fantastiske vue fra Mirador de Garachio ud over byen, landskaberne og det glinsende Atlanterhav.

    Turen fortsætter til landsbyen Icod de los Vinos, der ud over at være kendt for sin afslappede stemning også er kendt for at huse verdens ældste drageblodstræ. Træet skulle efter sigende være over tusind år gammelt og dermed omkring dobbelt så gammelt som byen, der blev grundlagt i det 16. århundrede.

    Apropos gamle dage besøger vi også en af Kanarieøernes ældste byer, La Orotava, med de mange historiske bygninger, inden sidste stop på turen bliver Puerto de La Cruz, hvor der bliver mulighed for at spise en god frokost, før vi kører retur til Playa de las Américas.

    Ø-rundtur
  • Tilkøbsudflugt: Vin- og banantur (inkl. vinsmagning med tapas)

    Kom med på en spændende tilkøbstur med interessante smagsoplevelser og udsigter til noget af den smukkeste natur i det sydlige Tenerife.

    Vi lægger ud med et visit på en bananplantage, hvor vi skal høre om dyrkningen af frugterne, som her på Kanarieøerne er kendt for deres høje sukkerindhold og kraftige smag. Vi får også historien bag den kanariske Gofio-mel med tilhørende smagsprøver, ligesom der bliver mulighed for at smage gårdens palmehonning og andre tropefrugter.

    Dernæst fortsætter vi til byen San Miguel de Abona, hvor vi fra udsigtspunktet Centinela får en fremragende udsigt over vulkanerne og de omkringliggende månelignende landskaber, mens vi hører om selve skabelsen af Tenerife gennem millioner af år.

    Vi kører videre op i 1,2 kilometers højde, hvor vi besøger en lokal vingård, får en spændende rundvisning og hører om gårdens vine. Vi får serveret smagsprøver på fem af dem med lidt lækker tapas til, inden vi kører retur til hotellet.

    Turen koster DKK 600 og skal bestilles sammen med rejsen (minimum 20 deltagere for gennemførsel).

    Vin- og banantur (inkl. vinsmagning med tapas)
  • Hjemrejse

    Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Danmark efter en dejlig forårsferie på Tenerife.

Hotel

  • Dag 1-8

    Gara Suites Golf & Spa

    Gara Suites Golf & Spa ligger omgivet af en stor, grøn og velfriseret golfbane lige midt i kystbyen Playa de las Américas i det sydvestlige Tenerife. Her indlogerer vi os i stedets standard-suiter på 60 kvadratmeter, der har rigeligt plads til to voksne. De er, som størrelsen indikerer, flotte og rummelige samt udstyret med aircondition, tv, minibar, værdiboks, hårtørrer, badeværelse med toilet, egen balkon samt udsigt til enten det store poolområde eller den omkringliggende have.

    Ud over den udendørs pool har resortet en spaafdeling, et fitnesscenter samt to restauranter, hvor du kan gå ombord i enten det asiatiske eller middelhavskøkkenet. Du finder også to barer; en stor terrassebar samt baren Pacífico, der egner sig særligt til dig, der har smag for gode cocktails.

    AirconditionJa
    BalkonJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
20-01-2026Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 49.899,-Bestil
03-03-2026Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 49.999,-Bestil
10-03-2026Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 49.999,-Bestil
14-03-2026Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 49.999,-Bestil
17-03-2026Se afrejsetider 8 dageFly fra Aalborg LufthavnMere end 49.999,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkevand i Spanien

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Hvor meget skal jeg regne med af ekstra entréer på rejsen til Tenerife?

    Svævebane til Teide-vulkanen  ca. EUR 35,00. Husk varmt tøj på udflugten til Teide.

  • Hvordan er vejret på denne tid på Tenerife?

    Vejret er dejligt lunt på Tenerife fra januar til marts. Forvent temperaturer på omkring 18-20 grader.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant i hallen i Terminal 2 - ved 7Eleven - overfor akvariet, inden du går op i sikkerhedskontrollen (se kort nedenfor). Her er også et apoteksudsalg.  

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Tilkøbsudflugt

    Tilkøbsudflugten til bananplantage, udsigtspunkt og en vingård (inkl. vinsmagning med tapas) skal bestilles hjemmefra. Kr. 600 - kræver deltagelse af mindst 20 gæster, før den gennemføres.

  • Tilskud på busrejser fra Sjælland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Sjælland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København tur/retur til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta

    I Spanien bruger man Euro (EUR).

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.