Togrejse gennem Schweiz

-
Mageløse Schweiz og spektakulære togrejser

Eventyr på skinner i Schweiz

Tag med på en rejse, hvor vi fra nærmeste hold oplever, hvorfor Schweiz er kendt som et af Europas smukkeste lande. Her findes nogle af verdens smukkeste togstrækninger, der løber gennem de bjergtagende alpelandskaber med frit udsyn til det fortryllende natursceneri, og på denne rejse kommer vi ud at køre med hele tre af dem.

Fra vores komfortable sæder i panoramavognene på Gotthard Panorama Expressen, Glacier Expressen og Bernina Expressen nyder vi turene gennem Schweiz’ naturlige skønhed. Vi kører på viadukter, gennem spiraltunneler og dybe kløfter, passerer charmerende bjerglandsbyer, og nyder den lange perlerække af flotte udsigter til gletsjere og sneklædt tinder.

Ud over oplevelserne med tog kan du blandt andet også glæde dig til at bo i en hyggelig kystby på bredden af Luganosøen, i Schweiz’ største by Zürich samt i den mondæne bjergby St. Moritz. Rejsen byder også på en dag med oplevelser i Luzern, sejlads på Vierwaldstättersøen samt inkluderet Swiss Travel Pass, så du frit kan søge flere store naturoplevelser uden for det inkluderede program.

Så kom med, og grib denne enestående chance for at opleve Schweiz på skinner.

Bemærk: Der er kun 29 pladser pr. afgang på denne rejse. Afgangen den 13/8 skal bestilles senest 1/6 2026. Afgangen den 10/9 skal bestilles senest den 1/7.

Forkøbsrabat kr. 500 på afgangen d. 13. august. Rabatten gælder ved bestilling til og med 31.12.2025.

Glæd dig til

  • 3 Panorama-togture med Gotthard Expressen, Bernina Expressen og Glacier Expressen
  • Byrundture i Zürich, Luzern og Zermatt inkluderet – også tid på egen hånd i de charmerende byer
  • Afslappende sejladser på Zürich-søen og Vierwaldstätter-søen samt udflugt til Rigi-Kulm
  • Favorabel pris på halvpension med retter fra det schweiziske og internationale køkken

Inkluderet i rejsens pris

  • 2 overnatninger i Zürich
  • 1 overnatning i Luzern
  • 1 overnatning i Lugano
  • 1 overnatning i St. Moritz
  • 2 overnatninger i Zermatt
  • 7 x morgenmad
  • 1 x 3-retters frokost på Glacier Expressen
  • Byrundtur i Zürich
  • Byrundtur i Luzern
  • Byrundtur i Zermatt
  • Sejlads på Zürichsøen
  • 2 x sejlads på Vierwaldstättersøen
  • Udflugt til Rigi-Kulm inkl. bjergbane
  • 8 dages Swiss Travel Pass
  • Alle togture
  • Pladsreservation på Gotthard Panorama Expressen
  • Pladsreservation på Bernina Expressen bus og tog
  • Pladsreservation på Glacier Expressen
  • 5 x Bagagetransport
  • Flybilletter, afgifter og bagage på fly
  • Dansk rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt"

    Dagsprogram

    • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Der er desuden en del tog- og hotelskift undervejs, og du skal kunne håndtere din egen bagage ved ankomst og afrejse på dag 1 og dag 8. Kontakt Gislev Rejser, hvis du er tvivl, om du kan deltage på denne rejse.

    • Dag 1: Udrejse til Schweiz

      Vi lander i Zürich og velankommet tager vi toget til byens hovedbanegård, og videre til Altstetten, hvorfra vi har en kort gå-tur til vores centralt beliggende hotel for den første nat.

      Til fods oplever vi byens charmerende bymidte med smalle brostensbelagte gader og stræder, Lindenhof samt den eksklusive shoppinggade Bahnhofstrasse med Paradepladsen. Forbi nogle af byens ældste kirker, med imponerende spir og klokketårn, som præger bybilledet. Zürich er den største by i Schweiz og hovedstad i kantonen af samme navn. Byen ligger i naturskønne omgivelser ved den krystalklare Zürichsø og gennemstrømmes af floden Limmat.

      På havnen går vi ombord på en af de lokale turbåde, læner os tilbage og oplever byen fra søsiden. Også tid på egen hånd til en slentretur langs havnepromenaden eller et besøg i det smukke operahus fra 1891.

      Udrejse til Schweiz
    • Dag 2: Fra Zürich til Luzern ved Vierwaldstättersøen

      Efter morgenmaden går vi den korte tur til banegården, hvorfra turens første togtur starter. Vi stiger ombord i det moderne tog og kan undervejs nyde de smukke landskaber, charmerende landsbyer og flotte udsigter over bl.a. Zürich-søen inden vi når frem til idylliske Luzern.

      I det fjerne skimtes de schweiziske alper som en flot kullise og ved Vierwaldstätter-søen har Luzern et flot udsyn over bjergene Pilatus og Rigi. Med sin spektakulære beliggenhed er byen et populært besøgsmål og den gamle bydel er fyldt med velbevarede middelalderlige bygninger og brostensbelagte gader. Her finder du også Museggmauer, den velbevarede bymur fra det 14. århundrede med sine ni tårne og Kapelbroen, som er en af de mest ikoniske seværdigheder i Luzern. Om tiden tilladerdet ser vi Löwendenkmal-monumentet - gravmæle, der mindes de schweiziske garder, der blev dræbt under den franske revolution. Tegnet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen i 1819.

      Vi står også til søs på Vierwaldstättersøen og fra Vitznau tager Rigi-togbanen os i et afslappende tempo op i 1.797 meters højde, hvorfra udsigten til både bjerge og søer er uovertruffen.

      Fra Zürich til Luzern ved Vierwaldstättersøen
    • Dag 3: Gotthard Panorama Express til Lugano

      Endnu en sejlads på Vierwaldstättersøen venter os denne morgen. På turen fra Luzern til den sydlige del af søen oplever vi søens små mystiske bugter og maleriske landskaber.

      I Füelen skifter vi båden ud med tog og stiger ombord på 1. klasse på Gotthard Panorama Expressen. Fra den komfortable panoramavogn oplever vi den historiske og verdensberømte Gotthard rute gennem den sydlige del af Schweiz. Det ene billedskønne landskab erstatter det næste og vi får flere gange kig til valfartskirken i Wassen når toget passerer tuneller og skarpe sving. På rejsen gennem den mægtige Uri Reuss-dal og Gotthardtunnelen, der åbnede i 1882, hører vi spændende historier om den unikke Gotthard-region.

      Vi kører ind i Ticino-kantonen, som er den eneste italiensk-talende kanton i Schweiz og slutter denne vidunderlige dag i Lugano. Byen er kendt for sin naturskønhed og milde klima, hvor palmerne svejer i den lune brise.

      Gotthard Panorama Express til Lugano
    • Dag 4: Bernina Express til St. Moritz

      Med Bernina Express bussen kører vi langs den nordlige del af både Lugano-søen og Como-søen, som begge betragtes som nogle af de mest charmerende søer i hele Europa. Vi passerer de frodige vinmarker i Valtellina-regionen med stribevis af små maleriske landsbyer.

      I Tirano skifter vi bussen ud med tog og stiger ombord i på Bernina Expressen, som er en del af UNESCO's verdensarv. Der venter dig nu en af de mest naturskønne togrejser i verden. Undervejs passeres bl.a. den cirkulære Brusio viadukt, majestætiske bjerge, frodige landskaber og floder, som snor sig gennem Poschiavo-dalen. Toget fortsætter op i 2.253 meters højde til Bernina-massivet med Morteratsch-gletscheren, som er en af de største gletsjere i de østlige alper og strækker sig over en længde på omkring 6 kilometer.

      Dagens spektakulære togtur slutter i den mondæne jet-set-by St. Moritz. Byen er kendt for sin luksus, naturskønhed samt skiløb og har været vært for vinter-OL i 1928 og 1948. Byen huser nogle af verdens mest eksklusive hoteller, butikker og restauranter og besøges af kendte personer fra hele verden.

      Bernina Express til St. Moritz
    • Dag 5: Glacier Express til Zermatt

      En kort gå-tur tager os til banegården i St. Moritz, hvor endnu verdensberømt togtur venter os. Vi stiger ombord i Glacier Expressens panoramavogne med god komfort og førsteklasses service ombord.

      På panoramaturen fra St. Moritz passeres ikke mindre end 291 broer og 91 tunneller alt imens vi nyder en 3-rettes menu til frokost. Glacier Expressen kører over Landwasser-viadukten og gennem Rhin-kløften og snor sig forbi afsidesliggende dale, rå klippeflader og idylliske bjerglandsbyer på vejen til Zermatt. Det højeste punkt på når vi ved Oberalp-passet med 2.033 meter over havet og takket være de store panoramavinduer er der frit udsyn til disse smukke omgivelser.

      Glacier Express til Zermatt
    • Dag 6: Zermatt for foden af Matterhorn

      Den lille bjergby Zermatt ligger i cirka 1.620 meters højde og er omgivet af en række høje bjergtinder i op over 4.000 meters højde og med betagende udsigt til Matterhorn, der ofte benævnes som verdens smukkeste bjerg.
      Om vinteren huser byen især skituristerne, mens det om sommeren er vandrere, klatrere og naturelskere, som præger bybilledet.

      Gående byrundtur i den lille bjergby og der bliver på denne dag også rig mulighed for at udforske byen og området på egen hånd. Benyt evt. tandhjulsbanen eller områdets bjerglifter op på Gornergrat og få et kig til de omkringliggende bjergtoppe. Du kan også besøge Gornerslugten, slentre en tur i de små gader eller vælge at slappe af på vores hyggelige hotel.

      Zermatt for foden af Matterhorn
    • Dag 7: Zürich på egen hånd

      Vi nyder morgenmaden på hotellet inden vi går den korte vej til banegården og stiger ombord på turens sidste togtur retur til Zürich.

      I Zürich er resten af dagen til egen disposition. Vores hotel er et godt udgangspunkt for at besøge nogle af de spændende attraktioner byen byder på. Du kan gå på opdagelse i den gamle bydel med de mange historiske bygninger, shoppe i Bahnhofstrasse eller slentre en tur langs floden. Du kan også bare slå dig ned på en hyggelig café og nyde stemningen. Byens 4 kirker Grossmünster, Fraumünster, Predigerkirken og St. Peters Kirken, er bestemt også et besøg værd.

      Zürich på egen hånd
    • Dag 8: Hjemrejse

      Vi tager afsked med Schweiz i løbet af formiddagen og fra lufthavnen i Zürich retur til København og Aalborg efter nogle forrygende dage med nogle af verdens flotteste togstrækninger og naturoplevelser i særklasse.

    Mere om rejsen

    Zürichs kirker
    I Zürich er der fire historiske kirker, der står som bemærkelsesværdige religiøse og arkitektoniske steder. Disse kirker repræsenterer forskellige tidsperioder og stilarter og er vigtige dele af byens kulturarv. Her er de fire vigtigste kirker i Zürich.

    Grossmünster
    Grossmünster er en af de mest ikoniske kirker i Zürich og betragtes som et symbol på byen. Den er kendt for sine to karakteristiske tårne, der kan ses fra mange dele af byen. Kirken stammer fra det 12. århundrede og er kendt for sin romanske arkitektur. Den har haft en betydelig rolle i byens historie og er kendt som et centrum for reformationen i Schweiz under prædikanten Huldrych Zwingli.

    Fraumünster
    Fraumünster er en anden fremtrædende kirke i Zürich. Den blev grundlagt i det 9. århundrede og er kendt for sin romanske stil. Kirken er særligt berømt for sine vinduer dekoreret med farverigt glasmosaik, der blev skabt af den russiske kunstner Marc Chagall i det 20. århundrede.

    St. Peters Kirken
    St. Peter's Kirken er en af de ældste kirker i Zürich, med sin oprindelse, der går tilbage til det 9. århundrede. Kirken har en imponerende stor urtavle på dens tårn, der er en af de største i Europa. St. Peter's Church er også kendt for sin enkle gotiske stil og det rolige interiør.

    Predigerkirken
    Predigerkirken er en franciskansk kirke, der stammer fra det 13. århundrede. Den er beliggende i nærheden af Zürichs gamle bydel. Kirken har en enkel gotisk arkitektur og er kendt for sine smukke glasmosaikvinduer. Det er også blevet brugt som et kulturelt og kreativt rum til udstillinger og arrangementer.

    Gornergrat - Zermatt
    Gornergrat er en populær bjergtop i de schweiziske alper, der er kendt for at tilbyde en betagende udsigt over nogle af de højeste bjerge i Schweiz og Europa, herunder Matterhorn, Monte Rosa-massivet og Dufourspitze, det højeste punkt i Schweiz. Når du besøger Gornergrat, kan du forvente at se Matterhorn, et af de mest ikoniske bjerge i verden og synligt fra Gornergrat. Dette majestætiske bjerg med sin karakteristiske pyramideform er et must-see for enhver besøgende.

    Du kan også se Monte Rosa-massivet, der omfatter flere høje bjerge, herunder Dufourspitze, som er det højeste bjerg i Schweiz og det næsthøjeste i Vesteuropa efter Mont Blanc.Ud over Matterhorn og Monte Rosa-massivet er Gornergrat også omgivet af andre smukke alpine toppe og gletsjere, der skaber en imponerende panoramaudsigt.

    På Gornergrat finder du et observatorium, Gornergrat Kulm, som giver dig mulighed for at beundre udsigten og lære mere om de omkringliggende bjerge og natur. Du kan også bruge kikkert og teleskoper til at få endnu mere detaljerede udsigter.

    Der er flere vandrestier omkring Gornergrat, som giver dig mulighed for at udforske det omkringliggende område og komme tættere på naturen. En populær vandresti fører dig tilbøjeligt ned til Riffelsee-søen, hvor du kan se Matterhorn spejlet i vandet. På Gornergrat-toppen finder du også spisesteder, hvor du kan nyde et måltid eller en kop kaffe, mens du beundrer udsigten.

    Gornergratbahn
    Gornergratbahn er en ni kilometer lang tandhjulsjernbane og en af de højeste jernbaner i Europa. Gornergratbahn kører mellem Zermatt og Gornergrat og tager dig til toppen i roligt tempo.

    Hoteller

    • Dag 1-2

      Hotel Mercure Zürich City, Zürich

      Mercure Zürich City ligger i bydelen Altstetten ca. 6 km fra Zürich Hovedbanegård. Og få minutters gang fra Altstetten banegård. Det 4-stjernede hotel tilbyder gratis trådløs internetadgang, restaurant og bar samt et spa- og wellnesscenter med en terrasse, et fitnessrum, sauna og boblebad.

      Hotellets værelser er komfortable og smagfuldt indrettet med skrivebord, air-condition, fladskærms-tv med satellitkanaler og privat badeværelse med brusekabine, gratis toiletartikler og hårtørrer.

      AirconditionJa
      BarJa
      FitnessrumJa
      HårtørrerJa
      RestaurantJa
      TerrasseJa
      TVJa
      Wellness områdeJa
      Wi-fiJa
    • Dag 2-3

      Hotel Waldstätterhof, Luzern

      Hotel Waldstätterhof har med sin gode beliggenhed i centrum af Luzern nem adgang til bl.a. Kapelbroen, Luzerns gamle bydel og Vierwaldstätter-søen. Luzerns hovedbanegård ligger ca. 10 minutters gang fra hotellet. Hotel Waldstätterhof har en lang historie og er kendt for sin charme og karakter. Det har bevaret sin klassiske schweiziske arkitektur og atmosfære.

      Det 3-stjernede hotel er moderniseret løbende og tilbyder gratis trådløs internetadgang, restaurant og bar. Pæne værelser med TV, telefon, værdiboks og kaffemaskine. Badeværelserne er indrettet med brus eller badekar samt hårtørrer.

      HårtørrerJa
      Kaffe/te faciliteterJa
      TVJa
      VærdiboksJa
      Wi-fiJa
    • Dag 3-4

      Hotel De La Paix, Lugano

      Hotel de la Paix har en fremragende beliggenhed i centrum af Lugano med nem adgang til bl.a. Parco Ciani, byens gamle bydel og Piazza della Riforma samt Lugano-søen. Der er også nem adgang til offentlig transport, herunder togstationen.

      Hotellet er 4-stjernet og har et stilfuldt design med restaurant, bar, fitnesscenter og gratis wi-fi. Hotellets tagterrasse giver en fantastisk udsigt over byen og søen. Mindre værelser, men moderne indrettet med aircondition, fladskærms-tv, værdiboks, minibar og kaffe-/te faciliteter. Badeværelserne er indrettet med brus eller badekar og har hårtørrer.

      AirconditionJa
      BarJa
      FitnessrumJa
      HårtørrerJa
      Kaffe/te faciliteterJa
      MinibarJa
      RestaurantJa
      TagterrasseJa
      TVJa
      Wi-fiJa
    • Dag 4-5

      Hotel Monopol, St. Moritz

      Hotel Monopol er 4-stjernet og er centralt beliggende i St. Moritz med nem adgang til byens butikker, restauranter og seværdigheder. Hotel Monopol ligger tæt på St. Moritz banegård, hvilket gør det nemt at komme til og fra byen med tog.

      Hotellet har et spa- og wellness-område på taget med udsigt over søen, en trendy Sky Bar og den italiensk-middelhavsinspirerede MONO-restaurant med vinkælderen La Cantina. Værelserne er moderne og rummelige med gratis wi-fi, skrivebord, værdiboks, tv og telefon. Badeværelserne er indrettet med brus eller badekar og har føntørrer.

      BarJa
      HårtørrerJa
      RestaurantJa
      TVJa
      Wellness områdeJa
      Wi-fiJa
    • Dag 5-7

      Hotel Jägerhof, Zermatt

      Det 3-stjernede Hotel Jägerhof er roligt beliggende i udkanten af byen, men alligevel kun 900 meter fra Zermatt banegård.

      Hotellet har en hyggelig og traditionel atmosfære med gæstfrie værter. Hotellet har restaurant, bar og fitnessrum. Alle værelser er indrettet i alpestil med gratis wi-fi, tv, telefon og værdiboks. Badeværelserne er indrettet med brus eller badekar og har føntørrer.

      BarJa
      FitnessrumJa
      HårtørrerJa
      RestaurantJa
      TVJa
      VærdiboksJa
      Wi-fiJa
    • Dag 7-8

      Hotel Mercure Zürich City, Zürich

      Mercure Zürich City ligger i bydelen Altstetten ca. 6 km fra Zürich Hovedbanegård. Og få minutters gang fra Altstetten banegård. Det 4-stjernede hotel tilbyder gratis trådløs internetadgang, restaurant og bar samt et spa- og wellnesscenter med en terrasse, et fitnessrum, sauna og boblebad.

      Hotellets værelser er komfortable og smagfuldt indrettet med skrivebord, air-condition, fladskærms-tv med satellitkanaler og privat badeværelse med brusekabine, gratis toiletartikler og hårtørrer.

      AirconditionJa
      BarJa
      FitnessrumJa
      HårtørrerJa
      RestaurantJa
      TerrasseJa
      TVJa
      Wellness områdeJa
      Wi-fiJa

    AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
    13-08-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 422.999,-Bestil
    13-08-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 423.999,-Bestil
    10-09-2026Se afrejsetider 8 dageKøbenhavnMere end 422.999,-Bestil
    10-09-2026Se afrejsetider 8 dageAalborgMere end 423.999,-Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

    • Bagageservice

      Fra rejsens dag 2 til dag 7 bliver bagagen afhentet i receptionen om morgenen (nærmere tidspunkt informeres af rejselederen) og leveret på næste hotel ca. kl. 18.00-19.00. I Zermatt vil tiderne dog være anderledes.

    • Bus på flyrejser

      På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

      Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

      På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

    • Elektricitet i Schweiz

      220 V. Husk adapter.

    • Find et fly

      Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
      www.flightradar24.com

    • Flybillet

      Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

      Rejser til Europa
      Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

      Rejser til oversøiske rejsemål
      Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
      Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

    • Forsinkelse

      Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

      Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

    • Fysisk formåen

      Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Der forekommer mange trapper og kuperet terræn. Der er desuden mange tog- og hotel-skift undervejs og du skal kunne håndtere din egen bagage fra banegården til/fra hotellet i Zürich på dag 1 og dag 8. Spørg ved bestilling så du får en god oplevelse på rejsen.

    • Information om Københavns Lufthavn

      Adresse
      Lufthavnsboulevarden 6
      2770 Kastrup

      Læs mere her: Københavns lufthavn

      Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

      Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

    • Mad og Drikke på flyet

      Flyvninger med SAS

      Snacks og drikkevarer kan købes ombord på de fleste fly. Kaffe og te er altid gratis.
      Af driftsmæssige årsager tilbydes der ikke mad og drikkevarer ombord på SAS’ korteste flyvninger.

    • Medicin på flyrejser

      Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

      Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

      Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

      Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

      Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

    • Mødetid på flyrejser

      Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

      København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
      Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
      Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
      Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
      Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
      Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
      Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

    • Pas - på flyrejser

      Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

      Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    • Plads i flyet

      Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

    • Tillæg

      Enkeltværelse kr. 3.500.

      3-retters middag (ekskl. drikkevarer) alle aftener på hotellerne kr. 2.500.

      Tilslutningsfly fra Aalborg t/r kr. 1.000.

      Bestilles med rejsen

    • Ud- og hjemrejse

      Afrejse den 13. august - 20. august 2026
      Fra Aalborg kl. 06.15 med ankomst i København kl. 07.05.
      Fra København kl. 07.55 med ankomst i Zürich kl. 09.40.
      Hjemrejse:
      Fra Zürich kl.14.55 til København med ankomst kl. 16.40.
      Fra København kl. 21.20 med ankomst i Aalborg kl. 22.10.

    • Valuta i Schweiz

      Schweizer Franc. CHF 1 = kr. 6,89.

    • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

      Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

    • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

      Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

    • Vil du vide mere om din flyrejse?

      Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Ønsker til indkvartering på flyrejser

      Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.