Krydstogt i Østrig, Slovakiet og Ungarn

-
Sejl med på en rejse der klinger af musik, historie og storhed
  • Ungarn, Østrig,
    Flodkrydstogt på Donau – med fly
  • Transportform
    Fly, Skib
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Flodkrydstogt på Donau – med fly

På denne rejse flyver vi til den østrigske hovedstad Wien, hvor vores flodkrydstogtskib fra CroisiEurope ligger klar til at tage os på en spændende rejse på Donaufloden gennem det historiske Østeuropa. Vi sejler i et stille og roligt tempo gennem nogle af regionens mest uspolerede landskaber til oplevelser i både Østrig, Slovakiet og Ungarn. I hver af landenes hovedstæder – Wien, Bratislava og Budapest – skal vi sammen med rejselederen på byrundture blandt arkitektoniske mesterværker og snævre brostensgader i de gamle bydele, hvor der bliver tid til at nyde stemningen, caféhygge og evt. gøre nogle gode indkøb.

Men rejsen byder også på en bred vifte af oplevelser uden for storbyerne. Oplev bl.a. den vidtstrakte puszta-slette på en udflugt med traditionelt hesteshow, besøg det imponerende kloster Stift Melk og nyd synet af Wachaus smukke landskaber. Og ja, glæd dig i hele taget til at stifte bekendtskab med det komfortable liv med All Inclusive ombord på vores glimrende flodkrydstogtskib.

Denne fly-variant af vores Donau-flodkrydstogt er til dig, der vil hurtigt frem og i gang med oplevelserne. Vil du hellere rejse med bus? - Se vores 10-dages Donau-rejse, hvor vi rejser med bus ud og hjem og har afgange 18/5, 6/7, 17/8 og 7/9 2025

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly til Wien tur/retur
  • Transfer lufthavn – skib tur/retur
  • 7 overnatninger på MS Beethoven
  • Helpension på skibet, heraf 1 gallamiddag
  • All Inclusive ombord på skibet
  • Udflugter og entréer jf. program
  • Gratis wi-fi ombord på skibet
  • Kuffertservice ved check-in og check-ud
  • Passager- og havneafgifter
  • Lokalguide i Bratislava, Budapest og Wien
  • Dansk rejseleder
  • Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Der tages forbehold for ændringer i sejlplan og anløbshavne som følge af myndighedskrav, vandstand/strømforhold i floderne samt rederiets hensyn til skibet og passagerernes sikkerhed. - Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet, i helt særlige tilfælde, helt eller delvist erstattes med hhv. buskørsel til udflugtsmål og seværdigheder og/eller overnatning på hotel. Sådanne ændringer giver ikke ret til efterfølgende kompensation.

    Da en stor del af udflugtsprogrammet foregår til fods, kræver det, at du er godt gående for at få det fulde udbytte af oplevelserne, og turen er ikke egnet for gangbesværede. Vær desuden opmærksom på, at udflugterne kan afvikles i en anden rækkefølge end den nedennævnte.

  • Dag 1: Udrejse og ombord på skibet

    Vi flyver fra Aalborg, Billund eller København og efter en mellemlanding i Amsterdam er vi fremme i Wien. Når alle mand er kommet godt igennem bagageudleveringen, kører vi til vores flodskib fra rederiet CroisiEurope, hvor vi bydes velkommen af besætningen og får tid til at finde os til rette i kabinerne, se os omkring på skibet og slappe af. Først på aftenen samles vi til en velkomstdrink i loungen.

    Udrejse og ombord på skibet
  • Dag 2: Wien, Stift Melk og Dürnstein

    Vi nyder morgenmaden ombord på skibet, der er begyndt sin sejlads vestpå gennem Wachaus skønne landskaber. Det er fortsat morgen, når vi lægger til kaj i Melk, hvorfra vi kører med bus til Europas fornemmeste barokbygning, det prægtige benediktinerkloster Stift Melk, der knejser højt over Donaufloden.

    Allerede ved første øjekast er dette et imponerende skue, og stedet rummer desuden et stort, flot bibliotek og en rigt udsmykket klosterkirke, der helt bestemt er besøget værd. Glæd dig til en spændende oplevelse, hvor vi kommer helt tæt på storheden, der omgærder disse fantastiske bygninger.

    Efter besøget på Stift Melk spiser vi frokost på skibet, mens vi sejler tilbage gennem det smukke Wachau til den pæne lille flodby Dürnstein, som vi får lejlighed til at kigge nærmere på om eftermiddagen.

    Først på aftenen fortsætter sejladsen østpå gennem Wien og ud på den anden side med kursen sat mod Bratislava.

    Wien, Stift Melk og Dürnstein
  • Dag 3: Bratislava, Budapest og Kalocsa

    Hen ad morgenen krydser vi den slovakiske grænse og ankommer til Slovakiets hovedstad Bratislava. Og efter vi har fyldt depoterne op med en god morgenmad, skal vi se nærmere på den historiske by på en rundtur med bus.

    Vi passerer bl.a. den berømte kroningskatedral St. Martin, Præsidentpaladset, Parlamentet, de nyriges boligkvarter, og så gør vi et kort ophold ved Bratislavas imponerende borg, hvorfra der er en forrygende udsigt over floden og byen.

    Resten af byrundturen foregår til fods gennem den gamle bydel, hvor vi får lejlighed til at beundre de flot istandsatte palæer, herunder ærkebispepalæet, rådhuset og nationalteatret. Der bliver også tid til at gå på opdagelse her i den charmerende bykerne, der byder på masser af caféliv og butikker i de krogede gader.

    Efterfølgende fortsætter sejladsen over grænsen til Ungarn, forbi Budapest og videre til byen Kalocsa. Efter frokost passerer vi i øvrigt den store sluse Gabčíkovo.

    Bratislava, Budapest og Kalocsa
  • Dag 4: Kalocsa, Pusztaen og Budapest

    Vi ankommer til Kalocsa tidligt om morgenen, og her bliver der mulighed for at tage med på udflugt om formiddagen til den berømte ungarske græssteppe, Pusztaen, som har været og stadig er en væsentlig del af Ungarns kulturhistorie.

    Her skal vi opleve et helt forrygende hesteshow på en lokal pusztagård, og vi får desuden mulighed for at smage nogle af de lokale specialiteter, køre i hestevogn og besøge et lille paprikamuseum, der fortæller historien om Ungarns store betydning for paprikadyrkning gennem tiden. I løbet af dagen skal vi også se et traditionelt bondehus med farvestrålende vægdekorationer.

    Tilbage på skibet nyder vi frokosten, mens vi sejler nordpå mod den ungarske hovedstad Budapest, hvor vi ankommer sidst på aftenen.

    Kalocsa, Pusztaen og Budapest
  • Dag 5: På rundtur i Budapest

    Om formiddagen tager vi på byrundtur med bus i Ungarns kulturrige hovedstad Budapest, der gennem århundreder har været betragtet som Østeuropas smukkeste metropol. Vi starter med at køre til Buda-bydelen på den ene side af Donau og op på Gellért-bjerget til Frihedsmonumentet, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hovedstaden.

    Derfra fortsætter vi til kongeslottet, Fisker-bastionen og den farvestrålende Mathiaskirke. Efter et stop med tid på egen hånd i slotsområdet kører vi over den ældste og smukkeste af byens broer, Kæde-broen, til Pest-bydelen på den anden side af floden. Vi passerer St. Stefans-domkirken og fortsætter ad den flotte Andrássy-boulevard og gennem ambassadekvarteret ud til den imponerende Helteplads og byparken.

    Vi gør holdt til at spise frokost ombord på skibet, og bagefter skal vi besøge markedshallen, hvor der bliver tid til at købe lokale specialiteter og souvenirs. Derefter fortsætter vi på gågaden Vaci Utca, der byder på et stort udvalg af butikker og caféer.

    Efter aftenens middag står det dig frit for, om du vil slappe af i skibets salon, nyde aftenstemningen i Budapest fra soldækket eller eventuelt opleve et ungarsk folkloreshow (ej inkluderet).

    På rundtur i Budapest
  • Dag 6: Tilbage mod Wien med besøg i Esztergom

    Vi sejler tilbage på Donau den vej, vi kom fra, og efter at have passeret det skarpe sving ved Donau-knæet ankommer vi til den tidligere hovedstad, Esztergom. Her kan vi fra skibet se Ungarns største domkirke, der troner højt over Donau. Vi har noget tid i byen, og derfor bliver der mulighed for at besøge den imponerende kirke.

    Efterfølgende fortsætter sejladsen forbi Bratislava mod Wien. Om aftenen serveres en lækker gallamiddag i skibets restaurant.

    Tilbage mod Wien med besøg i Esztergom
  • Dag 7: Vidunderlige Wien

    Vi tilbringer rejsen sidste fulde dag med at gå på opdagelse i Østrigs pragtfulde hovedstad. På sightseeingtur i bus bliver der masser af flot arkitektur at kigge på, når vi passerer kejsertidens pompøse ringgade, imponerende palæer, funklende slotte og majestætiske kirker.

    Efter frokost ombord på skibet kører vi til Wiens centrum, hvor der bliver tid på egen hånd til eventuelt at souvenirshoppe, caféhygge eller bare slentre rundt i gaderne. Ud på eftermiddagen vender vi tilbage til skibet, hvor vi nyder middagen i skibets restaurant.

    Om aftenen er det muligt at deltage i en vaskeægte Wienerkoncert på Palais Eschenbach. Det er en smuk bygning fra 1872 som er beliggende i hjertet af Wien, mellem Karlsplatz og det kunsthistoriske museum, få skridt fra operaen og ikke langt fra parlamentet. Her skal vi høre det bedste fra Strauss, Mozart og Schubert med både vals, ballet, polka og sang.

    Koncerten koster 500 kr. og skal bestilles ved tilmelding.

    Vidunderlige Wien
  • Dag 8: Hjemrejse

    Vi tager afsked med skibet, kører til lufthavnen i Wien og flyver via Amsterdam hjem til Aalborg.

Skib

  • MS Beethoven

    Elegant skib med en indbydende atmosfære, fra det franske rederi Croisi Europe. Skibet har reception, restaurant, salon, bar, soldæk, klimaanlæg, wi-fi i reception og lounge.

    MS Beethoven blev renoveret i 2010. Skibet kan rumme 180 gæster 90 kahytter.

    På hoveddækket ligger skibets restaurant, hvor alle måltider serveres under krydstogtet. De store panoramavinduer giver mulighed for at nyde udsigten imens du spiser.

    På midterste dæk finder du loungen/baren samt et dansegulv. På skibets store udendørs soldæk, kan du slappe af i en liggestole og beundre landskabet.

    3 kahytskategorier:
    A: Dobbeltkahyt på øverste dæk med fransk balkon / store vinduer der åbnes til siderne.
    M: Dobbeltkahyt på miderste med vindue der kan åbnes i toppen.
    B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med vindue (kan ikke åbnes)

    Alle kahytter er ca. 13. kvm. med 2 separate senge (TWIN), bad, toilet, håndklæder, hårtørrer, tv, gratis wi-fi, og pengeskab. Bemærk at alle kahytter er dobbeltkahytter. Hvis du bestiller en enkeltkahyt, er det samme størrelse, indretning m.m.

    Sengene står helt tæt sammen med en lille kant imellem sig. De kan separeres fra hinanden.Giv venligst besked ved bestilling såfremt I ønsker dette.

    AirconditionJa
    BarJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Elektricitet i Østrig

    220 V (3-bensstik benyttes ikke i Østrig, så medbring forlængerledning såfremt du har brug for dette).

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Gratis parkering i Aalborg Lufthavn

    Som noget helt nyt tilbyder vi gratis parkering i Aalborg Lufthavn, hvis du booker din rejse minimum 90 dage før afrejse. Tilbuddet er gældende for rejser med afgang fra og med den 1. april 2026. Når du bestiller din rejse, skal du skrive din bils registreringsnummer i et markeret felt. Inden rejse modtager du så en kode fra os, som du kan bruge, når du parkerer i Aalborg Lufthavn i forbindelse med rejsen.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Der fremsendes informationsbrev 8-10 dage før afrejse med nærmere information omkring afrejse – mødested – rejseleder – flybilletter – checkin m.m.

    Bemærk at der ved afgange med afrejse for flere lufthavne (f.eks. Aalborg og Københavns Lufthavn), vil fremgå på informationsbrevet hvor rejselederen rejser med fra.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Valuta i Østrig

    Euro.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.