Busrejse til Norges hyggeligste landsby

-
UNESCO-arv, kobberminer, hundeslæder og masser af sne

Vinterrejse til Norges hjerte - via København

Dybt inde i Trøndelags vinterlandskab ligger den UNESCO-fredede by Røros – en ægte perle for rejsende, der søger både autenticitet og arktiske oplevelser. Med sine velbevarede træhuse fra 1600-tallet og en stærk kulturarv fra kobberminedriften emmer byen af historie og hygge, især når sneen dækker de smalle gader og giver byen en helt særlig vinterstemning. Denne vintertur byder en række uforglemmelige aktiviteter – fra spændende hundeslædekørsel og møder med rensdyr og samisk kultur, til muligheden for en udflugt til den charmerende by Trondheim. En komplet vinteroplevelse, hvor kultur, natur og nordisk gæstfrihed går hånd i hånd.

På denne rejse med bus fra Aarhus, opsamlinger hen over Fyn og Sjælland og sejlads med færgen fra København til Oslo indlogerer vi os på det moderne Røros Hotell, der ligger lige i udkanten af byen.

Passer det dig bedre med buspåstigning op gennem Jylland og færgeoverfart med Color Line fra Hirtshals til Larvik? Så se vores 6-dages udgave af denne rejse med identisk udflugtsprogram lige her

Glæd dig til

  • At bo på et godt hotel lige i udkanten af UNESCO-byen Røros
  • Hundeslædetur gennem de snedækkede landskaber
  • Et besøg ned under jorden i en af byens kobberminer
  • Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke
  • En aften under stjernerne med middag i en samisk lavvu

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger på et af Go Nordic Cruiselines skibe
  • 5 overnatninger i Norge
  • 2 x morgenbuffet på sejlads
  • 2 x aftenbuffet på sejladser
  • 5 x morgenmad på hotel
  • 3 x frokost på hotel
  • 3 x middag på hotel
  • Besøg i kobbermine
  • Hundeslædetur
  • Byrundtur i Trondheim
  • Hør Samernes fortælling inkl. middag
  • Færgebilletter
  • Dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse og overnatning på færgen fra København

    Vores bus starter i Aarhus og kører med opsamlinger på både Fyn og Sjælland til København, hvor vi kører ombord på færgen til Oslo.

    Vi sejler afsted fra hovedstaden om eftermiddagen og spiser buffet i skibets restaurant, inden vi går til ro i vores kahytter.

    Måltider inkluderet denne dag: Middagsbuffet på færgen til Oslo.

  • Dag 2: Byrundtur i Oslo og ankomst til Røros

    Mens færgen glider langs den norske kyst, spiser vi morgenbuffet i skibets restaurant og nyder udsigten til Oslofjorden. Ved ankomsten kører vi en orienterende bytur i den norske hovedstad, inden vi kører gennem de sydnorske landskaber mod Røros, hvor vi ankommer først på aftenen. Her bliver vi indkvarteret på Røros Hotell, der ligger lige i udkanten af byen og tilbyder både indendørs pool, et stort spaområde med jacuzzi og sauna samt en flot udsigt over landskaberne.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på færgen til Oslo og middag på Røros Hotell.

    Byrundtur i Oslo og ankomst til Røros
  • Dag 3: Byvandring og besøg i Olavs-minen

    Vi begynder dagen med en gåtur gennem den UNESCO-fredede bymidte, hvor du får indsigt i Røros’ helt særlige historie og ser byens vigtigste seværdigheder – blandt andet de mange karakteristiske, farverige træhuse, smalle gader og Bergstadens Ziir, Rorøs' fine kirke, der blev opført i minedriftens velmagstdage i slutningen af 1700-tallet, og som troner højt over byens øvrige bygninger.

    Efterfølgende spiser vi frokost på hotellet, inden turen går til Olavsgruva (Olavs-minen), der var den sidste af byens mange kobberminer i drift. Minen lukkede endegyldigt i 1972 og markerede dermed afslutningen på godt 300 års mineeventyr i Røros. Men den er sidenhen blevet genåbnet til ære for besøgende som os, der gerne vil blive klogere på den barske men indbringende udvinding af kobber, der helt bogstavligt lagde fundamentet til byen. Det bliver vi på en guidet rundvisning, hvor vi går ned i minen og hører fortællingerne om de hårde arbejdsvilkår og den historiske betydning, minedriften har haft for Røros.


    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Byvandring og besøg i Olavs-minen
  • Dag 4: Hundeslædetur på Rørosvidda

    Efter morgenmaden drager vi afsted mod et af rejsens absolutte højdepunkter, når vi skal på hundeslædetur gennem de storslåede, snedækkede landskaber uden for Røros, der går under fællesbetegnelsen Rørovidda. På turen skal du ikke blot glæde dig til at glide gennem skove, fjelde og dale, men du får også et nærværende møde med de energiske og veltrænede slædehunde, der er blevet brugt til transport i vintermånederne i denne del af Norge i århundreder. Du kommer helt tæt på hundenes liv – hvordan de trænes, deres stærke samarbejde og deres glæde ved at trække slæden. Det er en autentisk, norsk vinteroplevelse, der passer for alle.

    Efter hundeslædeturen kan du slappe af i hotellets indendørs pool, tage en vinterdukkert efterfulgt af en tur i den varme sauna eller måske gå en tur på egen hånd i Rorøs. Har du derimod lyst til flere naturoplevelser, kan du på hotellet leje langrendsski (kr. 300 per person per dag) eller den klassiske norske "sparkeslæde" sparkstøtting, som stadig bruges som transportmiddel i vintermånederne, og tage en tur ud i vinterlandskaberne for egen kraft.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Hundeslædetur på Rørosvidda
  • Dag 5: Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke

    I dag skal vi på udflugt med vores bus til Trondheim, Tordenskjolds fødeby og en af Norges ældste og mest stemningsfulde byer. Her mødes historie og moderne byliv i smukke omgivelser. Vi ser bl.a. det charmerende Bakklandet-kvarter med de mange farverige træhuse, brostensbelagte gader og hyggelige caféer langs Nidelven, der bugter sig gennem byen. Du får også tid til at opleve Nidaros Domkirke, Norges nationale helligdom, bygget over graven til Olav den Hellige, som kristnede Norge.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    OBS. Nidaros Domkirke kan være lukket grundet kirkelige handlinger.

    Udflugt til Trondheim og Nidaros Domkirke
  • Dag 6: Tid på egen hånd og samisk kultur

    Formiddagen er fri til at udforske Røros i eget tempo. Gå på opdagelse i de små gader og sving ind i nogle af de mange specialbutikker, gallerier og lokale værksteder, hvor kunsthåndværk, keramik, uldvarer og samisk design fylder hylderne. Du kan også kigge indenfor i byens kirke, som de lokale omtaler som Bergstadens Ziir, eller nappe en kop kaffe og et stykke hjemmebag i en af caféerne eller bagerierne i centrum af den lille by.

    Om eftermiddagen venter en autentisk og nærværende oplevelse, når vi besøger en sydsamisk familie og lærer om deres kultur, traditioner og liv med rensdyr. Dagen rundes af med en stemningsfuld middag i en traditionel samisk lavvu (telt), hvor vi samles omkring bålet til historier, lokal mad, varme og vinterhygge. En uforglemmelig afslutning på vores eventyr i hjertet af Norge.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

    Tid på egen hånd og samisk kultur
  • Dag 7: Hjemrejse

    Vi tager afsked med Røros og sætter kursen mod Oslo, hvor vi sidst på eftermiddagen går ombord på færgen til København, der sejler os ud gennem Oslofjorden, mens vi nyder udsigten og den store buffet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

    Hjemrejse
  • Dag 8: Ankomst til Danmark

    Efter en god morgenbuffet kører vi fra borde i København og fortsætter med stop på Sjælland og Fyn til slutdestinationen i Aarhus.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Færge mellem Købehavn og Oslo

    Vi sejler med Go Nordic Cruiseline mellem København og Oslo. Sejturen tager cirka 18 timer, men da vi sejler om natten, vil de fleste af disse blive brugt på at få en god nats søvn i din kabine. Vi har inkluderet standardkabine uden vindue i prisen, hvilket indebærer to enkeltsenge med opredning, aircondition, skab, sengebord samt eget bad og toilet. Se priser for opgradering til kabiner med mere plads og vindue under "Tillæg" i praktiske oplysninger.

    Vi har inkluderet middag og morgenmad i skibets buffetrestaurant i prisen, og derudover har skibet også et bredt udvalg af barer, taxfree-butikker, et hyggeligt loungeområde samt underholdning.

  • Dag 2-7

    Røros Hotell

    Røros Hotell er et moderne hotel beliggende cirka ti minutters gang fra Røros’ hovedgade. Hotellet råder over en stor spa-afdeling med indendørs pool og sauna, som frit kan afbenyttes i løbet af opholdet.

    I det store loungeområde finder du både hyggekroge foran pejsen, en bar og store vinduer med kig til de snedækkede landskaber udenfor.

    Værelserne er ikke de største, men de er velindrettede og indeholder alle tv, gratis Wi-Fi samt eget bad og toilet. Vi spiser både morgenmad, frokost og middag i hotellets buffetrestaurant, der har et varieret udvalg af både lokale specialiteter og kendte klassikere.

    Afstand til centrumcirka 1 km.
    BarJa
    BoblebadJa
    Døgnåben receptionJa
    HaveJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-8

    Færge mellem Købehavn og Oslo

    Vi sejler med Go Nordic Cruiseline mellem København og Oslo. Sejturen tager cirka 18 timer, men da vi sejler om natten, vil de fleste af disse blive brugt på at få en god nats søvn i din kabine. Vi har inkluderet standardkabine uden vindue i prisen, hvilket indebærer to enkeltsenge med opredning, aircondition, skab, sengebord samt eget bad og toilet. Se priser for opgradering til kabiner med mere plads og vindue under "Tillæg" i praktiske oplysninger.

    Vi har inkluderet middag og morgenmad i skibets buffetrestaurant i prisen, og derudover har skibet også et bredt udvalg af barer, taxfree-butikker, et hyggeligt loungeområde samt underholdning.

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
20-02-2026Se afrejsetider 8 dageBus fra JyllandMere end 412.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Påklædning

    Det er ikke nødvendigt at investere i en masse nyt udstyr til din rejse. Det gælder blot om at finde alt det varme tøj frem.

    Skulle man have tøj fra skiferie, gammelt eller nyt, kan det være en idé at medbringe dette.
    Påklædningen er uformel, du kan derfor godt lade det fine tøj blive hjemme. Når du skal til at pakke skal du tænke praktisk og isolerende.

    Lag-på-lag-princippet kommer virkelig til sin ret nord på. Det inderste lag hjælper dig med at holde varmen samt føre fugten væk fra kroppen. Her anbefales uldundertøj.

    Det mellemste lag isolerer mod kulden. Eksempelvis en god fleecetrøje. Det yderste lag beskytter mod regn, vind og fugt. En varm, vind og vandtæt jakke eller frakke samt overtræksbukser.

    Herudover anbefaler vi gode varme støvler, der er skridsikre, samt uldsokker, hue, handsker eller luffer og halstørklæde samt reflekser.

    Det er vigtigt at huske på, at varm luft holder på varmen. Det er derfor vigtigt at dine handsker, støvler og jakke har ekstra plads til luft. Dette skaber nemlig et isolerende lag mellem dig og de kolde omgivelser.

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Tillæg

    Enkeltværelse med indvendig kahyt på overfarterne København/Oslo og Oslo/København: kr. 2.200.
    Enkeltværelse med udvendig kahyt på overfarterne København/Oslo og Oslo/København: kr. 3.300.
    Dobbeltværelse med udvendig kahyt på overfarterne København/Oslo og Oslo/København: kr. 550 pr. person.

    Afbestillingsforsikring 7 % af rejsens pris

  • Valuta og kreditkort i Norge

    Norske kroner. 1 NOK = pt. ca. 0,63 DKK (12/05 2025).

    Du kan bruge kreditkort de fleste steder, men det er fint at have lidt kontanter med. Kontanter kan du også hæve i automater i de fleste byer, hvor vi overnatter på rejsen.

    OBS: På Svalbard benyttes der kun kreditkort og ingen kontantbetaling.

    Er du på en busrejse, kan du bruge danske kroner til køb af drikkevarer i bussen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vejret

    For at finde ud af hvilket tøj du skal tage med på din ferie, anbefaler vi at du tjekker vejrudsigten inden afrejsen på: www.yr.no

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.