Safarirejse til Kenya

-
Uforglemmelige oplevelser i selskab med Danmarks mest erfarne safariguide

Kenya – safari, savanner og strandliv

Kenya er et af verdens bedste safarilande med nationalparker og dyreliv i en klasse for sig. Men Kenya er meget mere end safari. Her er kultur og historie, hvor danske Karen Blixen spiller en hovedrolle, en hjertevarm lokalbefolkning, som tæller alt fra storbymennesker til stammefolk samt en fantastisk kyststrækning med gyldne strande og svajende palmer. På denne rundrejse kan du se frem til at komme helt tæt på savannens dyr, sove i luksustelt på sletten, en smuk togtur på tværs af Kenya og afslutningsvis tre dage med All Inclusive på stranden ved det Indiske Ocean. Du rejser i selskab med Claus Jensen, også kaldet Kenya Claus, som er Danmarks mest erfarne safariguide.

Mød din safariguide

Kenya Claus har boet i Kenya i to årtier og kender landet og det afrikanske kontinent bedre end de fleste. Claus er mester i at spotte dyr, og din garanti for en vellykket Kenya-rejse. Se hilsen fra Claus herunder.

Safari og dyr

Med på safariturene er udover Kenya Claus også vores kenyanske engelsktalende safariguider.
Safaribilerne er 4x4 landcruiser med plads til 6 deltagere i hver. Alle har vinduespladser, og når taget på bilen løftes kan man stå op - så tager oplevelserne for alvor fart. Vi har udvalgt de bedste nationalparker og de bedst beliggende indkvarteringssteder for at give dig en spændende, tryg og indholdsrig safari. På trods af de gunstige faktorer kan vi dog ikke give garanti for, hvor mange og hvilke dyr vi oplever på safarierne.

Bemærk på afgangen d. 19/2 2026 er rejsens varighed 12 dage, da vi har en ekstra dag på Voyager Beach Resort.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Safariguide Kenya Claus
  • Fantakstisk lokalbefolkning
  • Safari med mulighed for The Big 5
  • Karen Blixens hus
  • Afslapning ved Det Indiske Ocean

Inkluderet i rejsens pris

  • Fly Aalborg/København – Nairobi t/r
  • 9 overnatninger i Kenya (10 overnatninger på afgangen d. 19/2)
  • Inkl. transfer lufthavn - hotel tur/retur
  • Inkl. håndbagage og indtjekket bagage
  • Forplejning på fly t/r
  • Morgenmad, frokost og aftensmad på safari
  • All inclusive på Voyager Beach Resort
  • Safari-program jf. rejsebeskrivelse
  • Besøg i Maasai-landsby (USD 20 ej inkluderet)
  • Øvrige udflugter jf. rejsebeskrivelse
  • Togbillet på 1. klasse Mombasa-Nairobi
  • Safariguide ”Kenya” Claus Jensen alle dage i Kenya

Dagsprogram

  • Turen kan være krævende for gangbesværede. Vi tager forbehold for at vi må finde en anden kvalificeret safariguide såfremt Claus Jensen er syg.

  • Dag 1: Ankomst i Nairobi

    Vi flyver med KLM fra Aalborg via Amsterdam til Kenyas hovedstad, Nairobi. Fremme i Nairobi bliver vi mødt af Kenya Claus, hvorefter vi indkvarteres på hotel i Nairobi.

    Måltider: Alle måltider på fly.

    Ankomst i Nairobi
  • Dag 2: Karen Blixens hus, Kilimanjaro og safari

    Efter morgenmaden besøger vi Karen Blixens hus og have. Vi hører om den danske digter, forfatter og historiefortællers liv fortalt af en lokal, og vi nyder udsigten til Ngong bakkerne, lige som Karen Blixen selv gjorde det fra sin terrasse.

    Vi fortsætter mod syd til Amboseli Nationalparken, som ligger ved foden af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Her indkvarteres vi 2 nætter i luksustelt i en camp med udsigt til det majestætiske bjerg.

    Om eftermiddagen kører vi på safari, hvor vi spejder efter flokkene af græsædere så som gnuer, zebraer, antiloper, rovdyr og flotte fugle, som vores safariguider er mester i at spotte. Amboseli er bl.a. kendt for sit alsidige dyreliv med et stort antal elefanter, og med lidt held kan vi tage et ikonisk billede af græssende elefanter med Afrikas højste bjerg, Kilimanjaro i baggrunden.

    Om aftenen kan du se frem til at falde i søvn til lydene fra savannen – en ganske enkelt enestående oplevelse, som kun fås i Afrika.

    Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

    Karen Blixens hus, Kilimanjaro og safari
  • Dag 3: Safari og besøg i Maasai-landsby

    Fra daggry kører vi en safaritur omkring sumpområderne i Amboseli, hvor bl.a. elefanter ofte søger hen for at drikke vand. Men her er der også chance for at opleve mange andre både kendte og ukendte dyr, som bevæger sig rundt i de høje siv.

    Efterfølgende er der tid til en tur i poolen og afslapning på campen, inden vi besøger en autentisk maasai-stammelandsby, hvor vi bliver vist rundt af en lokal maasai. Vi lærer om stammefolkets levevis, som er milevidt fra, hvad vi kender i den vestlige verden, og vi hører om ældgamle traditioner og ritualer, som i dag fortsat praktiseres.

    Som gæst donerer man USD 20 til stammehøvdingen, som et tegn på respekt og taknemmelighed. Efter besøget venter endnu en fortryllende nat med lyden af Afrika.

    Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

    Safari og besøg i Maasai-landsby
  • Dag 4: Tsavo Vest

    Vi tager afsked med Amboseli og følger grænsen til Tanzania mod øst, mens vi forsat kan øjne Kilimanjaro. Vi når frem til Kenyas ældste og største nationalpark, Tsavo. Her indkvarteres vi på en skøn lodge, hvor værelserne ligger ud til et åbent sletteområde og et oplyst vandhul. Man har altså mulighed for at følge med i dyrerigets færden døgnet rundt direkte fra sit værelse.

    Kuduantiloper med de lange snoede horn, giraffer, zebraer, elefanter og rovdyr er som regel hyppige gæster ved vandhullet, så her gælder det om at holde øjnene åbne. Og er vi rigtig heldige, så ser vi også Marabou-storken, som lever her året rundt.

    Om eftermiddagen kører vi igen på safari. Turen bringer os bl.a. til Mzima-springs, der pumper flere hundrede tusinde liter vand ud i minuttet. Her findes et naturligt flodhestebassin, som er en lille oase i området. De som har lyst kan spadsere en tur hen ad klipperne omkring kildeudspringet, inden vi forsætter.

    Naturen i den vestlige del af Tsavo er grøn, frodig og bjergrig, og vegetationen er tæt, så man skal køre langsomt og holde godt øje i søgen efter de spændende dyrearter. Tsavo har hele spektret af dyr, så her er virkelig mulighed for at opleve nogle af de mest eksotiske og sjældne af slagsen.

    Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

    Tsavo Vest
  • Dag 5 - 6: Tsavo Øst

    Efter morgenmaden krydser vi grænsen til Tsavo Øst. Man bemærker straks, at naturen skifter farve. Jorden er rød og landskaberne er markant anderledes end i den vestlige del. I denne del af nationalparken lever et stort antal røde elefanter, men her lever også løver, zebraer, giraffer, krokodiller, flodheste og mange andre dyr.

    På vej til vores indkvarteringssted, kører vi safari og ved hjælp af råd fra de lokale rangere, finder vores safariguider den bedste rute med størst chance for at opleve dyrelivet.

    Når sulten melder sig, nyder vi en picnic midt i naturen – så bliver det ikke skønnere. Vi indkvarteres på en lodge ved Aruba Dam – et stort vandhul som tiltrækker dyr døgnet rundt. Efter en god nats søvn tager vi igen på safari. Først kører vi en morgen- og formiddagstur, hvorefter vi vender tilbage til lodgen. Her vil der være tid til afslapning og en tur i poolen.

    Om eftermiddagen kører vi så igen en tur ud på savannen for at spejde efter dyr, som vores safariguide er mester i at spotte.

    Måltider: Morgenmad, frokost og middag.

    Tsavo Øst
  • Dag 7 - 9 (Dag 7 - 10 på afgangen d. 19/2) : Det Indiske Ocean

    Efter nogle spændende og intense dage på sletterne, hvor vi forhåbentlig har set en masse dyr, søger vi mod kysten og Det Indiske Ocean. Efter et par timers kørsel kan vi så småt begynde at skimte det turkisblå hav i horisonten og kort tid efter når vi Mombasas mylder af biler, oksekærrer, tuktuks og mennesker.

    Vi kører nord for Mombasa, hvor vi indkvarteres på Voyager Beach Resort - et skønt strandresort. På resortet er der flere poolområder, restauranter og barer, og opholdet er med All Inclusive. Resortet tilbyder desuden et bredt udvalg af aktiviteter på havet, så som dykning, sejlture i både med glasbund, fiskeri og meget mere.

    De næste dage er der tid til at bade, slikke sol, nyde resortets mange muligheder og reflektere over de mange indtryk fra safari-turene.

    Måltider: All Inclusive.

    Det Indiske Ocean
  • Dag 10 (Dag 11 på afgangen d. 19/2) : Kenya på 1. klasse

    Vi tager afsked med Det indiske Ocean, og slutter af med endnu en stor oplevelse. Fra Mombasa skal vi på en 4-timers togtur gennem Kenya. Vi rejser på 1. klasse gennem bl.a. Tsavo parkerne til Nairobi. Til midnat går vi ombord på KLM og sætter kursen mod Europa.

    Måltider: Alle måltider på fly

    Kenya på 1. klasse
  • Dag 11 (Dag 12 på afgangen d. 19/2) : Hjemkomst

    Om morgenen lander vi i Amsterdam lufthavn, hvor vi skifter til Aalborg-flyet. Ved frokosttid er vi tilbage i Aalborg og kan se tilbage på en eventyrlig rejse.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Tamarind Tree Hotel

    Dejligt hotel beliggende i udkanten af Nairobi på den rute, hvor Blixen kørte i hestevogn til byen. Karen Blixen Museum ligger desuden i kort afstand fra hotellet. Værelserne er rummelige, lyse og velindrettede, og er alle med aircondition, wifi, safeboks, kaffe/te station, TV og dejligt stort badeværelse. Hotellet blev opført i 2017, og fremstår overalt lyst, indbydende og bogstaveligt talt med højt til loftet. I såvel receptionsområdet som i de omkringliggende lounge-, bar- og restaurantområder ses mange former for traditionel og moderne kenyansk kunst, hvor alt fra portrætter, natur-, stemnings- og dyrebilleder minder dig om, at du er i Afrika.

    AirconditionJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 2-4

    Kibo Safari Camp

    Kibo Safari Camp i Amboseli National Park, ligger med udsøgt udsigt til Kilimanjaro. Campen er en af de mest velrenommerede bopladser i Amboseli. Lodgen vi bor i, er udstyret med eget bad & toilet. Selve campen råder over swimmingpool, lounge bar, restaurant, kunstgalleri og en souvenirbutik. Fra restauranten har man udsigt udover Kilimanjaro og der serveres både lokale- og internationale retter. Om aftenen er der mulighed for at nyde en lækker drink i Campens Lounge-bar. En sand perle byder jer velkommen.

    AirconditionJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 4-5

    Kilaguni Serena Lodge

    Kilaguni Serena Lodge er en af Tsavos mest populære lodges og med rette. Her får du en enestående udsigt til såvel Kilimanjaro i Tanzania samt en smuk udsigt ud over Chyulu Hills. Dertil ligger der et frodigt vandhul, hvor der naturligt tiltrækkes masser af dyr. Således kan du også opleve Afrikas vildt direkte fra lodgen. Du finder desuden også en dejlig pool, hvor man kan køle ned efter en safari. Værelserne, som alle er med bad og toilet, har alle udsigt til vandhullet eller til Chyulu Hills.

    BarJa
    RestaurantJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa
  • Dag 5-7

    Aruba Ashnil Lodge

    Ashnil Aruba Lodge ligger i hjertet af Tsavo Øst National Park. Dens placering er fremragende, blot et par timer fra kysten af Mombasa. Der er flere vandhuller nær lodgen, der tiltrækker dyrene og det gør det dermed ofte nemt at spotte dyrene, da lodgens park ligger med udsyn til den flade savanne. På lodgen finder man bl.a. en lille pool samt en loungebar, der serverer velsmagende cocktails. Alle lodgens værelser er udstyret med bl.a. bad, toilet, hårtørrer og terrasse. Restauranten er i hovedbygningen og er åben med udsigt til savannen. Oftest serveres der buffet til frokost og middag samt morgenbuffet.

    BarJa
    RestaurantJa
    TerrasseJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiJa
  • Dag 7-10 - Dag 7 - 11 på afgangen d. 19/2 2026

    Voyager Beach Resort

    Voyager Beach Resort, som ligger på Nyali Beach nord for Mombasa, er et af kystens mere pulserende hoteller. Her bor du med Det indiske Ocean som nærmeste nabo og lige ud til den dejlige palmebeklædte strand. Hotellet byder på 3 forskellige poolområder, én til sjov og leg, én til afslapning og én til sport og svømning. Opholdet på Voyager Beach Resort er med All Inclusive, hvilket omfatter følgende:

    Morgenmad: 06.30-09.30
    Frokost: 12.30-14.30
    Aftensmad: 19.00-21.30
    Snaks: 10.00-16.00

    Lokale drikkevarer med og uden alkohol er desuden inkluderet. Nogle internationale mærker er ikke omfattet af All Inclusive.

    På Voyager Beach Resort bor man i værelse med udsigt til haven. Alle værelser er med bad, toilet, safeboks, hårtørrer, tv, aircondition, WiFi samt balkon eller terrasse.

    AirconditionJa
    BarJa
    RestaurantJa
    Wi-fiJa
    Afstand til strand10 meter
    SolterrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

    Bemærk: Gælder ikke på flyrejser, der ikke er til/fra EU-lande.

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant i hallen i Terminal 2 - ved 7Eleven - overfor akvariet, inden du går op i sikkerhedskontrollen (se kort nedenfor). Her er også et apoteksudsalg.  

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/hvad-er-et-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. 

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.