Bustur til Normandiet

-
Danmarks bedste busrejse til Normandiet i 4-stjernet bus
  • Frankrig, Rundrejser
    Normandiet og Bretagne
  • Transportform
    Bus
  • Varighed
    10 dage
  • Pris fra
    9.998,-

Normandiet og Bretagne

Flot busrejse i 4-stjernet bus til Normandiet og Bretagne, hvor du mærker historiens vingesus i selskab med vores erfarne rejseleder.

Oplev det bedste af Normandiet med Gislev

Lige siden vikingehøvdingen Rollo og mændene fra nord gjorde deres indtog for mange år siden, har Normandiets vidtstrakte landskaber, grønne enge og stejle klinter udøvet en stor tiltrækningskraft på os danskere. Gislevs roste program har samlet alle de bedste oplevelser, der byder på charmerende byer, smukke køreture og spændende højdepunkter hver dag. Hertil kommer udflugt til det flotte kloster på klosterøen Mont-Saint-Michel, som ligger smukt på en tidevandsø og smagning af de lokale specialiteter.

Overalt mærker du historiens vingesus som på torvet i Rouen, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet og ikke mindst på den bevægende udflugt til invasionskysten, hvor allierede styrker gik i land d. 6. juni 1944. Det hele opleves med vidende dansk rejseleder.

Glæd dig til 10 dage fyldt med spændende oplevelser.

Glæd dig til

  • Kvalitetsrejse på 40. år med smukke køreture og spændende oplevelser hver dag
  • Kun med Gislev har du hele 7 overnatninger i Normandiet og Bretagne
  • Monets have, flot panoramatur langs Seinen, vikingernes Rouen og maleriske Honfleur
  • Inklusiv bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
  • Mont-Saint-Michel, Bayeux-tapetet, Grand Place i Bruxelles og katedralbyen Amiens
  • 3 nætter inden for bymurene i skønne Saint-Malo
  • Oplev de berømte østersbanker i Cancale

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 5 x middag (for egen regning dag 3, 5, 6 og 8)
  • Byrundtur i Rouen
  • Entré til Monets Have
  • Calvadossmagning
  • Østerssmagning
  • Entré til Bayeuxtapetet
  • Panoramatur langs Seinen
  • Udflugt til Dinan
  • Udflugt til Invastionskysten
  • Rejseleder.
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i anden rækkefølge.

    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede. Kontakt Gislev Rejser hvis du er tvivl om du kan deltage på denne rejse.

  • Dag 1 - 2: Udrejse, Bruxelles og vikingernes Rouen

    Gennem Tyskland til første overnatning i Holland. Næste dag fortsætter vi rejsen mod Frankrig, men holder først en pause ved vidunderlige Grand Place i Bruxelles. Herfra fortsætter vi videre ind i Frankrig til to overnatninger i vikingernes gamle hovedstad, Rouen.

    Første aften i Rouen spiser vi middag sammen på lokal restaurant.

  • Dag 3: Monets have og panoramatur langs Seinen

    Om formiddagen kan du gå med rejselederen på en rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral, der er berømt for sin imponerende facade og betegnes som et arkitektonisk mesterværk, og som var en inspirationskilde for maleren Claude Monet. Du kommer også forbi det gamle torv, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet i det 15. århundrede.

    Byen byder også på charmerende gamle gader, brostensbelagte torve, hyggelige cafeer og restauranter, der serverer traditionelle normanniske retter og delikatesser som Camembert-ost og æblecider.

    Over middag kører vi udflugt til Claude Monets berømte have i Giverny. Her kan du gå i malerens fodspor og se de mange smukke haveanlæg, den berømte lille sø med broen og hans hus med mange smukke malerier. Vi kører en panoramatur langs den flotteste del af Seinen retur til Rouen.

    Udflugt og entré til Monets Have inkluderet.

    Denne aften har du mulighed for selv at gå på opdagelse i det franske køkken. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

  • Dag 4: Kalkstensklipperne ved Etretat, Honfleur, og Saint Malo

    Vi forlader Rouen og kører gennem de normanniske landskaber med de mange danske stednavne fra vikingetiden til den populære kystby Etretat med de smukke kalkstensklinter og den flotte udsigt.

    Herfra over den imponerende bro Pont Normandie til frokoststop i Honfleur – en af de kønneste havnebyer i Normandiet og fyldt med indbydende spisesteder ved kajen.

    Vi fortsætter til besøg hos producent af Calvados, hvor vi får en rundvisning og smager på den lokale æblebrændevin, inden vi kører videre til middelalderbyen Saint-Malo hvis enestående gamle bydel er omgivet af en vældig forsvarsmur. Du bor centralt inden for middelalderbymurene de næste tre nætter.

    Første aften spiser vi sammen på hotellet, og de næste to aftener har du mulighed for selv at gå på opdagelse i det lokale køkken. Der er masser af spændende muligheder nær hotellet.

    Besøg hos producent af Calvados er inkluderet.

  • Dag 5: Middelalderby og Saint-Malo

    Halvdagsudflugt til den hyggelige og autentiske middelalderby Dinan - en perle af en by beliggende ved Rance floden og en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer. Her finder du en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse.

    Resten af dagen til fri disposition i Saint-Malo. Rejselederen er behjælpelig med tips og gode råd.

  • Dag 6: Berømt klosterø og østers i Cancale

    Flot udflugt til den berømte tidevands-ø, Mont-Saint-Michel, hvis skønhed toner frem på lang afstand. Mulighed for at gå eller køre med shuttlebus ud til øen med de hyggelige snævre middelaldergyder og det imponerende kloster på toppen. Der bliver god tid til at udforske øen og nyde udsigten ud over hele bugten.

    Herfra kører vi en panoramatur langs med bugten med de mange østersproducenter til byen Cancale, hvor der bliver tid til at spise frokost på egen hånd.
    Rejselederen køber ind til en østerssmagning og et glas vin på havnemolen.

    Cancale er berømt for sine store firkantede østersbanker i vadehavet ud for kysten - også kaldet Parc à Huîtres.

    Østerssmagning og et glas hvidvin er inkluderet.

  • Dag 7: Domkirkeby og historisk vægtæppe

    Vi forlader Saint-Malo og kører med passende pauser til Bayeux, hvor du mødes af en imponerende katedral og et hyggeligt centrum. Rejselederen viser rundt, og du får tid på egen hånd til at finde en lækker frokost.

    Vi mødes midt på eftermiddagen og ser et 900 år gammelt vægtæppe. Bayeux-tapetet, som det også omtales, tiltrækker det halve af Nordeuropa og helt forståeligt nok. Den viser nemlig med kulørte uldtråde på et 70 meter langt linned en livlig tegneserie af Wilhelm Erobrerens erobring af England.

    Herfra fortsætter vi til to nætter i Caen.

    Entré til Bayeux-tapetet er inkluderet.

  • Dag 8: Bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten

    Bevægende heldagsudflugt til kysten hvor de allierede indledte landgangen den 6. juni 1944 under kodenavnet ”Operation Neptune”.

    Vi besøger landsbyen Sainte-Mère-Église, hvor amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet. Ved Utah Beach ser vi mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog under allieret flag.
    Den 33 meter høje klippe, Pointe du Hoc med den stærke tyske kanonbefæstning spillede en vigtig rolle under D-dagen d. 6. juni 1944. Du får lejlighed til at opleve mindesmærket for de amerikanske soldaters opofrelse.

    Ved Omaha Beach besøges den amerikanske soldatergravplads, hvor 9387 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ser vi resterne af den kæmpemæssige, kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen til Frankrig.

    Middagen denne aften er på egen hånd i Caen. Rejselederen hjælper gerne med gode forslag.

  • Dag 9 - 10: Katedralbyen Amiens og 1. verdenskrigs slagmarker

    Vi forlader Normandiet og kører nordpå til pause i den maleriske katedralby Amiens. Herfra fortsætter vi videre gennem 1. verdenskrigs slagmarker til sidste overnatning i Holland.

    På rejsens sidste dag ankommer vi til Danmark først på aftenen.

Hoteller

  • Dag 2-4

    Hotel ibis Chams de Mars

    Pga. renovering af værelser på IBIS Styles Rouen Cathédrale benytter vi også IBIS Chams de Mars, når vi på afgangene den 26. april og 17. maj overnatter i Rouen.

    IBIS Chams de Mars ligger i gåafstand til centrum af Rouen. Værelserne er pæne og med alle moderne bekvemmeligheder, og så tilbyder hotellet både hamam, sauna og fitnesscenter.

    AirconditionJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    SaunaJa
    TVJa
    Tyrkisk badJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 2-4 - Rouen 2 nætter

    Ibis Styles Rouen Cathedrale

    Mindre men funktionelle værelser med bad, toilet. Hotellet ligger nær gågader og Notre Dame katedralen.

    Læs mere om Ibis Styles Rouen Cathedrale

    HårtørrerJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
  • Dag 4-7 - St. Malo 3 nætter

    Hôtel de France et de Chateaubriand/ Hötel De la Cité

    Søsterhoteller, som begge er beliggende i centrum af Saint Malos gamle bydel lige ved siden af den imponerende bymur.

    Se film om hotel Chateaubriand

    AirconditionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiGratis
    KaffebarJa
    LoungeJa
  • Dag 7-9 - Caen 2 nætter

    Ibis Styles Caen Centre Gare Hotel

    Hotellet er beliggende i gåafstand til Caen centrum.

    BarJa
    AirconditionJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    TVJa
    VærdiboksI receptionen
    Wi-fiGratis

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
17-05-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.998,-Bestil
07-06-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.998,-Bestil
12-07-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.998,-Bestil
26-07-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 89.998,-Bestil
16-08-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland og FynMere end 89.998,-Bestil
23-08-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 89.998,-Bestil
06-09-2024Se afrejsetider 10 dageBus fra Jylland, Fyn og SjællandMere end 89.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bayeux Tapetet

    Der har været snakket om at Bayeux-tapetet skal udstilles i England. Men det sker tidligst i slutningen af 2024, hvor museet i Bayeux skal renoveres.
    Besøget på Bayeux-tapetet er inkluderet i rejsens pris.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkevand i Frankrig

    Frankrig har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Frankrig

    220 V.

  • Entréer

    Følgende entréer er inkluderet:

    • Monets Have
    • Smagning af Calvados
    • Bayeux-tapetet
    • Østers og hvidvin på havnen i Cancale 
       

    Yderligere entreer er eksklusive – beregn ca. € 30.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Denne rejse er ikke egnet for bevægelseshæmmede, da en stor del af udflugterne foregår til fods.

  • Generel information om hotellerne

    På rundrejsen benyttes af 3-stjernet standard i gåafstand til centrum. Alle værelser med bad og toilet, telefon og tv. Uens værelser kan forekomme. Der er wi-fi på de flest hoteller - enkelte mod betaling.

    På ud- og hjemrejse overnattes der på godt hotel i Holland.

  • Hoteller i Rouen

    Da ibis Styles Rouen Cathédrale laver lidt renovering på enkelte værelser, benytter vi på afgangene d. 26. april og 17. maj både ibis Styles Rouen Cathédrale og Hotel ibis Chams de Mars.

    Rejselederen fordeler værelserne undervejs.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatning undervejs

    En lille overnatningstaske kan anbefales til første og sidste overnatning.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg

    Tillæg:
    Enkeltværelse kr. 2.598.
    Afbestillingsforsikring: 7% af rejsens pris. 

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Udflugt til Invasionskysten

    Det er en god idé at medbringe en kikkert til invasionskysten.

  • Valuta og betalingskort i Frankrig

    I Frankrig er valutaen Euro.

    Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.