Busrejse til hyggelige Helsingør

-
Jul på Kronborg, svenske specialiteter og julehygge i København

Julestemning i Nordsjælland

Tag med på en stemningsfuld julerejse, hvor vi nyder et skønt ophold på det ikoniske Marienlyst Strandhotel i Helsingør med udsigt over Øresund og oplever julestemningen på begge sider af Øresund.

Vi starter med at lægge vejen forbi det hyggelige julemarked på Kronborg Slot, hvis slotsgård i december forvandles til et af landets hyggeligste julemarkeder med masser af muligheder for at gøre gode juleindkøb. Efter en god nats søvn på fodboldlandsholdets stamhotel og en lækker morgenbuffet tager vi færgen den korte vej over Øresund til Helsingborg, hvor shopping, bindingsværkshuse, chokoladesnitter og svensk mandelmusslor venter os.

Rejsen rundes af på tredjedagen med et besøg i København, hvor vi skal mærke julestemningen og magien fra de mange tusinde lys, der indhyller hovedstaden ved juletid. Vi kigger nærmere på de hyggelige julemarkeder på Kongens Nytorv og Højbro Plads, inden vi vender snuden hjemad med kufferten fuld af gaver og juleminder fra det sjællandske.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Bo på landsholdets stamhotel i Helsingør
  • Oplev julemarkedet på historiske Kronborg Slot
  • Dyk ned i de svenske juletraditioner på den anden side af Sundet
  • Slut af med besøg på Københavns julemarkeder

Inkluderet i rejsens pris

  • 4-stjernet bus
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenmad
  • 1 x morgenkomplet (udrejse)
  • 2 x 3-retters middag på Marienlyst Strandhotel
  • 1 x tidlig aftensmad (hjemrejse)
  • Færgeoverfart Helsingør-Helsingborg t/r
  • Entré julemarked Kronborg Slot
  • Øvrige udflugter ekskl. entreer
  • Dansk rejseleder

Dagsprogram

  • Dag 1: Julemarked på Kronborg Slot

    Efter en god morgenkomplet i Hedensted kører vi med opsamling på Fyn til Helsingør, hvor julefreden har sænket sig over byens storslåede renæssanceslot Kronborg, der ligger og troner ved indsejlingen til den gamle toldby.

    Her stiger tonerne fra julemusikken op over den pyntede slotsgård og blander sig med duften af gran og æbleskiver fra de mange boder. Kronborg Slot forvandles nemlig i december til et af Danmarks hyggeligste julemarkeder, hvor man kan gøre et hav af spændende indkøb, mens man mærker historiens vingesus.

    Efter besøget på Kronborg kører vi til fodboldlandsholdets stamhotel Marienlyst Strandhotel, hvor vi indlogeres og indtager en 3-retters velkomstmiddag i hotellets dejlige restaurant. 

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenkomplet i Hedensted og middag på Marienlyst Strandhotel.

    Julemarked på Kronborg Slot
  • Dag 2: Juleshopping i Helsingborg

    Efter morgenmaden sejler vi til Helsingborg på den anden side af Øresund, hvor vi skal se de flotte bindingsværkshuse, byens gamle borgtårn og selvfølgelig shoppe i de charmerende handelsgader.

    Der bliver tid på egen hånd til at gøre indkøb og smage de svenske juleklassikere mandelmusslor og julmust.

    Vi slutter dagen med en skøn 3-retters menu på hotellet, mens vi nyder udsigten over Øresund.  

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på Marienlyst Strandhotel.

    Juleshopping i Helsingborg
  • Dag 3: Julestemning i København

    Efter morgenmaden på hotellet kører vi til København, hvor vi kører en bytur med efterfølgende tid på egen hånd til at opleve juleudsmykningen og mærke julestemningen på bl.a. Kgs. Nytorv og Højbro Plads.

    Vi kører videre til Hedensted, hvor vi spiser middag. 

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på Marienlyst Strandhotel og middag i Hedensted.

    Julestemning i København

Hotel

  • Dag 1-3

    Marienlyst Strandhotel

    Marienlyst Strandhotel har en unik beliggenhed på kanten af Øresund med udsigt til Kronborg Slot og tæt på Helsingørs charmerende centrum med smalle, brostensbelagte gader. Hotellet emmer af sjæl og charme, uanset hvor du befinder dig. Værelserne har bad og toilet, hårtørrer og er alle smagfuldt indrettede i moderne strandhotelstil med udsigt til den nærliggende skov eller gårdhave. Hotellet har fitnesscenter samt spa med sauna og swimmingpool, bar, restauranter samt kasino. Spa (tillæg) skal bestilles separat og i god tid. Der er TV, gratis Wi-Fi, te/kaffe faciliteter på værelset.

    Afstand til centrum1 km
    Afstand til strand0 meter
    BarJa
    BoblebadJa
    CaféJa
    Døgnåben receptionJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    LoungeJa
    Morgenmads-restaurantJa
    RestaurantJa
    SaunaJa
    SolterrasseJa
    SpaområdeJa
    TerrasseJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeJa
    Wi-fiJa

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
30-11-2025Se afrejsetider 3 dageBus fra Jylland, Fyn og Sjælland Mere end 44.499,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Chaufføren

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Hvad er en samarbejdsrejse?

    Samarbejdsrejser er rejser, vi har udviklet sammen med vores søsterselskab NILLES Rejser. På disse rejser møder du enten en rejseleder fra Gislev Rejser eller fra NILLES Rejser. Som altid garanterer vi en rejse, hvor service, dygtige rejseledere, gode hoteller og spændende udflugter er i højsædet. Hos NILLES Rejser er de nemlig mindst lige så dedikerede til den gode rejseoplevelse, som vi er hos Gislev. Og alle vores samarbejdsrejser er således skabt med det formål at give dig flere valgmuligheder, større udvalg og en rejseoplevelse, der er fuldt på højde med det, du kender fra vores almindelige rejser.

  • Køre- og hviletid

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-og hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: https://um.dk/rejse-og-ophold/foer-rejsen/medicin-og-vaccination eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Tillæg for enkeltværelse

    Tillæg for enkeltværelse: kr. 700

  • Udflugter

    Bemærk venligst at rejselederen ikke modtager betalig via mobilepay, i forbindelse med ekstra udflugter / transport udgifter m.v. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Vil du vide mere?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.