Busrejse til blomstrende Holland

-
Inkl. udflugter til Pantropica, Keukenhof, Giethorn og Amsterdam
  •  
    Holland i blomst - Raalte
  • Varighed
    Nye afgange på vej
  • Pris fra
    Nye afgange på vej

Holland i blomst - Raalte

Kom med på en skøn blomsterrejse til det centrale Holland. I løbet af opholdet tager vi på udflugt til Pantropica, et 25.000 m² oplevelsescenter med et væld af tropiske planter, eksotiske fugle og orkideer, og blomsterparken Keukenhof med sine millioner af blomster og tulipaner. Vi besøger også den romantiske kanalby Giethoorn, der går under kaldenavnet Hollands Venedig, og den frisindede hovedstad Amsterdam.

Når vi ikke er afsted på dagsture til regionens store seværdigheder, så nyder vi stemningen og den gode service på Hotel de Zwaan, der ligger i centrum af den hyggelige provinsby Raalte.

Raalte

Raalte er en hyggelig provinsby sydøst for den gamle hansestad Zwolle. Hotel de Zwaan ligger centralt på torvet tæt ved gader med butikker, der har et rigt udvalg af lokale varer. Rejselederen tager gruppen med på en guidet rundtur i Raalte i begyndelsen af opholdet, så alle gæster får et godt indtryk af byen og kan finde rundt på egen hånd de kommende dage.

NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.

Glæd dig til

  • Et godt hotel med god forplejning centralt i Raalte
  • Udflugter til Amsterdam og kanalbyen Giethoorn
  • Masser af blomster i Keukenhof og Pantropica

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse

    Vi spiser morgenmad i Christiansfeld, frokost på farten og ankommer til Raalte først på aftenen. Her indkvarteres vi på det hyggelige og centralt beliggende Hotel de Zwaanog og spiser middag i hotellets restaurant.

    Udrejse
  • Dag 2: Keukenhof - heldagsudflugt

    Efter morgenmaden på hotellet stiger vi op i bussen og sætter kurs mod verdens største blomsterpark; Keukenhof.

    Der vil være god tid til at nyde det pragtfulde farveorgie med tusindvis af tulipaner og andre forårsblomster, ligesom du naturligvis får lejlighed til at købe nogle blomsterløg med hjem til haven i parkens store butik.

    Vi er retur i Raalte sidst på eftermiddagen. Vi spiser middag på hotellet om aftenen.

    Afstand fra hotellet til Keukenhof er cirka 150 km.

    Keukenhof - heldagsudflugt
  • Dag 3: Amsterdam - heldagsudflugt

    I dag går turen til Hollands smukke og spændende hovedstad, Amsterdam. Her er skønne, gamle huse og over 400 broer, der binder byens 70 øer sammen. Ved ankomst er der mulighed for en hyggelig sejltur i kanalerne, og vi passerer bl.a. Anne Franks Hus, talrige typiske gavlhuse samt mange andre seværdigheder. Der bliver også tid til at stifte bekendtskab med byens øvrige attraktioner på egen hånd. Rejselederen vil være behjælpelig med forslag og vejvisning.

    Grundet skærpede regler er det ikke længere tilladt at vise/guide grupper rundt i Amsterdams centrum og i særligt markerede områder. Vær ligeledes opmærksom på, at busserne ikke må køre i centrum, og du skal forvente at skulle gå 1-2 km fra parkeringen til centrum.

    Vi er tilbage i Raalte sent på eftermiddagen, hvor vi spiser middag på vores hyggelige hotel.

    Afstand fra hotellet til Amsterdam er 125 km.

    Amsterdam - heldagsudflugt
  • Dag 4: Pantropica – Giethoorn - heldagsudflugt (kort)

    Efter morgenmaden går vi ombord på bussen og besøger Pantropica, der er et gigantisk oplevelsescenter på 25.000 m2 med et væld af tropiske planter, eksotiske fugle og ikke mindst orkideer i overflod.

    Efter besøget i Pantripica går turen til den hyggelige kanalby Giethoorn, der har fået kælenavnet Hollands Venedig. Byen var i mange år bilfri, og den eneste måde man kunne transportere sig rundt på var via de små både på kanalerne. Der bliver mulighed for en sejltur på kanalerne, inden vi på vejen tilbage til Raalte kører gennem Staphorst og Rouveen, der er to meget specielle byer. Vi ser den ene maleriske gård efter den anden, ligesom vi passerer gennem strengt religiøse (ortodoks calvinistiske) landsbyer, hvor vi får bevis for, at den hollandske træsko ikke kun er en souvenir, men rent faktisk stadig benyttes som fodtøj i det landlige Holland.

    Hjemme i Raalte har vi resten af dagen til at nyde hotellet og byen, inden vi spiser en sidste fælles middag på hotellet om aftenen.

    Afstand fra hotellet til Pantropica er 70 km og Giethoorn 55 km.

    Pantropica – Giethoorn - heldagsudflugt (kort)
  • Dag 5: Hjemrejse

    Efter morgenmaden siger vi farvel til vores hotel og kører gennem Tyskland til frokost nord for Hamburg.