Skip to main content

Rejse til Alaska

-
Oplev Alaskas storslåede natur på en mindeværdig rundrejse med dansk rejseleder

Alaskas gletsjere, guld og grizzlybjørne

Tag med på en storslået rundrejse til Alaskas vilde natur. I selskab med Gislevs danske rejseleder venter der dig et væld af mindeværdige naturoplevelser og indblik i Alaskas mangfoldige dyreliv. Glæd dig også til at dykke ned i historien i storbyen Anchorage og til at besøge hyggelige småbyer og museer, hvor du hører mere om guldgravere, jernbanearbejdere og fortællinger fra 2. Verdenskrig, der alt sammen er del af Alaskas særlige historie.

Oplev Alaska med bus, tog og skib

Rundrejsen begynder og slutter i Alaskas eneste storby Anchorage, og indimellem kan du glæde dig til at komme godt rundt i de bjergtagende omgivelser. Vi kører primært med bus rundt mellem de afsidesliggende byer, og undervejs kommer vi blandt andet ud at køre på en del af den 2.700 kilometer lange legendariske Alaska Highway.

For at få de bedste oplevelser med hjem fra Alaska, er det dog nødvendigt at skifte transportmidler undervejs. Derfor kan du bl.a. glæde dig til en malerisk panoramatogtur på Alaska Railroad gennem Alaskas uberørte natur, en nostalgisk flodsejlads med en hjuldamper på Chena River og til en sejltur blandt isbjergene med kurs mod den imponerende Columbia-gletsjer, som vi kan være heldige at se kælve. Du har ovenikøbet mulighed for at tilkøbe en heldagsudflugt med vandflyver ud i Katmai National Park, hvor vi på denne tid af året har en enestående mulighed for at opleve bjørne fiske efter laks.

Du får med andre ord en rundrejse, hvor vi oplever Alaska fra de allerbedste vinkler. Vi ser gletsjere og smukke vandfald på køreturen gennem Wrangell-St. Elias National Park til Valdez, hører om Alaskas spændende goldrush og prøver endda selv kræfter med at vaske guld, ligesom vi besøger en kennel, hvor der opdrættes slædehunde til verdens hårdeste hundeslædeløb, Iditarod. Rejsen byder også på to overnatninger i den storslåede natur i Denali National Park, hvor vi skal på en fem timers udflugt med en særlig nationalparkbus i håb om at se nogle af parkens mange vilde dyr.

Glæd dig til

  • Wrangell-St. Elias National Park
  • Sejltur til Columbia Glacier.
  • Lille Schweiz i Valdez
  • Alaska Highway
  • Gold Dredge 8 – lær at vaske guld
  • Sejlads med hjuldamper i Fairbanks
  • Besøg hos en slædehunde-kennel
  • Panoramatog til Denali National Park
  • Mulighed for bjørnetur med vandflyver

Inkluderet i rejsens pris

  • 10 nætter på hotel
  • 10 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 3 x middag
  • Rundrejse i bus ifølge programmet
  • Panoramatog fra Fairbanks til Denali
  • Entré til Valdez Museum
  • Gletsjer-cruise i Prince William Sound
  • Gold dredge 8
  • Lektion i guldvask
  • Flodsejlads med hjuldamper
  • Besøg på kennel med slædehunde
  • Tundra Wilderness Tour i Denali/Mount McKinley
  • Entré til Alaska Heritage Center
  • Entré til nationalparker
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguider
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Ankomst til Alaskas største by, Anchorage

    Vi begynder afrejsen fra Danmark, og efter et flyskift er vi fremme i Anchorage senere samme dag. Vi bliver kørt til vores gode hotel i Alaskas eneste storby, hvor vi indkvarteres og overnatter en enkelt nat.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på den oversøiske flyvning.
    Antal km denne dag: 15.

  • Dag 2: Wrangell-bjergene og billedskønne Valdez

    Vi forlader Anchorage efter morgenmaden og kører gennem den smukke dal Susitna Valley. Vi nyder vores rejse gennem områdets storslåede natur, hvor vi kommer til at køre langs USA's største nationalpark, Wrangell-St. Elias National Park. Parken strækker sig over mere end 50.000 kvadratkilometer og er stedet, hvor bjergkæderne Chugach og de majestætiske Wrangell-bjerge mødes. Flere af Nordamerikas højeste tinder findes her, bl.a. Mount St. Elias, som strækker sig 5.489 meter mod himlen.

    Landskabet bliver mere og mere dramatisk, efterhånden som vi nærmer os Worthington Glacier. Vi stopper ved et udsigtspunkt, hvorfra der er en spektakulær udsigt til den smukke gletsjer. Vi løsriver os fra det storslåede syn, og vel tilbage på hovedvejen passerer vi Thompson Pass, der er det sted i Alaska, hvor der falder mest sne. Den nuværende rekord blev sat under vinteren i 1952-53, hvor der faldt 24 meter sne. De enorme snemængder hjælper til med at bevare områdets gletsjere, der næsten ikke svinder, som man jo ellers ser så mange andre steder i verden.

    Vi stopper også ved det 183 meter høje vandfald Bridal Veil, der kaster sig ned ad bjerget i trappeformede kaskader. Blot få hundrede meter længere henne ad vejen kan vi beundre endnu et smukt vandfald: Horsetail Falls. Vi fortsætter gennem de storslåede landskaber ind i kløften Keystone Canyon. Vi gør et kort stop ved Solomon Gulch Fish Hatchery, et fiskeopdræt, der ofte tiltrækker både ørne, bjørne og havoddere. Vi kører efterfølgende det sidste lille stykke til Valdez.

    Under det store goldrush i Klondike blev Valdez markedsført som værende den nemmeste rute til guldfelterne i Klondike. Det var især dampskibsselskaber, som sejlede til Valdez, der var ivrige efter at sprede budskabet om den lette adgang til Klondike, men sandheden var, at Valdez Glacier Trail var dobbelt så lang og dobbelt så stejl som beskrevet. Det medførte, at mange døde af sult og udmattelse på den strabadserende vandretur ind over de barske bjerge. I 1899 stod vejen Richardson Highway, som vi har kørt på i dag, færdig, og dermed var det den første rute til det indre Alaska etableret fra en såkaldt isfri havn. Vi overnatter i naturskønne Valdez de næste to nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km denne dag: 480.

  • Dag 3: Sejltur i Prince William Sound

    Vi begynder dagen med at besøge Valdez Museum, der skildrer den spændende fortælling om Valdez, Copper River Valley og Prince Williams Sound, der har spillet en stor og vigtig rolle i områdets historie. Om eftermiddagen bydes vi på flere mindeværdige naturoplevelser, når vi tager på en seks timers sejltur i Prince William Sound. Her findes ikke færre end 150 gletsjere, hvoraf 17 af dem er såkaldte tidevandsgletsjere, der går ud i vandet.

    Den største gletsjer i Prince William Sound er Columbia Glacier, der starter ved Mount Witherspoon i Chugach-bjergene og flyder som en gigantisk frossen flod 51 km ned i Columbia Bay. Det er en af de gletsjere i verden, der bevæger sig hurtigst, hvilket resulterer i, at enorme mængder af is brækker af og falder i vandet. Hver dag kælver gletsjeren otte-ti ton is, og det er ikke usædvanligt at se isbjerge, der er mere end dobbelt så store som den båd, vi sejler i. Ismasserne bliver tættere og tættere på vej mod den seks km brede og op til 550 m tykke gletsjer. Vi sejler så tæt på, som sikkerheden tillader, og vi giver os god tid til at nyde det imponerende syn, før vi sejler mellem isbjergene tilbage gennem Columbia Bay og Valdez Arm.

    Ud over den overdådige natur er der på dagens sejltur også mulighed for at opleve Alaskas vilde dyreliv. Det er ikke usædvanligt at se marsvin, pukkelhvaler, spækhuggere, sæler, søløver, havoddere, søpapegøjer, hvidhovedede ørne og mange andre spændende dyr. Den klippefyldte kyst med den tempererede regnskov er tilmed hjemsted for 30 arter af pattedyr såsom elge, bjerggeder samt sorte og brune bjørne, og måske er vi heldige at se et glimt af nogle af dem.

    Vi sejler det sidste stykke tilbage til Valdez, mens vi nyder udsigten mod de stejle bjerge, hvor et vandfald i ny og næ kaster sig ud over klippesiderne.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad samt snack på sejlturen.
    Antal km denne dag: 480.

  • Dag 4: Legendariske Alaska Highway

    I dag forlader vi Valdez og tager vejen tilbage gennem den smukke Wrangell-St. Elias National Park. Naturen er ubeskriveligt smuk, så det er et dejligt gensyn. Vi gør et stop ved Wrangell-St. Elias Visitor Center.

    Længere mod nord kommer vi til den lille by Delta Junction, der er den officielle ende på den legendariske Alaska Highway. Efter japanerne bombede Pearl Harbour under 2. Verdenskrig, opstod der et akut behov for at få udvidet de militære baser m.m. i Alaska. Man var alvorligt bange for, at japanerne ville besætte dette øde landområde, uden at der var nogen til stede til at forsvare det. Der blev derfor taget en beslutning om at bygge Alaska Highway – én samlet vejforbindelse fra Dawson Creek (ikke at forveksle med Dawson City) i Canada til Delta Junction i Alaska. Arbejdet på den over 2.000 kilometer lange vej blev påbegyndt den 8. marts 1942, og den stod færdig i slutningen af oktober samme år. Vejen er stadig en af de vigtigste veje på denne del af kontinentet.

    Alaskas nye guld er olie, og det udvindes mod nord og sendes i en 1.300 km lang pipeline tværs gennem Alaska til en isfri havn i syd. Vi kommer til at følge Alaska Pipeline på vores rejse mod nord, og nær Delta Junction gør vi et stop ved Rikas Roadhouse. Vi hører om den bemærkelsesværdige kvinde fra Ørebro i Sverige, der skabte en tilværelse omkring et lille hotel midt i ødemarken. Her er der mulighed for at købe frokost. Lige syd for Fairbanks kører vi gennem den lille by North Pole, der er pyntet op til jul hele året rundt.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km denne dag: 586.

  • Dag 5: Goldrush i Alaska – prøv at vaske guld

    Vi begynder dagen med en byrundtur i Fairbanks, hvor vi hører om det store goldrush i slutningen af 1800-tallet, da tusindvis af håbefulde guldgravere kom til området. Vi besøger en historisk guldgravermaskine, Gold Dredge 8, og ser, hvordan den har arbejdet sig gennem landskabet. Under kyndig vejledning lærer vi selv at vaske guld, og måske mærker vi endda guldfeberen på egen krop. Teknikken er ikke så vanskelig, men det kræver en god portion øvelse og en lige så stor portion tålmodighed. Det er spændende og sjovt, og man kan næsten ikke undgå at blive grebet af stemningen, og forhåbentlig får vi lidt guld med hjem.

    I dag skal vi også på en skøn sejltur på Chena River om bord på en hyggelig hjuldamper. Her kan du glæde dig til en lille bid af en nostalgisk flodrejse, præcis som man rejste i gamle dage. Vi besøger også en indiansk landsby, hvor vi får indblik i, hvordan Athabasca-folket levede. Glæd dig også til et besøg hos Trailbreaker Kennel, hvor vi møder Alaskas slædehunde. Den familieejede kennel blev grundlagt i 1976 af Susan Butcher, der er 4-dobbelt vinder af slædehundeløbet Iditarod, samt hendes mand David Monson, der er tidligere vinder af Yukon Quest. Deres erfaring i verdens nok to hårdeste hundeslædevæddeløb har gjort Trailbreaker Kennel til en af de mest kendte inden for opdræt af slædehunde.

    Før vi vender tilbage til Fairbanks, stopper vi ved et laksehjul. Hjulet fungerer nærmest som en vandmølle, hvor store skovle henter laksene fra floden. Om aftenen har vi inkluderet en middag på Alaska Salmon Bake i Pioneer Park.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.
    Antal km denne dag: 35.

  • Dag 6: Panoramatog til Denali

    Efter morgenmaden forlader vi hotellet i Fairbanks og tager på en billedskøn togtur på Alaska Railroad. Turen foregår i panoramavogne, så der er rig mulighed for at nyde udsigten til den flotte natur fra de komfortable togvogne. Vi følger Tanana River, og mens vi drøner gennem tundra og skov, er chancerne gode for at spotte vilde dyr som bjørne, elge og de store, nordamerikanske wapati-kronhjorte. Måske kan vi endda lure, når en bæver har været på spil med deres dæmninger og små boliger, der ved første øjekast blot ligner en bunke grene.

    Her er vidderne enorme, og det er noget ganske særligt at opleve landskaber, der har ligget helt urørt, siden isen trak sig tilbage for omkring 10.000 år siden. Snart kører vi gennem smeltevandsdale fra istiden, snart krydser vi ind over et bjergpas, og hele tiden har vi Alaskabjergkæden som rammen omkring de fantastiske landskaber. Selv bjerget Mount Denali er så stort, at det har sin helt egen klimazone og vejrlig. Måske ser vi toppen af det, måske ikke. Navnet Denali er indiansk og betyder meget passende ”den store”.

    Dette er Alaskas natur på 1. klasse, og efter en flot firetimers togrejse ankommer vi til Denali National Park. Vi besøger den lokale Dog Musher, hvor vi hører om verdens hårdeste hundeslædeløb Iditarod Trail Sled Dog Race. Det berømte langdistance-hundeslædeløb har eksisteret siden 1973 og løber af stablen hvert år i starten af marts. Distancen fra Anchorage til Nome er 1.000 mil svarende til 1.600 km. Hvert team består af en hundeslædefører og 12-14 hunde.

    Snestorme og temperaturer ned til minus 73° er mere reglen end undtagelsen, når hundene hen over 8-14 dage trækker slæden gennem skove, over tundra, frosne søer og hav-is. Vinderne anses for lokale helte, ikke mindst Mitch Seavey, der er indehaver af rekorden fra 2017 på otte dage, tre timer, 40 minutter og 13 sekunder. Overnatning i Denali.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.
    Antal km denne dag: 5 km + tog 140 km.

  • Dag 7: Denali National Park

    Fra den tidlige morgenstund kører vi ind i Denali, der er en af USA’s mest spektakulære nationalparker. Nationalparken ligger rundt om Nordamerikas højeste bjerg, Mount Denali, også kendt som Mount McKinley, som vi måske allerede har været heldige at spotte toppen af. Nationalparken blev oprindelig dannet for at frede det fascinerende og rige dyreliv, og parken blev opkaldt efter det gigantiske bjerg på over seks kilometer i højden.

    For at beskytte den usædvanligt flotte natur og tage hensyn til de mange dyr er en del af parken lukket for biler og private busser. Denne del af parken oplever vi derfor på en fem timer lang udflugt ombord på en særlig Denali-nationalparkbus. På denne bus er der lokalkendt personale, der sikrer dig de bedste oplevelser – og Gislevs rejseleder følger naturligvis også med.

    Resten af dagen er til fri disposition, så der bliver god mulighed for spadsereture eller at slappe af i de skønne omgivelser. Det er også muligt at tilkøbe ekstra oplevelser på hotellet. Overnatning i Denali.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, snack.
    Antal km denne dag: Ca. 50-100 km kørt i nationalparkbus.

  • Dag 8: Smukt beliggende Talkeetna

    Efter morgenmaden forlader vi hotellet i Denali og kører sydpå. Ved middagstid ankommer vi til byen Talkeetna, der er en såkaldt CDP (Census-Designated Place). Det betyder, at byen teknisk set ikke er en by, da der ikke er nogle offentlige instanser.

    By eller ej, så er Talkeetna et yndet udflugtsmål for alle adrenalinhungrende turister, men også for besøgende der kommer for at nyde naturen. Floden Susitna River flyder gennem Talkeetna, og det er ikke ualmindeligt at se en bjørn eller to ved flodbredden. På en klar dag er der flot udsyn til Denali i det fjerne. Der bliver tid til at spadsere blandt de historiske huse, før vi fortsætter vores rejse videre mod syd. Overnatning i Anchorage.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.
    Antal km denne dag: 425 km.

  • Dag 9: Byrundtur i Anchorage og Alaska Native Heritage Center

    Knap halvdelen af Alaskas godt 740.000 indbyggere bor i Anchorage, der er Alaskas største by. Byen opstod omkring år 1900 som teltlejr for jernbanearbejdere. Alaska fik i 1912 status som et territorium i USA, men allerede inden da var der tale om et etableret samfund.

    Anchorage voksede hurtigt, især da det blev vedtaget, at byen skulle være hovedsæde for jernbanen Alaska Railroad, der blev bygget fra 1915 til 1923. Da japanerne under 2. Verdenskrig bombede de vestligste øer i Aleuterne i 1942, blev der etableret militærbaser i både Anchorage og Fairbanks, hvilket gav et rygstød til byens udvikling. Der findes fortsat to store baser i byen, der har en væsentlig betydning for økonomien.

    Desuden spiller lufthavnen en vigtig rolle. Den ligger inden for 9,5 times flyvning fra 90% af den industrialiserede verden og er blandt verdens fem vigtigste fragtbaser. Man har ligeledes verdens mest travle vandflyverlufthavn, og alt i alt står lufthavnen for hvert tiende job i området. I 1964 var byen udsat for det næststørste jordskælv i historisk tid, og derfor er størsteparten af bykernen ret ny. I 1968 blev der gjort væsentlige oliefund omkring Anchorage. Byens økonomi styrkedes, og opbygningen af en moderne og velhavende by begyndte. Anchorage er således Alaskas eneste storby med alle de dertilhørende bekvemmeligheder, museer og shoppingmuligheder.

    I centrum findes Alaskas eneste skyskrabere blot 30 minutters kørsel fra vild natur, høje bjerge, brusende floder og gletsjere. Inden for bygrænsen lever ca. 250 sorte bjørne, 60 brune bjørne samt 250 elge. Dagen byder på byrundtur i det historiske kvarter samt besøg i Alaska Native Heritage Center, hvor vi lærer om den oprindelige befolkning i Alaska. Overnatning i Anchorage.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.
    Antal km denne dag: 30 km.

  • Dag 10: Vandflyver til fiskende brune bjørne

    Laksens vandring i vandløbene er rygmarven i størsteparten af naturens cyklus i dette smukke og barske land. Efter seks-syv år i havet vandrer laksen tilbage til det sted, hvor den i sin tid blev klækket for at yngle og dø. Der er tale om millioner og atter millioner af laks, en kæmpe proteinressource, som gør, at bjørne, ræve, ørne og andre dyr og fugle kan æde sig så fede, at de enten kan klare den lange rejse mod syd i efteråret eller kan overvintre i Alaskas barske natur.

    Denne dag byder på en helt enestående mulighed for at komme tæt på dette kolossale drama. Der venter en flot 2,5 times flyvetur fra Anchorage ind over Cook Inlet og Alaska Range til Katmai National Park. Her findes verdens største koncentration af de såkaldte ”coastal brown bears”. Denne særlige variant af den brune børn er helt særegen for området netop på grund den store mængde laks. Disse bjørne er i tæt familie med grizzlybjørne og omtales ofte som grizzly, men de er generelt større og mangler grizzlybjørnens karakteristiske pukkel.

    Flyet lander på en sø nær Brook Falls. Langs med flodbredden er der bygget træbroer, hvorfra vi på tætteste hold oplever disse store bjørne fiske efter laks. Bjørnene står klar, når laksen springer op ad det lille vandfald. Sæsonen er kort, og dette er kun muligt at opleve i juli måned. Udflugten, der skal bestilles sammen med rejsen, er en heldagstur inklusive frokost. Tilkøb: kr. 7.900. Ønsker du ikke at tilkøbe denne udflugt, er dagen til fri disposition til egne oplevelser i Anchorage.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag samt frokost, hvis udflugt er tilkøbt.
    Antal km denne dag: 15 km + flyvetur ved tilkøb af udflugt

  • Dag 11: En storslået rejse er slut – hjemrejsen påbegyndes

    Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen i Anchorage, hvorfra vi flyver mod Frankfurt. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

    Antal km denne dag: 15 km.

  • Dag 12: Hjemkomst til Danmark

    Flyskift i Frankfurt før hjemkomst til Danmark.

Hoteller

  • Dag 1-2

    Hilton Anchorage

    3,5-stjernet hotel med 600 værelser. Hotellet har 31 etager og råder over en indendørs swimmingpool. Hotellet har restauranten Hooper Bay Cafe, der serverer amerikanske retter og er åben til morgenmad, frokost og middag.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KaffebarJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
    Afstand til centrum0 meter
    BoblebadJa
    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    KøleskabJa
    TresengsværelseJa
    VærdiboksJa
  • Dag 1-2

    Sheraton

    3,5-stjernet hotel med 370 værelser. Hotellet har 16 etager og råder over en restaurant, som serverer morgenmad, frokost og middag samt bistro på stedet. Her er der rig mulighed for at nyde både spa- og wellness-området.

    Afstand til centrum1,3 km fra Anchorage centrum
    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    SaunaJa
    SpaområdeJa
    Wellness områdeJa
  • Dag 2-4

    Best Western Valdez

    3-stjernet hotel med 88 værelser. Hotellet har to etager, og morgenmad vil være inkluderet i prisen. Hotellet er placeret lige ved Alaskas bådehavn med en fantastisk panoramaudsigt ud over Chugach-bjergene.

    Afstand til centrum600 m fra Valdez centrum
    AirconditionJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksI lobbyen
    Wi-fiJa
    BalkonEller terrasse
    BarJa
    CykeludlejningJa
    FrisørJa
    LoungeJa
  • Dag 2-4

    Totem Hotel & Suites

    3-stjernet hotel med 91 værelser. Hotellet har tre etager, hvor der vil være morgenmad inkluderet i prisen. På det hyggelige hotel er der både mulighed for at bade i deres pool eller benytte sig af hotellets fitness, hvis du har lyst. Det stille og rolige hotel er omgivet af Chugach-bjergene.

    Afstand til centrum200 m fra Valdez centrum
    AirconditionJa
    ElevatorJa
    Firesengsværelse2 Queen Beds
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    ElkedelJa
    Indendørs swimmingpoolJa
  • Dag 4-6

    Pike’s Waterfront Lodge

    3-stjernet hotel med 180 værelser og 28 hytter. Hotellet har seks etager og er et afslappet hotel ved bredden af ​​Chena-floden. Indretningen er gammeldags og hyggelig. Når man ankommer til lobbyen, vil man blive mødt af kunstværker fra Alaska såvel som udstoppede isbjørne, elge og rensdyr.

    Afstand til centrum6,3 km fra Fairbanks centrum
    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    Firesengsværelse2 Queen Size-senge
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Wi-fiJa
    Balkon på nogle værelserEller terrasse
    ElkedelJa
    HaveJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    SaunaJa
    Strygejern og strygebrætJa
    VærdiboksJa
  • Dag 4-6

    Springhill Suites

    3-stjernet hotel med 140 værelser og gratis morgenmad. Hotellet har fem etager og er et afslappet hotel lige ved siden af ​​Chena-floden og placeret i downtown, hvor der er mulighed for at spise på unikke restauranter og shoppe. Der er også mulighed for at spise på hotellets egen restaurant ved navn Lavelle’s Bistro.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
    Afstand til centrumCa. 500 m til Fairbanks
    BoblebadJa
    FiresengsværelseJa
    Indendørs swimmingpoolJa
  • Dag 6-8

    Denali Park Village

    2-stjernet hotel med 188 værelser og 52 hytter. Hotellet er på to etager og er kun åbent fra maj til og med september. Hotellet ligger ved bredden af Nenana-floden og har udsigt over bjergene. Om natten kan der slappes af til lyden af floden.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætVed efterspørgsel
    TVJa
    Wi-fiJa
    Aftenunder- holdningLørdag-onsdag i forskellige perioder mod betaling
    Balkon på nogle værelserEller terrasse
    KaffebarJa
  • Dag 8-11

    Hilton Anchorage

    3,5-stjernet hotel med 600 værelser. Hotellet har 31 etager og råder over en indendørs swimmingpool. Hotellet har restauranten Hooper Bay Cafe, der serverer amerikanske retter og er åben til morgenmad, frokost og middag.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KaffebarJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    Wi-fiJa
    Afstand til centrum0 meter
    BoblebadJa
    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    Indendørs swimmingpoolJa
    KøleskabJa
    TresengsværelseJa
    VærdiboksJa
  • Dag 8-11

    Sheraton

    3,5-stjernet hotel med 370 værelser. Hotellet har 16 etager og råder over en restaurant, som serverer morgenmad, frokost og middag samt bistro på stedet. Her er der rig mulighed for at nyde både spa- og wellness-området.

    Afstand til centrum1,3 km fra Anchorage centrum
    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    FiresengsværelseJa
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    LoungeJa
    RestaurantJa
    Strygejern og strygebrætJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    SaunaJa
    SpaområdeJa
    Wellness områdeJa

Mere om rejsen

Alaska er naturoplevelser i særklasse, der endnu ikke er udforsket af mange. I godt selskab med Gislevs rejseleder har du mulighed for at opleve denne afsides del af verden, hvor livet er tilpasset de store vidder og de barske skift i klimaet. Naturen nærmest eksploderer i den korte sommer, hvor vi besøger Alaska. Helt unik er laksens vandring op til gydestederne, hvor den dør efter at have forplantet sig. Disse millioner og atter millioner af laks er hele grundlaget for en stor del af fuglenes og dyrenes overlevelse i dette barske klima.

Rejsen er sammensat således, at du rejser med både bus, tog og skib, så du får alle de store oplevelser præsenteret på den bedst mulige måde. Vi sejler blandt isbjerge tæt på den mægtige gletsjer Columbia Glacier, og lærer at vaske guld i de gamle guldfelter nær Fairbanks. Her synes tiden at have stået stille, siden guldfeberen rasede. Der venter også en uforglemmelig oplevelse, når vi kører med panorama-tog fra Fairbanks til Denali Nationalpark. Her ligger Nordamerikas højeste bjerg Denali på 6.194 m - måske bedre kendt som Mount McKinley. I nationalparken arrangeres en tur med specialbus og lokal naturvejleder, der hjælper med at lokalisere det spændende dyreliv.

Glæd dig også til at opleve imponerende gletsjere, bjergtagende panoramaer, et helt unikt dyreliv samt en historie, der kalder på din indre guldgraver. Og til at høre historierne om kvinder og mænd, som skabte store bedrifter og en overvældende betydning for de mennesker, der kom til disse egne for at skabe sig en tilværelse. Oplevelserne venter på stribe på denne alsidige rejse. Welcome to The Last Frontier.

Fiskende bjørne, græssende elge og svævende ørne

Dyrelivet i Alaska og Klondike bærer i den grad præg af den isolerede beliggenhed. Det er ikke ualmindeligt at opleve bjørne, elge, hjorte og ørne på rimeligt tæt hold. Ofte ses kronvildt, ulve, bjerggeder og endda bjørne ganske tæt på vejen. Gislev byder på en hel unik chance for at blive fløjet med vandflyver ud i Alaskas vildmark – langt fra alfarvej. På denne heldagsudflugt er der mulighed for at opleve bjørne efter fiske laks i den vilde natur. Bjørnene betragtes fra træbroer ganske tæt ved vandet. Rejsen har kun afgang på det optimale tidspunkt for at se bjørne, da det er netop på den tid, laksene går op i floderne. Dette er en naturoplevelse helt ud over det sædvanlige, som man ikke bør snyde sig selv for. Mange naturprogrammer i tv er optaget netop her – og kun et begrænset antal personer får adgang hvert år. Bemærk, at denne udflugt skal tilkøbes ved bestilling af rejsen.

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
29-06-2024Se afrejsetider 12 dageFly fra Københavns Lufthavn549.998,-Bestil
29-06-2024Se afrejsetider 12 dageFly fra Billund LufthavnMere end 849.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på maks. 23 kg (maks. 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på maks. 12 kg (maks. 55 x 40 x 20 cm).

    Bemærk, at kufferten ikke må være aflåst, medmindre der er tale om særligt godkendte lufthavnslåse. 

  • Bus

    Almindelig lokal standard. Der kan købes fast plads på denne rejse.  

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. Påregn 15% på restaurant/bar samt $1-3 til stuepige og chauffør pr. person pr. dag.

  • Drikkevand

    Vandet fra vandhanen bør ikke drikkes, køb vand på flaske.

  • Elektricitet

    Der er 110 V. Stikkontakter kræver stik med to flade ben - medbring rejsestik. 

  • Entréer

    Alle entréer i programmet er inkluderet i rejsens pris, f.eks. Valdez Museum, Glacier & Wildlife Cruise i Prince William Sound, Valdez, Gold Dredge #8, Cruise med hjuldamper på Chena River, Athabascan Indian Village, Alaska Railroad Deluxe Dome Rail fra Fairbanks til denali, Dog Mushers Kennel, Tundra Wilderness Tour og Alaska Native Heritage Center. 

  • ESTA

    Ved bestilling af en rejse til USA vil du have følgende to valgmuligheder mht. det påkrævede ESTA:

    ESTA valgmulighed 1
    Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $21, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA, samt for rejsende, der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler, at du laver din ESTA mindst én måned før afrejse. Det er alene dit ansvar, at ESTA udfyldes korrekt, og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde, at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning, mister du din rejse, og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA, vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA.

    Vejledning til udfyldning af ESTA
    Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60 eller mere. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Alle felter, der er markeret med en rød stjerne, er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter, der ikke er markeret med stjerne.

    Når din ESTA er godkendt, vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god idé at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge. Er I flere, der rejser sammen, skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA. Godkendelsen gælder i to år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de to år.

    Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet, eller rejsende, der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt, at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest én måned før afrejse.

    Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev. Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

    ESTA valgmulighed 2
    Du betaler kr. 400 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det er vigtigt, at du indsender kopi af pas samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger – vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA, og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Der flyves med KLM/Delta. Der er et flyskift to gange på både udrejse og på hjemrejse (i Amsterdam og Seattle). Der er kun forplejning inkluderet på den oversøiske flyvning. Flyvetiden på den oversøiske strækning er ca. 9,5-10,5 timer.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Kreditkort

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Kan benyttes uden problemer. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Moms

    Alle priser i forretninger i USA er uden moms (GST). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat men ligger på ca. 7-15 %.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Medbring praktisk tøj – både til lune og kølige dage. Gerne lag på lag, en regnjakke og gode sko.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Rejseleder

    Rejselederen er med på hele rejsen fra Billund.

  • Shopping

    Indiansk kunsthåndværk.

  • Tidsforskel

    Der er 10 timers tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Toldregler

    Fra Danmark til USA må man indføre 200 cigaretter og 1,1 liter spiritus eller 1,1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må man indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin samt varer købt i USA til en værdi af maks. 3.250 kr. 

    Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

    Ovenstående vejledning inkluderer ikke evt. regler og restriktioner, der relaterer til Covid-19-situationen. For yderligere information om evt. vaccinekrav i forhold til Covid-19 se her.

  • Valuta

    En amerikansk dollar er ca. 6,95 kr. (1/9 2023). Det er IKKE muligt at veksle danske kontanter til dollars på turen.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret

    Dagstemperature på 15-19°C. Læs mere om vejret i f.eks. i Anchorage.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Visum

    Der kræves ikke visum for danske statsborgere. Se under ESTA.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu