Skip to main content

Busrejse til Mosel

-
Oplev idylliske byer, vinmarker og smuk natur

Mosel

Floden Mosel snor sig mellem de stejle vinbjerge, små kystbyer og grønne bakker med gamle borge på skråningerne i dette skønne område af Tyskland. På denne rejse oplever vi det idylliske sceneri fra første parket. Vi bor i kystbyen Bernkastel-Kues, og undervejs krydrer vi feriedagene med spændende udflugter til Trier, Cochem og Traben-Trarbach, hvor vi smager de lokale vine. Glæd dig til en behagelig busrejse med godt selskab og en dansk rejseder på hele turen.

Glæd dig til

  • Udflugt til Trier – Tysklands ældste by
  • En dejlig sejltur på Mosel til vinbyen Traben-Trarbach
  • Centralt hotel i Bernkastel-Kues nær Mosel og markedspladsen

Inkluderet i rejsens pris

  • 5 x morgenmad
  • 3 x middag ( for egen regning dag 1 og 4)
  • Byrundtur i Bernkastel-kues
  • Vinsmagning
  • Udflugt til Trier
  • Sejltur, vinsmagning og udflugt til Traben-Trarbach
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

    Dagsprogram

    • Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

    • Dag 1: Udrejse til flotte omgivelser i Moseldalen

      Rejselederen byder velkommen, og inden længe er vi ved grænsen. Herfra gennem Tyskland til indkvartering på vores centralt beliggende hotel i Bernkastel-Kues.

      Middag for egen regning 1. aften. Der holdes passende spisepause inden ankomst til hotellet.

    • Dag 2: Byrundtur i Bernkastel-Kues og vin som medicin

      Byrundtur med rejselederen gennem de brostensbelagte stræder til den maleriske Marktplatz. Pladsen er omgivet af 400 år gamle smukke bindingsværkshuse og renæssancerådhuset, hvor man i middelalderen lænkede forbryderne fast. Du ser også St. Michaels brønden og det smalle spidshus fra 1416.

      Vin er den bedste medicin, siges der her i byen, og du får rig mulighed for at smage på den lokale helbredende vin Bernkasteler Doctor. Om eftermiddagen kan du tage med rejselederen op til Burg Landshut, hvorfra du får en fabelagtig udsigt.

      Inkluderet.

    • Dag 3: Udflugt til Tysklands ældste by med rig historie og et indbydende centrum

      Udflugt til Trier - en af Tysklands ældste byer med mere end 2.000 års historie. Byen var i mange år residens for romerske kejsere, og overalt findes der vidnesbyrd fra Romertiden. På byrundturen med rejselederen oplever du Porta Nigra, Trier Dom, Hauptmarkt og Kaisertherme.

      Trier har et hyggeligt centrum med mange butikker, der indbyder til lidt shopping, samt gode restauranter og caféer der lokker til en lille pause eller frokost. Inkluderet.

    • Dag 4: Sejltur på Mosel til Traben-Trarbach og vinsmagning

      I dag skal vi på en flot sejltur på Mosel, der slynger sig smukt mellem vinmarker, borge og hyggelige vinbyer. Vi besøger byen Traben-Trarbach, der ligger smukt ved Mosel.

      Vi kigger nærmere på byen, inden vi besøger en lokal vinbonde. Her bliver vi budt på smagsprøver af de liflige vine, og du får også mulighed for at købe lidt flasker med hjem.

      Inklusive sejltur og vinsmagning.

    • Dag 5: Cochem og frokost med vin

      Udflugt til en af de mest charmerende byer ved Mosel med den mægtige borg Reichsburg svævende hen over byen. Vi går på opdagelse i byens labyrint af smalle stræder og får hele fortællingen om de største seværdigheder.

      Der vil også være tid til at gå en tur på promenaden og mærke stemningen i denne dejlige by, inden vi nyder en frokost sammen med et par glas vin.

      Pris inkl. frokost og vin kr. 275.

    • Dag 6: Hjemrejse til Danmark

      Efter nogle flotte dage i et smukt hjørne af Tyskland, er det blevet tid til at sætte kursen mod Danmark igen.

    Hotel

    • Dag 1-6

      Hotel Bernkasteler Hof

      Enkelt 3-stjernet hotel med god beliggenhed kun ca. 50 m fra Mosel og 150 m fra markedspladsen. Alle værelser er med tv, sikkerhedsboks, køleskab og gratis wi-fi. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for byen og for vores udflugtsprogram.

      Bemærk: Det er ikke muligt at få værelse med adskilte senge på dette hotel.

      ElevatorJa
      HårtørrerJa
      TVJa
      VærdiboksJa
      Wi-fiGratis

    Kort

    Tag på busrejse til Mosel med Gislev Rejser

    Afrejser og bestilling

    AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
    07-07-2024Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 85.498,-Bestil
    21-07-2024Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 85.498,-Bestil
    11-08-2024Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 85.498,-Bestil
    08-09-2024Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 85.498,-Bestil
    22-09-2024Se afrejsetider 6 dageBus fra Jylland og Fyn Mere end 85.498,-Bestil

    Praktiske oplysninger

    Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

    • Brug af mobiltelefon under busrejsen

      Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

    • Chaufføren

      Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

    • Drikkevand i Tyskland

      Vandet fra vandhanen kan drikkes.

    • Elektricitet i Tyskland

      Der er 220 V. Danske stik passer i langt de fleste kontakter, og der er sjældent brug for adapter.

    • Entréer

      Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

    • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

      Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

      Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
      Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

    • Forplejning i bussen

      Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

    • Fysisk formåen

      Denne rejse er ikke egnet for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen.

    • Køre- og hviletid

      Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

      Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

    • Medicin på busrejser

      Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

      Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

      Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

      Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

      Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

    • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

      Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

      Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

      Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

      Adresse

      Koldingvej 7
      6580 Vamdrup

      Find vej
      E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

      Bemærk:

      Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

      Se alle Gislevs Busrejser her

      Læs mere om vores busser her.

      Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

    • Overnatningshoteller

      Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

      Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

    • Pas - på busrejser

      Husk at medbringe gyldigt pas.

      Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

    • Tillæg

      Enkeltværelse kr. 1198.

    • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

      Kør gratis over Storebælt
      Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

      Transport til nærmeste påstigningssted
      Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

      Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    • Valuta og kreditkort i Tyskland

      I Tyskland er valutaen Euro.

      Mange steder kan du betale med kreditkort som Visa og MasterCard men kun på det beløb, varen koster. Mod et gebyr kan du hæve penge i bankautomater. Det er en god ide at have kontanter med på rejsen.

      Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner.

    • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

      Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

    • Vejret

      Generelt sommervejr med dagstemperatur på 18-26°. 

    • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

      Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

    • Vil du vide mere om din busrejse?

      Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

    • Ønsker til indkvartering på busrejser

      Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
    Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

    Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

    62 29 12 10Se åbningstider
    Luk menu