Skip to main content

Rundrejse i Sri Lanka

-
Palmestrande, kongebyer, templer, teplantager og et rigt dyreliv

Sri Lanka - Perlen i Det Indiske Ocean

Sri Lanka er eksotiske palmestrande, imponerende kongebyer med templer og stupaer, bølgende teplantager, et rigt dyreliv og mere end 2000 års historie. Vi har sammensat et unikt rejseforløb, hvor du oplever de største seværdigheder. Glæd dig bl.a. til kongebyerne Anuradhapura og Polonnaruwa, Sigirya Løveklippen, spektakulær togrejse, high tea servering, safari i Yala National Park og afslapning på et skønt resort ved Kalutara Beach ud til Det Indiske Ocean. Vores rundrejse lægger vægt på et roligt rejseforløb med helpension og alle oplevelser inkluderet samt indkvartering på skønne udvalgte hoteller og resorts. Velkommen til Sri Lanka.

Glæd dig til

  • Overnatning på Sri Lankas mest ikoniske hotel - Galle Face, Colombo
  • Jeep safari i Minneriya National Park, kendt for sine store elefantflokke
  • Templer og stupaer i pilgrimsbyen Anuradhapura, Ceylons første hovedstad
  • Vidunderlig udsigt fra buddhismens fødested, Mihintale
  • Tuk Tuk kørsel gennem landsby nær Sigiriya
  • 17-retters smagfuld frokost hos landmand
  • Besøg i huletemplet i Dambulla med næsten 100 Buddhaer
  • Kandy i det grønne højland og Tandens Tempel
  • Smuk og let vandretur i Udawatta Kele - et historisk skovreservat
  • Folklore forestilling i Kandy med lokalt danse-, ild- og trommeshow
  • Flot togrejse fra Peradeniya til Nanu Oya
  • High Tea servering på Grand Hotel, Nuwara Eliya
  • Frodige teplantager og landsbyen omkring dem
  • Jeep safari i Yala National Park
  • Hvalsafari på luksus katamaran på Sri Lankas østkyst
  • Afslapning på resort helt ned til stranden ved Det Indiske Ocean

Inkluderet i rejsens pris

  • 11 x morgenmad
  • 10 x frokost
  • 11 x middag
  • 1 x High Tea servering
  • Udflugter jf. program
  • Lokalguide
  • Visum til Sri Lanka
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder på hele rejsen
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Afrejse fra København

    Gislevs rejseleder står klar til at tage imod dig i Københavns Lufthavn. Vi flyver med Emirates, der har en god rejsetid på ca. 14 timer inkl. transit i Dubai. Måltider inkluderet denne dag: Forplejning på flyrejsen til Colombo.

  • Dag 2: Ankomst og indkvartering i Colombo

    Ankomst om formiddagen i hovedstaden Colombo, hvor vi bliver hentet og kørt mod vores hotel for den næste nat - det ikoniske Galle Face Hotel, bygget i 1864 (forventet check-in er fra kl. 14:00). Hotellet har gennem tiden huset filmstjerner, statsoverhoveder og kongelige (bl.a. Dronning Ingrid og prinsesse Alexandra). Hotellet har en unik beliggenhed – helt ud til Det Indiske Oceans buldrende dønninger og dog stadig centralt i Colombo. Det stolte hotel er en perfekt ramme om vores ophold i Colombo.

    Jeres rejseleder vil i dag vise jer alt det bedste byen har at byde på, når vi tager på byrundtur i jeeps rundt i Colombos gader. På byrundturen opleves bl.a. The Fort, der er Colombos forretningskvarter, den spændende kolonihistorie, historiske bygninger og brede boulevarder, der står i skarp kontrast til Pettah kvarterets små smalle stræder.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på flyet og middag på hotellet.

  • Dag 3: Mod Habarana og safari i Minneriya National Park

    Vi forlader Columbo og kører nordpå mod Habarana/Sigiriya. Undervejs gør vi stop ved et særligt religiøst sted, og vi nyder en frokost inden ankomst til vores hotel.

    Efter check in kører vi til Minneriya National Park. Her er der store muligheder for at se vilde elefanter i deres naturlige omgivelser. Elefanterne kommer for at drikke og bade i vandhullet Minneriya Tank og græsse på de frodige arealer ned mod søen. I august og september kan der samles flere hundrede elefanter her – men selv på andre tider af året er der gode chancer for at se de vilde elefanter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 4: Kongebyen Anuradhapura og buddhismens fødested - Mihintale

    Efter morgenmaden kører vi til Anuradhapura, der ligger ca. 60 km nordvest for Habarana/Sigiriya. Byen, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, er grundlagt 400 år f.kr. som hovedstad i Sri Lankas første kongerige – og hjemsted for den royale familie helt frem til år 1017, hvor byen blev erobret af sydindiske tropper, hvis belejring skadede byens vandingssystem så voldsomt, at den overgav sig. I perioden før denne belejring var byen et særdeles vigtigt handelscentrum med en stor politisk magt, der gjorde Anuradhapura til en af de førende byer i Sydøstasien.

    I starten af 1800-tallet genopbyggedes byen af briterne. De mange velbevarede ruiner fra storhedstiden kan ikke undgå at gøre et stort indtryk. Glæd dig til at opleve bl.a. Den Siddende Buddha. Den antikke by anses for at være hellig for buddhister og er derfor omgivet af klostre. Mest imponerende er nok Jetavanaramaya Dagoba, der stadig den dag i dag er en af verdens største murstensbygninger.

    I Anuradhapura findes også det berømte træ Sri Maha Bodhi Tree, der siges at være det ældste træ i verden plantet af mennesker. Træet er blevet passet og plejet konstant gennem de sidste 2300 år – i både krigs- og fredstider. Træet skulle stamme fra en stikling fra præcis det Bodhi træ, hvorunder den unge prins Siddhartha i meditation opnåede nirvana i år 528 f.kr. Snart kom der folk, der flokkedes for at høre på hans lære og som ville følge ham på munkevejen mod egen oplysning.

    Vi fuldender dagens spirituelle oplevelser med et besøg på bjergtoppen Mihintale, nær Anuradhapura, som af de lokale menes at være stedet for et møde mellem den buddhistiske munk Mahinda og Kong Devanampiyatissa, der indviede tilstedeværelsen af buddhismen i Sri Lanka. Det er nu et pilgrimssted, og stedet for flere religiøse monumenter. Mihintales tempel ligger på en lille bjergtop ca. 300 meter over havets overflade. Heroppe venter en fantastisk udsigt, og det er alle 1843 trin værd. Turen dertil går via en række granittrapper, og der er tid til at hvile lidt undervejs mod toppen.

    Vi kører herefter tilbage til vores hotel, hvor vi nyder middagen sammen med en cocktail til solnedgangen over det smukke landskab.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag med cocktail.

  • Dag 5: Polonnaruwa og Løveklippen i Sigiriya

    Efter en god morgenmad kører vi til Polonnaruwa, som er en af fem antikke byer på Sri Lanka. Byen er på UNESCOs Verdensarvsliste, og var hovedstad på Sri Lanka fra det 11. - 13. århundrede, og den var på den tid centrum for en voksende handel og et blomstrende landbrug. Polonnaruwas antikke del er hjemsted for mange flotte bygningsværker, der omfatter klostre, gamle stupaer og hinduistiske og buddhistiske steder for tilbedelse. Vi skal på en spændende lille cykeltur gennem byens højdepunkter. Der er god tid undervejs, og alle kan være med (ca. 2,5 time og i alt 2 km).

    Efterfølgende skal vi besøge en nærliggende landsby, hvor vi kører i en klassisk asiatisk tuk-tuk. Herude på landet skal vi bl.a. nyde en lokal 17 retters frokost i herlige omgivelser. Vi kører tilbage til vores hotel med maven fuld af smagfulde oplevelser.

    Du har mulighed for at deltage i en morgenudflugt (efter morgenmaden) til den 200 meter høje løveklippe, Sigiriya Rock (tilkøb USD 30), hvis du altså har lyst, og er frisk til at bestige klippen langs den snørklede sti og trin der fører derop. Du behøver ikke bestemme dig allerede hjemmefra, så valget er frit, og jeres rejseleder vil spørge i gruppen senest dagen før, hvor mange der har lyst til dette eventyr. Belønningen er en pragtfuld udsigt over landskabet. Kong Dhatusena, der regerede i området i det 5. århundrede, havde 2 sønner, hvoraf den ældste Kasyapa ikke var tronarving idet hans mor ikke var adelig. Kasyapa myrdede sin far ved at mure ham inde, hvilket fik den yngre bror til at flygte til Indien. Kasyapa lod opføre en imponerende fæstning på toppen af den 200 meter høje klippe, idet han frygtede at den yngre bror ville komme tilbage og hævne drabet på faderen. Det var præcis hvad der skete 18 år senere, hvor den yngre bror returnerer fulgt af en stor hær. Kasyapa så nederlaget i øjnene og begik selvmord.

    I dag er der ikke meget tilbage af selve fæstningen, men fascinerende kvindeportrætter pryder klippen på vej op til toppen, hvor de gigantiske løvefødder markerer den tidligere trappe, der førte ind i fæstningen.

    Udflugt til Løveklippen i Sigiriya: Pris USD 30.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 6: Dambulla Templet, Krydderihave og Kandy by night

    På vores vej til Kandy venter spændende oplevelser, og vores første stop er ved et af Sri Lankas smukkeste templer, det UNESCO beskyttede Golden Rock tempel i Dambulla. Inde i templets klippehuler, kan du opleve en usammenlignelig samling af buddhastatuer - bl.a. en 14 meter lang liggende Buddha.

    Inden vi ankommer i Kandy, stopper vi for frokost i en klassisk Sri Lankansk krydderihave, hvor vi ser planterne bag de krydderier, som vi køber i supermarkedet herhjemme. Omgivet af de mange spændende dufte, kan vi nyde en velsmagende frokost.

    Vi fortsætter gennem flotte bakkede og frodige landskaber til den gamle kongeby Kandy, der med sin beliggenhed 500 meter over havets overflade er begunstiget med et meget behageligt klima. Da portugiserne koloniserede Sri Lankas kyster i det 16. århundrede, flyttede mange konger i sikkerhed i bjergene.

    I 1590 blev Kandy hovedstad i det sidste singalesiske kongerige, indtil den blev tvunget til at overgive sig til englænderne i 1815, hvilket betød enden på det 2300 år gamle kongedømme. Kandys vigtigste seværdighed er Tandens Tempel, hvor Buddhas hjørnetand opbevares i et gyldent skrin. En prinsesse fra det nordlige Indien gemte tanden i sit hår, og smuglede den til Sri Lanka i det 4. århundrede.

    Vi skal på en skøn aftengåtur gennem Kandys gader og stræder, og afslutter med en øl/vand på byens ældste og mest berømte udskænkningssted, Royal Bar.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 7: Vandretur i Udawatta Kele og Botanisk Have

    Efter morgenmaden kører vi til Udawatta Kele skovreservat, hvor vi skal på en let vandretur i den smukke, grønne natur.

    Vi nyder en frokost bagefter, og fortsætter til den meget seværdige Peradeniya Botaniske have, hvis oprindelse kan spores tilbage til det 14. århundrede. De britiske, ivrige gartnere gav haven en særlig struktur, og introducerede en række planter og blomster, der skabte de blomstrende marker af orkidéer og duftende krydderier, du ser i dag. Der står endda et træ plantet af Kong George og Dronning Mary i 1901. Glæd dig til at slentre langs 'Avenue of Palms'.

    Om aftenen skal vi opleve et herligt folkloreshow i Kandy med dans, sang, musik, ild og trommer.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 8: Togrejse, telandsby og Sri Lankas højest beliggende by Nuwara Eliya

    I dag kører vores bus os fra Kandy til den nærliggende station Peradeniya, hvor vi går om bord på et lokaltog. Fra togvognene har vi flot udsigt til de bølgende temarker, mens det gamle tog pruster sig vej gennem de grønne bjerge til Nanu Oya. Togturen, der tager 3 - 4 timer, tager os gennem naturskønne landskaber og små byer. I Nanu Oya genforenes vi med vores bus, og kører til Nuwara Eliya for overnatning.

    Undervejs besøger vi en telandsby i de smukke, kølige og ofte tågede bakker, der står dækket af frodige grønne teplantager. Vi besøger her en tefabrik, hvor du kan observere den rige tetradition, der holdes i live i regionen. Tag en dyb indånding, og du vil kunne smage den himmelske duft, der fylder luften herude. Du bydes naturligvis på en perfekt blandet kop ren Ceylon te, inden vi fortsætter rejsen mod Sri Lankas højest beliggende by Nuwara Eliya (1889 m.o.h), der også ligger helt omgivet af grønne te plantager så langt øjet rækker. Byen kaldes også for Little England, da englænderne i den grad har sat deres præg på den under kolonitiden. Glæd dig til en delikat oplevelse i form af High Tea servering på det lukseriøse Grand Hotel. Ceylon te og utallige lækkerier bliver nydt i fulde drag i hotellets flotte omgivelser.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost, High Tea og middag.

  • Dag 9: Safari i Yala National Park

    Efter en god morgenmad kører vi mod Tissamaharama, hvor vi checker ind på vores resort. Byen der ligger helt omgivet af frodig junglevegetation grænser op til Yala National Park, og om eftermiddagen skal vi på jeep safari i det 1200 km² store naturreservat, der er hjemsted for stort set alle Sri Lankas vilde dyr. Dette er stedet hvor vi kan være heldige at opleve vilde elefanter, der samles ved vandhullet eller måske en hun elefant der bader sin unge i floden. Er heldet med os får vi måske også øje på leoparder, der dovner på de lune klipper, bjørne, hjorte, påfugle, flamingoer eller nogle af de andre dyr der lever her.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 10: Galle og Kalutara strand

    Efter morgenmaden forlader vi hotellet, og kører mod Kalutara. Undervejs stopper vi i Sri Lankas sydligste by Galle, der indtil 1800-tallet havde Sri Lankas mest betydningsfulde havn. Galle er den eneste by i landet, der er omgivet af et intakt fæstningsværk.

    Vi har tid til at spadsere lidt rundt i den charmerende by og på Galle Fort. Herefter kører vi mod vores skønne resort for de næste 3 nætter. Vi skal bo i Kalutara helt ud til stranden og Det Indiske Ocean.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 11: Kalutara og hvalsafari i katamaran

    Vi kører tidligt fra hotellet, da vi skal til søs om bord på en luksus katamaran. Dagens store oplevelse er en hvalsafari fra kysten Mirissa længere mod syd, på spidsen af Sri Lanka. Glæd dig til en 1/2 dags privat 'ekspedition' i Det Indiske Ocean på udkig efter hvaler. Turen afsluttes ved Weligama Bay, hvor vi kaster anker ved Taprobane øen. Her kan du nyde en dejlig svømmetur, snorkle eller blot slappe af på dækket. Vi sejler tilbage til kysten, og kører tilbage til vores resort inden middagen serveres.

    Eftermiddagen er fri til at dase i det lune vand i Det Indiske Ocean – eller slappe af under palmernes skygge og genopleve de mange flotte oplevelser i Sri Lanka i tankerne. Hotellet har også en dejlig swimmingpool, der indbyder til en forfriskende svømmetur.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag.

  • Dag 12: Afslapning ved Det Indiske Ocean

    Tid på egen hånd til at slappe af en hel dag i de smukke omgivelser. Om aftenen skal du opleve en tempelceremoni, hvor du får mulighed for at deltage i eller blot observere en traditionel buddhistisk ceremoni.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag med cocktail.

  • Dag 13: Afslapning ved Det Indiske Ocean

    Giv dig god til morgenmaden på hotellet og nyd de sidste timer ved Det Indiske Ocean, inden en stor og oplevelsesrig rejse lakker mod enden.

    Ved middagstid skal vi checke ud, og hen på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen i Colombo. Klar til at checke ind og afrejse mod Dubai.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad på hotellet og forplejning om bord på flyet.

  • Dag 14: Hjemkomst til Danmark

    Flyskift i Dubai. Ankomst til Københavns Lufthavn om eftermiddagen.

    Måltider inkluderet denne dag: Forplejning om bord på flyet.

Mere om rejsen

Sri Lanka er en stat i den sydlige del af Asien, bestående af en stor ø og en række småøer, der ligger sydøst for Indien. Sri Lanka blev indtil 1972 kaldt Ceylon. Gennem flere årtier har Sri Lanka nok været den tropeø, der har haft besøg af det største antal turister og ikke uden grund. Landet har en helt unik natur, kultur og historie. Her mødes hinduismen, buddhismen, islam og kristendommen, og her krigedes indere, arabere, portugisere, hollændere og briter. I 1948, årerne efter selvstændigheden, blev kimen lagt til den borgerkrig, som i årtier har kastet en mørk skygge over det ellers så gæstfri øsamfund. Konflikten mellem den singalesiske majoritet (74%) og den tamilske minoritet (26%) udviklede sig i 1983 til en regulær borgerkrig, der varede indtil 2009. Siden er turister vendt tilbage til Sri Lanka for at opleve den enestående natur og de mange kulturskatte.

Hoteller

  • Dag 2-3

    Galle Face Hotel

    Sri Lankas historiske hotel Galle Face Hotel er beliggende lige i Colombos hjerte langs vandet. Hotellet, der er bygget i 1864, afspejler storheden fra den æra i kombination med den moderne tids bekvemmeligheder. Hotellet har gennem årene været besøgt af både royale og kendte mennesker. Det er stedet, hvor fortidens gamle charme møder den moderne luksus. Hotellet har gennemgået flere restaureringer, men personalet på hotellet sikrer at hotellets sjæl forbliver urørt. Hotellet er et af Sri Lankas bedste historiske hoteller, og i 2012 blev det som det første hotel i landet afbilledet på et frimærke. Hotellet er bygget i den gamle kolonistil og tilbyder bl.a. en stor saltvandsswimmingpool, der vender ud mod det Indiske Ocean. Værelserne har trægulv, TV, hårtørrer, minibar og safeboks. Desuden 2 restauranter og bar. Ikke alle kan forvente at få værelser med havudsigt.

    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
  • Dag 3-6

    Hotel Sigiriya Village

    Hotel Sigiriya Village præsenterer velindrettede hytter, som er udsmykket med lokale tekstiler og elegante, klassiske træmøbler. Beliggende bag dette skønne hotel med fine indrettede værelser er der udsigt til den imponerende baggrund, Sigiriya-fortet. Dette fort er på UNESCO's Verdensarvsliste, hvilket understreger dets status som et sted af betydelig kulturel og historisk værdi, og det er erklæret bevaringsværdigt.

    Gæster på dette hotel kan forkæle sig selv med afslapning i den udendørs swimmingpool og nyde den betagende naturskønhed, der omgiver stedet.

    Afstand til centrum1,5 km til Sigiriya Village
    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    Handicap-venligtJa
    HaveFælles
    KøleskabJa
    SpaområdeMod betaling
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wellness områdeMod betaling
    Wi-fiJa
    HårtørrerJa
    VærdiboksJa
  • Dag 6-8

    Hotel Suisse

    Suisse Hotel har en skøn beliggenhed, hvor man kan være heldig at få et værelse med udsigt over den tropiske have eller Kandy-søen. Værelserne og suiterne på hotellet er designet i kolonistil kendetegnet ved varme farver og raffinerede, mørke træmøbler, der bidrager til en atmosfære af tidløs elegance. Restauranten på hotellet tilbyder lækre, traditionelle og velsmagende srilankanske retter.

    Afstand til centrumCirka 1,5 km til Kandy
    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElevatorJa
    ElkedelJa
    GårdhaveJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    KøleskabJa
    SpaområdeMod betaling
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wellness områdeMod betaling
    HaveFælles
  • Dag 8-9

    Galway Heights

    Dette charmende hotel ved navn Galway Heights er beliggende i Nuwara Eliya. Hotellet er placeret inden for en kilometer fra Lake Gregory, der blev konstrueret af den britiske guvernør Sir William Gregorys i 1873. Hotellet har gennemgået renoveringer inden for de seneste år og er lyst, indbydende og klassisk indrettet.

    På Galway Heights Hotel finder du en restaurant, der tilbyder et varieret udvalg af amerikanske, kinesiske og franske retter.

    AirconditionJa
    BarJa
    CykeludlejningJa
    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    HaveFælles
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    KøleskabJa
    LoungeJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
  • Dag 9-10

    Chaarya Resort & Spa

    Bo omgivet af vidunderlig natur med vilde dyrelyde. Hotellet er meget eksklusivt og har en masse aktiviteter at byde på. Tag en afslappet tur i spaen, hvor du også kan få massage behandlinger, svøm i den udendørs pool eller spis lækker mad på restauranten. Her serverer de alverdens forskellige srilankanske retter og vestligt mad.

    Hotellet ligger blot 30 minutter fra Yala National park, som er det mest populære og den anden største i landet. Parken er kendt for at have det højeste antal leoparder. Der er 20 huse/bungalows på hotellet og 40 værelser. Værelserne er ca. 50 kvm. Her finder du TV, kaffe/tefaciliteter, sikkerhedsboks, hårtørrer, terrasse eller balkon.

    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    RestaurantJa
    SpaområdeJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
  • Dag 10-13

    Tangerine Beach Hotel

    Tangerine Beach Hotel ligger direkte ud til Kalatura-stranden og præsenterer en række faciliteter herunder en udendørs swimmingpool samt to restauranter. Den første restaurant serverer internationale retter, mens den anden tilbyder lettere anretninger og forfriskninger. Hotellet ligger midt i en tropisk have og har også en ayurvedisk spa, hvilket skaber ideelle omgivelser for omfattende afslapning.

    AirconditionJa
    BarJa
    ElevatorJa
    ElkedelJa
    FitnessrumJa
    Handicap-venligtJa
    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteterJa
    KøleskabJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    SpaområdeMod betaling
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa
    KaffebarJa
    Frisør- og skønhedssalonJa
    HaveFælles

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
06-11-2024Se afrejsetider 14 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 823.998,-Bestil
28-01-2025Se afrejsetider 14 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 823.998,-Bestil
18-02-2025Se afrejsetider 14 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 823.998,-Bestil
11-03-2025Se afrejsetider 14 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 823.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Du må medbringe en kuffert pr. person. Den må veje max. 30 kilo. Det er en god idé at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellernes navn og adresse samt privat adresse i Danmark. Du må medbringe et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 7 kilo og max. dimensioner er 55 x 40 x 23 cm inkl. håndtag, hjul og lign. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Vi kan ikke garantere, at lufthavnen udleverer gratis poser (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Såfremt der er lagt servicecharge på regningen fra caféer eller restauranter, er det ikke nødvendigt at betale drikkepenge. Det er almindelig praksis at lokalguide og chauffør får drikkepenge. Beregn ca. kr. 30-40 pr. person pr. dag. Ellers er det almindelig kutyme at tippe med ca. 10%. Det er en fordel at medbringe et bundt 1 dollar sedler til dette formål. 

  • Drikkevand

    Drik IKKE vand fra hanen. Det er muligt at købe vand på flaske næsten alle steder og brug det – også til tandbørstningen. Tjek altid om flasken har været åbnet før brug. Vær særligt opmærksom på isterninger og på om frisk frugt og grøntsager er skyllet i rent vand. 

  • Elektricitet

    Sri Lanka har ligesom Danmark 220 volt vekselstrøm. Stiktyper varierer dog meget. Medbring gerne et adaptersæt, hvor du kan vælge imellem flere typer af stik.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt. Beregn USD 35 pr. person til Sigiriya Rock.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly

    Vi flyver med Emirates fra København via Dubai til Colombo. Der er forplejning inkluderet på hele flyrejsen. Den samlede forventede rejsetid er ca. 14 timer inkl. transit i Dubai.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fotografering

    Spørg om lov. Det er en gylden regel, og det gælder de fleste steder. Vær særlig opmærksom på problematikken omkring fotomotiver af buddhafigurer i templerne og på militære områder.

  • Fysisk formåen

    Denne aktive ferie er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne. 

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Klima

    Sri Lanka har tropisk klima. Temperaturerne varierer fra mellem 20 og 30 grader. I højlandet kan det være en god idé at medbringe en varm trøje, da temperaturen om aftenen godt kan falde ned til under 20 graders varme.
    Læs mere her.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Pas og Visum

    Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen og have mindst 2 blanke sider til visering.

    Der kræves forudbestilt visum til Sri Lanka. Gislev søger dette online for alle gæster inden afrejse fra Danmark. Ved indrejse i Sri Lanka skal du udfylde indrejsepapirer. Denne afleveres ved paskontrollen ved ankomst i Sri Lanka.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Program

    Program kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Påklædning

    Generelt får du brug for let sommertøj, et par lange bukser, en lun trøje og vindjakke samt gode sko. Det er også en rigtig god idé at medbringe en trøje til fly- og busrejsen. Det er ikke nødvendigt at medbringe jakkesæt, slips el. lign. Ved tempelbesøg er det vigtigt at tage skoene af samt tildække skuldre og knæ. Ved enkelte tempelområder skal du have bare fødder. I landområder er tøjstilen meget konservativ, og her kan korte nederdele/bukser samt t-shirts uden ærmer virke anstødende.    

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Shopping

    Der er mange muligheder for at købe souvenirs med hjem. Her kan købes udskårne træmasker, ædelstene, smykker og mærkevarer til langt under de danske priser. Sri Lanka er især kendt for den verdensberømte Ceylon te. I basarområdet i Colombo findes der kurvevarer, keramik, ibenholtfigurer mv. og her forventes det, at du prutter om priserne. Ved køb af ædelstene anbefales det at handle i større forretninger, der udsteder certifikat på stenen. Der er mange muligheder for at gøre en god handel i Colombo. Måske frister de store indkøbscentre med kvalitetsvarer til fornuftige priser? Meget designertøj fremstilles i Sri Lanka, og kan derfor købes til en brøkdel af den pris det normalt koster. Smykker er også en meget eftertragtet handelsvare – især den Blå Sri Lanka Safir. Gøres indkøbene i de pæne forretninger er der almindeligvis ikke problemer med kvalitet eller falske varer – handles der på markeder med gadehandlere eller i mere lokalt udseende små butikker, bør du bruge din sunde fornuft. Under alle omstændigheder så vær altid ekstra opmærksom uanset hvor du handler og med hvem.

  • Tidsforskel

    Sri Lanka er tidsmæssigt 4 timer og 30 minutter foran Danmark i vinterhalvåret og 3 timer og 30 minutter timer foran i sommerhalvåret.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 5.698.

    Løveklippen i Sigiriya USD. 30.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Toldregler

    Tax free køb for rejsende til Sri Lanka er max. 200 cigaretter og 1 liter spiritus eller 2 liter hedvin. Smugling af narkotika, våben og pornografiske billeder er strengt forbudt, og kan få alvorlige følger. Tag aldrig imod gaver, pakker eller tasker hvis indhold du ikke kender. Check evt. toldregler under Københavns lufthavnes hjemmeside: www.cph.dk.

  • Vaccinationer

    Ved indrejse til Sri Lanka kræves der ingen særlige vaccinationer. Men det kan alligevel anbefales at blive vaccineret mod stivkrampe og Hepatitis A. Forhør dig altid hos din egen læge eller kontakt Seruminstituttet. Alternativt Danske Lægers Vaccinations Service på www.dlvs.dk, hvor man ved fremvisning af Gislev Rejsers rejsebevis kan opnå 10% rabat på vaccinationer. Vaccinationsklinikker findes i København, Slagelse, Odense, Svendborg, Herning, Århus, Randers og Ålborg. Ring evt. på 77 99 77 99.

    Ovenstående vejledning inkluderer ikke evt. regler og restriktioner der relaterer til Covid-19 situationen. For yderligere information om evt. vaccinekrav i forhold til Covid-19 se her.

  • Valuta og Kreditkort

    Møntfoden er rupier (LKR). 100 LKR = knap 4 kr. Vi anbefaler at veksle til den lokale møntfod i Sri Lanka. Du kan medbringe kontanter i USD. Store sedler såsom USD 50 eller USD 100 accepteres. Du kan veksle på de fleste hoteller. Der findes hæveautomater i de fleste større byer.

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu