Costa Calida - Spaniens lune kyst

Skønne strande – sydlandsk stemning - middelalderbyer

Costa Calida med fly fra Billund        

KUN MED GISLEV REJSER
Successen fortsætter. Flot rejse Costa Calida ved Spaniens lune kyst med mere end 315 solskinsdage om året

  • Afslappende udflugtsprogram og god tid til egne oplevelser.
  • Flot nyrenoveret hotel ca. 2 min. gang fra stranden.
  • Lokalt marked og smukke sandstensformationer - udflugt inkluderet.
  • Inklusiv udflugt til middelalderbyen Cartagena med det interessante romerske teater.
  • Tag med til Murcia med den smukke katedral, det gamle kasino og de hyggelige gader.
  • Besøg i palmebyen i Elche og byrundtur i Alicante inkluderet.
  • Glæd dig til en dejlig ferie i Costa Calida med sol og mange oplevelser.
  • Direkte fly med Norwegian fra Billund til Alicante.

 

Med i prisen: 

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x middag med et glas vin til maden
  • 7 x morgenmad. Morgenmaden dag 8 består af en morgenmadspakke
  • Udflugt til lokalt marked og Bolnuevo
  • Udflugt og byrundtur i Cartagena
  • Entré til palmeparken i Elche
  • Rejseleder
  • Flybilletter og skatter
  • Transfer fra/til hotellet
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden
     

Tillæg: Enkeltværelse kr. 998. Afbestillingsforsikring kr. 485.

Rabat: 3. person i opredning: Kr. 300. Barn u/12 år kr. 1.000.

Pris fra 5.298,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Halvpension med et glas vin til maden
  • Flere udflugter inkluderet
  • Dansktalende rejseleder

 

Bestil rejse

Om rejsen

Middelalderbyer og en venlig befolkning
Tag med til Spaniens lune hjørne i Costa Calida, der frister med mere end 315 solskinsdage om året. Lige over for vores hotel finder du det azurblå Middelhav. Vi bor 6 nætter på det nyrenoverede Hotel Alegria Dos Playas, hvor du hver aften har middag med vin til maden. Hotellet er et perfekt udgangspunkt for udflugter til bl.a. regionens hovedstad Murcia med den imponerende katedral samt middelalderbyen Cartagena med det romerske teater og hyggelige gågader. Der bliver også tid til at prøve handelstalentet på det lokale marked og til besøg i spændende Lorca med det smukke broderimuseum og borgen fra maurisk tid.

Rejsen giver dig god tid på egen hånd til f.eks. at nyde hotellets omgivelser, måske i selskab med et glas kølig sangria og lidt tapas. Når vi forlader hotellet kører vi til palmeparken i Elche, inden vi slutter med ophold i charmerende Alicante. Velkommen til dejlig ferie på Spaniens lune kyst.

Cartagena havn med kanoner

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Billund direkte til Alicante
Når vi ankommer tll lufthavnen kører vi med bus i ca. 2 timer til Puerto de Mazarrón og vores hotel for de næste 6 nætter på Costa Calidas sydvendte kyst.
Undervejs fortæller rejselederen om ugens program.

Dag 2: Marked i Puerto Mazarrón og specielle sandstensformationer
Med rejselederen rundt i nærområdet til bl.a. havnen i Puerto de Mazarrón og det lokale marked. Fra byen kører vi den korte tur til Bolnuevo, hvor du kan opleve de specielle sandstensformationer, som er skabt af vind, hav og sand. Tilbage ved hotellet får du resten af dagen på egen hånd. Halvdagsudflugt inkluderet.

Bolnuevo Mazarron Bolnuevo Mazarron
Smukke sandstensformationer i Bolnuevo - udflugt inkluderet 

Dag 3: Middelalderbyen Lorca og frokost på lokal restaurant
Med lokalguide rundt i Lorca til byens mange seværdigheder, såsom den udgravede synagoge fra 1500 tallet, Lorca borg med den smukke udsigt og det unikke broderimuseum med kunstfærdigt broderede kapper og dragter. Du får tid på egen hånd til at udforske byen, inden vi spiser frokost på lokal restaurant. Efter frokost kører vi retur til vores hotel på kysten. Udflugtspris kr. 300 inkl. lokalguide, entré til borgen og frokost. Bestilles med rejsen. (Gennemføres ved minimum 20 gæster).

Dag 4: Cartagena med det romerske teater
Halvdagsudflugt til den nærliggende by Cartagena med det velbevarede romerske teater, som blev opdaget ved et tilfælde så sent som i slutningen af 80’erne. Vores lokalguide giver dig den fulde historie og tager dig med rundt i byen bl.a. til det romerske teater, de gamle fæstningsanlæg og den hyggelige havnefront. Tid på egen hånd til at udforske det romerske teater og de snævre middelalderlige gader. Halvdagsudflugt inkluderet, ekskl. entréer.

Cartagena det romerske teater
Mulighed for udflugt til Cartagena med det smukke romerske teater og det hyggelige havnemiljø.

Dag 5: Interessante Murcia med flot katedral og hyggelige stræder
Vi kører ind i landet til regionens hovedstad Murcia flot beliggende ved floden Segura. Byrundtur med lokalguide bl.a. forbi byens katedral, det gamle kasino og gennem de smalle stræder. Murcia er fyldt med små hyggelige pladser med springvand og tapas-barer, hvor du kan købe den lokale ris-specialitet, Caldero. Du får tid til egne oplevelser og frokost inden vi kører retur til Puerto de Mazarrón. Udflugtspris kr. 150. 

Murcia plads Murcia gågade
Mulighed for udflugt til hovedbyen Murcia med hyggelige pladser og imponerende katedral

Dag 6: Dagen til egne oplevelser
Nyd dagen ved stranden eller på hotellets solterrasse. Ønsker du at tage på udflugt i nærområdet, er rejselederen behjælpelig med gode råd og forslag.

Dag 7: Palmebyen Elche og med rejselederen rundt i Alicante
Afrejse fra Costa Calida til palmebyen Elche. Besøg i den smukke palmepark Huerto del Cura. Herfra videre til kort rundtur i Alicante med rejselederen. Du får tid på egen hånd til at nyde den hyggelige promenade og gå på opdagelse i de små butikker, inden vi fortsætter til vores hotel nær lufthavnen for sidste nat.

Dag 8: Hjemrejse til Billund
Tidlig afrejse fra hotellet til lufthavnen og vores fly retur til Billund.

Hotel

Dag 1 til 7:

Hotel Alegria Dos Playas. Puerto de Mazarrón - 6 nætter:


Flot nyrenoveret 4-stjernet hotel beliggende 100 m fra stranden og ca. 18 min gang fra Puerto de Mazarrón.
Alle værelser med bad, toilet, hårtørrer, tv, balkon og aircondition. Pengeboks og minibar mod betaling.

Hotellet har pool, solterrasse, bar og restaurant samt tennisbane. Der er gratis Wi-fi i receptionsområdet.
Læs mere om Hotel Alegria Dos Playas

7. nat
Hotel nær Alicante Lufthavn. Hotelliste sendes ca. 10 dage før afrejse.

Værd at vide

Klima
Costa Calida ligger på højde med Siciliens sydkyst og har behageligt Middelhavsklima med temperaturer forår og efterår omkring 20-25 grader.

Valuta
Euro

Entréer
Er eksklusive. Beregn ca. € 25. Gæster over 65 år får ofte reduceret entrépris mod forevisning af pas.

Håndklæder til poolen
Det er muligt at leje håndklæder til brug ved hotellets pool. Det koster et depositum på EUR 20, som betales tilbage ved aflevering af håndklædet.

Rejseleder
Du møder Gislevs rejseleder eller lufthavnsguide i lufthavnen.

Pas
Medbring altid dit pas og husk at oplyse dit navn som skrevet i passet ved booking.

Drikkepenge
Ingen tvang – dog normalt til chauffør, service- og restaurationspersonale.

Bus
Der køres i spansk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

 

Flyv fra

Fly letter

Fly
Med Norwegian direkte fra Billund til Alicante. Flyvetid ca. 3 timer. Forplejning kan købes om bord og betales med kreditkort.

Mødetid i Billund Lufthavn
Kl. 08.45  ved check-in skrankerne C/D

Afrejse til Alicante Lufthavn
Kl. 10.45. Ankomst til Alicante kl. 13.50

Hjemrejse
Fra Alicante kl. 07.00. Ankomst til Billund kl. 10.05

Bagage
Indtjekket bagage: 2 x 20 kilo pr. person
Håndbagage: 10 kilo pr. person

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne i område D (se kort) under den grønne lego figur i loftet. Her venter rejselederen.


Billund mødested

 

 

Kort

Kort Costa Calida

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
27-04-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.298,-BestilMere information
04-05-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.298,-BestilMere information
11-05-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.498,-BestilMere information
18-05-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.498,-BestilMere information
25-05-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.798,-BestilMere information
31-08-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.998,-BestilMere information
07-09-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.998,-BestilMere information
14-09-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.998,-BestilMere information
21-09-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.998,-BestilMere information
28-09-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.998,-BestilMere information
05-10-2019Fly fra Billund LufthavnCosta Calida fra BillundMere end 85.798,-BestilMere information