Langtidsferie på Lissabonkysten
Har du også lyst til at bytte de mørke og kolde måneder ud med afslappende dage i et behageligt klima? Så skal du tage med på vores 15-dages rejse til Portugal. I november 2025 og marts 2026 flyver vi nemlig til den solbeskinnede Lissabonkyst, hvor gennemsnitstemperaturen ligger omkring 20 grader, og hvor der er al tid i verden til at slappe af på vores gode hotel og udforske områdets mange seværdigheder på inkluderede udflugter med rejselederen.
Vores udgangspunkt er det hyggelige Hotel Londres i kystbyen Estoril, som ikke ligger langt fra charmerende Lissabon med sine mange historiske attraktioner, fantastiske pladser, gammeldags sporvogne på stejle bakker og smukt udsmykkede huse i farverige kvarterer. Estoril bærer præg af tidligere tiders storhed, og her findes mange skønne, restaurerede bygninger og villaer, en lang sandstrand, små snørklede gader med fine butikker samt det berømte Estoril Casino, hvor det siges, at Ian Flemming fik ideen til James Bond.
I løbet af opholdet kan du også tage med på flere tilkøbsudflugter, der bl.a. giver dig mulighed for at opleve den sørgmodige fado-sang på et lokalt spillested og smage på nogle af Portugals skønne oste og vine. Med i prisen er også flere inkluderede udflugter til områdets hyggelige byer i selskab med rejselederen. De inkluderede udflugter adskiller sig lidt, afhængigt af om du tager med på november- eller april-afgangen. Læs mere om de inkluderede udflugter på de enkelte afgange i dagsprogrammet nedenfor.
NILLES Rejser er teknisk arrangør på denne rejse. Læs mere om vores samarbejdsrejser under praktiske oplysninger.
Glæd dig til
- Strandpromenaden i Estoril
- Flere byrundture med rejseleder i Lissabon
- Middelalderbyen Óbidos – et af Portugals syv vidundere
- Det UNESCO-beskyttede Alcobaca-kloster
- Portugisisk vin og lokale retter