Marrakech & Marokkos Kongebyer

10 dages rundrejse i Marokko, med mange udflugter

gislev

Eventyrlige og farverige skønheder fra Nordafrikas juvel - 10 dages rundrejse i Marokko.

Glæd dig til at opleve de flotte og unikke seværdigheder på denne spændende rute i det nordlige Marokko - rundrejse med dansk rejseleder på hele rejsen, mange udflugter samt tid til egne oplevelser.

Med i prisen: 

  • 10 dages flyrejse til Marokko
  • Ophold i dobbeltværelse
  • Halvpension i Marokko
  • Alle udflugter og entréer jf. program
  • Lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Flybilletter og afgifter
  • Gebyr til Rejsegarantifonden


Tillæg: Enkeltværelse fra kr. 1.600. Afbestillingsforsikring kr. 920.

Pris fra 11.998,-

10 dage
Fly

Med på alle afgange er bl.a.

  • Direkte fly til fra København til Casablanca
  • Mange udflugter og halvpension inkluderet
  • Dansk erfaren rejseleder på hele rejsen
Bestil rejse

Om rejsen

NYHED! Marokko er en endeløs verden af eventyrlig historie og farverige kulturer.

Glæd dig til at udforske Marrakesh, kongebyer, UNESCO Verdensarv, medinaer og farverige basarer, når Gislev åbner op for denne spændende nyhed i Nordafrika. Fordyb dig undervejs i eksotiske farver og kulturer, fra de kejserlige byer Meknes og Rabat til den kunstneriske blå og hvidkalkede bjerglandsby Chefchaouen, smukt beliggende under Rifs rå toppe. Oplev den middelalderlige by Fez med dets fortryllende medinaer og de romerske ruiner i Volubilis. Vi tager dig også med langs kysterne til både Atlanterhavet og Middelhavet, og besøger Asilah, Tanger og Tetouan nær Rif bjergene. I dette gamle Mauretanske rige gemmer sig en uendelig liste af folkefærd, traditioner, myter og legender, mixet med ekstravagante seværdigheder og himmelske dufte fra krydderierne i det smagfulde marokkanske køkken. I sandhed er Marokko et eventyrligt sted, og hvis eksotisk magi stadig eksisterer, så dyrkes den her.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse fra Københavns Lufthavn.
Du møder Gislevs rejseleder i Københavns Lufthavn. Vi flyver med Royal Air Maroc direkte til Casablanca. Transfer fra lufthavnen til vores gode hotel i hovedstaden Rabat. Måltider inkluderet denne dag: Forplejning i fly samt aftensmad på hotellet.

Dag 2: Rabat, Asilah og Tanger.
Efter morgenmad skal vi på en spændende byrundtur i Rabat, hvor vi besøger Oudaya kasbah’en, en flot hvidkalket kasbah, der er en form for befæstet bygning. Flere kasbah’er kan være bygget sammen til en hel by - en ksar. Oudaya blev grundlagt helt tilbage i 1100-tallet. Vi ser også byens berømte vartegn, Hassan Tårnet og “Den Ufuldendte Moské” - som engang skulle have været hele Arabiens største moské - et drømmeprojekt, der aldrig blev færdiggjort. Vi ser også Mohamed V's mausoleum, hvor han ligger begravet med sine to sønner side om side, en af dem den tidligere Konge Hassan II. Efterfølgende rejser vi nordpå til den smukke by Asilah der ligger ud til Atlanterhavet, og kommer forbi Herkules grotten inden vi ankommer i Tanger, der huser Afrikas største havn Tangier MED. Det er symbolet på fremtidens Marokko og den udvikling landet går igennem. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

gislev gislev

Dag 3: Tanger, Tetouan og Chefchaouen.
Fra Tanger kører vi via Middelhavets kyst og Rif bjergene forbi Tetouan, på rejsen mod Chefchaouen. Dette bjergrige middelhavs område har været under mange forskellige religiøse indflydelser siden dets grundlæggelse, og Tetouan er sandelig en juvel af en by, med ægte autenticitet. Den gamle Medina, er på UNESCOs liste over verdens kulturarv og giver et indtryk, af at den ikke er ændret i flere århundreder. Tetouan blev grundlagt af mereniderne i 1200-tallet, men efter blot 200 år, overtog katalanerne byen, som brugte den som base ved pirateri. Medinaen blev dog genopbygget i slutningen af det 15. århundrede af flygtninge fra Reconquista. Tetouan har også været hjemsted for det jødiske samfund, der indvandrede fra Spanien efter den spanske inkvisition. Jøderne levede adskilt fra resten af byen af porte som blev lukket om natten. Mange af husene tilhører aristokratiske familier, efterkommere af flygtninge fra Andalusien efter inkvisitionen. Dette kan man se på indretningen, ved blandt andet marmor springvand og lunde beplantet med appelsintræer. Lofterne er ofte udskåret og bemalet i spansk-maurisk stil, som man også finder i Alhambra i Granada, og ligeledes er kakler hyppigt anvendt til gulve, vægge og søjler. Vi fortsætter til Chefchaouen eller Chaouen, som byen ofte kaldes af marokkanerne. Navnet refererer til formen af bjergtoppe over byen, der ligner de to horn (chaoua) af en ged. Den meget smukke og karakteristiske bjerglandsby, viser sig som et gigantisk maleri, der fortryller øjnene med sine koboltblå og hvidkalkede huse. Chefchaouen er kendt for forskellige håndværk som vævning af uldtæpper og tøj, samt fremstilling af gedeost. Byen ligger i en frodig region, omgivet af marker og bjerge, hvor man blandt andet finder Kef Toghobeit grotten som er en af Afrikas dybeste med en længde på næsten 4000 m og en dybde på over 700 m. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

gislev gislev

Dag 4: Romerske ruiner Volubilis og drømmebyen Meknes.
I dag forlader vi Chefchaouen, for at drage sydpå mod Fez. På vejen besøger vi det historiske arkæologiske monument Volubilis, som er en gammel romersk by, hvor man den dag i dag kan se smukke ruiner, velbevarede billeder af mosaikker, gamle vandsystemer mm. i smuk natur.  Vi skal også forbi Meknes, Moulay Ismails drømmeby, der dog kun var kongeby en kort periode fra 1672 til 1727. På trods af den korte periode nåede Moulay Ismael at plyndre mange tidligere kongebyer deres rigdomme, for at bygge sine egne paladser af de tilegnede materialer som guld, marmor mv. I Meknes ser vi den smukke byport Bab Mansour og medinaen, inden turen fortsætter til Fez. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

gislev gislev

Dag 5: Marokkos ældste konge by, Fez.
Den sagnomspundne by Fez, er en af rejsens højdepunkter.. Vi har god tid til at fordybe os i denne åndelige og religiøse hovedstad og fare vild i de labyrintiske gader omkring medinaen og basarerne. Hele dagen skal bruges til at besøge Marokkos åndelige og religiøse hovedstad og dens monumenter. Fez er Marokkos ældste kongeby, og medinaen, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, har mere end 5000 små gader, gyder og stræder, man kan bruge mange timer på at forvilde sig rundt i. Vi skal se Karaouine moskéen, der indtil opførelsen af Hassan II moskéen, havde været Marokkos største i mere end 1000 år. Vi besøger koranskolen Medersas Attarine fra 1321, verdens ældste universitet. Herudover passerer vi Najjarine-springvandet og flere små historiske højdepunkter der gemmer sig mellem alle de små gader. Vi besøger bazarerne, hvor vi i Fez særligt kan se deres specialehåndværk med kobber, træskærerarbejde og en særlig slags keramik, der differentierer sig fra keramikken ved kysten. Herudover er byen også meget berømt for deres store garverier, som man kan se fra flere tagterrasser rundt omkring. Fez er den mest majestætiske by i Marokko og en perle i den arabiske verden. Fez var kongerigets første hovedstad i år 808 under Moulay Idriss II, og herefter to gange senere i det 13. og det 19. Århundrede. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

gislev gislev

Dag 6: Ifrane, Beni Mellal og ankomst i Marrakech.
På denne skønne udflugt sydover fra Fez til Marrakech, kører vi igennem fascinerende landskaber og betagende scenarier i Mellematlasbjergene. Vi besøger byen Ifrane som er kåret som en af verdens reneste byer og i vintermånederne er kendt som et skisportssted og i øvrigt huser Marokkos mest fashionable universitet Al Akhawayn, hvor de studerende typisk kommer fra mere velstående familier. Universitetet er bygget op om den amerikanske model, og her er ligeledes er gæsteforlæsere fra USA og ikke mindst masser af amerikanske udvekslingsstuderende. Ifrane er i øvrigt også kendt some Marokkos Schweiz på grund af arkitekturen, som minder meget om den man ser i Alperne. Vi besøger desuden byen Béni Mellal, ved foden af Atlasbjergene, inden vi ankommer til vores 5-stjernede resort hotel i Marrakech.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. 

gislev gislev

Dag 7-8: Oplevelser i Marrakech og 5-stjernet resort hotel. 
Den røde by Marrakech, er et sted fyldt med skønne dufte, travle markedsplader, en magisk stemning og en by som viser noget af det bedste Marokko har at byde på. Vi skal på en stor byrundtur og bl.a. opleve den flotte UNESCO-fredede medina, den elegante Koutoubia-moske med dens smukke minaret, og den verdensberømte Jeema el Fna plads Glæd Jer til at opleve hvordan torves forvandles til ét stort marked med madboder, der serverer veltilberedte marokkanske retter som tagine og couscous. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

Dag 9: Marrakech til Casablanca
En spændende dag er foran os med mange seværdigheder. Vi skal besøge det jødiske museum i Casablanca, der fortæller om jødernes historie i Marokko fra det 15. århundrede og frem. De fleste jøder ankom til Marokko som flygtninge fra den kristne generobring af Spanien, år 1453, eftersom de nye magthavere begyndte at tvangskristne dem. I dag har mange jøder imidlertid forladt Marokko til fordel for Israel. Vi fortsætter byrundturen mod den nok største seværdighed i Casablanca, den enorme Hassan II-moske. Smukt beliggende på en kunstig halvø ud for kysten til Atlanterhavet, hvor bølgerne slår ind på digerne omkring moskéen, og når det stormer, slår skumsprøjtene mod bedehallens vinduer. Her er plads til 80.000 bedende, og således er moskéen en af de største i den muslimske verden. Den er bygget efter alle kunstens regler, og vi står her på den muslimske verdens vestlige grænse ud mod Atlanten, markeret af en 210 meter høj minaret. Indenfor er alt dekoreret, gulvene er blankpolerede, så loftet spejler sig heri. Der hænger lysekroner ned fra loftet, og hele oplevelsen efterlader os åndeløse.
Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

gislev 
 
Dag 10: Afrejse Casablanca og hjemkomst til København.
Efter morgenmad kører vi mod lufthavnen i Casablanca, hvorfra vi flyver direkte hjem til Københavns Lufthavn. Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og forplejning i fly.

Hotel

Rihab Hotel, Rabat (1 nat)
Hotellet har restaurant, bar, elevator, m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, sikkerhedsboks, te-/kaffemaskine samt gratis Wi-Fi.
læs mere på www.rihabhotel.info


Hilton Garden Inn Tanger, Tanger (1 nat)
Hotellet har restaurant, bar, udendørs swimmingpool, hyggelig gårdhave med terrasser, motionscenter, elevator, m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, sikkerhedsboks, te-/kaffemaskine, hårtørrer samt gratis Wi-Fi.
læs mere på www.hotel-erfoud-riad.com
 

Hotel Parador, Chefchaouen (1 nat)
Place El Makhzen BP3
Chefchaouen, 91000 Marokko

4 stjernet hotel med en fantastisk beliggenhed i Chefchaouen. 3 min. gang Plaza Uta el-Hammam, 7 min. gang til Kasbah'en og 8 min. gang til Chefchaouen vandfaldene.
Hotellet har restaurant, bar/lounge, udendørs swimmingpool og sol-terasse med panoramaudsigt, elevator m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, sikkerhedsboks samt gratis Wi-Fi. Kaffe/te er på fællesarealer. Hårtørrer (efter anmodning)
læs mere på: http://www.hotel-parador.com/


Royalmirage, Fes (2 nætter)
4 stjernet hotel i hjertet af Fez, og ca. 5 km fra Medinaen. Hotellet har restaurant, bar/lounge, udendørs swimmingpool, sol-terasse, motionscenter, elevator m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, sikkerhedsboks, hårtørrer samt gratis Wi-Fi. Kaffe/te er på fællesarealer
læs mere på www.royalmiragehotels.com



Jardins De L'Agdal, Marrakesh (3 nætter)
Avenue Mohammed VI
Agdal, 40000 Marrakech, Marokko

Dette 5-stjernede hotel med spa ligger i centrum af Marrakech blot 10 minutters kørsel fra Menara Lufthavn. Der er fitnesscenter med spabad samt have med solterrasse.
Værelserne på Les Jardins de l'Agdal Hotel & Spa har aircondition samt traditionel marokkansk indretning kombineret med moderne udstyr såsom fladskærms-tv.
Samtlige værelser har moderne opholdsområde og balkon med udsigt til haven eller den udendørs swimmingpool. Spaen på Les Jardins de l'Agdal Hotel omfatter tyrkisk bad
og opvarmet indendørs pool. Det er muligt at bestille tid til skønhedsbehandlinger. Hotellet ligger blot 5 km fra den berømte plads Jamaa El Fna. Der er gratis WiFi på fællesområderne.
læs mere på: www.atlas5stars.com/en/morocco-resorts/marrakech/jardins-de-l-agdal-hotel

 

Kenzi Basma, Casablanca (1 nat)
Hotellet har restaurant, bar, udendørs swimmingpool, spa faciliteter, hyggelig gårdhave med terrasser, motionscenter, elevator, m.m.
Alle værelser er udstyret med bad/toilet, air condition, fladskærms TV, sikkerhedsboks, te-/kaffemaskine, hårtørrer samt gratis Wi-Fi.
læs mere på www.kenzi-hotels.com


Vi tager forbehold for hotelændringer.

Værd at vide

Afrejse
Rejselederen står klar til at modtage dig i Københavns lufthavn. Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in. Nærmere information omkring dette, vil fremgå af Jeres rejsedokumenter som I modtager pr. brev senest 10 dage før afrejsen.

Alkohol
Vi gør venligst opmærksom på, at det ikke er alle barer og hoteller i Marokko der serverer alkohol.

Apotek
Marokko har mange engelsktalende læger og apoteker, og de fleste præparater kan købes på apoteket uden recept. Skulle du få brug for et apotek, anbefaler vi at du spørger din rejseforsikring eller rejselederen til råds. 

Bagage
Der må medbringes en kuffert pr. person, med en maksimal vægt på 23 kilo. Vi fremsender opdateret og nøjagtig information vedr. vægt og mål, sammen med Jeres rejsedokumenter, som I modtager senest 10 dage før afrejsen. Det er en god idé at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellernes navn & adresse samt privat adresse i Danmark.

Der må medbringes 1 stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må maks. veje 10 kilo og max. dimensioner på samlet 115 CM. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for
skarpe eller spidse genstande, som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser. (Sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Se opdatererede regler m.m. på flyselskabets hjemmeside: https://www.royalairmaroc.com/dk-en/Travel-Info/Baggage-and-service-fees

Bus
Almindelig lokal standard. Oftest fungerer bussens aircondition og luftcirkulation ved, at der blæses kølig luft op langs med vinduerne. Det er ikke muligt at slukke for denne luftstrøm, idet al cirkulation så vil stoppe. Du bør altid have en trøje på dig. Busser i Marokko har ikke samme standard, som Gislevs egne busser, men vi har bestilt de bedst mulige busser.

Børn der rejser med kun én forældre – eller med voksne der IKKE er barnets forældre. Venligst bemærk, at hvis et barn kun rejser med den ene forældre, eller hvis bedsteforældre rejser med deres børnebørn, uden at forældrene er med på rejsen, kan det være en god idé at medbringe skriftligt samtykke fra forældrene (på engelsk). Søg venligst rådgivning på den indiske ambassade.

Drikkepenge
Det er almindelig skik at give drikkepenge til folk i turistbranchen der yder en form for service undervejs (lokalguider, buschauffører og hotelportører og lign).

Drikkevand
Det frarådes at drikke vandet fra hanen i Marokko, og isterninger skal man også undgå. Det er muligt at købe vand på flaske, næsten alle steder. Vær sikker på at flasken ikke har været åbnet, før der drikkes af den. Husk også at benytte vand på flaske til tandbørstning.

Elektricitet
I Marokko bruges 220 V, og der er almindelige stik, som vi kender med to ben herhjemme. Der er dog ikke jordstik, så medbring adaptor til dette, hvis du har behov til din laptop eller andet. Husk oplader til mobil og kamera.

Elevator
Der findes elevatorer på de hoteller som er i flere etager.

Fly & flytider
Der flyves med Royal Air Maroc, direkte ml. Københavns Lufthavn og Casablanca. Der er gratis forplejning ombord. Rejsetiden er sat til 4 timer 20 min. Du vil modtage de elektroniske flybilletter pr. brev, senest 10 dage før afrejsen. Her vil du kunne aflæse de nøjagtige flytider m.m.

Flybilletter
Der vil blive fremsendt en såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn nøjagtigt, som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Bemærk venligst at mellemnavne kan være forkortet til et forbogstav. Venligst fremsend en kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen.

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig:
Hav ikke tøj på der kan hæmme blodcirkulationen som for eksempel stramme strømper eller bukser. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen. Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol. Sid ikke med korslagte ben og undgå at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fotografering
Det er imod lokal skik at fotograferer, hvorfor mange muslimer kan finde det intimiderende at blive fotograferet. Vær derfor lidt varsom nær mennesker og spørg først. Er du i tvivl – så spørg rejselederen til råds.

Helligdage
Ugens officielle helligdag er fredag, hvor ugens store bøn afholdes. Der er ikke krav om at man holder lukket, men ofte vil man finde mange lukkede butikker under bønnen. Mange offentlige instanser har dog søndag som fridag.
I helligdagssammenhæng følger Marokko den islamiske kalender. Den følger månen, og helligdagene ligger således ikke samme tid hvert år. Den flytter sig ca. 10-11 dage hvert år, så højtiderne hvert år ligger lidt tidligere. Der er 2 store højtider om året. Efter islams 9. måned ramadanen afholdes Eid El Fitr og 2 måneder efter er den store Eid El Adha (Eid el Kebir på marokkansk arabisk). Her fejrer man den stærke tro, og slagter et får for at symbolisere profeten Ibrahim, der blev befalet af Allah at ofre sin søn Ismael. Men som vi også kender fra bibelen, kom ærkeenglen Gabriel, og sagde han i stedet skulle slagte vædderen, der led. Der er 2½ måneds sommerferie fra start juli til midt september.

Hotelstandard
Der overnattes på gode 3-4 stjernede hoteller med pæne værelser. Læs evt. mere om hver enkelt overnatningssted under HOTEL fanen.

Hygiejne
Medbring evt. vådservietter eller desinfektionsgel som f.eks. Medicare, der kan købes hos Matas. Håndhygiejne er vigtigt på en rejse, hvor du konstant er i kontakt med mange bakterier.

Internet
Alle hoteller på denne rejse, udbyder gratis Wi-Fi.

Klima
De bedste tidspunkter at rejse på, er i forårsmånederne samt efterårsmånederne, hvor her er 20-30 grader. Det er også de smukkeste måneder, da her er mest grønt og blomsterne står i fuldt flor. Marokko har et meget foranderligt klima på grund af den unikke geografi af landet. Dels er det et meget langt land, hvilket gør at de sydligere dele generelt er varmere end de nordlige året rundt. Derudover ligger Atlas Bjergene på tværs gennem Marokko, som skiller det sydlige ørkenklima fra det nordlige mere varierende og vegetative klima. Generelt er det meget varmt at rejse i Marokko om sommeren, hvor temperaturen kan nå over 40 grader i byer som Fez, Marrakech og naturligvis i Sahara, dog er det køligere ved kysten samt oppe i bjergene. Vinteren kan til gengæld godt være lidt kølig i betragtning af
at mange af os danskere rejser sydpå for at få varmen. Men her er typisk 15-20 grader afhængigt af, hvor man er.

Kreditkort
Kreditkort – for eksempel Visa og Mastercard kan benyttes på de større hoteller og i nogle butikker.

Mad
Marokko bugner af god mad, og det er billigt at spise på caféer, restauranter, basarer m.m. Marokkos nationalret vil mange mene er Tagine - et glaseret lerfad med kegleformet låg. Taginen bruges til at tilberede traditionelle
retter med kød eller fisk, sprøde og farverige grøntsager og masser af krydderier, urter m.m. Brød er også en vigtig del af ethvert måltid. Nyd også de andre smagsfulde tilbehør som f.eks. couscous, pastilla, dadler, frugt m.m.
Hvis du spiser et sted uden bestik, som det er kutyme i Marokko, er det uhøfligt at spise og røre ved maden med venstre hånd – med mindre man er venstrehåndet.
Vær opmærksom på, at mange caféer udelukkende er for mænd. Du kan altid spørge høfligt til råds for at finde caféer for både mænd og kvinder.

Medicin
Husk at medbringe medicin i håndbagagen og husk at al medicin skal være i original emballage. Det tilrådes at medbringe et lille rejseapotek med Panodil, plaster, desinficerende creme samt medicin mod bl.a. diarré og ondt i halsen.

Mobil
Mobiltelefoner kan benyttes flere steder. Forvent dog ikke dækning i de mere øde egne. Husk at slå mobildata + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse, og benyt dig af gratis Wi-Fi når muligt.

Pas
Pas skal have en gyldighed på 3 måneder efter hjemrejsedatoen.Visum er ikke påkrævet for danskere, der opholder sig i landet under 3 måneder som turist. Bemærk at dit navn på rejsebeviset skal stemme 100% overens med navnet i dit pas.
Det er vigtigt, at du sender en kopi af dit pas, så snart du har bestilt rejsen. 

Placering i bus
Det er ikke muligt at købe faste pladser i bussen på denne rejse. Gæster vil blive placeret i den rækkefølge de har bestilt rejsen.

Påklædning
Udover at vi anbefaler påklædning efter årstiden, så vil vi gerne opfordre både mænd og kvinder til at følge god skik og have dækket skuldre og knæ, særligt når man kommer på landet eller evt. besøger lokale. Husk også passende påklædning ved besøg i og omkring moskeer og andre hellige steder.  

Rejseforsikringer
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU.  Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring. Venligst bemærk at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Rejseleder
Du møder Gislevs rejseleder ved check-in i Københavns Lufthavn. Vores danske rejseleder er med på hele rejsen.

Religion
Islam er hovedreligion.

Shopping
Marokko bugner med spændende shopping, især på de utallige markedspladser og basarer hvor der handles med utallige håndværksvarer som tæpper skind, messing og keramik, men også tekstiler, sko, krydderier og sølvsmykker m.m.

Sikkerhed
Generelt er det sikkert at rejse i Marokko. Det er et åbent og yderst gæstfrit folkefærd, men er du i større turistområder, vil der af og til være nogen, som vil forsøge at lokke nogle penge ud af dig, ved at sælge dig en
souvenir eller en form for ydelse. Der er stor sikkerhed særligt i turistområderne, hvor der findes et civilt turistpoliti.

Sprog
Arabisk, hvor den marokkanske dialekt går under navnet darija. Herudover tales der 3 forskellige berbiske sprog, der har egne skrifttegn.

Sygdom
I tilfælde af sygdom på rejsen vil rejseleder være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Vær opmærksom på at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra rejseforsikring.

Tidsforskel
Marokko skifter mellem sommer- og vintertid som vi gør det, og er 1 time bagud. Dog 2 timers forskel under ramadanen.

Toldregler
Læs de seneste opdaterede regler på SKATs hjemmeside - toldregler på rejsen.

Vaccinationer
Spørg Statens Serum Institut eller egen læge til råds. Læs evt. mere på https://www.ssi.dk/Vaccination/Rejsevaccinationer.aspx

Valuta
1 marokkansk dirham (MAD) = ca. 0,67 dansk krone. (opdateret 15 maj 2018). Det er muligt at veksle både euro, dollars og ligeledes danske kroner (dette dog kun i hele hundredekronesedler) i Marokko. Visakort kan anbefales, da man på den måde ikke går rundt
med for mange kontanter, automater findes i de store byer.

Vegetar/diabetiker
Det er vigtigt, du informerer os, hvis du har et særligt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid inden afrejse.

Visum
Der kræves ikke visum til Marokko

Åbningstider
Der er ikke nogen overordnede åbningstider og lukketider i Marokko. Men der er dog nogle tommelfingerregler du kan følge. Banker har åbent mandag til fredag typisk kl. 10-17.
Almindelige lokale butikker har åbent alle dage, nogle holder dog lukket under fredagsbønnen fredag, og nogle holder lukket søndag. De officielle museer og attraktioner har åbent om formiddagen og et par timers siesta for så at åbne igen hen ad eftermiddagen.
 

 

Flyv fra

Fly letter

Tilslutningsfly fra Aalborg, Aarhus, Billund på forespørgsel

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Afrejse
Rejselederen står klar til at modtage dig i lufthavnen i København. Du bedes venligst henvende dig til rejselederen før, du går til check-in. 

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
17-04-2019Fly fra Københavns LufthavnMarrakech og Marokkos KongebyerMere end 811.998,-BestilMere information
04-09-2019Fly fra Københavns LufthavnMarrakech og Marokkos KongebyerMere end 811.998,-BestilMere information
09-10-2019Fly fra Københavns LufthavnMarrakech og Marokkos KongebyerMere end 811.998,-BestilMere information
13-11-2019Fly fra Københavns LufthavnMarrakech og Marokkos KongebyerMere end 811.998,-BestilMere information