Julemarkedstur med fly til Zagreb

-
Glæd dig til julestemning, hygge og kroatisk hjertevarme

Julemarked i Zagreb

Tag med til Kroatiens skønne hovedstad Zagreb og oplev julehygge i verdensklasse. Her i byen er julestemningen i højsædet, og du kan besøge ikke færre end 25 smukt pyntede julemarkeder samt en udendørs skøjtebane. Zagreb har ovenikøbet tre gange vundet prisen for Europas bedste julemarked, og vi tager os god tid til at nyde den charmerende by, hvor de lokale samles ved juleboderne over en kop aromatisk glögg, mens funklende julelys, farverige ornamenter og juledekorationer bidrager til den glade julestemning. Undervejs tager vi på byrundtur med vores lokale guide for at udforske byen, der er delt op i en øvre bydel med smukke katedraler, parlamentet og et indbydende marked samt den nedre bydel med den centrale plads og masser af butikker. Med et utal af aktiviteter til gæster i alle aldre byder advent i Zagreb på noget for enhver smag. Velkommen til en skøn julemarkedstur til Zagreb.

Glæd dig til

  • Oplev hele 25 skønne julemarkeder
  • Inkl. 2 byrundture i den julepyntede by
  • Rejs i selskab med en rutineret dansk rejseleder

Inkluderet i rejsens pris

  • 3 x morgenmad
  • 1 x velkomstmiddag på restaurant
  • Byrundtur i bus
  • Byrundtur til fods med lokal guide
  • Billet til kabelbane
  • Transfer til og fra lufthavnen i Zagreb
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Rejseleder
    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse til Zagreb

    Vi flyver med Croatia Airlines direkte til Zagreb, hvor vi ved ankomst kører en orienterende byrundtur, inden vi tjekker ind på vores hotel i den centrale del af den kroatiske hovedstad. Om aftenen følger vi rejselederen til fods til en nærliggende restaurant, hvor vi spiser en dejlig velkomstmiddag.

  • Dag 2: Charmerende Zagreb

    Efter morgenmaden på hotellet mødes vi med vores lokale guide, som viser sin flotte by frem på en spændende byrundtur. Grundet vores hotels fremragende placering kan vi opleve meget af den flotte by til fods, og vi runder bl.a. den smukke St. Stephans Katedral, der med sine flotte tårne kan ses over det meste af byen.

    Vi kommer også forbi parlamentet, St. Markus-kirken med sit karakteristiske tag i farverne fra det kroatiske flag samt en lille kirke gemt bag en byport. Vi oplever også at køre med verdens korteste kabelbane fra kanontårnet Lotrscak, hvorfra der hver dag kl. 12 affyres et kanonskud. Vi fortsætter til Zagrebs nedre bydel, der viser sig flot frem med det smukke torv, julemarkedet og masser af butikker.

  • Dag 3: Skønne julemarkeder og tid på egen hånd

    Du har dagen fri til på egen hånd at udforske Zagrebs mange fine julemarkeder, der er spredt ud over hele byen. Hvert julemarked har sin egen charme, og her kan du gå på opdagelse blandt masser af lokalt kunsthåndværk samt lokale specialiteter, og ved mange af markederne ledsages du af stemningsfuld livemusik. Måske frister en skøjtetur på den smukt beliggende skøjtebane på Kong Tomislavs Plads eller en tur gennem den pyntede Gric-tunnel, som under 2. Verdenskrig tjente som bombeskjul. Rejselederen hjælper med gode forslag.

  • Dag 4: Hjemrejse til København

    Tidlig morgenmad på hotellet, inden vi kører til lufthavnen og flyver retur til København efter en skøn julerejse.

Hotel

  • Dag 1-4

    Hotel Dubrovnik

    Dette 4-stjernede hotel ligger i hjertet af Zagreb med kort gangafstand til mange af byens seværdigheder. Hotellet har to restauranter, café, reception og lobby med bar, mindre fitnesscenter, elevator og gratis wi-fi. Alle værelser er ikke-ryger-værelser med tv, telefon, skrivebord, minibar, værdiboks, hårtørrer samt egne badeværelser med badekar.

    BarJa
    CaféJa
    ElevatorJa
    FitnessrumJa
    HårtørrerJa
    MinibarJa
    RestaurantJa
    TelefonJa
    TVJa
    VærdiboksJa
    Wi-fiJa

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge i Kroatien

    Det er kutyme at give drikkepenge til restaurations- og servicepersonale.

  • Elektricitet i Kroatien

    220 v – europæiske stik med 2 ben.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Information om Aalborg Lufthavn

    Adresse
    Ny Lufthavnsvej 100
    9400 Nørresundby

    Læs mere her: www.aal.dk

    Bemærk: Rejser du fra Aalborg med tilslutningsfly via København, skal du IKKE møde rejselederen ved 7Eleven i Københavns lufthavn. Du møder rejselederen ved gaten.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Storbyferie - hvad kræver det?

    Vær opmærksom på, at man på en storbyferie må forvente at skulle gå en del.

    Vi beder alligevel om forståelse for, at rejselederen behøver at holde et vist tempo for at kunne nå at vise de mange spændende seværdigheder. Der bliver stop ind imellem, men bentøjet skal være i orden og rejsen er som udgangspunkt ikke for dårligt gående.

    Det står enhver frit for at forlade gruppen undervejs, skulle det alligevel blive for meget. Der er masser af caféer og andre hyggelige steder undervejs på byrundturene, så du kan snildt nyde byens liv over en kop kaffe, hvis konditionen eller de nye støvler driller.

    Du har også mulighed for selv at tage taxa eller anden offentlig transport. Husk at medbringe godt fodtøj.

  • Tillæg

    Enkeltværelse: Kr. 498.

    Tilslutning fra Aalborg t/r: Kr. 900.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Valuta i Kroatien

    Euro. 1 € = 7,5 kr.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.