Sorrento og syditaliensk charme

Oplev Sorrento - Amalfikysten - Capri - Pompei - Vulkanen Vesuv - Napoli

Rejse til Sorrento

Sorrento - en af Italiens skønneste feriedestinationer

  • Fly fra Sønderborg direkte til Napoli - nemt og bekvemt 
  • Inkluderet halvpension med vin og vand 
  • 2 udflugter inkluderet i selskab med erfaren dansk rejseleder 
  • Gratis adgang til Beach Club med frokost og drikkevarer

 

Med i prisen: 

  • Flybillet
  • Flyskatter og afgifter
  • Forplejning på flyet  
  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag med 1 glas vin og vand
  • Byrundtur i Sorrento
  • Udflugt til Napoli
  • Adgang til Beach Club med frokost og drikkevarer (i dagtimerne)
  • Rejseleder
  • Hotelskat 
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

Eventuelle entréer er ikke inkluderet

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.175. Dobbeltværelse med fransk balkon mod pool kr. 175. Dobbeltværelse med balkon mod pool kr. 275. Udflugt til Capri kr. 695. Udflugt Positano og Amalfi med bus og båd kr. 435. Afbestillingsforsikring kr. 650.

Film om Sorrento:

Se også film om Capri

Pris fra 6.998,-

8 dage
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • Halvpension med vin og vand
  • Byrundtur i Sorrento
  • Udflugt til Napoli
Bestil rejse

Om rejsen

Sorrento -  en af Italiens skønneste feriedestinationer
Sig navnet. Tilsæt lidt italiensk accent og rul på r’erne. Du smiler sikkert allerede, og det er der grund til, for Sorrento er indbegrebet af syditaliensk charme og idyl. Det var da også her, at Trine Dyrholm og Pierce Brosnan forelskede sig i filmen Den skaldede Frisør. Området byder på oplevelser for alle sanser. Autentiske byer der klynger sig til lodrette klippevægge. Vinmarker, citronlunde og blomsterfyldte terrasser. Fantastiske udsigter over et azurblåt hav. Forrevne kyststrækninger med hårrejsende hårnålesving. Historie, natur og kultur, og du kan opleve alle herlighederne på vores udflugter. Det familiedrevne Hotel Albatros ligger i bydelen Piano di Sorrento i et område, hvor de lokale selv bor. Har du lyst til at slappe af på stranden, er der gratis adgang til Beach Club på nærliggende hotel, hvor frokost og drikkevarer også er inkluderet.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afrejse med Gislevs fly til Napoli.
Afgang fra Sønderborg direkte til Napoli. Fra Lufthavnen kører vi til Sorrento-halvøen ved Napolibugten. 7 overnatninger med halvpension på Hotel Albatros i Piano di Sorrento. 

Dag 2: Byrundtur i stemningsfulde Sorrento
Med rejselederen rundt i den charmerende by, som oser af syditaliensk stemning. Byens centrale torv er Piazza Tasso, og herfra udgår de romantiske stræder med de indbydende specialforretninger. I den historiske bydel kan du bl.a. prøvesmage de friske dråber fra citronlikøren Limoncello, som området er så kendt for. Byrundturen er inkluderet.

  
I Sorrentos historiske bydel findes mange specialbutikker - smag f.eks. den lokale citronlikør Limoncello. 


Dag 3: Pompeis ruiner og vulkanen Vesuv
Vi skruer tiden tilbage til år 79, da udbruddet fra vulkanen Vesuv begravede Pompei under et lag af aske og pimpsten. Med Gislevs lokalguide besøger vi udgravningerne og hører den interessante historie. Herefter fortsættes til plateauet på vulkanen Vesuv, hvor du har mulighed for at gå helt op til kraterkanten af vulkanen. Heldagsudflugt kr. 485 (€ 66,50) inkl. entré til Pompei  (ekskl. entré til Vesuv € 10). Udflugten bestilles på rejsemålet hos rejselederen.

Pompeis ruiner  
Besøg imponerende Pompei med lokalguide.   
 

Dag 4: Positano og Amalfi med bus og båd
På denne udflugt har du mulighed for at opleve den smukke Amalfikyst både fra land- og vandsiden. I minibusser kører vi til Positano, som i tidernes morgen kun kunne nås på æselryg eller fra havet. Byens pastelfarvede huse nærmest klynger sig til de stejle klippevægge. Den bilfrie by er mondæn og et af de dyreste steder på Amalfikysten. Fra den lille havn i Positano sejler vi langs kysten til Amalfi by, som har lagt navn til hele den spektakulære kyststrækning. Amalfi er særlig kendt for den seværdige domkirke på byens torv.  Amalfi er også kendt for håndlavet papir og det kan anbefales at besøge det interessante papirmuseum. Heldagsudflugt inklusiv bådtur kr. 435 - bestilles samtidig med rejsen.


  
På denne udflugt oplever du både Positano, Amalfi og Ravello, som er nogle af Amalfikystens mest populære byer.

 

Dag 5: Syditaliens hovedstad Napoli
Byrundtur i byen, hvor pizzaen blev født. Det historiske centrum er på UNESCOs Verdensarvsliste, og den gamle kongeby byder på alt lige fra middelalderslot og barokkirker til blafrende vasketøj spændt ud mellem altanerne. Inkluderet.

 
Udflugt til Kongebyen Napoli er inkluderet.

 

Dag 6: Capri med dansktalende lokalguide
Den sagnomspundne ø var helt tilbage i Romertiden et yndet rejsemål. Fra Sorrento sejler vi med hydrofoil båd til Marina Grande. Rundt på øen i minibusser, bl.a. til Anacapri, hvor du har mulighed for at besøge den svenske læge Axel Munthe’s villa San Michele eller måske tage stoleliften til øens højeste punkt, Monte Solaro, med en spektakulær udsigt over øen og vandet. Capri har uendeligt meget at byde på og måske frister en tur i den Blå Grotte eller en sejltur langs kysten. Heldagsudflugt kr. 695 inkl. sejlads med Hydrofoil båd og minibusser på Capri men ekskl. diverse entréer - se mere under værd at vide. Udflugten bestilles sammen med rejsen.

   
På Capri vil du opleve enestående natur og smukke udsigter. Rundt på øen i minibusser og du har også tid på egen hånd i Anacapri. 

 

Dag 7: Fridag 
Der er også afsat tid til at nyde en dag ved poolen eller på stranden. På det nærliggende Mar Hotel Alimuri har du gratis adgang til hotellets strand og kan nyde en frokost med tilhørende drikkevarer. Der er gratis bus fra dit hotel til Mar Hotel Alimuri. Måske skal de sidste indkøb gøres i Sorrentos hyggelige gader, eller du kan nyde stemningen og betragte livet fra en af byens caféer i selskab med iskold Limoncello.

 

Dag 8: Hjemrejse fra Napoli til Sønderborg.

 

Se film om Capri på vores Facebook:

 

Se opslag på vores Facebook om Pompei:

Hotel

Hotel Albatros
Via Madonna di Roselle 54
I-80063 Piano di Sorrento
www.hotelalbatrossorrento.com

Enkelt men pænt familiedrevet hotel i Sorrento forstaden Piano di Sorrento. Til torvet Piazza Tasso i Sorrento er der 3,8 km. Gratis bus-service til Sorrento centrum og til Beach Club på det nærliggende Mar hotel Alimuri, hvor frokost og drikkevarer er inkluderet (adgang til Beach Club er i dagtimerne). Dobbeltværelser med fransk balkon eller balkon, bad og toilet, hårtørrer, aircondition, køleskab, telefon og tv. Enkeltværelser har ikke balkon/fransk balkon. Hotellet har restaurant, bar, udendørs swimmingpool og terrasse med solstole. Gratis wi-fi.

Værd at vide

Deltagerne bør være opmærksomme på, at flere af seværdighederne kun kan besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt. Bemærk at flere af udflugterne ikke er velegnede for gangbesværede - kontakt gerne Gislev for nærmere information. 

Valuta
Euro

Klima
April- maj 15-20 grader, juni- oktober 25-30 grader.

Bagage
Max 15 kg indchecket bagage samt 5 kg håndbagage.

Bus
Bussen har aircondition, som sikrer en behagelig temperatur. Praktisk tøj anbefales.

Entréer
Axel Munthe´s villa € 8, Augustus have € 1, Stolelift til Monte Solaro € 11, Den Blå Grotte ca. € 27, Sejltur langs kysten på Capri (1 time) € 18.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Caféer
I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15% og 18%. "Pane e coperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Frimærker
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker til € 1. Så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg således at buffet generelt også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter
Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, der fyres op med træ.
 

Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og helt bøfkød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater, kartofter, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl eller et glas vin.
 

Det syditalienske køkken
Der er stor forskel på det italienske køkken i det nordlige og sydlige Italien. Nordpå er køkkenet mere rustikt og maden afspejler især at Italien har været under belejring af mange forskellige nationer. Et måltid består som regel af mange retter startende med „antipasto” – en forret f.eks. et ristet brød med hvidløg og tomat. Dernæst en „primo piatto” – normalt en suppe eller en pastaret. „Secondo piatto” er kød, som ofte serveres uden tilbehør. Derfor skal man huske at bestille „contorno” og det kan være kartofler, salat eller stegte grøntsager. Sidst afsluttes med „dolce” – dessert såsom tiramisu, tærte, ost eller is. Hele måltidet afsluttes med en espresso og evt. en „digestivo” (en lille én), som kan være en grappa eller limoncello.
Sorrentohalvøen og Amalfikysten ligger i regionen Campania og udover den verdenskendte pizza napoletana, som er „opfundet” her, er køkkenet rigt og varieret. Regionen er hjemsted for mange lækre oste – bøffelmozzarella og ricotta osten er særlig kendte. Grundet beliggenheden med megen sol og varme findes her også en mængde af lækre frugter og grøntsager – særlig kendt er citronerne fra Sorrento og Amalfi. Man finder selvfølgelig også netop her en stor mængde af fiskeretter lige fra salater med alt godt fra havet til blækspruttesuppe og fisketallerkener. En specialitet er også områdets desserter med adskillige søde kager og bagværk. 

Shopping på Sorrento-halvøen
Sorrento og kysten i al almindelighed har et stort udvalg af specialbutikker. Kysten er som tidligere nævnt i særdeleshed kendt for den velsmagende citronlikør limoncello, som kan købes overalt. Den fås i forskellige smagsvarianter både som cremet udgave og den traditionelle ”klare”. Derudover er området også kendt for farverig keramik, sæber mv. Det kan også være en god ide at købe olivenolie med hjem, som ligeledes fås i forskellige smagsvarianter. Olien fra Syditalien er meget anderledes end de olier vi kan købe i Danmark. De er kraftige og yderst velsmagende og er et dejligt supplement også i det danske køkken. Mange Gislev gæster er desuden faldet for de kendte Capri ure, som kun kan købes på øen. Positano er særlig kendt for sin helt specielle tøjstil – der er eksklusiv og af yderst høj kvalitet. Du kan måske også med fordel få et par håndlavede sandaler. Disse butikker ses også overalt. 

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Flyv fra

Fly letter.
Flyv fra Sønderborg med Alsie Express

På afgange fra Sønderborg er forplejning på flyet inkluderet  

Fra Sønderborg Lufthavn 
Fra Sønderborg kl. 07.30 til Napoli med ankomst kl. 11.20
Fra Napoli kl. 12.05 til Sønderborg med ankomst kl. 15.55

Bagage
Du må medtage 15 kg samt 5 kg i håndbagage.

Sønderborg Lufthavn

Læs mere her: www.sonderborg-lufthavn.dk

Adresse
Lufthavnsvej 1
6400 Sønderborg

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Sønderborg Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Parkering
Der er gratis parkering

Flyet
Der flyves med et fly af typen ATR 72-500 med 64 sæder


Sønderborg Lufthavn Sønderborg Lufthavn

Kort

Flyrejse til Sorrento fra Sønderborg

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
12-05-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
19-05-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
26-05-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
02-06-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
09-06-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
16-06-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
23-06-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
30-06-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 86.998,-BestilMere information
07-07-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
14-07-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
21-07-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
01-09-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
08-09-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
15-09-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
22-09-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
29-09-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
06-10-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information
13-10-2019Fly fra Sønderborg LufthavnSorrento og syditaliensk charmeMere end 87.298,-BestilMere information