Rom og Toscana

Den evige stad Rom og det bedste af Toscana

Rejse til Toscana og Rom 

Flyv med til Italien fra Odense og Aalborg og oplev det bedste af både Rom og Toscana. Oplev Rom, Toscana, Pisa, Firenze, Fynske Charlotte og Orvieto i samme rejse.

  • 3 overnatninger i Rom og 4  overnatninger i Toscana
  • Lokalguide i både Firenze og Rom
  • Ophold på gode hoteller
  • Alle udflugter er inkluderet

 

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad, 4 x middag og 1 x frokost
  • Lokalguide på udflugter til Firenze og Rom, udflugt til Pisa
  • Rejseleder
  • Flybillet t/r Aalborg eller Odense- Pisa
  • Hotelskat
  • Bustransport på udflugter i Italien (Ekskl. entréer hvor andet ikke er nævnt.)

     

Tillæg:  Enkeltværelse: Kr. 1.298, Afbestillingsforsikring: Kr. 640, Forplejning på flyet ud og hjem kr. 170 (bestilles sammen med rejsen)

 

 

Se videoklip om Toscana:



Øvrige videoklip:
Firenze - set fra luften
Rom

Status:
Ring til os

Om rejsen

Rom og Toscana, kombinér 2 yderst populære rejsemål
Gislevs eget charterfly lander direkte i Italiens grønne hjerte Toscana, som altid giver os danskere et drømmende udtryk i ansigtet. I Den Evige Stad Rom byder vi dig på en historisk rejse i Romertiden med besøg ved alle de store monumenter. Såsom Forum Romanum, Colosseum, Pantheon, den Spanske Trappe og den imponerende Peterskirke, som vi besøger sammen med Gislevs lokalguide.
I Toscana finder du et område, hvor sanserne kan have svært ved at følge med. Landskaberne er magiske med de bølgende grønne marker, og bjergene med de små landsbyer fyldt med charmerende stenhuse. Du bliver hurtigt tryllebundet af regionen, som også er kendt for nogle af Italiens bedste vine. Vi  kører igennem og gør stop i det skønne Castelfiorentino hvor vi spiser frokost hos Charlotte. Vi møder det toscanske køkken med alle dets specialiteter såsom sprøde oliven, hjemmelavede oste og de lækre retter fra det rustikke køkken. Toscana er et skatkammer fyldt med kunsthistoriske perler, og vi besøger selvfølgelig både Michelangelos Firenze, Orvieto og Pisa med det Skæve Tårn. Du vil komme hjem med en kuffert fyldt af oplevelser. En afslappende rejse med et indholdsrigt program.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Med Gislevs eget fly fra Jet Time til Pisa.
Fra lufthavnen i Pisa til Etruskerbyen Orvieto. Denne by ligger på toppen af en klippe og er fyldt med historie og spændende seværdigheder. Efter et kort ophold videre til vores hotel i Rom, hvor vi bor de kommende 3 nætter. 

Toscana
 

Dag 2: Byrundtur i Rom med dansktalende lokalguide.Hele 3 overnatninger i Rom giver et rigtigt godt indtryk af den romerske hovedstad. Gislevs rejseleder har et godt kendskab til byen samt historien, og for at give dig et optimalt rejseudbytte, ledsages vi yderligere af en lokalguide på den ene byrundtur. Du oplever store attraktioner såsom Colosseum, Den Spanske Trappe, Trevifontænen og der er også tid til besøg i Peterskirken med Michelangelos fantastiske kuppel. Udflugten er inkluderet.

Rom Rom

 

Dag 3: Roms øvrige attraktioner
Vores rejseleder tager dig med på en byrundtur hvor du blandt andet ser Pantheon, Piazza Navone, Trevifontænen, Piazza Farnese, Campo di Fiori og den Spanske Trappe. Udflugten er inkluderet. 

Den Spanske Trappe i Rom Rejse til Rom


Dag 4: Fynske Charlotte og det evig skønne Toscana.
Vi kører nordpå og forlader motorvejen for at vise det skønne Toscanske landskab. I Casterfiorentino gør vi stop og byder på frokost og lokal vin hos Fynske Charlotte. Ankomst til Montecatini om eftermiddagen hvor vi har 4 overnatninger. Middag på hotel.
Oplev Toscana Vinsmagning i Toscana
 

Dag 5: Firenze - Toscanas hovedstad.
Byrundtur med dansktalende lokalguide i Toscanas hovedstad. Leonardo da Vinci og Michelangelo har sat deres præg på denne smukke by. Vi ser blandt andet mange arkitektoniske og kunsthistoriske perler som for eksempel den gamle bydel, Santa Croce Kirken, Michelangelos statue af David og den spektakulære bro Ponte Vecchio. Udflugten er Inkluderet. Middag på hotellet.

Firenze Rejse til Firenze
 

Dag 6: Tid på egen hånd, Montecatini Alto
Besøg evt. markedet i Montecatini eller tag en tur til den skønne middelalderby Montecatini Alto. Du kan også tage det charmerende kabeltog op til toppen. Middag på hotellet.

Montecatini Alto Toscana
 

Dag 7: Det Skæve Tårn i Pisa
Vi ser tårnet og komplekset med klokketårn, domkirke og dåbskapel. Hjemkomst midt på eftermiddag. Udflugten er inkluderet.

Det Skæve Tårn i Pisa

8. Dag. Hjemrejse

Med fly fra Pisa til Odense eller Aalborg

 

Hotel

Montecatini: Hotel Ambrossiano
Læs mere om hotel Ambrossiano

Rom: Hotel Caravel
Læs mere om Hotel Caravel

 

Værd at vide

Flere af seværdighederne kan kun besøges til fods. Bussen kører naturligvis så tæt på som overhovedet muligt.

Valuta
Euro

Klima
Forår/efterår ca. 20-25 grader, sommer ca. 30 grader.

Entréer
Pisa: Dåbskapellet & Domkirken € 5. Det Skæve Tårn € 18. Rom: Colosseum & Forum Romanum € 14. Pompei: € 13. Firenze: St. Croce € 6. 

Bagage
Der må medbringes 20 kg inkl. 5 kg i håndbagage på Jet Time.

Betalingskort
På mange restuaranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Cafeer
I Italien har man 3 forskellige priser på caféerne. En pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra 80 cent til € 4 på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges
betjeningen. I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst."Sevizio escluso" - efterfulgt af %-satsen som typisk er mellem 15 og 18%. "Pane
ecoperto" er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk € 1,50 til € 3 per person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

Frimærker
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb
"prioritaria" frimærker til 1 euro.

Morgenmad
I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt
også består af diverse slags brød, pålæg, juice mv.

Restauranter
Udtrykket "Pizzeria" dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt menukort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er "forno al legno" - stenovn, hvor der fyres op med træ.
Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (riste brød m/tomat) o.l.
Primi Piatti: Første retter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
Secondi Piatti: Hovedretter. Fisk og oksekød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles seperat - f.eks. salater,
kartofter, bønner etc.
Formaggio: Ost
Dolce: Dessert.
Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De
arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ve hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne
punge eller tasker.

 


 


 

 

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Mulighed for tilkøb af forplejning på ud- og hjemrejsen kr. 170. (Bestilles sammen med rejsen). 

Flyv fra Odense eller Aalborg Lufthavn

Med Jet Time fra Aalborg via Odense til Pisa med ankomst kl. 11.30

Afgang
Fra Aalborg kl. 08.00 og fra Odense kl. 09.25

Mødetid
Aalborg kl. 06.00
Odense kl. 08.25

Hjemrejse
Hjemrejse fra Pisa via Odense til Aalborg.

Hjemkomst
Odense kl. 14.35
Aalborg kl. 16.00

Bagage
15 kg + 5 kg håndbagage

 

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N


Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Aalborg Lufthavn

Læs mere her: www.aal.dk

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby


Aalborg lufthavn ankomst Aalborg lufthavn terminal

Kort

Rom og Toscana kort