Gardasøen med fly og hotel

Planlæg selv din ferie ved Gardasøen



Tag med fly direkte fra Odense til Verona og oplev den skønne Gardasø. Du bor på godt hotel med morgenmad og swimmingpool midt i Garda by, tæt ved søen og seværdigheder som Verona og Gardaland er indenfor rækkevidde.

• Oplev Gardasøen på egen hånd.
• Godt hotel med morgenmad, swimmingpool og have.
• Direkte fly fra Odense til Verona med forplejning ombord og fri parkering i lufthavnen.
• Du bor centralt ved Gardasøen.
 

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • Flybillet t/r inklusiv bagage
  • Forplejning ombord på fly til Verona
  • Hotelskat

 

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.125 (begrænset antal). Afbestillingsforsikring kr. 650. Transfer fra Verona lufthavn t/r kr.  250

Rabat: Børn 0-11 år kr. 300 for opredning i dobbeltværelse (med 2 voksne).

Pris fra 4.998,-

8 dage
Fly

Med i prisen er bl.a. 

  • Morgenmad alle dage
  • Flybillet inklusiv bagage og forplejning ombord
  • Gratis parkering i Odense 
Bestil rejse

Om rejsen

Sommersol ved Gardasøen - ægte italiensk feriecharme

Tag familien med på sommerferie ved Gardasøen, en legendarisk feriedestination med mange kulturelle perler og utallige muligheder for aktiviteter for enhver smag. Vi flyver direkte fra Odense til Verona.

Byen Garda er en af Gardasøens fineste juveler, en hyggelig by med god stemning, hvor du hurtigt vil føle dig hjemme. De kringlede smalle stræder med farverige huse og utallige små butikker og piazza’er er en fristende labyrint, der indbyder til at gå på opdagelse, shoppe eller nyde en forfriskning i solen. En spadseretur på den legendariske søpromenade med boder og et stemningsfuldt havnemiljø er et must, og du bør heller ikke snyde dig selv for at opleve et af de lokale markeder, en stolt italiensk tradition, der lever i bedste velgående.

Der er rig mulighed for at nyde både ferien, solen, naturen og de betagende omgivelser på denne rejse .

 

 

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1:  Udrejse med fly direkte fra Odense til Verona. Forplejning på vores fly til Verona er inkluderet. Der er mulighed for tilkøb af transfer til Park Hotel Oasi, hvor du skal bo de kommende 7 nætter. Mødetid Odense kl. 8.45. Afgang Odense kl. 10.45 og forventet ankomst i Verona kl. 14.15

 

Forslag til seværdigheder

Venedig – gondolernes by. Oplev den fantastiske by med smukke palæer, livlige piazza'er, smalle gader og befærdede kanaler. Vi sejler med båd-taxi på Canal Grande ind til den flydende bys sagnomspundne centrum. Her ser du både Markuspladsen, Dogepaladset, Rialto Broen og de karakteristiske gondoler.

Gondola Garda

De smukke omgivelser og vinproduktion. Du kan tage en tur gennem de betagende landskaber og nyde udsigten undervejs. Området er også kendt for sin vinproduktion.

Tag en hyggelig sejltur på Gardasøen. Flere steder kan du sejle over søen. Læn dig tilbage og nyd den fantastiske panoramaudsigt med Monte Baldo i baggrunden. 

 Havn Malcesine Gardasøen Sejltur Gardasoeen Limone

Verona, Romeo og Julies by. Ikke langt fra Garda ligger Verona som helt sikkert er et besøg værd. Gå på opdagelse på egen hånd, og måske frister de mange caféer og eksklusive forretninger på hovedstrøget Via Mazzini. 

Marked Garda Sirmione

Dag 8: Hjemrejse med fly til Odense. Mødetid kl. 12.30. Afgang Verona kl. 14.30 og forventet ankomst i Odense kl.18.05 

Hotel

Park Hotel Oasi
Via della Pace 9
37016 Garda (VR), Italy


Pænt hotel med dejlig have og swimmingpool. Afstand til Gardasøen 1500 m. og 1200 m. til centrum. Gratis shuttlebus til søen formiddag og eftermiddag. Alle værelser er med aircondition, bad og toilet, TV, telefon, værdiboks og køleskab. Dobbeltværelser har balkon eller terrasse. Hotellet har restaurant, café, bar og elevator. Gratis wi-fi i receptionsområdet.

Læs mere om Park Hotel Oasi

Værd at vide

Valuta

€ 1 = ca. kr. 7,50

Entréer
Entré til de fleste muséer: € 5 - 15.

Swimmingpool
Normalt åben fra midten af maj til sidst i september, hvis vejret tillader det.

Betalingskort
På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

Caféer
I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere på samme bar.

Drikkepenge
På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgår af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%. Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

Drikkevand
Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsskadeligt. Køb evt. kildevand.

Porto
Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker til 1 euro, så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

Morgenmad
I Italien består morgenmad typisk af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg, som ofte også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

Restauranter
Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – stenovn, hvor der fyres op med træ.

Antipasti
Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.

Primi Piatti
”Første” retter, hvor man finde pasta- og risretter samt supper.

Secondi Piatti
Hovedretter. Fisk og oksekød prissættes ofte efter vægt. Der er ikke meget tilbehør. Det bestilles separat – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.

Formaggio
Ost.

Dolce
Dessert

Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

Værdigenstande
Pas på alle værdier. Der er mange lommetyve på spil hver dag i Italien, bl.a. i de offentlige transportmidler. Desværre er de meget dygtige. De arbejder ofte flere sammen, hvor nogle ved hjælp af tricks afleder vores opmærksomhed et enkelt øjeblik, alt imens andre har travlt med at fjerne punge eller tasker.

Kort

Flyv fra

Fly letter

Flyv fra Odense med Gislevs eget charterfly

Rejsemateriale

Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen.
Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Forplejning på flyet
På fly til/fra Verona er forplejning inkluderet.

Vigtigt
Venligst henvend dig til Gislevs repræsentant FØR check-in.

Fra 22/6-2019 -  17/8-2019 med DAT fra Odense Lufthavn til Verona

Mødetid Odense kl. 08.45                      Afgang kl. 10.45 til Verona med ankomst kl. 14.15

Mødetid Verona kl. 12.30                       Afgang fra Verona kl. 14.30
                                                               Hjemkomst til Odense kl. 18.05           

Bagage - DAT
Du må medtage 15 kg checked-in baggage samt 5 kg i håndbagage.

Flyet 
Der flyves med et fly af typen ATR med 55 sæder.                                                             

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N


Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
13-07-2019Fly fra Odense LufthavnGardasøen fly og hotelRing til os4.998,-Mere information
03-08-2019Fly fra Odense LufthavnGardasøen fly og hotel24.998,-BestilMere information
10-08-2019Fly fra Odense LufthavnGardasøen fly og hotelMere end 84.998,-BestilMere information
17-08-2019Fly fra Odense LufthavnGardasøen fly og hotelRing til os4.998,-Mere information