Skip to main content

Rejse til Chioggia

-
Chioggia - Venedig - Padova

Chioggia - Den venetianske laguneby

Velkommen til den ægte italienske ferieperle, Chioggia, i den sydlige del af den venetianske lagune med udflugter til Venedig og Padova inkluderet.

Chioggia kaldes ofte Venedigs lillesøster eller Lille Venedig og de snævre gader, små kanaler og romantiske broer leder da også tankerne til Venedig. Her finder du dog ingen gondoler men i stedet farverige små fiskerbåde. Man har i generationer levet af fiskeri, og dagens fangst handles tidligt om morgenen på byens marked. Langs kajen sidder mændene og ordner deres garn. I hjertet af det historiske centrum er en bred gågade med butikker og caféer, der indbyder til en aftenpromenade i bedste italienske stil.

Fra Chioggias gamle bydel kan du nemt nå bydelen Sottomarina til fods via en bro. Her ligger vores hotel ud til den kilometerlange sandstrand. Vi besøger unikke byer som Padova, et sandt skattekammer, der er rig på historie samt lagunens ukronede dronning Venedig.

Velkommen til en ægte italiensk ferieperle.

Glæd dig til

  • Mulighed for en vinsmagning inkl. let frokost i fællesskab med dine rejsefæller
  • Skøn placering af hotel i Sottomarina, tæt på stranden og Chioggia by – kun med Gislev
  • Besøg Padova by med de mange smukke monumenter, optaget på UNESCO’s verdensarvsliste
  • Oplev Venedig, byen der er bygget på 100 små øer, støttet af millioner af pæle og over 400 broer

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 9 x middag
  • Byrundtur i Chioggia
  • Udflugt til Venedig
  • Udflugt til Padova inkl. entré og rundvisning på universitetet
  • Rejseleder

    Entréer er eksklusive, medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: På vej til skønne Italien

    Vi mødes i bussen og rejselederen byder velkommen. Vi påbegynder vores rejse sydpå og kører i behageligt tempo med passende pauser til middag og overnatning i Tyskland.

  • Dag 2: Via Østrig og de betagende bjergtinder

    Efter morgenmaden videre gennem de smukke landskaber i Østrig, undervejs passerer vi Salzburg, der er navngivet efter saltet, der gennem århundreder har bragt masser af rigdom til byen og området. Byen er bl.a. også kendt som fødeby for den klassiske komponist Mozart, hvilket byen bærer med stolthed. Her gør vi stop for en frokost og fortsætter derefter til middag og overnatning i Østrig.

  • Dag 3: Grado – Den solrige ø

    Videre gennem flot natur til stop i Italien, hvor vi nyder vores første møde med støvlelandet, som er kendt for de smukke byer, imponerende landskaber og lange sandstrande.

    Vi gør et kort ophold i byen Grado, som for første gang blev omtalt i den romerske periode, hvor det var en fiskerby og en af de vigtige havne. I dag er byen kendt for sit smukke historiske centrum samt de skønne sandstrande. Først på aftenen ankomst til Chioggia, hvor vi bor de kommende seks nætter på Hotel Airone.

  • Dag 4: Bytur i Chioggia

    I dag byder rejselederen på en byrundtur i den charmerende historiske del af Chioggia, hvor de farverige små fiskerbåde ligger side om side, samt den nyere del Sottomarina, hvor vores hotel ligger placeret, tæt på havet og den dejlige sandstrand.

    Der bliver også tid på egen hånd til at nyde stemningen i den hyggelige by med masser af lokalt liv.

    Byrundtur inkluderet.

  • Dag 5: Oplev historiske Padova

    Kendt for sit universitet, der er et af Italiens ældste og hvor bl.a. Galileo Galilei har undervist. Her får vi en spændende rundvisning med lokal engelsktalende guide.

    Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at nyde Padova by og evt. besøge den imponerende plads Prato della Valle med de i alt 78 statuer. Her finder du også statuen af Galileo Galilei.

    Byen byder også på kapellet, Capella degli Scrovegni udsmykket med farverige freskomalerier og kirken Basilica di Sant´Antonio der med sine 6 vældige kupler og minaretagtige spir, er et enestående syn.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 6: Venedig, Adriaterhavets dronning

    Vi sejler fra Chioggia til Venedig, der er verdenskendt for sin charme og atmosfære. Her står attraktionerne nærmest i kø, og du skal på den gående bytur naturligvis opleve Markuspladsen, hvor du kan betragte det elegante liv, alle farverne samt blandingen af Europa og Orienten.

    Vi passerer også Sukkenes Bro, der førte dømte fra Dogepaladset og ind i Venedigs fængsel, som var i brug helt frem til 1923. Desuden ser vi Rialtobroen, den blændende marmorbro over Canal Grande, der er byens livlige færdselsåre.

    Du har også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de spændende stræder eller måske frister en romantisk sejltur i gondol.

    Heldagsudflugt inkluderet.

  • Dag 7: Marked og tid til egne oplevelser

    Besøg det lokale marked i Chioggia, der er ét af de største i Veneto-regionen. Selvom du ikke skal have noget med hjem, er det en god måde at møde de lokale på. Du kan også sætte dig på en af byens caféer og nyde stemningen samt en svalende italiensk gelato eller tilbringe dagen på stranden.

  • Dag 8: Vinområdet, Colli Euganei

    Efter en rolig formiddag på egen hånd kører vi afsted gennem de bløde bakker til en lokal vingård, hvor vi skal smage både rød- og hvidvine samt lokale produkter såsom salami og oste. Nyd en dejlig eftermiddag i fællesskab med dine rejsefæller.

    Vinsmagning inkl. let frokost kr. 250.

  • Dag 9: Hjemrejse fra lagunebyen

    Efter en dejlig ferie med gode oplevelser langs Adriaterhavets kyst går turen hjemad. Vi forlader Veneto-regionen, som er kendt for sine flotte bakkedrag, de mange kanaler og ikke mindst den gode vin. Vi kører nordpå til middag og overnatning i Tyskland.

  • Dag 10: Ankomst til Danmark

    Efter morgenmaden fortsætter turen op gennem Tyskland med passende pauser undervejs. Vi ankommer til den danske grænse først på aftenen efter en dejlig rejse.

Hotel

  • Dag 3-9

    Hotel Airone

    Hotel Airone ligger ved strandpromenaden i Sottomarina Di Chioggia, kun 600 m fra hotellets egen private strand. Det har en udendørs swimmingpool og tilbyder gratis cykeludlejning samt gratis wi-fi på fællesområderne.

    Man kan også nyde en drink på hotellets møblerede terrasse. Hotellet ligger 50 m fra diverse busstoppesteder med forbindelser til det historiske centrum i Chioggia, på gåben ca. 1,8 km.

    Dobbeltværelserne på hotellet er med delvis havudsigt og enkeltværelserne har en mindre balkon.

    Afstand til centrum1,8 km
    AirconditionJa
    MinibarJa
    TVJa
    Udendørs swimmingpoolJa
    Wi-fiGratis
    CykeludlejningJa
    Privat strandJa
    BarJa
    ElevatorJa
    HårtørrerJa
    RestaurantJa

Kort

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brug af mobiltelefon under busrejsen

    Der henstilles til, at mobiltelefon kun benyttes til korte samtaler. Længere samtaler kan, af hensyn til medrejsende, føres i pauserne.

  • Bus

    Rejsen gennemføres i 4-stjernet bus. Der kan købes fast plads på denne rejse.  

  • Chaufføren

    Chaufførskifte kan forekomme undervejs på nogle busrejser - oftest i anledning af at køre- hviletidsbestemmelserne skal overholdes.

  • Drikkepenge

    Det er kutyme at give drikkepenge. På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse.

    På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso – efterfulgt af %-satsen, typisk 15 til 18%.

  • Drikkevand i Italien

    Italien har udmærket drikkevand. På hotellet smager det dog ikke altid godt, men det er ikke sundhedsfarligt. Køb evt. kildevand.

  • Elektricitet i Italien

    Strømmen i Italien er på 220V.

    Stikkontakternes udformning kan dog variere; nogle gange passer de til vores stik og andre gange ikke. Det kan derfor være en god idé at medbringe en adapter/rejsestik.

  • Entréer

    Entréer er ekskl. medmindre andet er nævnt.

  • Fast plads i bussen på Gislevs rejser

    Hos Gislev kan du købe fast plads i bussen. Fast plads koster: 0 - 7 dage: Kr. 190, 8 - 16 dage: Kr. 230. Fast plads gælder fra du tager plads i den bus, der skal gennemføre rejsen (For eksempel fra Kolding/Vamdrup).

    Bestiller du din rejse online, kan du selv vælge faste pladser under bestillingen. Du kan også ringe ind og bestille din rejse og lave pladsreservationerne samtidig. Det er chaufføren og rejselederen, der anviser pladsen.
    Bemærk, at reservationen ikke gælder i tilslutningsbusser.

  • Forplejning i bussen

    Der kan købes øl, vand og kaffe i bussen. 

  • Fysisk formåen

    Nogle udflugter er ikke egnede for gangbesværede, da flere af attraktionerne kun kan besøges til fods. Du kan dog deltage, hvis du er indstillet på ikke at deltage i det fulde udflugtsprogram. Dette aftales nærmere med rejselederen, så både gruppen og du får en god oplevelse på rejsen. 

  • Kreditkort

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, oftest fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Køre- og hviletid

    Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable busser.

    Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser - derfor forekommer der på nogle rejser chaufførskift undervejs. Gislev Rejsers holdning er, at reglerne for køre-/hviletider for chauffører er rimelige og at de derfor skal overholdes.

  • Mad og drikke i Italien

    Caféer
    I Italien har man flere steder 3 forskellige priser på caféerne: Én pris for at nyde en genstand stående ved bardisken, en anden og højere pris for at sidde ned indendørs og en tredje og endnu højere pris for at sidde udenfor, hvor der er servering ved bordene. Prisen på en espresso kan således variere fra € 1 til 4 på samme bar.

    På de fleste restauranter er betjeningen inkluderet. Suppler med 5-10% afhængig af regningens størrelse. På nogle restauranter tillægges betjeningen: I så fald skal det fremgå af spisekortets tekst: Servizio escluso, efterfulgt af %-satsen, typisk 15-18%.

    Pane e coperto er opdækning og brød, som man mange steder betaler for. Typisk €1,50 til €3 pr. person.

    Morgenmad
    I Italien består morgenmad generelt af kaffe og søde kager. Vores hoteller serverer et større udvalg som generelt også består af diverse slags brød, pålæg, æg, yoghurt, juice osv.

    Restauranter
    Udtrykket ”Pizzeria” dækker over mere end blot pizzaer. Der er normalt et fyldigt spisekort. Skal man have en rigtig pizza så vær sikker på, at der er ”forno al legno” – dvs. en stenovn, som fyres op med træ.
    Antipasti: Forretter som f.eks. skinke, bruschetta (ristet brød m/tomat) o.l.
    Primi Piatti: ”Første” hovedretter, hvor man finder pasta- og risretter samt supper.
    Secondi Piatti: "Anden" hovedretter, typisk fisk og kød, der ofte prissættes efter vægt. Der følger ikke meget tilbehør med, da det bestilles separat og kaldes "contorni"
    Contorni: Tilbehør, som oftest serveret til Secondo Piatto/"anden" hovedret  – f.eks. salater, kartofler, bønner etc.
    Formaggio: Ost.
    Dolce: Dessert

    Mange restauranter har tilbud på en menu med 2 eller 3 retter, inkl. en øl el. et glas vin.

  • Medicin på busrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mulighed for gratis sikret parkering ved Vamdrup

    Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

    Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Vamdrup

    Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

    Adresse

    Koldingvej 7
    6580 Vamdrup

    Find vej
    E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

    Bemærk:

    Gratis parkering ved Vamdrup gælder ikke på rejserne skabt i samarbejde med NILLES Rejser. Disse rejser har udelukkende afgange fra Sjælland og findes under temaet "Stig på bussen".

    Se alle Gislevs Busrejser her

    Læs mere om vores busser her.

    Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

  • Overnatningshoteller

    Alle længere rejsemål har overnatning på ud- og hjemrejsen. Gislev benytter kun gode overnatningshoteller.

    Ikke aktuelt på kortere rejsemål.

  • Pas - på busrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som angivet i passet.

  • Porto

    Frimærker kan naturligvis købes på posthusene, men det er oftest nemmere i tobaksforretninger, da der er langt flere af disse. Køb prioritaria frimærker, så er postkortet i Danmark hurtigst muligt.

  • Rejseleder

    Rejselederen er med på hele rejsen.

  • Swimmingpool

    Normalt åben fra maj til sidst i september, hvis vejret tillader det.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 1.798.
    Afbestillingsforsikring kr. 440.

    Vinsmagning inkl. let frokost kr. 250.

  • Tilskud på busrejser fra Fyn og Jylland

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus eller færge til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). 

    Du skal selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

  • Valuta og betalingskort i Italien

    Euro.

    På mange restauranter kan man kun betale med betalingskort, hvis beløbet er af en vis størrelse, ofte fra € 10 og opefter. Man skal være klar over, at kortet ved betaling tages med til kassen af personalet.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med bus

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

  • Vejr

    Dagstemperatur i maj og september ca. 18-24° - læs mere her.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - busrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din busrejse?

    Få flere praktiske info på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på busrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu