Skip to main content

Rundrejse til Israel og Jordan

-
Flot rundrejse i Jesu fodspor og Jordans kulturskatte

Israel - Jordan

Virkelig spændende nyhed til Det Hellige Land, Israel, i flot kombination med Jordans største kulturskatte.

I Israel oplever du stederne hvor Det skete i de dage. Historien, som vi alle kender, bliver levende, når vi besøger Bethlehem og stedet, hvor Jesus blev født. I Jerusalem spadserer vi ad Via Dolorosa. Ikke meget er ændret her siden Jesus gik den tunge vej med korset. Vi ser Gravkirken ved Golgata, bygget på det sted hvor Jesus blev korsfæstet. Besøg ved Grædemuren, der er resterne af Kong Davids Tempel – og jødernes mest hellige sted. I Nazareth, hvor Jesus trådte sine barnesko, besøger vi Bebudelseskirken samt Nazareth Village, hvor alt ser ud som på Jesu tid.

Oplev også Jordans to største seværdigheder Oldtidsbyen Petra og den arkæologiske perle Jerash – begge er uforglemmelige oplevelser.

Rundrejsen foregår i roligt tempo og der er inkluderet skønne ophold både ved Det Røde Hav og ved Det Døde Hav.

Glæd dig til en storslået rundrejse med dansk rejseleder på hele rejsen.

Glæd dig til

  • Hele 3 nætter i Jerusalem
  • Via Dolorosa, Golgata og Grædemuren
  • Besøg i fødselskirken i Bethlehem
  • Oplev Holocaust museet Yad Vashem
  • Davids Kilde i Ein Gedi og Masada-klippen
  • 2 nætter på godt hotel ved Det Røde Hav
  • Besøg skattekamret Al-Khazne – Petra
  • 2 nætter ved Det Døde Hav – nyd det salte hav
  • Oplev den gamle græsk-romerske by Jerash
  • Nazareth med Marias Bebudelseskirke

Inkluderet i rejsens pris

  • 9 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 9 x middag
  • Visa
  • Entréer jf. program
  • Flybilletter, afgifter og bagage
  • Transfer
  • Rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt.

Dagsprogram

  • Dag 1: Udrejse - Ankomst til Tel Aviv

    Afrejse med direkte fly fra København. Ankomst til Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv ved middagstid. Bus til Jerusalem, hvor vores første stop bliver Oliebjerget. Her ser vi ned over den gamle by med den imponerende bymur samt klippe moskéen med det gyldne tag og Al Aqsa moskéen, Islams 3.helligste sted. På Oliebjerget besøger vi også Fadervor-kirken.

    Derefter kører vi ned til Gethsemane have, hvor Jesus overnattede sammen med sine disciple, inden han blev taget til fange af romerne og senere korsfæstet.

    Herefter til vores hotel i Jerusalem. Indkvartering for de næste 3 nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Middag. Antal km i bus: 100 km.

  • Dag 2: Bethlehem, Jerusalem og Holocaust museum

    Udflugt til Bethlehem, hvor vi bl.a. ser fødselskirken og det sted hvor man mener at Jesu blev født.

    Vi kører tilbage til Jerusalem og ser Yad Vashem (Holocaust Museum), museet for Hitlers udryddelse af 6 millioner jøder. Museet er en gribende oplevelse - men også et sted, hvor vi danskere med stolthed kan betragte det træ, der er plantet til ære for Kong Christian X og det danske folk. Dette som tak for den indsats Danmark ydede ved at hjælpe jøder til Sverige.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 60 km.

  • Dag 3: Jerusalem, Grædemuren, Via Dolorosa, Dødehavsrullerne

    Vi starter dagen med at se Tempelbjerget (Dome of The Rock) efterfulgt af et besøg ved Grædemuren, som er resterne af Kong Salomons tempel og som er jødernes mest hellige sted. Vi betragter de ortodokse jøders bønner ved muren og vi får selv mulighed for at gå helt ind til muren og røre ved den.

    Herefter starter vi en gåtur ad Via Dolorosa, hvor Jesus gik med korset mod Golgata. Vi kommer ind i Jesus gravkirke. Vores gåtur fører os videre gennem det islamiske kvarter, det armenske kvarter, det kristne kvarter og det jødiske kvarter, alle i den gamle by.

    Derefter besøger vi Israel Museum og det arkitektoniske mesterværk Shrine of the book, hvor vi skal se Dødehavsrullerne. Vi ser også den flotte model af Jerusalems gamle by.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 50 km.

  • Dag 4: Kong Herodes Masada, Ein Gedi og Det Røde Hav

    Vi starter turen mod Det Røde Hav, og første stop er Masada fæstningen, hvor vi ser resterne af Kong Herodes Palads. Vi kommer op på toppen af den romerske fæstning med svævebane og går en rundtur på ca. 1 time. Vi hører historien om, hvorledes klippefæstningen blev en vigtig brik i det endelige opgør mellem jøderne og romerne.

    Nede igen kører vi retur mod Jerusalem og stopper ved Davids kilde og vandfald i Ein Gedi Naturreservat. Vi fortsætter mod Det Røde Hav.

    Vi indkvarteres for 2 nætter i Aqaba på dejligt hotel ved vandet.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 335 km.

  • Dag 5: Aqaba og afslapning ved Det Røde Hav

    Vi starter dagen med en kort byrundtur i Aqaba, hvor du får set lidt af denne hyggelige kystby med den fantastiske placering mellem de rå klipper, Det Røde Hav (Aqaba bugten) og Israel og Ægypten på den anden side af bugten.

    På gåturen igennem Aqabas gader, besøger vi f.eks. den nærtliggende souk (bazar), strandboulevarden og ruinerne fra Aqaba fortet. Resten af dagen er fri til at slappe af ved det Røde Hav.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 0 km.

  • Dag 6: Oldtidsbyen Petra, Det Døde Hav

    Den gamle by Petra er en af Jordans nationale skatte, og er kendt verden over. Dette mytiske sted, er arven fra nabatæerne, et arabisk folk der bosatte sig i det sydlige Jordan for mere end 2000 år siden.

    Petra er i dag på UNESCOS Verdensarvsliste, og er især anerkendt for sin raffinerede kulturhistorie, imponerende arkitektur og komplekse udvikling af dæmninger og vandforsyningskanaler.

    Vi tager den korteste vej gennem kløften ’El Siq’, til skattekammeret Al-Khazne. Du vil stå ansigt til ansigt med den uforlignelige smukke facade, der står skåret til perfektion ind i den enorme klippevæg. Vi besøger desuden de kongelige grave, Petras centrum, amfiteatret, de romerske soldatergrave og meget mere.

    Efter det storslåede syn kører vi til Det Døde Hav, hvor vi indkvarteres for 2 nætter.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 330 km.

  • Dag 7: Madaba, Skt. Georges kirken og Mount Nebo

    Spændende udflugt til den kristne by Madaba samt Mount Nebo. Madaba er især kendt for mosaik-kortet over Det Hellige Land i gulvet i Skt. Georges kirken.

    Vi kører derefter til Mount Nebo, hvorfra du kan nyde den guddommelige udsigt over Det Hellige Land. Der serveres en traditionel jordansk frokost i Madaba, baseret på mamas gamle kogebog.

    Eftermiddagen er fri til afslapning i og omkring Det Døde Hav.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag. Antal km i bus: 70 km.

  • Dag 8: Jerash – Jordans største kulturskat

    Historiske oplevelser venter i den mere end 2000 år gamle græsk-romerske by Jerash, kendt som ’Østens Pompei’ og anerkendt for at være en af de bedst bevarede romerske provinsbyer i verden. Byen har ligget skjult i århundreder under sand, blev først fundet i 1806 og siden 1925 har udgravninger fundet sted.

    Efter den imponerende oplevelse krydser vi grænsen tilbage til Israel og kører til Nazareth/Tiberias, hvor der overnattes.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad og middag. Antal km i bus: 205 km.

  • Dag 9: Nazareth med Marias Kilde og Bebudelseskirken

    Vi skal tilbringe dagen i Nazareth og omegn. Gåtur i Nazareths gamle bydel med alle de bibelske steder fra det nye testamente.

    Vi skal se kirken, hvor Marias kilde findes samt stedet hvor Josephs tømrerværksted lå. Også besøg i Maria Bebudelseskirke. Vi går en tur gennem souken, det arabiske marked.

    Derefter besøger vi Nazareth Village - et frilandsmuseum – som er ført tilbage som på Jesus tid. Inden rundturen her får vi en bibelsk frokost. Overnatning i Nazareth/Tiberias.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad, middag. Antal km i bus: 30 km.

  • Dag 10: Hjemrejse og hjemkomst

    Morgenmad på hotellet og herefter transfer til Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv. Direkte fly til København.

    Måltider inkluderet denne dag: Morgenmad. Antal km i bus: 150 km.

Mere om rejsen

Oplev stederne hvor ”Det skete i de dage” på denne spændende rejse til Israel. Historien, som vi alle kender, bliver levende i Nazareth hvor Jesus trådte sine barnesko. Her besøger vi Josephs-kirken samt Bebudelseskirken. Også besøg i Nazareth Village, et frilandsmuseum, hvor vi ser hvordan man levede på Jesus tid.

I Jerusalem spadserer vi ad Via Dolorosa. Ikke meget er ændret her siden Jesus gik den tunge vej med korset. Vi ser Gravkirken ved Golgata, bygget på det sted hvor Jesus blev korsfæstet. Besøg ved Grædemuren, der er resterne af Kong Davids Tempel – og jødernes mest hellige sted. Ligeledes en tur til Oliebjergets top samt et besøg i Gethsemane have.

Vi besøger Betlehem og stedet, hvor Jesus blev født. Fødselskirken er en helt særlig oplevelse. I Jerusalem ser vi holocaust-museet Yad Vashem. Her mindes vi både de 6 millioner jøder, der blev dræbt under 2. Verdenskrig og de modige sjæle, der hjalp jøder med at flygte. Se bl.a. det træ der er plantet til ære for den danske befolkning og kong Christian X.

Nabolandet, det lille kongedømme Jordan, byder på helt unikke kulturskatte som giver rejsen ekstra kvalitet. Oldtidsbyen Petra er en af verdens mest berømte arkæologiske steder – og på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi går gennem den lille smalle kløft El Sig og synet af det 45 meter høje skatkammer Al-Khazne er uforglemmeligt. Selv om Al-Khazne er den mest kendte, så byder den lyserøde by på flere andre imponerende facader hugget ud i de lodrette, røde klippevægge. Petra, der dateres tilbage til 300 år før vores tidsregning er en uforglemmelig oplevelse.

Længere mod nord besøger vi endnu en arkæologisk perle, Jerash, der anses for at være en af verdens bedst bevarede romerske provinsbyer. I år 749 blev flere af bygningerne ødelagt af en række jordskælv og som tiden gik blev byen glemt. Jerash blev genopdaget i 1806 og i 1925 begyndte udgravningerne. Bygningerne der dukkede frem af sandet, var forbavsende velbevarede og står i dag som et stolt vidnesbyrd om en svunden tid.

Denne rejse er i sandhed en rejse tilbage i tiden – men også en rejse, hvor du får tid til at bade i Det Røde Hav. En fredfyldt verden af store og små fisk i alle regnbuens farver venter under havets overflade. Der er også ophold på et godt hotel ved Det Døde Hav. Søen er det laveste sted på jorden: 430,5 meter under havets overflade. Saltindholdet er på hele 34%. Til sammenligning er saltindholdet i Kattegat 2%. At flyde i det saltholdige vand og mærke opdriften er en særlig oplevelse og godt for både krop og sjæl.

Hotel

  • Hotelliste er på vej ...

Kort

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
08-10-2023Se afrejsetider 10 dageKøbenhavns LufthavnMere end 824.998,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Alkohol

    Israel: De fleste hoteller serverer øl og vin. Israel producerer mange gode vine – men de er almindeligvis ret dyre. Der findes naturligvis også øl – både importeret og lokalt. Den lokale specialitet hedder arak – og minder lidt om den græske ouzo. Vær opmærksom på, at øl og vin bliver serveret mod ekstra betaling, da det ikke er inkluderet på denne rejse. 

    Jordan: Øl, vin og spiritus er dyrt i Jordan og kan ikke købes overalt hvor vi rejser. De fleste hoteller restauranter/caféer serverer dog øl, vin og spiritus. Prisniveauet kan variere meget, men generelt er det 25-50% dyrere end i Danmark. Der findes såkaldte 'liquor stores' som vi passerer indimellem på vejene og i byerne, og her kan du med fordel købe fx. øl og vin til en fornuftig pris. I Aqaba ved det Røde Hav finder du et bredt udvalg af toldfri butikker.

  • Ankomst til Israel

    Du skal ikke have visum på forhånd for at rejse ind i Israel. Du får et "landing card" i flyet kort inden landingen, som du udfylder, og afleverer ved ankomsten. Bemærk at de arabiske lande (Jordan og Egypten dog undtaget) ikke har anerkendt staten Israels eksistens, og derfor ikke tillader, at du har et israelsk stempel i passet. Det kan give dig problemer ved indrejse i et andet arabisk land, hvis du har et israelsk stempel i dit pas. Derfor kan du anmode paspolitiet om ikke at stemple dit pas.

  • Badning

    Det Døde Hav:
    Det tilrådes kun at opholde sig 5-10 min. i det saltholdige vand ad gangen og det er vigtigt at blive vasket grundigt af bagefter. Hvis man har sår, rifter og lign. bør man ikke bade i havet. Medbring evt. svømmebriller til beskyttelse af øjnene. Husk også at tage ure, smykker og lign. af, da disse kan tage skade af vandet.

  • Bagage

    Du må medbringe 1 kuffert og den må max. veje 23 kilo. Du må medbringe et stk. håndbagage, som må veje max. 8 kilo. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte en-liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke længere gratis poser (sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge

    Israel: Kun sjældent er der inkluderet drikkepenge på restauranter. Det er blevet kutyme at give drikkepenge, når regningen skal betales. På restauranter ser man ofte “SERVICE NOT INCLUDED”, hvilket betyder at man bør lægge 10-15 % i drikkepenge. Til chaufføren bør påregnes et beløb på USD 3 pr. dag pr. person - lidt mindre til stuepigen på hotellet. Den lokale guide forventer drikkepenge ved afslutningen af turen (påregn USD 4 pr. dag pr. person).  

    Jordan: Det er blevet almindeligt at ansatte i turistbranchen (lokalguider, buschauffører, hotelportører og lign.) forventer drikkepenge. Beregn ca. 30-40 kr (3-4 JOD) pr. dag/person til lokalguider/chauffør. Det er også god skik at lægge en skilling til stuepigen på hotellerne.

  • Drikkevand

    Vi tilråder alle gæster om kun at drikke vand fra flaske. Husk at drikke rigeligt med væske undervejs på rejsen, således du ikke dehydrerer.

  • Ekstra benplads i flyet

    I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre mod gebyr - spørg når du bestiller.

  • Elektricitet

    Israel: Der er 220 volt i Israel, men de fleste stik er med tre ben, medbring derfor en adapter med multistik. Det kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark.

    Jordan: Der er 220 volt og fem standarder for stik i Jordan (C, D, F, G, J). Medbring adapter til ”engelske” stik (3 ben). De danske to-benede stik er oftest for tykke til de to-benede stikkontakter i Jordan.

  • Entréer

    Entréer er eksklusive medmindre andet er nævnt. 

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fotografering

    Vis respekt og spørg hellere en gang for meget, hvis du er i tvivl om du må tage et billede med lokalbefolkningen. Når vi besøger hellige steder, så vær diskret med fotografering. Nogle steder er det forbudt - og et sådan forbud skal overholdes. Det er ikke velset at fotografere bedende jøder, muslimer eller kristne. Det er heller ikke tilladt at fotografere ved militære poster, grænseovergange, paskontrol og i lufthavnen. Undlad at fotografere muslimske kvinder, da dette kan volde problemer.

  • Fysisk formåen

    Alle rejsende skal være ved almindelig godt helbred og 100% selvhjulpne. Rundrejsen i Jordan er ikke egnet for gangbesværede, da vi går mange km til fods når vi besøger byer, landsbyer, arkæologiske udgravninger m.m. Derudover indeholder rundrejsen lette og middelsvære vandreture i den skønne rå natur. De foregår i et roligt tempo, så alle kan være med, men det er vigtigt at være i almindelig god form til disse aktiviteter og det er vigtigt at man medbringer solidt fodtøj til disse aktiviteter.

  • Helligdage

    Muslimernes helligdag er fredag og jødernes lørdag og de kristnes søndag. Men da der er tale om turiststeder vi besøger, vil mange butikker og især souvenirshops være åbne. Dog er butikkerne i deciderede shoppingområder lukket henholdsvis fredag, på arabernes helligdag og jødernes sabbat om lørdagen fra solopgang til solnedgang. Der kører heller ingen offentlige transportmidler i Israel på sabbatten fra solopgang til solnedgang.

  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: www.cph.dk

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Kaffe og te

    Kaffe er meget populært – især kaffe fra mellemøsten (”botz”) eller den lokale variant af cappucino (”cafe hafuch”). Filterkaffe, som vi kender det, hedder ”nes”. Te fås alle steder - ikke mindst myntete.

  • Klima

    Generelt har Israel og Jordan en lang og tør sommer fra starten af marts til midten af november. Nætterne kan dog være kølige. Her er i gennemsnit ca. 310 solskinsdage om året. Regntiden starter i slutningen af ​​november og fortsætter typisk til slutningen af februar.


    Læs mere om klimaet her.

  • Mad

    Det israelske køkken serverer typisk koshermad. Det vil sige at kød og mælkeprodukter ikke blandes i samme ret. Falafel, cous cous og humus er meget populært. Der spises ikke skaldyr, svinekød, kamel eller harekød. Det muslimske køkken serverer ikke svinekød.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Al medicin skal være i original emballage. Medbring gerne recept - er påkrævet ved medicin der indeholder morfin.

    Lider du af en sygdom, der kræver indsprøjtninger f.eks. diabetes, så medbring en engelsksproget erklæring fra lægen. Dette gælder også, hvis du medbringer anden receptpligtig medicin.

    Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden. Rejsende kan altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs evt. mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/   eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Almindeligvis er det varmt – så det er sommertøjet, der skal i kufferten. Det er dog en rigtig god idé altid at have en trøje med, da der kan være aircondition både i bussen, på restauranter og i butikker. I de muslimske områder bør der udvises respekt dvs. nederdel og shorts bør gå til under knæet, bluser bør ikke være ærmeløse eller nedringede. Det kan være køligt om aftenen. Husk badetøj.

  • Rejseforsikring - Fjerne rejsemål

    Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Pr. 1.1.2020 forhandler Gislev Rejser Gouda Rejseforsikring. Venligst bemærk at der kan være særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

  • Rygning

    Det er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder i Israel som f.eks. caféer, restauranter, barer m.m. Loven er relativ ny og håndhæves ikke lige strengt alle steder. I de arabiske områder er rygning stadig almindeligt.

  • Sabbat

    Israel: Arbejdsugen går fra søndag til torsdag. Mange butikker har dog også åbent fredag formiddag. Fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag, er alt lukket i Israel pga. den jødiske sabbat.

  • Shopping

    Det er muligt at købe træskærerarbejde udført i oliventræ i Betlehem. Skønhedsprodukter med indhold af mineraler fra Det Døde Hav er også populære.

  • Sikkerhed

    Selvom Israel er i konflikt med palæstinenserne, er sikkerheden overalt i top. Man bør altid følge regler og anvisninger fra politi og militær.

    Sikkerhedskontrol
    Det er almindeligt med ekstra sikkerhedskontrol. Vær forberedt på at både du og din taske vil blive undersøgt og gennemlyst mange gange på denne tur. Dette er med til at øge sikkerheden i landet, hvilket er i alles interesse.

    Som på alle andre rejsemål, bør der udvises almindelig forsigtighed, både i Israel og i Jordan, og det anbefales at opbevare penge og værdier i forreste lomme eller pengekat. Desuden bør man holde øje med bagage og håndbagage, når der pakkes bus. Der er ingen grund til at medbringe dyre smykker.

  • Sprog

    De to officielle sprog er hebraisk og arabisk men der tales engelsk overalt og mange steder også tysk.

  • Tidsforskel

    Der er 1 times tidsforskel. Det vil sige, når klokken er 18.00 i Danmark, er den 19.00 i Israel og Jordan. Ved ankomst til Israel skal uret altså sættes en time frem og ved hjemkomst til Danmark en time tilbage.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Lombjergevej 1, 5750 Ringe. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. Se under den enkelte rejse om den har ”Nat med rabat”.

  • Toldregler

    Israel og Jordan ligger uden for EU og derfor følger man toldreglerne fra ikke EU-lande.

  • Valuta og kreditkort

    Israel: Den israelske valuta hedder shekel (NIS = Ny Israelsk Shekel - den blev indført i 1985). En shekel = 100 agorot. 1 NlS svarer til ca. 1,80 kr. (pr. 15/12-17). Der bruges sedler med følgende pålydende: 20, 50, 100 og 200 NIS. Mønterne er 10 og 50 agorot og 1, 5 og 10 NIS. Du kan hæve shekels i hæveautomater rundt omkring i landet, men det er bedst at veksle til israelske shekels hjemmefra. Dollars kan bruges mange steder i Israel, derimod er EUR ikke så gangbare. 

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

    Jordan: Valutaen i Jordan hedder Jordanske dinarer, JOD, 1 Dinar = ca. 9,5 kr. (opdateret 16 maj 2019) Du kan med fordel hæve JOD eller veksle EUR eller USD til JOD, ved ankomst i Amman. Du vil undervejs på rundrejsen også kunne finde hæveautomater eller vekselsteder, f.eks i Amman, Madaba, Petra og Aqaba. Du kan også benytte kreditkort som betaling, i f.eks større forretninger og souvenirbutikker, men det anbefales at have kontanter (JOD) på sig til små indkøb, boder, shopping, drikkevarer og drikkepenge. 

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Visum

    Israel: Danske statsborgere skal ikke have visum til Israel. Turister kan opholde sig tre måneder i Israel. Bed paskontrolløren om at lade være at stemple i passet, hvis du senere påtænker besøg i arabiske lande (undtagen Jordan og Egypten).

    Jordan: Der skal ikke laves visum hjemmefra for indrejse i Jordan. Visumformaliteterne ordnes ved indrejse. Gebyret for dette er inkluderet i rejsens pris.

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu