Cykelferie i Holland

Cykelferie i Holland med 4-stjernet hotel og afslappende cykelruter

En flot og oplevelsesrig cykelferie i Hollland - vindmøllernes land med bl.a. kanalrundfart i Amsterdam og besøg i en vindmølle. På denne gode cykelferie kommer du helt tæt på den særprægede natur og de hyggelige byer i Holland.

  • Centralt hotel i hyggelige Haderwijk
  • Cykeltur til Amsterdam inklusiv kanalrundfart
  • Rejseleder og cykelguide giver dig en god oplevelse


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 5 x morgenmad
  • 5 x middag
  • 4 x cykeldage
  • Cykelleje
  • Byrundtur i Elburg
  • Vindmøllebesøg
  • Byrundtur og kanalrundfart i Amsterdam
  • Lokal cykelguide
  • Rejseleder
     

Entréer er eksklusive med  mindre andet er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.398. Afbestillingsforsikring kr. 235. El-cykel kr. 500 (bestilles med rejsen - begrænset antal).

Se film om cykeltur i Elburg:

Status:
Ring til os

Om rejsen

Frisk luft, vind i håret og skønne landskaber
De fredsommelige landeveje gør det charmerende at cykle i Holland. Rejs med Gislev og lad cyklen rulle derudaf, mens vi sammen nyder stort og småt. Vi cykler langs kanalerne, og krydser sluserne, alt imens vi nyder Hollands bølgende landskaber. Når vi cykler ser vi også de mange smukke samt klassiske vindmøller. Der er stort set ingen bakker i Holland, hvilket gør det behageligt at cykle, og derudover er landet kendt for at være et af de mest cykelvenlige lande i Europa.

En skøn rejse gennem et land som overrasker med sin afvekslende natur, små hyggelige byer og et charmerende net af kanaler. Vi kender Holland som et fladt land, og som cykelturist er det en gave. Strækningerne er nemme, så er du i almindelig god form, kan du se frem til nogle skønne cykeldage. Vi har en lokal cykelguide med, så vi får set en masse sider af Holland, som ikke er alle forundt. Gennem mørke skove og flotte lyngmarker cykler vi fascineret af sted. Vindmøllerne, de kønne landsbyer med de karakteristiske huse og livet ved sluserne vil kappes om din opmærksomhed. Glæd dig til en fredfyldt cykelferie med vores veloplagte rejseleder og cykelguide.

 

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Cyklerne er smurt og klar
Rejselederen byder velkommen i bussen. Undervejs fortælles der om rejsens forløb. Vi ankommer til den hyggelige by, Harderwijk hen på aftenen til middag og indkvartering.

Dag 2: Charmerende Elburg
Vi møder vores lokale cykelguide og cyklerne fordeles. Vi cykler fra hotellet til den lille hyggelige hanseby Elburg. Her tager vi på en byrundtur, hvor vi oplever de smalle stræder og de smukke bygninger i den gamle bydel med de snorlige gader, bymur og voldgrav, som dateres helt tilbage til middelalderen. Tid til at nyde en frokost på egen hånd. Efterfølgende cykler vi retur til vores hotel i Harderwijk, og undervejs gør vi et stop ved en hollandsk vindmølle, hvor der vil være rundvisning med lokalguide. Inkluderet.
Ca. 45 km.

Dag 3: Smuk og varieret natur
I dag cykler vi fra hotellet til Staverden. På vejen cykler vi igennem flot natur når vi passerer området ved Beekhuizerzand, som er et drivsandsområde. Drivsandsområderne er unikke naturlandskaber med deres egen flora og fauna. Vi når frem til slottet i Staverden, inden vi vender om og cykler retur til Harderwijk. Her er det også muligt at tage bussen hjem fra Staverden og spare de sidste ca. 10 km af turen.
Ca. 45 km.

Dag 4: Slottet Cannenburgh
Med bussen kører vi til slottet Cannenburgh. Ved ankomst vil vores cykler stå klar til dagens etape. For dem der har lyst, er der mulighed for at besøge selve slottet. Slottet dateres tilbage til middelalderen og ligger omgivet af enge og tidligere fiskedamme. Vi tager cyklerne til parken Het Aardhuis, som er et tidligere jagtområde og i dag med mulighed for at se vilde dyr. Det er også muligt at tage bussen hjem fra Het Aardhuis og dermed ikke cykle de sidste ca. 23 km.
Ca. 50 km.

Dag 5: Amsterdam med kanalrundfart
Vi tager bussen til Bussum, hvorfra vores cykler står klar. Her cykler vi til byen Naarden, formet som en stjerne. Herfra videre til havnebyen Muiden med typiske sluser og kanaler, vi passerer byens slot, hvor der er mulighed for et lille stop. Turen går videre til Amsterdam, hvor der vil være lidt tid på egen hånd. Vi tager på kanalrundfart og fra båden betragter vi de karakteristiske huse og de kønne broer, som den betagende by er så kendt for. Inkluderet.
Ca. 35 km.

Dag 6: Hjemrejse i ro og mag
Efter morgenmaden kører vi mod Danmark med passende pauser.

Ændring af ruteforløb kan forekomme og vil blive meddelt på rejsen.

Hotel

Best Western Hotel Baars
Gislevs populære hotel ligger centralt i den lille hyggelige by Harderwijk. Her er du tæt på både vandet og butikker. Det gæstfrie personale, den personlige service og det gode køkken er med til, at gøre denne rejse til lidt udover det sædvanlige. Hotellet har restaurant, bar og elevator. Uensartede værelser, alle med tv og hårtørrer.

Se mere på hotellets hjemmeside, klik her.

Adresse
Smeepoortstraat 52
H-3841 EJ Harderwijk
Holland

Værd at vide

Pas
Husk at medbringe gyldigt pas.

Bus
Gislevs chauffører har mange års erfaring fra Europas veje. Chaufførerne kender busserne ud og ind, så du er sikret en behagelig og sikker rejse i vores komfortable 5-stjernede busser. Alle Gislevs busrejser køres efter gældende køre- og hviletidsbestemmelser. Til busrejsen må du medbringe 1 kuffert max. 20 kg og 1 håndbagage max. 5 kg.

Valuta
Euro. 1 euro = ca. 7,50 DKK
Ved køb af drikkevarer i bussen er betaling i danske kroner. Vi anbefaler at man medbringer både kreditkort samt lidt lokal valuta.

Tillæg
El-cykel kr. 500.

Cykel
Alle cyklerne er med 7 gear og håndbremse. (Det er ikke muligt at leje cykel med fodbremse) Husk at medbringe egen cykelhjelm.

Ønsker til indkvartering
Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen.
Vi skal gøre opmærksom på at vi ikke kan garantere alle ønsker men, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme Jeres ønsker.

Vegetar / Diabetiker
Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede hotellerne i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette for alle hotellerne.

Rejselederen
Alle vores aktive rejser er med dansk rejseleder hele vejen. Rejselederne er også aktive på turene og ofte suppleres de med lokale guider, der bringer os helt ud i naturens yderste kroge. Det giver optimale oplevelser, bedre information og mere tid til at nyde omgivelserne. Det hele foregår i et tempo, hvor alle kan være med og der bliver god tid til fordybelse, snak og hyggeligt samvær.

Deltagelse
Hvor vidt du kan gennemføre de angivne vandringer, er helt din egen vurdering. Vi har dog erfaring for, at deltagerne generelt har en rigtig god vurdering af deres egen fysiske formåen.

Sværhedsgrad
Det er vigtigt at pointere, at det er Gislevs subjektive vurdering. Du kan derfor have en anden opfattelse af let eller svært terræn. Gradueringen skal derfor tages med et vist forbehold.
1.    Let til Middel
For det meste lige ud, fladt terræn, få niveauforskelle, dog kommer der stadigvæk kilometer i benene.  
2.    Middel
Fladt til bakket terræn, som regel en fin blanding, dog med stigninger enkelte steder. Konditionen skal være i orden.
3.    Middel til krævende
Flere stigninger, og der gåes flere højdemeter, kræver derfor god form og udholdenhed.
Sværhedsgraden er ofte en kombination af turens længde, stigninger og fald samt terrænet. En længere vandretur i et faldt terræn kan derfor godt have en lavere sværhedsgrad end en kortere vandretur med mange stigninger.

Fem nyttige tips

1.    Påklædning
På aktive rejser er det en rigtig god ide at gøre brug af princippet lag-på-lag. Det første lag vil hjælpe dig med at holde dig tør og føre fugten væk fra kroppen. F.eks. en god svedtransportende T-shirt. Næste lag kan være en god fleecetrøje, både i bjergene hvor vi vandrer samt stierne vi cykler på, kan det være køligt om morgen, nogle gange oplever vi også blot at vejret slår om. Sidste lag som kan blive nødvendigt, er regntøj. Derudover anbefaler vi at medbringe solcreme, kasket og solbriller.  
Det er også en rigtig god ide at medbringe en mindre dags rygsæk til dagsturene, hvor man kan have en ekstra trøje, kamera, solcreme, en flaske vand og andet i.
2.    Fodtøj
Dine fødders velbefindende betyder alt. Sørg derfor at have nogle gode vandrestøvler som allerede er gået til, ellers gå dem til inden afrejse. En god ide er vandrestøvler som støtter godt op om anklen, for at undgå ankel skader. Vandrestøvler kan bruges på alle vores vandreferier, de giver den bedste ankel samt fodstøtte og derudover et enormt godt fodfæste.
3.    Inden afrejsen
”Varm op” inden afrejse. Om du skal på vandre eller cykelferie er det en god ide, at du uger forinden din afrejse kommer ud at gå eller cykle, alt efter valg af rejse. Dette kan gøres med jævnlige gå eller cykelture, det optimere både styrkelsen af led og sener samt din kondition.
4.    Proviant og vand
Det er vigtigt at drikke godt med vand, så væskebalancen er i orden. Husk derfor altid at medbringe rigeligt med vand når vi vandrer eller cykler. På destinationen informerer rejselederen om hvor der kan købes vand, snacks, madpakker med mere til turene. Når du er fysisk aktiv hele dagen, har du brug for brændstof, som kan styrke dig samt holde energien oppe. Derfor anbefales det at du medbringer snacks som f.eks. tørrede frugt, nødder eller energibarer, medbring evt. dette hjemmefra. På rejser hvor vi har en service bus med, kan der suppleres op undervejs enten fra eget lager eller bussens. Rejselederen orienterer om dette på rejsen.
5.    Cykelhjelm
Gislev anbefaler brugen af cykelhjelm, og vores rejseleder går foran med et godt eksempel. Det er ikke et krav at bære cykelhjelm, men vi anbefaler på det kraftigste til, at hver især medbringer en cykelhjelm. Samtidigt skal det være behageligt at cykle, så sørg for at dine bukser ikke har generende syninger, medbring evt. cykelbukser.

Rejseforsikring
Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring fra Europæiske, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.
HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

Bemærk
Ændring af hotel kan forekomme. Eventuelle ændringer vil blive til hotel af samme standard. Ændring af ruteforløb kan forekomme og vil blive meddelt på rejsen.

Information om rejsen
Ca. 10-14 dage før afrejse modtages information om afrejse, regler, pakkeliste og ugeplan.

Tilskud
Gratis over Storebælt i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel. Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Læs mere https://www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.

Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.