Normandiet med fly

Det bedste af Normandiet med spændende oplevelser og flotte højdepunkter.

Normandiet med fly
 

Du mærker historiens vingesus på heldagsudflugten til Invasionskysten, hvor 2. verdenskrig vendte.

  • Gislev har samlet alle de bedste oplevelser i en spændende rundrejse
  • Invasionskysten med bl.a. Ponte du Hoc og den amerikanske kirkegård
  • Smag på de lokale specialiteter som calvados, østers og de mange gode oste
  • Klosterøen Mont-Saint-Michel - med rette en af Frankrigs største attraktioner
  • Nyd ferien i Frankrig med dygtig og erfaren dansk rejseleder fra start til slut


Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 4 x middag (middag på egen hånd dag 2, 4 og 7)
  • Udflugter jævnfør program
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden


Entréer er eksklusive – beregn ca. € 30-40.

Tillæg:
Enkeltværelse kr. 1.498.
Afbestillingsforsikring kr. 650.
Udflugt til Jersey kr. 350 - bestilles sammen med rejsen.


 

Pris fra 8.498,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Stort udflugtsprogram
  • Bayeaux tapetet
  • Smagning af Calvados
Bestil rejse

Om rejsen

Charme, skønhed og smukke landskaber
Gislev har samlet det bedste fra Normandiet, der er velsignet med et væld af skønhed, charme og ikke mindst historiske oplevelser. Hver dag byder på nye oplevelser og smukke køreture. Du vil blive begejstret for de gamle bindingsværkshuse i Rouen og den hyggelige havn i Honfleur.

En stor heldagsudflugt til invasionskysten fortæller historien om en af 2. verdenskrigs største operationer. De 9.386 hvide marmorkors på den amerikanske kirkegård peger alle mod havet og giver stof til eftertanke. Der bliver også tid til en afstikker til Jersey, som byder på forvredne klipper, grønne dale og indbydende landsbyer.

Cider og calvados Normandiet

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse til Rouen - vikingernes gamle hovedstad
Afrejse fra København til Paris og herfra videre til Rouen og indkvartering. Første aften spiser vi sammen på lokal restaurant og næste aften får du mulighed for selv at afprøve det franske køkken.
Rejselederen er behjælpelig med tips og gode råd.

Dag 2: Byrundtur i Rouen, Monets Have og flot tur langs Seinen
Dagen starter med en rundtur til fods i Rouen med den imponerende gotiske katedral, de karakteristiske bindingsværkshuse og torvet, hvor Jeanne d’Arc blev brændt på bålet. Over middag kører vi til Monets smukke have i Giverny med panoramatur langs den flotteste del af Seinen tilbage til Rouen. Inkluderet, ekskl. entréer.

Rouen i Frankrig Monets have

Dag 3: Smukke klipper i Etretat, idylliske Honfleur og Saint Malo 
Afrejse fra Rouen og gennem de normanniske landskaber med over 200 bevarede stednavne fra den danske tid til stop i kystbyen Etretat med de smukke klinter. Tid til frokost ved den gamle maleriske havn i Honfleur, der lokker med en lang række af indbydende spisesteder. Undervejs besøger vi lokal producent af calvados og cider med information om fremstilling og smagsprøver. Herfra fortsætter turen til indkvartering de næste tre nætter i Saint Malo inden for de gamle fæstningsmure.

Normandiet Etretat Honflour

Dag 4: Heldagsudflugt til Jersey – den charmerende kanalø  
Denne dag kan bruges til at slappe af i hyggelige Saint Malo eller til at tage med på en spændende heldagsudflugt til kanaløen Jersey. Øen er velsignet med en smuk natur, smukke sandstrande, grønne bakker og dale med hyggelige landsbyer og gamle borge. Du oplever det hele på rundturen ad de meget smalle veje i en af de specialbyggede busser. Vi er tilbage i Saint Malo først på aftenen. Denne dag er aftensmaden for egen regning. Pris for heldagsudflugt til Jersey kr. 350 – bestilles med rejsen. 

Jersey i Normandiet Jersey Normandiet

Dag 5: Dinan – en perle af en by og egen tid i Saint Malo
Halvdagsudflugt til Dinan, som er en af Frankrigs bedst bevarede middelalderbyer. Byen ligger smukt placeret på en klippetop med udsigt over floden og Rancedalen. Dinan er en charmerende labyrint af små gader og pladser flankeret af smukke velholdte bindingsværkshuse. Resten af dagen har du på egen hånd i Saint Malo til at nyde de mange spændende butikker og caféer. Rejselederen er behjælpelig med tips og gode råd.

Dinan i FrankrigSaint-Malo

Dag 6:  Klosterøen Mont-Saint-Michel og verdens mest berømte tapet
Dagen starter med et besøg på det navnkundige Mont-Saint-Michel kloster, hvis skønhed toner frem fra lang afstand. Her holdes en passende pause og interesserede får mulighed for at gå gennem de snævre stejle gader op til klostret. Fra klostrets terrasse får du en fremragende udsigt ud over bugten, hvor tidevandet jævnligt buldrer ind med fuld kraft. Herfra langs Bretagnes kyst, hvor du ser de mange muslinge- og østersbanker. 

Klosterøen Mont Saint Michel

Vi gør stop i Bayeaux og besøger museet, hvor man opbevarer det mere end 900 år gamle og 70,5 m lange Bayeuxtapet, der i tegneserieform fortæller om Vilhelm Erobrerens togt og slaget ved Hastings i 1066. Rejsen fortsætter til Caen, hvor vi overnatter de næste 2 nætter.

Dag 7: Stor og bevægende heldagsudflugt til Invasionskysten
Flot og til tider emotionel heldagsudflugt til strandene og mindesmærkerne for landgangen d. 6. juni 1944 under kodenavnet ”Operation Overlord”. Første stop er i den lille landsby Sainte-Mère-Eglise, hvor de amerikanske faldskærmstropper var så uheldige at lande på torvet. Videre til Utah Beach med mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog i D-dagen under allieret flag.

Vi fortsætter mod Pointe du Hoc, den 33 m høje klippe med den stærke tyske kanonbefæstning. Ved Omaha Beach besøges den amerikanske soldaterkirkegård, hvor 9386 marmorkors i lige rækker peger mod havet. Ved Arromanches ses resterne af den kunstige havn “Mulburry B”- bygget i England og slæbt over kanalen. En dag hvor historiens vingesus virkelig mærkes.

Invasionskysten Invasionskysten i Frankrig
Invasionskysten

Dag 8: Hjemrejse til København
Afrejse fra Caen - herfra går turen til lufthavnen i Paris og det sidste stykke vej til København efter en uge med mange flotte oplevelser.

Hotel

På rundrejsen benyttes 3-stjernet hoteller i gåafstand til centrum. Alle værelser med bad og toilet, telefon og tv. Uens værelser kan forekomme. Der er wi-fi på de flest hoteller - enkelte mod betaling.

Rouen 2 nætter

Ibis Styles Rouen Cathedrale
9 Place de la République
76000 Rouen, Frankrig
Læs mere om Ibis Styles Rouen Cathedrale

Mindre men funktionelle værelser. Alle med bad, toilet, hårtørrer, fladskærmstv og gratis wi-fi.
Beliggende nær gågader og Notre Dame katedralen.

St. Malo - 3 nætter:

Hôtel de France et de Chateaubriand
12 Place Chateaubriand
35412 Saint Malo
Læs mere om Hôtel de France et de Chateaubriand

Se film om hotellet her

Hotellet er beliggende i centrum af Saint Malos gamle bydel

Hotel de France et de Chateaubriand Hotel de France et de Chateaubriand
 
eller

Hotel Cité
Place Vauban
35412 Saint Malo
Læs mere om Hotel Cité
 

Caen - 2 nætter

Ibis Styles
52 Quai Amiral Hamelin
14000 Caen
Læs mere om Ibis Styles

Beliggende nær Caen centrum

Værd at vide

Flyselskab:
Norwegian. Flyveetid ca. 2 timer.
Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer om bord med kreditkort.

Bagage:
Indtjekket bagage: 20 kilo
Håndbagage: 10 kilo

Valuta:
Euro
På udflugten til Jersey benyttes engelske pund.
Man kan veksle til engelske pund på færgen til Jersey.

Bus:
Der køres i fransk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

Entreer:
Udgør ca. € 30-40. Entréer er ekskl. hvor andet ikke er nævnt.

Invasionskysten:
Det er en god ide at medbringe en kikkert og praktisk fodtøj.

Drikkepenge:
Ingen tvang – dog normalt til chauffør, service- og restaurantpersonale.

Bemærk:
Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Flyselskab og forplejning
Norwegian Airlines. Flyvetid ca. 2 timer. Der kan købes drikkevarer og lettere forplejning om bord. Betaling kun med kreditkort.

Mødetid
11.45 - nærmere info sendes ca. 10 dage før afrejse.
Der sendes ingen flybillet, da check-in foregår med dit pas.

Afrejse og hjemkomst
Afrejse med Norwegian fra København 13.45 med ankomst til Paris Orly Lufthavnen kl. 15.45

Hjemrejse med Norwegian fra Paris Orly Lufthavnen kl. 16.15 med ankomst til København ca. 18.10

Københavns Lufthavn

 

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


Kort

Flyrejse til Normandiet

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
06-07-2019Fly fra Københavns LufthavnNormandiet med flyMere end 88.498,-BestilMere information
10-08-2019Fly fra Københavns LufthavnNormandiet med flyMere end 88.498,-BestilMere information
07-09-2019Fly fra Københavns LufthavnNormandiet med flyMere end 88.498,-BestilMere information
21-09-2019Fly fra Københavns LufthavnNormandiet med flyMere end 88.498,-BestilMere information