Krydstogt for livsnydere på Rhône

Skøn natur, hyggelige byer og oplevelser på stribe

Tag med på en skøn sejlads på Rhônefloden fra Lyon til Arles med afstikkere til smukke vinmarker og områder, der gemmer på charmerende middelalderbyer. Du oplever højdepunkter som det bjergrige område Ardéche, pavebyen Avignon, smager på franske specialiteter samt nyder den gode service og mad om bord på MS Rhone Princess.

  • Byrundtur i Vincent Van Goghs Arles og pavebyen Avignon inkluderet
  • Gallamiddag om bord på skibet Rhone Princess inkluderet
  • Skibet deles udelukkende med gæster fra vores søsterbureau, Kulturrejser 
  • All Inclusive om bord
  • Dansk rejseleder og Gislevs bus holder klar til at tage os på udflugt

Med i prisen:

  • Ophold i dobbeltkahyt/-værelse
  • 2 x middag og 2 x morgenmad på overnatningshotel 
  • All Inclusive på skibet
  • Byrundtur i Arles
  • Byrundtur i Avignon
  • Udflugt til Ardéche
  • Besøg på Cité du Chocolat Valrhona inkl. smagsprøver
  • Byrundtur i Lyon inkl. besøg i Les Halles Bocuse
  • Rejseleder
  • Gebyr til Rejsegarantifonden


Tillæg: Kahyt kategori A kr. 2.800 pr. person.
Enkeltkahyt/-værelse kr. 2.700.

Entréer er eksklusive hvor andet ikke er nævnt
 

Forplejning om bord:
Ophold på skibet er med morgenbuffet, serveret 3-retters frokost og middag. Maden tager udgangspunkt i det franske køkken, og der er på alle skibe ansat kokke, der sørger for, at maden er veltilberedt og af god kvalitet. Drikkevarer (vin, øl, vand, frugtjuice og 1 kop kaffe) til måltiderne om bord – og der er også fri bar fra kl. 10-23 (dog eksklusiv champagne, vin fra vinkort og specielle drinks).

Interesseret i rejsen?
Ring til os

Om rejsen

Velkommen på et skønt krydstogt på Rhônefloden med god mad, flotte naturoplevelser, smukke vinmarker og idylliske middelalderbyer. I Avignon vil du blive imponeret over det vældige pavepalads, og i Arles kan du nyde den gode stemning og se hvordan livet leves i den charmerende by. Vi besøger det spektakulære og dramatiske landskab ved Ardéche, der er kendt for sin store kløft. Du får en bid af Frankrig, når vi smager på ægte Valrhona chokolade og gode vine, og nyder franske specialiteter i gourmetbyen Lyon. Et dejligt krydstogt, hvor du undervejs har god tid til at nyde det smukke sydfranske landskab fra skibets soldæk og det hyggelige samvær med dine medrejsende, når MS Rhone Princess glider gennem vandet.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udkørsel fra Danmark
Med passende pauser kører vi gennem Tyskland til overnatning og middag på godt hotel. Undervejs lærer vi hinanden at kende og rejselederen orienterer om ugens program.

Dag 2: Kørsel til Lyon og indkvartering på MS Rhône Princess
Efter morgenmaden fortsætter turen mod Lyon, hvor vores skib venter. Her går vi om bord til indkvartering, og bydes velkommen af skibets besætning. Vi får velkomstcocktail og middag om bord. Skibet sejler fra Lyon sidst på eftermiddagen mod Arles.



Dag 3: Sejlads til Arles og byrundtur
Vi sejler hele formiddagen gennem det smukke franske landskab. Omkring middag ankommer vi til Arles. Rejselederen viser rundt i denne spændende gamle by, gennem de smalle hyggelige gader med sine pladser og hyggelige franske caféer. Efter byrundturen til fods, er resten af dagen fri til egne oplevelser og måske kan en gåtur i Van Goghs fodspor friste. Der er også mulighed for besøg i det velbevarede amfiteater. Entré købes lokalt og rejselederen vil sørge for at hjælp og vejledning til dette. (pris ca. 10 EUR). Arles amfiteater er et romersk amfiteater, og er en stor turistattraktion i denne sydfranske by. Bygget i 90 e.Kr. med plads til mere end 20.000 tilskuere, når der afholdtes konkurrencer i romerske stridsvogne og blodige gladiator kampe. I nyere tid bruges amfiteatret til bl.a. tyrefægtning, teater og koncerter. 
Skibet ligger i Arles natten over og du kan gå en tur i byen efter middagen.

 

Dag 4: Den smukke paveby Avignon
Vi sejler fra Arles tidligt om morgenen med kurs mod Avignon. Byrundtur til fods med rejselederen og du kan besøge det det imponerende pavepalads. Det er et imponerende fort og et luksuriøst palads, der symboliserede den katolske kirkes store magt i middelalderen. Det er et af de mest betydningsfulde gotiske bygningsværker i Europa og en af Avignons mest kendte attraktioner. Tag et skridt tilbage i tiden, imens du går gennem de store haller, nyder de smukke kapeller eller besøger pavens bolig. Vi forlader Avignon omkring middag, og sejler videre mod byen Viviers. Om aftenen kan du gå med på en lille rundtur i Viviers, se Frankrigs mindste katedral og nyde aftenen i byen. Skibet ligger i Viviers natten over.

 

Dag 5: Ardéche og Tain l’Hermitage
Efter morgenmaden holder vores bus klar til at tage dig med på panoramaudflugt til det bjergrige område Ardéche, der er kendt for sin 30 km store kløft, der er dannet af vand, som har skåret sig ned i klipperne og derved skabt et område med stejle klipper, dybe dale, tæt vegetation og flotte sandstensformationer. Du ser Pont d’Arc, den imponerende kalkstensbro formet af floden Ardéche. Efter udflugten returnerer vi til skibet, der i mellemtiden er sejlet til La Voulte. Herfra sejler skibet videre til Tain l’Hermitage, hvor vi til fods vil besøge Cité du Chocolat, der er et besøgscenter for den verdensberømte Valrhona chokolade. Her kan du dufte og selvfølgelig smage den kendte chokolade.

 

Dag 6: Vienne og gallamiddag om bord på skibet
Morgenmaden nydes om bord, imens vi sejler til byen Vienne. Her lægger vi til for et kort ophold, hvor du på egen hånd kan gå på opdagelse i byen. Vi sejler videre mod Lyon og gennem den flotte gamle by. Du kan fra vandet nyde synet af byen, inden vi sejler ind på Saônefloden til Collonges au Montd’or. Om aftenen venter der en gallamiddag om bord på vores skib Rhone Princess, hvor personalet står parat til at give os en dejlig aften. 

 

Dag 7: Smagen af Lyon
Med rejselederen på en guidet byrundtur i den gamle historiske bydel med de smalle gyder, overdækkede passager og livlige stemning. Vi besøger Paul Boucuse’s Les Halles de Lyon, et stort indendørs marked, med den fineste gourmetmad. Her skal vi smage på lokale pølser og oste samt nyde et glas vin. Vi nyder den sidste aften om bord, inden vi næste morgen skal tage afsked med skibet og dets besætning. Inkluderet.

 


Dag 8: Kørsel til Tyskland
Efter tidlig morgenmad pakker vi bussen, og kører gennem Frankrig til Tyskland for indkvartering og middag på godt hotel.



Dag 9: Hjemrejse
Efter morgenmaden kører vi det sidste stykke op gennem Tyskland til Danmark.

Skibet


MS Rhone Princess
Flot og komfortabelt skib fra Croisi Europe. Skibet har 2 dæk, reception, restaurant, bar, lounge samt stort soldæk med liggestole. Der er gratis internet på udvalgte områder.

Skibet er bygget i 2001 og renoveret i 2011. Der er plads til 138 passagerer om bord.

Kahytter i 2 kategorier:
Kategori B på hoveddæk.
Kategori A på øveste dæk

Alle kahytter er med separate senge eller dobbeltseng, bad, toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.


 

 

 

Gæsterne siger

”  Krydstogtskibets kahytter er godt indrettet. Maden på skibet var dejlig”

” Det var en god tur på et flot skib i en fantastisk natur og utroligt smukke byer”

” Det var en dejlig oplevelse som jeg vil prøve en anden gang”

 

Værd at vide

Fysisk formåen
Flodkrydstogter er ikke egnet for gangbesværede, og alle gæster skal være 100% selvhjulpne. Hvis vi undervejs gør stop i storbyer, vil byrundturen ofte være en kombination af buskørsel og til fods - enkelte byer er dog kun til fods. Vi besøger indimellem også nationalparker og seværdigheder, hvor vi ikke kan komme helt frem med bus. Ring evt. til Gislev Rejser, hvis du er i tvivl om du kan deltage på en af vores flodkrydstogtsrejser.

Valuta
I Frankrig og Tyskland kan du anvende Euro. Om bord på skibet bruges dit nøglekort ved alle køb, og du afregner din regning sidst på krydstogtet. Regningen kan betales med Euro eller med kreditkort som Visa og MasterCard.

Elektricitet
Der er 220 volt om bord, det er derfor ikke nødvendigt at medbringe en adapter. Skal du oplade flere ting på samme tid, er det nødvendigt at medbringe et fordelerstik, og det skal være et tobenet stik.

Påklædning
Der er ingen særlige krav til påklædning, når du er på flodkrydstogt. Det er kutyme, at de fleste klæder om til middagen om aftenen, men det er uformelt og afslappet. Det er ikke velset med shorts, badetøj, sandaler og toppe i restauranten om aftenen. Det er hyggeligt at være om bord på et krydstogtskib og dejligt at kunne nyde udsigten fra dækket. Vejret kan dog vise mange ansigter så husk solcreme, evt. hat/tørklæde, regnjakke/paraply og fodtøj til både sol og regn. En kikkert kan også være en rigtig god idé at medbringe.

Drikkepenge
Drikkepenge er ikke inkluderet. For flodkrydstogtsrejser er det kutyme at give drikkepenge til skibets personale ved afslutning af et krydstogt. Det forventes, men er naturligvis frivilligt. Beregn € 5 - 10 pr. person pr. dag. Indbetales samlet og så fordeler skibets personale selv pengene til alle ansatte på skibet. Rejselederen orienterer nærmere herom. Dette afregnes i kontanter.

Sprog på skibet
Croisi Europe er et fransk rederi, derfor er hovedsproget om bord fransk, men personalet taler også engelsk. Alle annonceringer gives på dansk, da vi har hele skibet. Vi har vores rejseleder med om bord på skibet, der nok skal sørge for at holde dig orienteret og være behjælpelig med eventuelle spørgsmål.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge mellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Kort