Skip to main content

Rejse til Færøerne

-
Dejlige, uspolerede øer – en fryd for den rejsende

Færøerne

Oplevelsesrig rejse til Færøerne med 5 middage og 3 frokoster. Du kommer vidt omkring på denne rejse og oplever undervejs den forunderlige natur, som er så karakteristisk for Færøerne. Får spottes ved hvert et lille græsstrå, fuglelivet er rigt og varieret og vi har spækket rejsen med færøske kulturoplevelser. Med 30 års erfaring ved vi, hvad der bør opleves.

Gislev glæder sig til at byde velkommen til en ø-gruppe med stejle skrænter, et prægtigt, isskabt landsskab, over 1.000 km kyst, et velbevaret lokalsamfund, et venligt folk som både taler færøsk og dansk samt en række oplevelser lidt udover det sædvanlige.

Du har f.eks. mulighed for at tilkøbe en F'ljód, som er en stuekoncert. En koncert med færøske musikere og sangere, afholdt i hyggelige omgivelser i et færøsk hjem. Et koncept der blev startet op for nogle år siden, og som færinge og gæster på øerne i dén grad har taget til sig.

Glæd dig allerede nu til mødet med vores færøske landsmænd.

Glæd dig til

  • Bo med enestående panoramaudsigt over Tórshavn og havet
  • Middag på den over 1000 år gamle Kongsbondegård i Kirkjubøur med drikkevarer ad libitum
  • Spektakulær udsigt til vandfaldet i Gásadalur samt klippeformationen Kæmpen og Kællingen
  • Oplev en F'ljód. Privatkoncert i et færøsk hjem, med fin og intim stemning
  • Se vidunderlig natur, bygder, kirker og hør mere om den færørske historie
  • Fly til Færøerne både fra Billund og København

Inkluderet i rejsens pris

  • 7 x morgenmad
  • 5 x middag på hotellet
  • 3 x frokost (dag 3, 4, og 6)
  • Byrundtur i Tórshavn inkl. Nordens Hus
  • Udflugt til Sandoy inkl. kulturhistorisk fortælling
  • Middag på Kongsbondegården med drikkevarer ad libitum
  • Udflugt til bygden Saksun og Kongsgården Dúvugardar
  • Gjógv og klippeformationerne Kæmpen og Kællingen
  • Udflugt til Eysturoy med besøg i Fårehuset i Nes og i Blasastova
  • Flybillet, afgifter og bagage
  • Lokale guider, fortællere og dansk rejseleder
    Entréer er eksklusive medmindre andet et nævnt.

Dagsprogram

  • Programmet kan forekomme i en anden rækkefølge end beskrevet.

  • Dag 1: Ankomst til smukke Færøerne

    Afgang fra Danmark og med direkte fly til Færøerne. Efter flot indflyvning lander vi i Vágar lufthavn.

    Fra lufthavnen kører vil til Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne. Den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de 4 km ind over fjeldet. (obs ved afrejse fra København er udflugten sidste dag).

    Herfra kører vi til charmerende Tórshavn og Hotel Føroyar for indkvartering. Her bor vi alle nætter på Færøerne.

    Forplejning inkluderet denne dag: Middag på hotellet.

  • Dag 2: Sandoy og Dalur. Middag inkl. drikkevarer hos Kongsbonden

    Vi starter dagen med en smuk sejlads fra Gamlarætt til øen Sandoy, syd for Tórshavn. Her skal vi skal stifte bekendtskab med nogle af de stolte kulturtraditioner på Færøerne. Vi hører om livet i de små bygder i gamle dage og måske lidt om de flotte færøske nationaldragter. Det hele krydres med en let færøsk frokost med lokale delikatesser, og vi slutter af med kaffe, te og hjemmebag.

    Herefter sejler vi tilbage til Streymoy, hvor vi skal nyde en dejlig aften i Kirkjubøur. Her byder Kongsbonden velkommen, og i kirken fortæller han mere om Kongsbønder, kirker og livet som Kongsbonde. Siden bænkes du i den 1000 år gamle sal/stue på Kongsgården, hvor vi spiser middag.

    Aftenen sluttes af med kaffe og avec i de hyggelige små stuer, mens familien rumsterer i det store køkken ude bagved. En virkelig unik oplevelse at være på besøg hos denne meget autentiske, færøske kongsbondefamilie. Mange konger og dronninger fra de europæiske kongehuse har også besøgt Kongsbonden, sidst var det den norske dronning.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag med drikkevarer.

  • Dag 3: På opdagelse i de isolerede bygder

    Efter morgenmaden kører vi nordvest på til Saksun, en lille bygd som bl.a. blev benyttet under optagelserne til Malmros’ film, Barbara. I den lille bygd ser vi kirken udefra samt den gamle kongsgård, Dúvugardar. Begge ligger med smuk udsigt over fjorden, eller lagunen, som den blev til efter en kraftig storm blokerede fjordmundingen med sand.

    Vejen ud til Saksun er ensporet med mødesteder undervejs. En bemærkelsesværdig å flyder langs vejen. Det bemærkelsesværdige er, at den midtvejs skifter retning og flyder baglæns.

    Herfra kører vi videre til naboøen Eysturoy og nordpå langs Sundini-fjorden og passerer bygden Eidi. Her drejer vi ind over fjeldet hvorfra der er en storslået udsigt til klippeformationen Kæmpen og Kællingen.

    Vi fortsætter over fjeldet og passerer Færøernes højeste bjerg: Slættaratindur på 882 m. Mens vi kører på den højtbeliggende fjeldvej til Gjógv (hvis vejret tillader det) må vi prise os lykkelige over, at kunne tage turen i bus og ikke på gåben som de måtte ty til i gamle dage.

    Pittoreske lille Gjógv byder både på en smuk naturhavn og et mindesmærke over de mange fiskere, bygden har mistet i årenes løb. Statuen blev indviet af Dronning Margrethe i 1995. Dagens frokost spiser vi på gæstehuset Gjáargardur.

    Efter frokost kører vi den naturskønne vej langs Funningsfjørdur og videre retur til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd inden middag.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad, frokost og middag på hotellet.

  • Dag 4: Nordens hus og byrundtur i Tórshavn

    Efter morgenmad besøger vi Nordens Hus i Tórshavn. Færøernes største kulturhus, der er en arkitektonisk perle, danner ramme om mange kulturelle arrangementer inden for musik, film, kunst og teater.

    Her venter en interessant rundvisning, hvor vi hører om, hvordan hele Norden er tænkt ind i arkitekturen. Gulvet er af norsk granit, træpanelerne er fra de svenske skove, møblerne er fra Finland og glasfacaderne er fra Danmark. Oven på det islandske tag gror det Færøske græs. Udsigten fra kulturhuset mod Torshavn og Atlanterhavet er intet mindre end storslået.

    Efter besøget i Nordens Hus skal vi opleve Torshavn, der kalder sig selv for Verdens mindste hovedstad. Byens historie går mere end 1.000 år tilbage, hvor vikingerne valgte, netop denne centrale placering, til deres Tingsted (parlament). Selv i dag kan vi føle os sat hundredvis af år tilbage i tiden, når vi spadserer rundt i de smalle, brostensbelagte stræder i Tinganes. Her er de sorttjærede huse med hvidsprossede vinduer og græs på taget bevaret. Færøernes hovedstad er bare charmerende.

    Efterfølgende vil der være tid på egen hånd til at gå på opdagelse i byen samt nyde en god frokost.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag på hotellet.

  • Dag 5: Tórshavn på egen hånd eller på opdagelse med rejselederen. F'ljód om aftenen

    Ønsker du at nyde Tórshavn og omegn på egen hånd, så kan du med fordel benytte de røde busser som er gratis. En anden mulighed er at tage med rejselederen på opdagelse i nærområdet af hotel og by. Hvor turen går hen fortæller rejselederen mere om på rejsen. Turen er inkluderet, men dog eksklusiv udgifter til eventuelle entréer, sejlture e.l.

    Om aftenen har du mulighed for, at tage med rejselederen til en ægte færøsk “kvøldseta”, som direkte oversættes til: “en aften-sidning”. Det er en ældgammel tradition på Færøerne, at man samledes i private hjem for at synge og fortælle historier. Et opslag blev måske sat op i bygden, eller det blev meddelt efter mund-til-øre-princippet, og så var der hygge.

    For nogle år siden blev traditionen genoplivet i en mere organiseret form. Elin Brimheim Heinesen startede i 2012 med hyggeaftener under titlen “F’LJÓÐ Kvøldsetur”. Konceptet greb om sig, sådan at der i dag arrangeres mange små stuekoncerter (også kaldet intimkoncerter) i private hjem rundt omkring på Færøerne. I flere bygder er det blevet en årlig stuekoncert-festival, hvor mange huse i bygden slår dørene op.

    Vi har fornøjelsen af at slå dørene op til Elin Brimheim Heinesens hjem, så Gislevs gæster kan opleve dette unikke tiltag. Glæd dig til en aften med historiefortælling, dygtige færøske musikere, sød musik, ditto kage og kaffe. Stemningen i et ægte færøsk hjem og den akustiske sang og musik går lige i hjertet.

    Udflugtspris inklusiv kaffe og kage kr. 350 - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere. Bemærk begrænset antal pladser.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

  • Dag 6: Rundkørsel under havet, gamle huse, får og Christianskirken

    Vi kører gennem den undersøiske tunnel Eysturoyar. Tunnellen er 11 km lang, og den eneste undersøiske tunnel i verden, der har en rundkørsel. Det er den færøske kunstner, Tróndur Patursson, der står bag den enestående lysudsmykning, der er et kunstværk i sig selv. I selve rundkørslen ses silhuetter af mennesker, som danser kædedans og synger kvæde rundt om søjlen.

    Det er interessant at tænke på at tunnellen ligger 73 meter under havets overflade. Den blev bygget fra 2016 til 2020 og forbinder begge sider af Skálafjørður på øen Eysturoy med hinanden og med hovedstaden Tórshavn, som jo som bekendt ligger på Streymoy.

    Uden for den lille by Nes besøger vi fårehuset. Her modtages vi af fårebonden, der fortæller om de færøske får og redegør for årshjulet indenfor fårehold. Fortællingen, der foregår i et fårehus i selskab med et par af bondens får, er både interessant, humoristisk og informativ.

    Efterfølgende er der hjemmelavet rabarbersaft og pindemadder, så du kan smage færingernes favoritspise, nemlig fermenteret lam. Vi stopper også ved garnbutikken Navia, hvor der er varm kaffe på kanden og mulighed for at købe færøsk garn, i alle regnbuens farver.

    Herfra til Blasastova, hvor vi ser nogle af de gamle, færøske huse. Her fortæller den lokale museumsguide, med stor indlevelse om alt det vi ser. Måske ser vi endda nogle af de oprindelige færøske heste, og møder ejeren, der gerne fortæller om dem.

    Efter vi har nydt en frokost i nabobygden, kører vi mod Klaksvik, hvor vi besøger Christianskirken. Kirken, der er tegnet af den danske arkitekt Peter Koch, stod færdig i 1963. De bastante gavle i færøsk basalt og langsider af træ, giver kirken et rustikt udtryk, hvilket står i stor kontrast til det smukke indre. Den smukke altertavle blev egentlig skabt til Viborg Domkirke, der havde glæde af altertavlen fra 1901-1910. I 1913 blev altertavlen flyttet til Christianskirken. Vi tager forbehold for at kirken kan være lukket ved kirkelige handlinger.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og frokost.

  • Dag 7: Sejltur til Fuglefjeldene (Tilkøb)

    Efter morgenmaden kører vi til Vestmanna. Her møder vi vores skipper og går om bord på båden, der skal tage os til de stejle fjeldvægge ved Vestmanna. Vi nyder det imponerende syn fra den duvende båd, når vi sejler helt tæt på de enorme fjelde.

    Højt oppe kan du på de ubeskriveligt stejle skråninger se får, der helt ubekymret går og græsser. Der findes ca. 80 fuglearter på Færøerne, og de 54 af dem yngler på de grønne fjelde, så selvom søpapegøjen ikke længere findes i så stort antal, så er der masser af andre fugle.

    Tilbage i havnen er det tid til at nyde den fyldige fiskesuppe og tilhørende salatbar i den lokale restaurant. Du kan også besøge Sagamuseet ovenpå og få den færøske historie præsenteret på en meget visuel måde.

    Udflugt kr. 695 inkl. sejlads, museum og suppe - bestilles med rejsen. Turen gennemføres ved minimum 15 deltagere.

    Vi kører tilbage til hotellet først på eftermiddagen. Hvis du vil nyde dagen på egen hånd, kan vi anbefale, at du tager på opdagelse i idylliske Tórshavn med flotte huse, butikker og et hyggeligt havnemiljø.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og afskedsmiddag på hotellet.

  • Dag 8: Spektakulære Múlafossur. Afrejse fra Færøerne

    Fra hotellet kører vil til Gásadalur. Den lille bygd var indtil 2006 helt isoleret fra resten af Færøerne. Den eneste mulighed for at komme hertil var med helikopter eller ved at gå de 4 km ind over fjeldet.

    I 2006 åbnede den 1700 meter lange tunnel, der pludselig forbandt Gásadalur med omverdenen. Dette til stor glæde for os alle som nu har mulighed for at køre til bygden og se det smukke vandfald Múlafossur. En kort spadseretur fører til en flot udsigt mod det 30 meter høje vandfald, der kaster sig ud over den lodrette fjeldside.

    Vi nyder udsigten, inden vi fortsætter mod lufthavnen for hjemrejse. En oplevelsesrig rejse til smukke Færøerne er slut, men vi håber du vil leve længe på de skønne minder fra dette yderst interessante øsamfund.

    Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

Mere om rejsen

Ubeskrivelig natur hvor end du vender blikket hen


Færøerne er en af verdens mest attraktive øgrupper. I 2007 foretog National Geographic en omfattende undersøgelse af 111 forskellige øsamfund i verden. 522 berejste eksperter i bæredygtig turisme skulle vurdere disse øer og sætte dem i rækkefølge med de mest uspolerede som nr. 1.

Færøerne blev placeret som verdens mest indbydende rejsemål med ordene: ”Dejlige, uspolerede øer – en fryd for den rejsende”. Øerne ligger ret isoleret, midt ude i Nordatlanten. Nærmeste nabo er Shetlandsøerne, som ligger ca. 300 km væk. Beliggenheden gør, at klimaet er fugtigt og ustabilt. Der blæser næsten altid en brise, somrene er kølige, men pga. Golfstrømmen er vintrene forholdsvis milde. Om sommeren bliver det næsten ikke mørkt, dagens længde når helt op omkring 20 timer.

Oplev perlerækken af øer midt i Atlanten efter blot 2 timers flyvning. Gislev har i 26 år sendt gæster til dette unikke, lille ø-samfund. Vi bor med udsigt over Tórshavn og oplevelserne venter i en radius af blot 1½-2 timers kørsel herfra. Glæd dig til mødet med de gæstfrie færinge, fugle- og dyrelivet, den vilde natur og de barske landskaber. Et uforudsigeligt vejr, hvor sol og blå himmel pludselig forvandles til storm, regn eller tåge. Og lyset, som på forunderlig vis igen bryder igennem over de grønne græsgange, klipperne og de små huse.

Hotel

  • Dag 1-8

    Föroyar Hotel

    Hotellet er beliggende lidt udenfor Tórshavn ved fjeldvejen. Bygningen regnes blandt de smukkeste bygninger i hovedstaden. Alle værelser har panoramaudsigt over Tórshavn, den storslåede natur og Atlanterhavet.

    Værelserne er med badekar, radio, telefon, satellit tv, wi-fi, hårtørrer, strygefaciliteter samt mulighed for at lave kaffe og te.
    Læs mere om Hotel Föroyar

    HårtørrerJa
    Kaffe/te faciliteter på værelsetJa
    TVJa
    Wi-fiJa

Kort

Rejse til Fæerøerne med Gislev Rejser

Afrejser og bestilling

AfrejseAntal dageAfrejse fraLedige pladserPris
20-06-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund Lufthavn314.298,-Bestil
27-06-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil
04-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil
11-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 814.498,-Bestil
18-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil
25-07-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil
01-08-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Københavns LufthavnMere end 814.498,-Bestil
08-08-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil
15-08-2024Se afrejsetider 8 dageFly fra Billund LufthavnMere end 814.498,-Bestil

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Bagage

    Der må medbringes 1 kuffert på max 23 kg (Max 158 cm når L+B+H lægges sammen) samt en håndbagage på max 8 kg (Max 55 x 40 x 20 cm).

  • Bus på flyrejser

    På mange rejsemål med fly benytter vi lokale busfirmaer. Bussens indretning og standard kan variere og forekomme lavere end på øvrige rejsemål.

    Der kan ikke forventes toilet i busserne, men vi holder passende pauser undervejs.

    På nogle rejser kan du købe fast plads i bussen, spørg når du bestiller rejsen.

  • Drikkepenge på Færøerne

    Færøerne har samme drikkepengekultur som Danmark.

  • Drikkevand på Færøerne

    Vandet fra vandhanen kan drikkes.

  • Elektricitet i Norden

    I Sverige, Finland og Norge benytter man følgende strømkilde: 230V AC, 50 Hz. Stikkontakterne er som i Danmark.

    På Færøerne og i Grønland benyttes 220 V. Stikkontakterne er som i Danmark

  • Entréer

    På de fleste udflugter er entréer inkluderet til de steder vi besøger. Går du på egen hånd i f.eks. Tórshavn, eller "stikker af" fra byrundturen, så vil evt. entréer til steder du måtte ønske at besøge, naturligvis være for egen regning. Priser til de forskellige museer i Tórshavn er meget lig dem du finder herhjemme.

    Følgende udflugter skal bestilles sammen med rejsen: Vestmanna sejlads, inkl. museum og frokost: 650 kr. F'ljód stuekoncert i privat hjem: 325 kr.

  • Find et fly

    Har du flyets nummer, kan din familie eller venner følge flyets vej her:
    www.flightradar24.com

  • Fly til Færøerne

    Vi flyver med Atlantic Airways ud af Billund og København.

    Vand og kaffe/te er gratis ombord. Der kan købes et let måltid ombord samt sodavand, juice, øl, vin og spiritus.

    Flytiden er ca. 2 timer fra Danmark til Færøerne. Der er 1 times tidsforskel og urene stilles tilbage.

  • Flybillet

    Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

    Rejser til Europa
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen.

    Rejser til oversøiske rejsemål
    Ca. 8-10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev og e-ticket. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.
    Vær opmærksom på at der kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. 

  • Forsinkelse

    Krav om erstatning i henhold til EU Forordning 261/2004 skal rettes til luftfartsselskabet. Vi henviser til luftfartsselskabets hjemmeside for kontaktoplysninger.

  • Fysisk formåen

    Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede. På flere af udflugterne kan terrænet være meget ujævnt.

  • Information om Billund Lufthavn

    Adresse
    Passagerterminalen 10
    7190 Billund

    Læs mere her: www.bll.dk

    Mødested er ved selv check-in skrankerne A-B (se kort). Her venter rejselederen på dig/jer.


  • Information om Københavns Lufthavn

    Adresse
    Lufthavnsboulevarden 6
    2770 Kastrup

    Læs mere her: Københavns lufthavn

    Du møder Gislevs rejseleder/repræsentant ude foran "7Eleven", Terminal 2 - Før sikkerhedskontrollen . 

    GÆLDER KUN GÆSTER DER REJSER  DIREKTE FRA KØBENHAVN

  • Kreditkort

    Især Visa og Mastercard er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankautomater.

  • Medicin på flyrejser

    Pak medicin i håndbagagen. Medicin skal være i original emballage. Hvis du lider af en sygdom, der kan give problemer undervejs, bedes du venligst diskret gøre rejselederen opmærksom herpå. Det er din sikkerhed for, at rejselederen agerer korrekt, hvis du skulle blive utilpas på turen.

    Mange lande kræver dokumentation for, at evt. medbragt receptpligtig medicin er til en selv, og det er derfor vigtigt at sørge for at evt. dokumentation for dette er i orden.

    Tjek evt. https://www.apoteket.dk/sundhed/rejse/guide-pillepas og se om din rejse kræver 'pillepas' og hvordan du bestiller det.

    Rejsende kan også altid kontakte ambassaden, hvis man har brug for at medbringe receptpligtig medicin til rejsen, og er i tvivl om der gælder særlige regler.

    Læs mere på dette link: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/medicin-paa-rejsen/  eller kontakt egen læge, apotek eller sygehus for yderligere vejledning og hjælp til evt. medicinattest.

  • Mobiltelefon

    Forvent ikke dækning i de øde egne. Husk at slå mobildata og roaming fra.

  • Mødetid på flyrejser

    Mødetiden på afrejsedagen afhænger af, hvilken lufthavn, du rejser fra:

    København Lufthavn: 2 timer før afrejse. 
    Billund Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Odense Lufthavn – H.C. Andersens Airport: 1,5 timer før afrejse.
    Sønderborg Lufthavn: 1 time før afrejse.
    Esbjerg Lufthavn: 1,5 time før afrejse.
    Aalborg  Lufthavn: 2 timer før afrejse.
    Aarhus  Lufthavn: 2 timer før afrejse.

  • Pas - på flyrejser

    Husk at medbringe gyldigt pas. Bliver dit pas beskadiget eller slidt så meget, at stempler, fotografi eller tekst ikke kan læses, skal du ikke rejse med passet. Har du brug for at rejse, skal du søge nyt pas, inden du rejser. Passet må heller ikke mangle sider eller have sider med skader. Se evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

    Ved bestilling af rejsen bedes du oplyse dit navn som det står anført i dit pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

  • Plads i flyet

    Gislev kan ikke garantere nogen ønsket placering i flyet.

  • Påklædning

    Omskifteligt vejr. Vand- og vindtæt tøj, godt fodtøj og paraply. Medbring evt. kikkert, da der er et rigt fugleliv på Færøerne. 

  • Rejseforsikring - Rejser til Norden

    Når du rejser til de nordiske lande (Finland, Sverige og Norge) er du dækket af Nordisk Konvention. Reglerne giver danskere ret til behandling på samme vilkår som det pågældende lands statsborgere omfattet af den offentlige sygesikring i det selv samme land.

    Vi anbefaler at tegne en rejseforsiking, der dækker sygdom og eventuel hjemtransport. Kontakt Gislev på tlf. 62291210 for priser og nærmere oplysninger.

    HUSK at medbringe det blå sygesikringsbevis.

  • Rejseleder

    Du møder Gislevs danske rejseleder i lufthavnen. Rejselederen er med på hele rejsen.

  • Shopping på Færøerne

    Strikvarer, garn og kunsthåndværk.

  • Tidsforskel på Færøerne

    Der er 1 times tidsforskel. Danmark er foran.

  • Tillæg

    Enkeltværelse kr. 3.150.
    Udflugt F'ljód i færøsk hjem kr. 350.
    Sejltur til fuglefjelde kr. 650.
    Bestilles med rejsen.

  • Tilskud på flyrejser

    Kør gratis over Storebælt
    Skal du fra Jylland og Fyn til Københavns Lufthavn eller fra Sjælland og videre med fly fra Odense, Billund, Sønderborg, Aarhus og Aalborg, eller med på en busafrejse, der KUN kører fra Fyn og Jylland, så refunderer Gislev din broafgift, når du kører i egen bil. Bemærk: Refundering af broafgift er dog kun gældende, såfremt der ikke er busafrejse fra den pågældende landsdel.

    Transport til nærmeste påstigningssted
    Benytter du offentlig transport i Danmark - tog, bus, færge eller indenrigsfly til nærmeste afrejsested - så refunderer Gislev 50 % af udgiften til tur/retur billetten på 2. klasse (dog højst kr. 400 per person. Udgiften skal overstige kr. 100 per person). Har du købt fly fra Aalborg til København t/r til Gislevs specialpris, så ydes ikke anden refusion.

    Efter hjemkomst skal du selv sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. eller pr mail til refusion@gislev-rejser.dk. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer.

    Nat med Rabat
    Nogle flyrejser har meget tidlig mødetid. Gislev har forståelse for dette og tilbyder vores gæster følgende mulighed: Ved planlagt mødetid før kl. 07.00 giver vi kr. 350 per hotelværelse til én overnatning. Gæsterne skal selv bestille hotelværelset og efterfølgende sende kvittering med påført rejsemål og billetnummer til Gislev Rejser, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Refundering sker via bankoverførsel. Husk at oplyse reg. nr. og kontonummer. 

  • Vaccinationer

    Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg dog altid egen læge til råds.

  • Valuta

    Danske eller færøske kroner. Vekselkurs 1:1.

  • Vegetar/diabetiker - på rejser med fly

    Det er vigtigt, at du informerer Gislev inden afrejse, såfremt du har et specielt behov angående kosten. På denne måde kan vi forberede flyselskab og hoteller i god tid, således at du ikke skal tænke på netop dette under hele rejsen. Det er dog vigtigt at nævne, at vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme dine behov, men at vi ikke kan garantere dette.

  • Vejret på Færøerne

    Om sommeren er gennemsnitstemperaturen ca. 11-13 grader. Vejret er meget omskifteligt, derfor kan den ene dal være indhyllet i tåge mens nabobygden sagtens kan ligge badet i sol.

    Om vinteren, fra november til april ligger gennemsnitstemperaturen stabilt på op mod 6 grader. Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Temperaturen på Færøerne er generelt meget ens året rundt, der er ikke de store udsving da øerne beskyttes af den varme Golfstrøm, derfor de meget små udsving.

    Læs mere om vejret på Færøerne her

  • Vigtigt hvis du rejser med børn under 18 år - flyrejser

    Børn og unge under 18 år, der rejser uden respektive forældre, eksempelvis med bedsteforældre, skal medbringe dokumentation fra barnets forældre. Hent mere information om børn og unge på rejse hos Udenrigsministeriet.

  • Vil du vide mere om din flyrejse?

    Få flere praktiske info om rejsen på: www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

  • Ønsker til indkvartering på flyrejser

    Har du specifikke ønsker til dit værelse, eksempelvis etage, separate senge, bo nær medrejsende, skal du oplyse dette ved bestillingen. Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke kan garantere alle ønsker, men vi vil forespørge og gøre vores bedste for at imødekomme ønsker.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu