Skip to main content

Rejser til England

-
Stolte traditioner, kultur og smuk natur
Se ledige afgange i

Busrejser til England

Tag med til storslåede England og oplev den spændende historie, de varierede landskaber med bølgende marker, flotte kyster, smukke haver og charmerende byer. Uanset hvor i England rejsen går hen, vil du blive imponeret over landets kulturarv, natur og historiske perler.

På en busrejse til England skal du bare læne dig tilbage i sædet og nyde de mange oplevelser hele vejen. Vores busrejser går til den sydlige del af landet, og her kan du glæde dig til at gå på opdagelse i de frodigste afkroge af England. Glæd dig til at udforske Sydenglands smukke haver, oplev naturskønne Cornwall og smukke Bath i én rundrejse eller tag med på vores klassiske busrejse langs Sydenglands kyst.

Læs mere

Rundrejse i England

Hos Gislev har du rig mulighed for at tage på rundrejse i England og opleve flere af landets største seværdigheder, smukke områder og skønne byer i én rejse. Hvad enten du vælger vores rundrejse med fly Cornwall - Devon – Bath eller vores rundrejse med bus til Sydengland – Cornwall – Bath, venter der dig storslåede oplevelser i Sydengland.

Glæd dig til flotte oplevelser på din ferie i England

England er rigt på højdepunkter, uanset om du er kulturinteresseret, har en svaghed for pragtfuld havekunst eller blot vil nyde den betagende natur, der udgør nogle af landets smukkeste områder. Mulighederne er mange på vores rejser til England, hvor du blandt andet kan glæde dig til at besøge Dronning Vitorias feriebolig Osborne House på Isle of Wight, se de romerske bade og katedralen i Bath, opleve Stonehenge, Cornwall og Dartmoorheden, ligesom vi selvfølgelig skal prøve den traditionelle Afternoon Tea. 

På en rundrejse med bus til Sydengland fra Dovers klinter til Cornwall får du det bedste af Sydengland. De charmerende fiskerlejer og Englands vestlige punkt Land's End er blot nogle af de oplevelser, du kan glæde dig til. Og når du er på ferie i England, får du naturligvis også tid til at nyde en pint på en af de mange pubber eller en dejlig cream tea med lune scones.

Flyrejse til England

Flyv med til spændende London og oplev det bedste af storbyen. Med udgangspunkt i et centralt hotel får du det bedste ud af din storbyferie. Du får rig mulighed for at opleve den skønne by på en stor byrundtur med dansk lokalguide. London byder også på mange gratis museer, som du får tid til at opleve på egen hånd, ligesom du kan glæde dig til at shoppe på Oxford Street, sejle på Themsen, opleve det imponerende 135 meter høje pariserhjul London Eye eller se en af de kendte musicals. 

Når du rejser til England med Gislev Rejser, er det altid med dansk rejseleder hele vejen, uanset om du rejser med bus eller fly. Så du kan bare læne dig tilbage og nyde turen, mens rejselederen deler ud af sin store viden om England. Vores rejseledere er din garanti for en tryg og sikker rejse, og skulle du ønske flere oplevelser eller hjælp til at finde de hyggelige caféer og pubber, står de altid klar med gode råd og tips.

Oplev flere lande i kombination

Drømmer du om at kombinere oplevelserne i England med besøg i flere af landene på de britiske øer, har vi et par spændende rejser, du kan se nærmere på. Flyv med fra København eller Aalborg, og glæd dig til at opleve England, Skotland og Wales i kombination, hvor oplevelserne spænder over alt fra walisernes stolte, keltiske kulturarv til den skotske hovedstad Edinburgh, vikingebyen York og akademikernes højborg, Oxford. Som noget nyt kan du i 2024 også tage med på vores rundrejse i Wales, hvor vi har en uge til bl.a. at udforske hovedstaden Cardiff, køre med tog gennem Snowdonia National Park og besøge en gammel kulmine, inden vi runder af i hyggelige Chester i England.

Praktiske oplysninger

Nedenfor kan du se svar på de mest stillede spørgsmål. Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål, så er vi klar til at hjælpe på mail gislev@gislev-rejser.dk eller på telefon 62 29 12 10.

  • Brexit og rejser til England

    Der er ingen ændringer i indrejsen til Storbritannien. Du skal medbringe dit pas for at kunne rejse ind i Storbritannien, og passet skal være gyldigt under opholdet.
     

  • Drikkepenge i England

    Ingen påbud, men det er almindeligt at give drikkepenge til tjenere og personale på restauranter som en gestus for god service.

  • Elektricitet i England

    240 V - medbring adapter.

  • Tidsforskel i England

    England er en time bag efter Danmark - dvs. når klokken er 13 i Danmark er den 12 i England.

  • Valuta og kreditkort i England

    Kontanter accepteres kun få steder.
    Medbring derfor kreditkort - Visakort, Mastercard eller Eurocard.

Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!
Tilmeld dig Gislevs nyhedsmail og vind!

Få inspiration og bliv opdateret med aktuelle rejsetilbud og nyheder. Hver måned deltager alle modtagere af nyhedsmailen i lodtrækningen om et gavekort à kr. 1000

62 29 12 10Se åbningstider
Luk menu