Cornwall - Devon - Bath

Flot rundrejse langs Sydenglands kyst fra Dovers legendariske hvide klinter til Lands End

 Rundrejse til Cornwall, Devon og Bath 

Tag med på en flot rundrejse til Cornwall, Devon og Bath med engelsk charme, idylliske kystbyer og smuk natur.

  • Dronning Victorias foretrukne feriested, Isle of Wight og legendariske Saint Michael's Mount
  • 2 nætter centralt i Bath med god tid til egne oplevelser
  • Entré til mysteriet Stonehenge og Victorias Osborne House inkluderet
  • KUN MED GISLEV: 3 nætter i Cornwall på Falmouth Hotel med smuk beliggenhed
  • Rundrejse i England inklusiv alle udflugter og dansk rejseleder.

 

Med i prisen: 

  • Ophold i dobbeltværelse
  • 7 x morgenmad
  • 6 x middag - egen regning sidste aften i Bath
  • Udflugter jf. program
  • Entré til Osborne House
  • Entré til Stonehenge
  • Flybillet og afgifter
  • Bus
  • Rejseleder
  • Moms og gebyr til Rejsegarantifonden.
     

Entréer er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt.
Tillæg: Enkeltværelse kr. 1.598. Afbestillingsforsikring kr. 650
Tilslutning fra Aalborg d. 23. august kr. 800
 

Se filmklip fra Cornwall:


 

Øvrig videoklip:

Om syd Cornwall - set fra luften:
www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=ntN9FAQK17Y#

Se videoklip fra Osborne House:
www.youtube.com/watch?v=DToDXz6Gf5M

Pris fra 9.598,-

8 dage
Fly

Med i rejsen er bl.a.

  • Centrale hoteller
  • Alle udflugter
  • Dansk rejseleder
Bestil rejse

Sælger info

Korte sælger info skrives her.

Om rejsen

Engelsk charme, idylliske kystbyer og smuk natur.
Efter ankomst til lufthavnen ved London, hvor vores bus venter, kører vi med passende pauser til maritime Portsmouth. Herfra tager vi på udflugt til Dronning Victorias Isle of Wight og ser hendes feriebolig Osborne House. Vi kører gennem flotte landskaber med bølgende marker og de kendte engelske stengærder til frokostpause på selveste Dartmoorheden, kendt for sine ponyer af samme navn.

Vi gør også stop i charmerende Polperro, hvor fiskerbådene ligger på bunden ved ebbe. På heldagsudflugten til Land's End møder vi rå klipper og buldrende brænding. Vi besøger Saint Michael's Mount, som rejser sig dramatisk op af havet. Rejselederen viser dig Bath med bl.a. de romerske bade og Pulteney Bridge, inspireret af Ponte Vecchio i Firenze samt den smukke katedral Bath Abbey. Vi bor på centralt beliggende hotel selveste Bath, så du har god tid til egne oplevelser i denne skønne by. Vi har samlet alle Sydenglands store højdepunkter i et behageligt rejseforløb, så du får sjælen med.

Dag for dag

Dag 1: Udrejse og Maritime Portsmouth
Efter ankomst til England kører vi gennem naturskønt område til vores centrale hotel i Portsmouth for de næste to nætter. Undervejs orienterer rejselederen om ugens program.

Dag 2: Maleriske Isle of Wight og Portsmouth
Vi starter dagen med en kort sejltur til Isle of Wight, som var Dronning Victorias foretrukne feriemål. Flot besøg på hendes residens Osborne House. Gå evt. den korte tur ned til stranden og se hendes flotte badekabine ved den private strand. Hvis tiden tillader det, kører vi en lille tur rundt på øen. Midt på eftermiddagen sejler vi retur til Portsmouth, hvor du får resten af dagen på egen hånd. Du har mulighed for at besøge Historic Dockyard med Lord Nelsons flagskib, Victory eller måske frister en tur i tårnet Spinnaker Tower med flot udsigt ud over hele kysten. Inklusiv entré til Osborne House.

 

Dag 3: Dartmoorheden, Polperro og Cornwall
Flot tur gennem det smukke og unikke landskab på Dartmoorheden. Vi holder frokostpause på Warren’s Inn midt på heden, hvor det siges, at ilden har brændt i pejsen siden 1845. Måske er vi heldige at se nogle af de små dartmoor-ponyer, som heden er så kendt for. Vi har et lille eftermiddagsstop i det charmerende engelske fiskerleje Polperro, hvor fiskerbådene ligger på bunden ved ebbe. Byen har smalle hyggelige stræder og har tidligere været brugt af smuglere. Vi fortsætter til Falmouth og ankomst til vores flot beliggende hotel for de næste 3 nætter.

Polperro harbour Dartmoor Cornwall

 

Dag 4: Trebah Garden og afslapning i Falmouth
Hyggelig formiddagsudflugt til den eksotiske have Trebah Garden. Dejlig gåtur gennem haven ned til stranden, der blev brugt til udskibning af soldater til D-dagen under 2. Verdenskrig. Haven er smuk uanset årstid med et varieret vegetation og endda en lille dam med selveste Loch Ness uhyret. Tilbage i Falmouth får du resten af dagen på egen hånd. Tag evt. en lille sejltur op til Truro, Cornwalls hovedby. Rejselederen er behjælpelig med gode råd og forslag.

Trebah Garden Trebah Garden

 

Dag 5: Michaels Mount og Lands End
Denne dag tager vi den næsten eksotiske halvø i nærmere øjesyn med en stor og flot rundtur til det sydligste af Cornwall. Vi besøger også seværdige Michael's Mount, som er beliggende på en lille ø. Vi kommer ud til slottet via ebbestien eller med en lille båd. Vejen op til slottet er lidt stejl, men når du først er oppe, får du en vidunderlig udsigt ud over hele kysten. Flot rundtur til slottes mange fascinerende sale. Tilbage på fastlandet fortsætter vi til den vilde natur ved Land's End, Englands vestligste punkt med dramatiske klipper og buldrende brænding fra Atlanterhavet.

Lands End Saint Michaels Mount

 

Dag 6: Fascinerende Stonehenge og Englands smukkeste by Bath
Vi forlader Cornwall og kører til besøg i fascinerende og mytiske Stonehenge med det flotte besøgscenter. Med lille bus kører vi ud til stenene, som stadig ingen ved, hvordan er havnet netop her. Turen fortsætter til 2 nætter på hyggeligt hotel midt i Bath.

 

Dag 7: Byrundtur i Bath og egen tid
Orienterende bytur med rejselederen forbi Pulteney Bridge - byens svar på Ponte Vecchio i Firenze og mesterværket Royal Crescent med 30 palæer opført i en halvcirkel og naturligvis de berømte men også interessante romerske bade. Resten af dagen er sat af til egne oplevelser. Måske frister en traditionel Cream Tea i Sally Lunn´s café, som du finder i byens ældste hus lige i hjertet af Bath. Denne aften får du mulighed for selv at afprøve det engelske køkken. Rejselederen er behjælpelig med gode forslag.

 Sally Lunn Cornwall

Dag 8: Rolig morgen og hjemrejse
Vi forlader Bath og kører til lufthavnen i London og vores fly retur til Danmark.

 

Hotel

På rundrejsen benyttes hoteller af god standard. Hotellerne serverer engelsk morgenmad enten som buffet eller serveret ved bordet. Uensartede værelser kan forekomme men alle værelser med bad, toilet, tv, telefon og ofte mulighed for at lave en kop kaffe eller te. Alle hoteller har wi-fi - enkelte mod betaling. Hotellet i Falmouth råder over swimmingpool og motionscenter, så husk evt. trænings- og badetøj.


Portsmouth 2 nætter:
Holiday Inn Portsmouth
www.hiportsmouthhotel.co.uk

Beliggende i gåafstand til Historic Dockyard. Indendørs pool

Afrejse 07 og 28. Juni: Ibis Portsmouth Centre
Beliggende nær gågade og pubber. Mindre badeværelse med bad og toilet. Hårtørrer kan lånes i receptionen.

Falmouth 3 nætter:
The Falmouth Hotel
www.falmouthhotel.com

Dejligt hotel beliggende direkte ud til vandet og nær byen. Indendørs pool.

Bath 2 nætter:
Royal Bath Hotel

www.royalhotelbath.co.uk

Beliggende i centrum af Bath, ca. 450 meter fra de romerske bade.

Værd at vide

Pas
Husk at oplyse dit navn nøjagtig som det står i dit pas ved booking.

El
240 V – medbring adapter.

Valuta
Engelske Pund.

Vejr
Generelt mildere end i Danmark.
Det er en god ide med praktisk beklædning.

Bus
Der køres i engelsk bus af god standard med aircondition. Der kan ikke forventes toilet i busserne, men der holdes passende pauser undervejs.

Entreer
Er ekskl. hvor andet ikke er nævnt.
Beregn ca. £ 70 til entreer.
Vi kan give følgende retningslinjer:

Entré til Historic Dockyard ca .£ 24,00 pr. person
Entré til Spinnaker Tower. Portsmouth ca. £ 11,00 pr. person
Entré til Trebah Garden ca. £ 9,00 pr. person
Entré til Mont Saint Michel ca. £ 13,00 pr. person
Entré til de romerske bade i Bath ca. £ 16,00 pr. person

Hertil kommer, hvad man måtte ønske at besøge som ikke er programsat. Hvis der f.eks. er steder man gerne vil ind i Falmouth eller andre steder, hvor der er tid til det.
Der er mange steder gruppe-priser, men disse vil rejselederen oplyse om undervejs, da de er afhængige af antal gæster ved hver enkelt attraktion

Drikkepenge
Ingen tvang – dog normalt til chauffør, service- og restaurationspersonale.

Bemærk
Rejsen er ikke egnet for dårligt gående.

 

Kort

Rundrejse til Cornwall, Devon og Bath

Flyv fra

Flybillet
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

AFREJSE 10. MAJ

Seneste mødetid i Billund Lufthavn er kl. 08.15

Afrejse med Ryan Air kl. 10.20 med ankomst til London Stansted kl. 10.55 lokal tid

Hjemrejse
Fra London Heathrow kl. 18.25 med ankomst i Billund Lufthavn kl. 21:10 dansk tid

AFREJSE 9. AUGUST

Seneste mødetid i Billund Lufthavn er kl. 08.15

Afrejse med Ryan Air kl. 10.20 med ankomst til London Stansted kl. 10.55 lokal tid

Hjemrejse
Fra London Heathrow med British Airways kl. 18.25 med ankomst i Billund Lufthavn kl. 21:10 dansk tid

Mødested
Mødested er ved selve check-in skrankerne C-D (se kort). Her venter rejselederen.


 

 

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Ud- og hjemrejse
Afrejse med Norwegian kl. 12.15 med ankomst til London Gatwick kl. 13.10 lokal tid.
Hjemrejse fra London Gatwick kl. 15.25 med ankomst til Københavns Lufthavn kl. 18.15 dansk tid

Det er muligt at købe tilslutning fra Aalborg på afgangen d. 23. august. Pris kr. 750 pr. person. Bestilles sammen med rejsen.

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn er kl. 10

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


Aalborg Lufthavn

Læs mere her: www.aal.dk

Adresse
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby

Mødetid og mødested
Seneste mødetid i Aalborg Lufthavn fremsendes sammen med informationsmateriale.

Parkering
Der er gratis parkering


Aalborg lufthavn ankomst Aalborg lufthavn terminal

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
28-06-2019Fly fra Københavns LufthavnCornwall - Devon - Bath fra København89.598,-BestilMere information
09-08-2019Fly fra Billund LufthavnCornwall - Devon - Bath fra BillundRing til os9.598,-Mere information
23-08-2019FlyCornwall - Devon - Bath fra København29.598,-BestilMere information
23-08-2019FlyCornwall - Devon - Bath fra Aalborg210.398,-BestilMere information