De Vestindiske Øer Classic 2016

Med New York, St. Croix, St. Thomas & St. John

    

Flot rundrejse til De Vestindiske Øer, St. Croix, St. Thomas, St. John og New York
 

Gislev Rejser har gennem 14 sæsoner med stor succes bragt gæster til oplevelser på De Vestindiske Øer - de gamle danske øer i Caribien, som vi besad fra 1666 til 1917. Danmark solgte øerne til amerikanerne, men vi solgte ikke sjælen. Selv i dag findes mange spor efter dansker tiden. Danske gadenavne og monumenter og efternavne som Hansen og Pedersen støder man jævnligt på blandt befolkningen. På denne rejse til De Vestindiske Øer følger vi historiens vingesus i Peter von Scholtens fodspor - guvernøren, som regerede på øerne i knap 40 år og som fik opløst slaveriet i 1848.

Som lysende perler i det azurblå Caribiske hav ligger de smukke og farvestrålende Vestindiske øer. De byder på historie, kultur, skønhed og en gæstfri befolkning, og vejret er godt hele året rundt - med en vintertemperatur, der i gennemsnit ligger på 25 grader. Det er så afgjort en rejse i et tempo, alle kan være med til - med et væld af oplevelser og alligevel også tid til at nyde sol og strand.

Du kan vælge imellem 2 forskellige kombinationer af rejser til De Vestindiske Øer. Det er Vestindien Classic der er præsenteret på disse sider - en populær rejse igennem en årrække. Hotellerne er velvalgte - på St. Croix har du mulighed for at vælge imellem by- og strandhotel i Christianstad og på St. Thomas bor du direkte på stranden med havudsigt fra dit værelse. 

Gislev Rejsers erfarne rejseledere har haft tæt ved 100 grupper med på denne kvalitetsrejse til De Vestindiske Øer. Rejsen byder på store oplevelser startende med 2 overnatninger i New York, "The Big Apple". På få dage får du et godt indtryk af den verdensberømte metropol med den storslåede skyline og de kendte monumenter. Glæd dig til rejsens store højdepunkter. De Vestindiske Øer oser af minder fra en svunden tid, og de enestående naturoplevelser kan tage pusten fra enhver. Hjemrejsen slutter med en enkelt overnatning i Miami, hvor vi også her viser dig den spændende storby.

Med Gislev Rejser har du garanti for tryghed og indtryksgivende oplevelser fra start til slut.

Så meget har Gislev Rejser inkluderet: 15 dages flyrejse til De Vestindiske Øer, indkvartering i dobbeltværelse, værelse med havudsigt på St. Thomas, 13 x morgenmad, 7 x aftensmad (dag 1, 2, 3, 5, 8, 12 & 13), interessant udflugtsprogram til lands, til vands og i luften, stor byrundtur i New York og Miami, dansk rejseleder, flybilletter, skatter og afgifter, gebyr til ESTA (forhåndsgodkendelse til USA), gebyr til Rejsegarantifonden.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 6.200. Afbestillingsforsikring kr. 1.405. Udflugt til St. John kr. 675.
Rabat: 3. person i 3-sengsværelse kr. 2.500. Barn u/18 år kr. 6.500.

 

Se video fra rejser til De Vestindiske Øer:

 

Se også
Se Vestindiske Øer og New York med Florida

Pris fra 27.998,-

15 dage
Ophold ifølge program.
fly

Med i rundrejsen er bl.a.

  • 13 x morgenmad
  • 7 x aftensmad
  • Udflugter i New York
Bestil rejse

Om rejsen

Du oplever hele 3 Vestindiske Øer


St. Thomas – øen, der hvert år gæstes af tusinder af krydstogtsgæster. Den næststørste ø med hovedbyen Charlotte Amalie, der med den smukke naturhavn er et af Caribiens største handels- og turistcentre med besøg af tusinder af besøgende.

St. Croix – øen, der oser af historiske minder fra en svunden tid. Øen er dobbelt så stor som St. Thomas, og det er også her du finder flest historiske minder fra danskertiden. Der var mange sukkerplantager på St. Croix og mere end halvdelen af den nuværende befolkning er efterkommere af tidligere slaver. Hovedbyen Christiansted er charmerende og meget dansk. Her finder du også den verdensberømte rom St. Croix Cruzan.

St. John – øen er fyldt med enestående naturoplevelser. Den mindste af øerne og samtidig de riges ø, hvor Rockefeller byggede et hotel og opkøbte en stor del af øen. Her findes også den verdensberømte strand Trunk Bay, som er mange kendtes foretrukne strand bl.a. tidligere præsident Clinton.Vi kan godt love dig, at du har rigtig meget at glæde dig til på netop denne rejse, hvor vi har valgt nogle af øernes mest velbeliggende hoteller med udsigt til det smukke caribiske øhav.

New York. Udrejsen har vi krydret med 2 nætters ophold i New York. Du får et godt kendskab til „The Big Apple” på den store byrundtur ses bl.a. Manhattan, Harlem og Empire State Building.
Miami. På hjemrejsen gøres stop i Miami med 1 nats ophold. Stor byrundtur er inkluderet til bl.a. Little Havana og Art Deco distriktet.

ALLE kan deltage og det er Gislev mangeårige erfaring med De Vestindiske Øer, der giver tryghed og garanti for de rigtig dybe og indtryksgivende oplevelser på denne rejse. Informationsniveauet er højt og vi kan garantere at tingene fungerer under udflugter og hotelskift.

Billeder

Dag for dag

1. dag. Afrejse fra København. Rejselederen møder du i lufthavnen.
Med British Airways via London til New York. Ankomst og transfer direkte til hotellet nær lufthavnen for indkvartering og middag. 

2. dag. Manhattan, Empire State Building, Wall Street, ”Ground Zero” – middag ved Times Square.
Tidlig morgenmad og heldags byrundtur i New York. Vi ser 5.th Avenue, Rockefeller Plaza, FN-bygningen, Empire State Building, kvarteret Harlem især kendt for jazz og gospel og ikke mindst Central Park. Eftermiddagen tilbringes i bydelen Lower Manhattan. Her findes bl.a. The Wall Street Bull, finansdistriktet ved Wall Street, Børsen – New York Stock Exchange. Vi ser også “Ground Zero”, hvor World Trade Center stod. Dagen afsluttes med middag ved Times Square. Byrundtur i New York og middag ved Times Square er inkluderet i rejsens pris. 

3. dag. Afrejse fra New York til St. Croix.
Til lufthavnen og med American Airlines fra New York via Miami til St. Croix. Fra lufthavnen transfer til King's Alley Hotel, som ligger direkte ud til Christiansteds Waterfront, i gå-afstand til de historiske seværdigheder og det smukke gule fort Christiansværn. Her bor du 5 nætter lige i byens hjerte tæt på de lokale omgivet af forretninger, caféer og restauranter.  Middag på nærliggende  restaurant er inkluderet. 

4. dag. Byrundtur i Christiansted.
Om formiddagen er der byrundtur i Christiansted. Byen blev grundlagt i 1773 og er opkaldt efter Kong Christian VI af Danmark. Her bor ca. 3000 indbyggere og i dag findes stadig velbevarede bygninger fra en svunden tid. Christiansted’s vartegn er det gule fort Christiansværn, som er det bedst bevarede danske fort på De Vestindiske Øer. Det blev oprindeligt bygget som forsvar mod pirater med bl.a. kanoner, som dog aldrig er blevet brugt i krig. Fortet blev brugt af den danske hær men tjente senere som fængsel. Derudover finder man her ”Toldboden” og ”Vejerhuset”, som sørgede for at opkræve skatter til den danske stat. Vi ser også ”Government House” med den smukke balsal, hvor bl.a. Von Scholten holdt sine fester. Middag for egen regning.

5. dag. Buck Island – kendt for sit smukke koralrev.
Efter morgenmaden har du mulighed for at følge med rejselederen på en spændende sejltur til Buck Island. Turen varer ca. 4 timer, og der er instruktion i snorkling og alt udstyr (finner, maske, snorkel kan lånes på båden). At snorkle er en helt fantastisk fornemmelse. Man svømmer rundt og oplever det farverige undervandsrige med masser af koraller og farverige fisk. Hvis ikke man vil forsøge sig som Jacques Cousteau er sejlturen langs kysten en oplevelse i sig selv. Efter snorkelturen lægger vi til ved øen, og der vil være mulighed for at bade inden den flotte sejltur tilbage. Turen koster $70. Om aftenen inviteres til Caribisk aften med buffet på nærliggende hotel med underholdning, steelpan og "mocko jumbies" m.m. Buffet med underholdning er inkluderet. 

6. dag. Ø-rundtur på St. Croix i safaribus.
En utrolig spændende udflugt venter forude med både havevandring, besøg i Botanisk Have og besøg på øernes eneste rom-fabrik, Cruzan Rum Factory og friluftsmuseet Whim inder der holdes frokost ved Frederiksted (frokost for egen regning). Besøg på det berømte Fort Frederik. Dages sidste besøg er på ”Little La Grange” – et museum, som er familien Lawaetz’s barndomshjem. Carl og Marie Lawaetx's havde 3 sønner - Fritz, Erik og Kaj, som desværre alle nu er døde. Erik's søn Roy Lawaetz er derfor nu den sidste dansktalende Lawaetz på St. Croix. Han er i dag en anerkendt kunstner, der er inspireret af Taino indianerne som Columbus mødte da han gik i land ved Columbus Bay. På hjemturen gøres der fotostop ved netop dette sted. Hjemkomst om eftermiddagen. Der skal påregnes ca. $28 pr. person til udgift for entréer. Middag for egen regning. 

7. dag. Fri til egne oplevelser.
Dagen er helt til fri disposition. Snak evt. med vores rejseleder, som gerne er behjælpelig med udflugtsmuligheder. Middag for egen regning.

8. dag. Farvel til St. Croix – Goddag til St. Thomas.
Med vandflyver i 25 minutter til St. Croix. At se de smukke øer fra lufthavn er en betagende oplevelse. Vi lander midt i Charlotte Amalie, hvorfra der køres en kort transfer i åben safaribus til Best Western Emerald Beach. Et dejligt hotel beliggende direkte på stranden i Lindberg Bay. Her bor vi i 5 nætter – Alle værelser med fuld havudsigt! Dagen kan bruges til afslapning på stranden – måske frister det azurblå vand til en dukkert i bølgerne. Middag på restaurant i Charlotte Amalie er inkluderet.  

9. dag. Byrundtur i Charlotte Amalie.
Efter morgenmaden afgår safaribussen til Charlotte Amalie med hyggelig byrundtur til fods. Vi ser bl.a. det gamle slavemarked, den jødiske synagoge, regeringsbygningen, den Lutheranske Kirke og byens vartetegn, Christiansfortet. Et historisk minde om 16-1700- tallets kampe for koloniens forsvar. Byrundturen er programsat til at vare et par timer. Derefter kører bussen tilbage til Best Western Emerald Beach. Der er naturligvis mulighed for at blive i Charlotte Amalie, da eftermiddagen er til fri disposition. Gislevs rejseleder vil, såfremt der i gruppen er stemning for det, arrangere middag i Charlotte Amalie på restaurant ”Room with a view”, kendt for sit gode køkken og den fantastiske udsigt.


10. dag. Tag med Gislevs rejseleder i kirke.
Umiddelbart er det måske ikke lige kirken man tænker på, når man har ferie. Men et besøg i kirken på St. Thomas er både festligt og fornøjeligt med gospel mv. Vores gæster har altid været meget begejstret for netop denne oplevelse. Er der stemning for det, arrangerer Gislevs rejseleder gerne denne lille udflugt for de morgenfriske. Middag for egen regning. 

11. dag. Ø-tur på St. Thomas i åben safaribus.
Halvdagstur på St. Thomas. Denne udflugt kører om formiddagen til forskellige steder på øen, bl.a. til Drakes Seat, hvor man har en fantastisk udsigt over Magens Bay. Ligeledes besøg i Botanisk Have, St. Peter Great House, hvor Gislev byder på den lokale specialitet Banana Daiquerie mens vi nyder den smukke udsigt. På vej tilbage til hotellet besøges øens danske kirkegård, hvor gravsten vidner om den danske periode på øerne. Hjemkomst ved middagstid. Eftermiddagen er til fri disposition. Du kan evt. nyde hotellets dejlige strand eller tilbringe eftermiddagen i Charlotte Amalie og følge krydstogtskibene i bugten og livet i gaderne. Middag for egen regning.

12. dag. St. John – den mindste af øerne.
Heldagstur til St. John, den tredje og mindst befolkede af de Vestindiske Øer. Blot 20 minutter sejlads fra Red Hook på St. Thomas til Cruz Bay på St. John. Overalt har vi en smuk udsigt til vand og skønne øer, når vi med safaribus kører igennem den smukke tropiske natur. På den gamle sukkerplantage Annaberg, ses resterne af den gamle sukkerfabrik og romdestilleri. Badepause ved Trunk Bay, én af verdens mest fotograferede strande, før vi atter vender tilbage til St. Thomas. En let frokost er inkluderet i dagens program. Heldagsudflugt pr. person kr. 675 (bestilles samtidig med rejsen). Middag i hotellets restaurant er inkluderet.  

13. dag. Fra St. Thomas til Miami. 
Fra St. Thomas med fly til Miami. Indkvartering på hotel tæt på lufthavnen. Middag på hotellet er inkluderet.

14. dag. Heldagsudflugt i Miami - Afrejse.
Den sidste dag byder vi på en udflugt til Miami med Little Havana & Art deco distriktet. Sidst på dagen til Miami lufthavn. Hjemrejse fra Miami via London til Europa.

15. dag. Ankomst til London.
Der skiftes fly til København.

Hotel

Best Western Emerald Beach Resort / St. Thomas

Dejligt hotel med en perfekt og rolig beliggenhed ved den dejlige strand i Lindbergh Bay ca. 5 min. kørsel fra Charlotte Amalie. Hotelværelserne er fordelt i 4 forskellige 2-etagers bygninger. Værelserne er pæne og har terrasse eller balkon med flot udsigt over vandet og bugten. Dejligt poolområde med grønne planter og små vandfald. På værelserne findes airconditon, loftvifte, kabel-TV, køleskab, kaffemaskine, hårtørrer og safe. Desuden forefindes restaurant, bar, fitness rum, souvenir butik.
Se hotellets hjemmeside: www.emeraldbeach.com
 

King's Alley Hotel / St. Croix

På St. Croix bor du på King's Alley Hotel, som ligger direkte ved havnekanten i Christiansted. Hotellet er nyrenoveret og ligger i hjertet af det historiske distrikt i gåafstand til alle de charmerende attraktioner. Dobbeltværelse med bad/toilet, TV, hårtørrer, lille køleskab, kaffefaciliteter, fransk altan. Morgenmaden indtages på en af byens nærliggende restauranter. Ønsker man strand kan man tage en lille færge (2 min. sejlads) fra området til den lille ø overfor havneområdet. Hotellet er et mellemklassehotel. Bemærk at støj må påregnes grundet den centrale beliggenhed.

Hotel on the Cay / St. Croix

Hotel on the Cay er et 3-stjernet hotel beliggende på en lille frodig ø og har en lang historie, der går tilbage til det 17. århundrede, hvor piraterne lagde deres skibe for anker. Her solbader og svømmer gæsterne i dag. Hotellet er en kombination af hotel og timeshare og ligger på øen Protestant Cay - blot 2 minutters sejlads fra Christiansted. De historiske bygninger tilbyder i alt 53 værelser, hvoraf ca. halvdelen fungerer som hotel. Dobbeltværelser med bad/toilet, lille balkon og udsigt over vandet og Christiansted. Desuden køkkenfaciliteter med lille køleskab, toaster, mikroovn og kaffefaciliteter og fan, TV og mulighed for deponering i receptionen. Færgen går hele tiden mellem øen og Christiansted i tidsrummekt kl. 08.00 til 00.00. Ønskes transport udenfor dette tidsrum aftales det med receptionen. Morgenmaden indtages på den lille strandrestaurant Harbormaster. Liggestole, strandhåndklæder, parasoller kan lejes direkte på stranden mod betaling.

 

Se videoklip om Virgin Islands med reggae sangeren Pressure:

Gode råd

Bagage

Det er tilladt at checke 1 stk. bagage (mål 90cm x 75 cm x 43 cm) ind som vejer max 23 kg samt medbringe 1 stk håndbagage (mål 56cm x 45cm x 25cm) der max må veje 10 kg, når du flyver med British Airways og American Airlines. For ekstra bagage opkræves på British Airways $60,- pr. person. Vi beder dig være opmærksomme på, at man på Seabourne Airlines mellem St. Thomas og St. Croix max må medtage i alt 20 kg bagage per person. Medbringes over 20 kg opkræves ca. $ 1,25 pr. ekstra ½ kg. Det er også tilladt at medbringe mindre! Når dette skrives, så er det for at gøre opmærksom på, at det er det lette sommertøj der skal med. Dog skal der medbringes lunt tøj til opholdet i New York! Ellers blot en trøje til de aftener, hvor du er på restaurant kan være praktisk, idet der bruges aircondition. Det er unødvendigt med jakke og slips. Klimaet på øerne er tropisk og temperaturen ligger omkring de 27 – 30° om dagen og lidt køligere om natten. Vi gør opmærksom på, at kufferten ikke må være aflåst. Sikkerhedskontrollen i lufthavnene skal have adgang til bagagen. Såfremt der ikke er det, har sikkerhedsfolkene ret til at bryde din kuffert op, og de har ikke erstatningspligt! Der findes dog nogle helt specielle kuffertlåse, som bærer mærket ”Travel Century”. Disse låse er specielle således at de kan åbnes af sikkerhedsmyndighederne med en universalnøgle. Du bør i øvrigt lægge en seddel i kufferten med rejseplan, hotellernes navn & adresse samt din private adresse i Danmark.

Cruzan Time

Når man rejser til De Vestindiske Øer skal man være indstillet på at befolkningen har et meget afslappet forhold til effektivitet og tid. Alt på øerne kører efter ”Cruzan time” og det betyder at man roligt kan lægge sit ur væk for det man ikke når i dag, det når vi nok i morgen – eller slet ikke! Ting tager tid på øerne.

Drikkepenge

Normalt er drikkepenge ikke inkluderet i priserne. Som regel giver man 15 % hvis man har fået en god betjening. Det er god tone at efterlade et par dollar ved morgenbordet.
Drikkepenge på stort set alle tjenesteydelser er normalt 10-18 %, men vær opmærksom på, om det allerede er sat på regningen. Nogle steder sættes det på ”så man ikke glemmer det”. Det forventes at man giver ca. $ 2 pr. person pr. dag til chaufføren. Desuden er det normalt at give et par dollar til stuepigen på hotellet (pr. dag), lokal guide og piccolo eller bagagebærer.

Drikkevand

Man skal ikke drikke vandet fra hanerne, men man kan sagtens børste tænderne i det, men det kan smage af klor. Kildevand kan købes i flasker og dunke i dagligvarebutikkerne og på hotellerne. Køb en flaske mineralvand og hav denne på værelset til at drikke af. Du befinder dig nu i et tropisk område og det er derfor MEGET vigtigt, at man får drukket nok vand i løbet af dagen. Helst 2-3 liter. Selv om man ikke føler sig specielt varm, p.g.a. den svalende vind fra havet, eller tørstig, så er vigtig at drikke meget for at undgå hedeslag. Påbegyndelsen af et hedeslag kan mærkes ved svimmelhed, kvalme og en hektisk rød farve i hovedet.

Elektricitet

110v-120v. Der bruges adapter eller medbring batteridrevne elartikler. Stikkontakterne er udelukkende til amerikanske stik. Derfor bør man medbringe et multistik der passer til vore stik. Multistikket kan købes hos en isenkræmmer og koster ca. kr. 100. Husk, at hvis der ikke er omskifter på barbermaskine, hårtørrer o.l. så ”arbejder” de kun på halv drift. Begge hoteller har køleskab og hårtørrer på værelserne.

Flyveturen

I Gislev Rejsers katalog fremgår det at der er gratis forplejning om bord på flyene. Det skal dog her bemærkes at det kun gælder på de lange strækninger mellem London og New York samt fra Miami til London. På strækningen fra New York til Saint Thomas kan mad og drikke købes.

Fotografering

Det kan anbefales at medbringe rigelig med film hjemmefra eller ekstra memory card til dit kamera. Lyset er meget skarpt, så det er klogt at købe film der passer til den skarpe sol. På grund af de forstærkede sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnene, er der nu mange der bruger ekstra stærke røntgenmaskiner for at gennemlyse bagagen, og det kan ueksponeret film tage skade af. Vi vil anbefale at samle de ueksponerede film i en lille plasticpose og medbringe dem i håndbagagen. Man kan så nemt tage posen ud og lægge den sammen med det man har i lommerne, hus nøgler etc., og dermed undgå at filmen bliver gennemlyst.
Husk derfor – Ingen film i kufferten.

Helligdage

Januar 01: New Years Day
Januar 06: Three Kings Day
Januar 15: Martin Luther King’s Birthday
Februar*: Lincoln’s Birthday
Marts 31: Transfer Day
Marts/April*: Holy Thursday/Good Friday/ Easter Monday
Maj *: Memorial Day
Juni *: Organic Act Day
Juli 03: Emanicipation Day
Juli 04: U.S. Independence Day
September *: Labor Day
Oktober *: Columbus Day
November 01: Liberty Day
November 11: Veterans Day
November *: U.S. Thanksgiving Day
December 25: Christimas Day
December 26: Second Christimas Day

*Helligdage uden nogen fastlagt dato holdes ofte på mandage for at få en forlænget weekend!


Hotelstandard

Hotellerne har ikke samme standard på De Vestindiske øer som i Europa. De forskellige bygninger er ofte meget farverige og kan fremstå som ”slidt”. De lokale arbejder også i et noget andet tempo end vi danskere er vant til men det skal dertil siges, at service og imødekommenhed er af høj klasse på de tidligere danske øer.

Håndbagage

På grund af de strenge sikkerhedsforanstaltninger i lufthavnene er der nu en række ting der ikke må medtages i håndbagagen. Det er ting, der kan forveksles med et våben, f.eks. lommeknive, sakse, neglefil, skrue eller proptrækker, strikkepinde eller lignende. Det er nu påkrævet at væsker såsom tandpasta, shampoo, juice mv. max må være i 100 ml beholdere, og at de pakkes i en klar plastpose max 1 liter med lynlås, som man selv medbringer. Hvis sikkerhedspersonalet finder en genstand, der ikke må medtages, vil man blive bedt om at efterlade den.
Bemærk at det er strengt forbudt at medbringe frugt, pålæg eller lignende – f.eks. dåsemad
Disse ting bliver ikke fremsendt eller returneret.
Det er en god idé, hvis man får daglig medicin, at denne medbringes i håndbagagen. Vi skal skifte fly på udrejsen – og at mangle en kuffert ved ankomst er ikke behageligt, men desværre sker det ind i mellem, at en kuffert bliver forsinket. Derfor bør man have den nødvendige medicin på sig. Det er også en god idé at medbringe en kopi af recepten for den medicin man benytter.

Internet

På hotellerne forefindes Internet.

Klima

Øernes klima er subtropisk behageligt med dagtemperaturer på mellem 25-29°C det meste af året. Østlige passatvinde og relativ lav luftfugtighed. Brug solcreme med højt faktortal. Brug evt. hat eller kasket. Fra september til november er der regntid – men få regnvejrsdage om året.

Konsulatet

Vi tror selvfølgelig ikke på, at nogen skal hjem på konsulatets regning – men for en god ordens skyld er her adressen til det danske konsulat:

Generalkonsul Søren Blak
Royal Danish Consulate
c/o Scandinavian Center
Havensight Mall, Building III
Charlotte Amalie, St. Thomas, USVI 00804.
Tel. 00 1(fra Danmark) ellers: 340 776 0656
Fax: 001 340774 6642
Ekspeditionstid: 09:00-17:00

Links
Se evt. hjemmeside www.gotostcroix.com, www.gotostthomas.com eller www.gotostjohn.com


Læger

Der findes dygtige læger og tandlæger. Det gule sygesikringskort gælder ikke på øerne. Medbring receptpligtig medicin hjemmefra.

Mad & Drikke

Maden er inspireret fra de omkringliggende caribiske øer og der indgår ofte fisk og skaldyr i retterne. Selvfølgelig vil der også være mulighed for mad af mere international karakter.

Pas

Venligst vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato. Dette gælder også børn og spædbørn der også skal være i besiddelse af eget pas.

Navn som det fremgår af pas (husk pas skal være gyldigt 6 mdr. efter hjemrejse)
Fødselsdato som det fremgår af pas.
Køn som det fremgår af pas.

Herudover skal der oplyses et ”redress” nummer. Dette er den adresse du opholder dig på i USA (hotel den 1. nat) Denne information er allerede Gislev i hænde, men af hensyn til ovenstående bedes du venligst sørge for at indsende en kopi af dit pas hurtigst muligt. Denne paskopi vil blive brugt til at videregive ovenstående oplysninger til de amerikanske myndigheder – og til brug ved udfyldelse af Deres ESTA formular. Vi beder dig venligst indsende paskopien hurtigst muligt – husk at påføre hvor du skal rejse hen, afrejsedato, samt rejsebevisnummer. Din paskopi vil blive makuleret efter hjemkomst.

Såfremt man ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil man ikke være i stand til at få udstedt et boardingpas og vil derfor ikke kunne gennemføre rejsen.

Selvom Gislev Rejser udfylder dit ESTA formular og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for at du ikke kan gennemføre rejsen på grund af fejlagtige informationer.

Husk kopi af pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen – og at medbringe kopi af pas på turen.


Rejseapotek

En maveinfektion kan forekomme overalt i verden. Men risikoen er større, når man er udsat for vekselvarme ved badning, solbadning og iskolde drikke. Bakteriefloraen er anderledes og uvant for vore maver – så det vil være en god idé at forebygge med f.eks. Paraghurt – og skulle det gå helt galt – så vil det være rart at have et stopmiddel som Imodium med.
Er man så uheldig at bliver solskoldet – noget som er nemt at forebygge – så er Aloe Vera det bedste at smøre sig med. Aloe Vera kan købes som gele, men er også tilsat i mange fugtigheds- og aftersun cremer. Ligeledes kan det være fordelagtigt at medbringe myggebalsam, da disse forekommer i større og mindre grad afhængig af årstiden.

Rejseforsikringer

Man bør undersøge med sit forsikringsselskab, hvad man skal gøre hvis man er så uheldig at blive bestjålet. F.eks. udbetaler nogle forsikringsselskaber ikke erstatning, hvis man ikke højlydt har råbt ”røveri” i gerningsøjeblikket. Vær opmærksom på at det ”gule sygesikringsbevis” ingen værdi har udenfor Europa, så det er meget vigtigt, at man har tegnet en rejseforsikring som dækker både sygdom og tyveri.
Kontakt venligst Gislev Rejser på telefon 62 29 12 10 for priser og nærmere oplysninger.

Religion

Den katolske kirke er dominerende men der findes stadig spor fra kolonitiden med herrnhuter-kirker, lutherske, hollandsk reformerte og anglikanske kirker udgør også en del af trossamfundene.

Shopping

I Charlotte Amalie findes over 400 butikker omkring Main Street. Der kan med fordel købes ædelstene, ure, porcelæn, krystal og lædervarer. Desuden også f.eks. parfume, designer tøj, spiritus og kameraer. Dollar-kursen ligger på ca. 5,9 kroner for en dollar. De Vestindiske øer er ikke et decideret billigt sted at besøge. Som en rettesnor skal man regne med, at en middag koster ca. $15-30, en øl ca. $4 og mineral vand ca. $1-2. Selv om St. Thomas er et frihandelsområde, skal man se sig godt for. Er der noget specielt man gerne vil have med hjem – så check lige prisen herhjemme inden afrejse.

Sikkerhed

Kriminalitet, med turister involveret, er ikke særlig udbredt på De vestindiske øer. Men selvfølgelig skal man være påpasselig og ikke friste svage sjæle. Almindelig forsigtighed med penge, kameraer o.l. er en selvfølge. Efter mørkets frembrud bør man holde sig til de befærdede hovedstrøg. Befolkningen er særdeles venlig og fredelig, men der kommer jo så mange andre turister.

Sol og Badning

Solen er stærk så tæt på ækvator. Derfor anbefales det kraftigt, at man medbringer OG BRUGER solcreme med en høj faktor. Det vil være ærgerligt, hvis man skulle tilbringe de næste dage udstrakt på hotel sengen med smerter. Det er vigtigt at man passer på i solen, på land, såvel som i vand. Brug også en solhat eller kasket hver dag.

Lad være med at gå længere ud i havet end der kan bundes. Det sker ikke så tit, men der kan forekomme undervandsstrømninger, som kan føre én et stykke ud fra stranden. Skulle det værste ske og man kommer i denne situation, så svøm ikke direkte ind mod stranden. Det er spild af kræfter og fuldstændig umuligt. Bevar roen og svøm til højre eller venstre. Når man mærker, at man er kommet ud af strømningen, kan man roligt svømme ind til stranden igen.

Sprog

Der tales engelsk overalt på De Dansk Vestindiske Øer.

Taxi

De officielle taxa’er kører efter helt faste takster. De skal fremgå af opslag i taxaen. De faste takster gælder for 1 eller 2 personer!

Telefon

Ved opringning fra Danmark drejes 001 340 + syvcifret nummer.
Ved opringning til Danmark drejes 011 45 + ottecifret nummer.
Mobiltelefoner kan anvendes – Afhængigt af udbyderen!
Da opkald fra hotellerne kan være dyre, kan det betale sig at ringe fra en telefonboks. På postkontoret og i telebutikker kan man købe telekort man kan bruge i udlandet for at ringe hjem. Tit er det billigere at købe de lokale taletidskort og bruge dem i stedet for mønter.

Tidsforskel

Er det sommertid i Danmark er tidsforskellen 6 timer. Udenfor sommertiden er den blot 5 timer.

Trafik og Færdsel

Der er venstrekørsel på øerne, men hvad der adskiller sig fra f.eks. England, er at rattet sidder i venstre side som herhjemme. Vær meget opmærksom når veje krydses.

Vaccinationer

Der er ingen påkrævet vaccinationer. Kontakt evt. venligst egen læge.

Valuta

Møntfoden i Dansk Vestinden er amerikanske dollars. Der findes adskillige banker og alle kreditkort og rejsechecks kan normalt anvendes eller veksles. Bankernes åbningstid er normalt: mandag-torsdag fra kl. 09.00-14.30 samt fredag fra kl. 09.00-14.00 samt kl. 15.30-17.00.

Visum

Der kræves ikke visum ved ophold under 90 dages varighed. 12. januar 2009 trådte nye regler i kraft og indrejseformularen er nu elektronisk og man skal godkendes, før man for lov at gå ombord på et fly til USA. Gislev Rejser udfylder den elektroniske formular. Det er derfor vigtigt, at du sender en kopi af dit pas, så snart du har bestilt rejsen.

Historisk og Kulturel Forening

I foråret 2011 blev Historisk og Kulturel Forening stiftet med det formål for øje at udbrede kendskabet til Dansk Vestindien. I den forbindelse er der ligeså etableret en netbutik, hvorfra der sælges forskellige varer, der relaterer sig til de gamle danske øer i Caribien. Her kan man købe spillefilmen Peter von Scholten på DVD og video. Tegninger af Mads Stage med motiver fra Dansk Vestindien, detaljeret kort over øerne samt videoen ”Med Erik Kjersgaard i Dansk Vestindien”. Flere informationer og priser fås på www.dansk-vestindien.dk.

Nyt læsestof

Den 1. november 2011 udkom romanen ”Den Vestindiske Arv”, som er en dokumentarisk fortælling fra Dansk Vestindien i 1830’erne. Romanen er skrevet af Ebbe Larsen, der har fortid som kortfilmsinstruktør og TV-direktør for TV2/Fyn. Ebbe Larsen er kendt for sine historiske filmfortællinger fra Danmark, deriblandt bestselleren ”Dengang i Danmark 1645-1970”.

Flyv fra

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse:
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup


Mødetid

Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af brev der fremsendes sammen med flybilletter ca. 14 dage før afrejse.


Gislev Rejsers mødested

I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

 

 







Flybilletter

Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 8 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten. Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
04-11-2016Fly fra København LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel on the Cay/Emerald Bech127.998,-BestilMere information
04-11-2016Fly fra København LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel Kings Alley/Emerald Beach528.498,-BestilMere information