De Vestindiske Øer og New York 2017 14 dage

OPLEV MANHATTEN SAMT DE GAMLE DANSKE BESIDDELSER ST. THOMAS, ST. CROIX & ST. JOHN

De Vestindiske øer og New York med Gislev Rejser Rundrejse med De Vestindiske øer og New York

Oplev De Vestindiske Øer & New York med Gislev

Gislev var blandt de første med rundrejser til De Vestindiske Øer - med dansk rejseleder fra start til slut. Vores spændende kombination med 2 nætter i New York samt ophold på både St. Thomas og St. Croix vækker stor begejstring hos vores gæster. Vores vidende rejseleder giver dig optimalt indblik i De Vestindiske Øers spændende danske historie.

Så meget har Gislev inkluderet: Flybilletter, ophold i dobbeltværelse, 2 nætter i New York på godt hotel ved Central Park, byrundtur i New York, 5 nætter på St. Thomas, byrundtur i Charlotte Amalie, St. Thomas ø-rundtur, 5 nætter på St. Croix, Byrundtur i Christianssted, St. Croix ø-rundtur, 11 x morgenmad, 4 x middag, rejseleder.

Tillæg: Enkeltværelse: On The Cay: kr. 6.200.  Kings Alley: kr. 6.700. Afbestillingsforsikring kr. 1.425. Udflugt til St. John kr. 750.

Pris fra 27.998,-

14 dage
Ophold ifølge program.

Med i rejsen er bl.a

  • Byrundtur i New York
  • Udflugter på St. Thomas 
  • Udflugter på St. Croix
Bestil rejse

Om rejsen

Flot rundrejse til De Vestindiske Øer og New York
Denne spændende rundrejse byder på en perfekt kombination af flotte oplevelser, interessant historie og afslapning i eksotiske omgivelser. Vi starter med 2 nætter på vores gode hotel i New York. Hotellet ligger midt på Manhattan – tæt på alle de store seværdigheder. New York er en fascinerende metropol, der kun kan overvælde og begejstre med gule taxier, himmelstræbende skyskrabere og historiske bygninger.

På den inkluderede byrundtur, oplever du alt det bedste i trygt selskab med Gislevs rejseleder. Fra New York flyver vi direkte til St. Thomas. Her bor vi i 5 nætter på hotel der ligger direkte ud til stranden og det azurblå hav. Her, langt væk fra den kolde danske vinter, kan vi starte vores oplevelser i Caribien, hvor vintertemperaturen sjældent er under de 25 grader. Glæd dig til at høre den interessante historie og besøge den danske kirkegård, opleve de gamle danske forter, de danske gadenavne og alt det andet der vidner om den gang øerne var under den danske krone. Vi flyver med vandflyver til St. Croix – en flot oplevelse at betragte de smukke øer der ligger som lysende perler i det caribiske hav. 

På St. Croix venter 5 nætter i Christianssted. Vi oplever bl.a. fortet hvor Von Scholten frigav slaverne. I Christianssted ligger også Toldboden og Vejerhuset, hvor der blev opkrævet skatter til den danske stat samt Goverment House med balsalen, hvor Von Scholten underholdt sine gæster. Spændende ø-rundtur med historier om sukkerbaroner og besøg på romfabrik. Der er også mulighed for at tage på snorkel tur til den lille ø Buck Island. Glæd dig til at opleve de smukke vestindiske øer, som Danmark besad fra 1666 til 1917. Vi solgte ganske vidst øerne til amerikanerne, men vi solgte ikke sjælen. Selv i dag findes mange spor efter danskertiden. Danske gadenavne og monumenter og efternavne som Hansen og Pedersen støder man jævnligt på blandt befolkningen.


Rundrejse til De Vestindiske Øer     

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Udrejse og ankomst til New York
Du møder Gislevs rejseleder i Billund lufthavn. Rejsende fra København møder Gislevs rejseleder – og resten af gruppen i Amsterdam. Flyskifte i Amsterdam før ankomst til New York samme dag. Transfer til vores hotel midt på Manhattan. Forplejning inkluderet denne dag: Forplejning i fly.

 


Dag 2: Byrundtur New York med 5th Avenue, Central Park, Empire State Building, Wall Street, Ground Zero
Glæd dig til at opleve mangfoldige Manhattan på den store inkluderede byrundtur. Du vil se gule taxier myldrer ned ad 5th Avenue forbi de eksklusive forretninger. Empire State Building og andre imponerende skyskrabere står i skarp kontrast til smuk, klassisk arkitektur og charmerende små byhuse bygget af sandsten. I det sydlige Manhattan spadserer vi i det historiske finansdistrikt. På Wall Street og foran Børsen haster fortravlede forretningsmænd afsted med telefonen mod øret. Alle lyde forstummer, når du betragter de Evige tårer der løber ned i de enorme bassiner i 911 Memorial Park – det tidligere Ground Zero. Vel tilbage på hotellet er der mulighed for at spadsere en tur i New Yorks åndehul Central Park. Parken kan også ses fra en hestevogn – en skøn oplevelse på alle årstider. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.


Dag 3: Fly fra New York til St. Thomas
Tidlig morgenfly (forbehold for ændringer) fra New York direkte til St. Thomas. Straks vi kommer ud af flyet mærker vi det behagelige klima byde os velkommen til Caribien. Den vigtigste by på St. Thomas er Charlotte Amalie, der med den smukke naturhavn, er et af Caribiens største handels- og turistcentre. Byen er et yndet turistmål for de hundredtusindvis af krydstogtgæster, der hvert år slentrer rundt i de hyggelige gader og shopper i de bugnende butikker. Vi indkvarteres for de næste 5 nætter på Hotel Emerald Beach, beliggende direkte til stranden. Forplejning inkluderet denne dag: Middag. Bemærk at morgenmaden denne dag er for egen regning i lufthavnen pga. den tidlige afgang fra hotellet. Der er ikke forplejning inkluderet på Delta, men der kan købes om bord.

 


Dag 4: Byrundtur i Charlotte Amalie
Efter morgenmaden kører vi til Charlotte Amalie, hvor rejselederen byder på en interessant gående byrundtur. Du ser de danske gadenavne og Gislevs rejseleder formidler den interessante danske historie på en levende måde. Vi ser bl.a. det gamle slavemarked, den jødiske synagoge, regeringsbygningen og den Lutheranske Kirke. Glæd dig også til at opleve byens vartegn Christiansfortet, et historisk minde om 16-1700 tallets kampe for koloniens forsvar. Selv om det ikke er muligt at komme ind i fortet, så er det interessant at opleve det udefra, og at se pladsen over for Legislature Building, hvor cemeronien fandt sted på transferdagen i 1917. Hvert år den 31. marts er der en ceremoni på stedet. Byrundturen er programsat til at vare nogle timer. Derefter kører vi tilbage til den indbydende strand og Hotel Emerald Beach. Eftermiddagen er til fri disposition. Der er også mulighed for at blive i Charlotte Amalie og selv sørge for transport tilbage til hotellet. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

 


Dag 5: Dagen fri til at slappe af og nyde de skønne omgivelser
St. Thomas er en spændende kombination af dansk kolonihistorie og smuk natur. Der skal dog også være tid til at nyde en af øens bedste strande, der ligger lige ved hotellet. Alle værelser har havudsigt – og ligger kun få skridt fra stranden, hvorfra der er en smuk udsigt over Lindberg Bay. Du vil nyde at slappe af i det lune krystalklare vand og spadsere i sandet på den kridhvide strand. Måske har du lyst til at vende tilbage til Charlotte Amalie og gøre lidt indkøb? Det er let at arrangere, byen ligger blot en kort køretur væk. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

 


Dag 6: Ø-rundtur St. Thomas
Halvdagstur på St. Thomas. Denne udflugt kører om formiddagen til forskellige steder på øen, bl.a. til øens danske kirkegård, hvor gravsten vidner om den danske periode på øerne.  Vi kører også til Drakes Seat, hvor vi har en fantastisk udsigt over Magens Bay. Ligeledes besøg i Botanisk Have, St. Peter Great House, hvor Gislev byder på den lokale specialitet Banana Daiquerie, mens vi nyder den smukke udsigt. Eftermiddagen er til fri disposition. Du kan evt. nyde hotellets dejlige strand eller tilbringe eftermiddagen i Charlotte Amalie og følge krydstogtskibene i bugten og livet i gaderne. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

 


Dag 7: Udflugt til St. John og Trunk Bay, en af verdens smukkeste strande
Heldagstur til St. John, der med sine 50 km² er den mindste og tyndest befolkede af de tre Vestindiske Øer. Det tager blot 20 minutter at sejle fra Red Hook på St. Thomas til Cruz Bay på St. John. Vi overvældes af det ene smukke panorama efter det andet, når vi kører igennem det tropiske landskab. På den gamle sukkerplantage Annaberg, ser vi resterne af den gamle sukkerfabrik og romdestilleri. St. Johns helt enestående natur, har fået mange velhavere til at fatte interesse for øen. Bl.a. Rockefeller, der har købt en stor del af øen og bygget et yderst luksuriøst hotel. Før vi atter vender tilbage til St. Thomas holder vi en badepause ved den verdensberømte strand Trunk Bay. Stranden er utrolig smuk og også et yndet sted at slappe af for de kendte. Udflugten inklusiv snorkeludstyr koster kr. 750 – bestilles sammen med rejsen. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad. (Let frokost på udflugt).

 


Dag 8: Farvel til St. Thomas – Goddag til St. Croix
Vi forlader Hotel Emerald Beach og kører den korte strækning til Charlotte Amalie.  Her venter en 25 minutters flyvning med små vandflyvere til St. Croix. At se de smukke øer fra luften er en betagende oplevelse. St. Croix er dobbelt så stor som St. Thomas, og det er også her du finder flest historiske minder fra tiden under dansk herredømme. Tidligere var der mange sukkerplantager på St. Croix. Mere end halvdelen af den nuværende befolkning er efterkommere af tidligere slaver. Hovedbyen Christiansted er charmerende og meget dansk. Her finder du også den verdensberømte rom St. Croix Cruzan. Fra lufthavnen kører vi til hyggelige Christianssted. Du kan vælge at bo på en lille ø 2 minutters sejlads fra Christiansted eller i gåafstand til den charmerende Waterfront, de historiske seværdigheder og det smukke gule fort Christiansværn. Her bor du 5 nætter lige i byens hjerte tæt på de lokale omgivet af forretninger, caféer og restauranter. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad + middag.

 

Dag 9: Byrundtur i Christiansted 
Om formiddagen er der byrundtur i Christiansted. Byen blev grundlagt i 1773 og er opkaldt efter Kong Christian VI af Danmark. Her bor ca. 3000 indbyggere og i dag findes stadig mange velbevarede bygninger fra en svunden tid. Christiansteds vartegn er det gule fort Christiansværn, som er det bedst bevarede danske fort på De Vestindiske Øer. Det blev oprindeligt bygget som forsvar mod pirater med bl.a. kanoner, som dog aldrig er blevet brugt i krig. Fortet blev brugt af den danske hær men tjente senere som fængsel. Derudover finder man her Toldboden og Vejerhuset, som opkrævede skatter til den danske stat. Vi kommer også forbi Government House med den smukke balsal, hvor bl.a. Von Scholten holdt sine fester. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

 


Dag 10: Dagen fri til egne oplevelser
Dagen er helt til fri disposition. Snak evt. med vores rejseleder, som gerne er behjælpelig med udflugtsmuligheder. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad.

 

Dag 11: Ø-rundtur St. Croix
Glæd dig til en spændende dag på St. Croix. Her venter mange alsidige oplevelser bl.a. den smukke botaniske have samt besøg på De Vestindiske Øers eneste rom-fabrik, Cruzan Rum Factory. Vi stopper også ved friluftsmuseet Whim, inden der er frokostpause i Frederiksted. Efterfølgende besøger vi det berømte Fort Frederik. Fortet er opkaldt efter kong Frederik 5. Ved fortet ligger Frihedspladsen, hvor Peter von Scholten den 3. juli 1848 erklærede at alle slaver på de Dansk-Vestindiske Øer var frie. Hør rejselederens spændende beretninger om sukkerplantager, slaver og ikke mindst Little La Grange, familien Lawaetz’s hjem. Carl og Marie Lawaetz's havde 3 sønner - Fritz, Erik og Kaj, som desværre alle nu er døde. Erik's søn Roy Lawaetz er derfor nu den sidste dansktalende Lawaetz på St. Croix. Han er i dag en anerkendt kunstner, der er inspireret af Taino indianerne, som Columbus´ søfolk mødte da de gik i land ved Columbus´ Landing i Salt River Bay. På hjemturen gøres der fotostop ved netop dette sted. Hjemkomst om eftermiddagen. Der skal påregnes ca. $35 pr. person til udgift for entréer. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad

 


Dag 12: Udflugt til Buck Island
Efter morgenmaden har du mulighed for, at følge med rejselederen på en spændende sejltur til Buck Island. Turen varer ca. 4 timer, og der er instruktion i snorkling og alt udstyr (finner, maske, snorkel kan lånes på båden). At snorkle er en helt fantastisk oplevelse. Man svømmer rundt og oplever den spændende verden i havet med koraller og farverige fisk. Selv hvis du ikke ønsker at prøve at snorkle, er sejlturen en oplevelse i sig selv. Efter snorkelturen lægger vi til ved øen, og der vil være mulighed for at bade inden den flotte sejltur tilbage. Turen koster ca. $70 og bestilles ved rejselederen. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og middag.

 


Dag 13: Hjemrejse fra St. Croix via Atlanta
Formiddagen er fri til at slappe af i Christianssted. Med mange skønne oplevelser i bagagen er tiden kommet til at sige farvel til De Vestindiske Øer. Vi flyver fra St. Croix til Atlanta. Der er ikke forplejning om bord. Flyskifte, før vi fortsætter vores hjemrejse mod Europa. Forplejning inkluderet denne dag: Morgenmad og forplejning på flyet fra Atlanata til Amsterdam.

 


Dag 14: Flyskifte i Amsterdam – hjemkomst til Billund
Efter natflyvning over Atlanten lander vi i Amsterdam over middag. Flyskifte og ankomst til Billund sidst på eftermiddagen efter mange spændende oplevelser.

Hotel

Hotel: Empire New York
EMPIRE HOTEL
44 W 63rd St.
New York, NY 10023
www.empirehotelnyc.com

Empire Hotel, godt 4-stjernet hotel med design inspireret af naturens farver i Central park i flot kombination med det stilrene og moderne Lincoln Centre. Hotel ligger på et roligt hjørne i det eftertragtede kvarter, Upper West Side. Her kan du trygt slentre til de mange seværdigheder i området. Lincoln Centre og Central Park ligger blot få minutters gang fra hotellet. Ligesom de mange butikker ved Columbus Circle er inden for en kort spadseretur. Få hundrede meter fra hotellet findes undergrundsbanens røde linje 1-2-3, der på bare et stop tager dig fra Columbus Circle til New Yorks hjerte Times Square.  Værelserne er alle med bad, toilet, sæbe, shampoo, balsam, bodylotion, føntørrer, værdiboks, mini bar, fladskærms-tv og telefon.

Der er gratis internet i hotellets lobby. Wi-fi på værelset koster USD 12.95 for 24 timer.


Hotel: Emerald Beach St. Thomas
EMERALD BEACH HOTEL
8070 Lindbergh Bay 
St.Thomas, USVI 00802
http://www.emeraldbeach.com

Dejligt hotel med en perfekt og rolig beliggenhed ved en af St. Thomas bedste strande i bugten Lindbergh Bay ca. 4 km fra Charlotte Amalie. Hotelværelserne er fordelt i 4 forskellige 2-etagers bygninger. Pæne og rummelige værelser, alle med terrasse eller balkon og flot udsigt over vandet og bugten. Dejligt poolområde med grønne planter og små vandfald. På værelserne findes aircondition, loftsvifte, fladskærmstv (kabel), køleskab, kaffemaskine, hårtørrer og værdiboks. På hotellet er der restaurant, bar, fitness rum, souvenir butik.


Hotel: Kings Alley St. Croix
KINGS ALLEY HOTEL
King Street Christianssted                                                                                                                        
St. Croix, USVI 00820
www: Hotellet har desværre ingen hjemmeside.

På St. Croix kan du vælge at bo på King's Alley Hotel, som ligger direkte ved havnekanten i Christiansted. Hotellet er nyligt renoveret og ligger i hjertet af det historiske distrikt i gåafstand til alle attraktioner. Dobbeltværelse med bad/toilet, TV, hårtørrer, lille køleskab, kaffefaciliteter, fransk altan. Morgenmaden indtages på en af byens nærliggende restauranter. Ønsker man strand kan man tage en lille færge (2 min. sejlads) fra området til den lille ø over for havneområdet. Hotellet er et mellemklassehotel. Bemærk at støj må påregnes grundet den centrale beliggenhed.

Eller:


Hotel: Hotel on The Cay. St. Croix
HOTEL ON THE CAY
Protestant Cay, Christianssted     
St. Croix, USVI 00822
http://www.hotelonthecay.com

Hotel on the Cay er beliggende på en lille frodig ø. Øen har en lang historie, der går tilbage til det 17. århundrede. Der hvor piraterne dengang lagde deres skibe for anker, solbader og svømmer gæsterne i dag. Hotellet er en kombination af hotel og timeshare og ligger på øen Protestant Cay - blot 2 minutters sejlads fra Christiansted. De historiske bygninger tilbyder i alt 53 værelser, hvoraf ca. halvdelen fungerer som hotel. Dobbeltværelser med bad/toilet, lille balkon og udsigt over vandet og Christiansted. Desuden køkkenfaciliteter med lille køleskab, toaster, mikroovn og kaffefaciliteter og loftsvifte, TV og mulighed for deponering i receptionen. Færgen sejler hele tiden mellem øen og Christiansted i tidsrummet kl. 08.00 til 00.00. Ønskes transport udenfor dette tidsrum aftales det med receptionen. Morgenmaden indtages på den lille strandrestaurant Harbormaster foran hotellet. Liggestole og strandhåndklæder er gratis at benytte for hotellets gæster.

Værd at vide

Afrejse
Ved afrejse fra Billund: venligst henvend dig til rejselederen før check-in. Ved afrejse fra København: Du møder Gislevs rejseleder i Amsterdam ved den gate hvorfra flyet til New York
afgår. Ved ankomst til New York beder vi dig venligst vente på rejselederen ved bagagebåndet. Når alle er samlet ved bagagebåndet i ankomsthallen, følger rejselederen gruppen til bussen.

Aircondition
Findes de fleste steder. Kan visse steder støje en smule.

Alkohol/Bar
Vi gør venligst opmærksom på, at ifølge lovgivningen har børn og unge under 21 år ikke adgang til barer. Den tilladte aldersgrænse for udskænkning af øl, vin og spiritus er 21 år.

Apotek
Skulle du få brug for et apotek spørg efter drugstore.

Bagage KLM/Delta
Der må medbringes en kuffert pr. person. Den må veje 23 kilo. Kuffertens samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/12 2016). Vi gør opmærksom på, at rejser du til USA må din kuffert ikke være aflåst. (Særligt godkendte lufthavnslåse dog undtaget). Det er en god ide at lægge en seddel i kufferten med en kopi af rejseplan, hotellernes navn & adresse samt privat adresse i Danmark. Der må medbringes et stk. håndbagage pr. person. Håndbagagen må max. veje 12 kilo og max. dimensioner er 55 x 35 x 25 cm. Håndbagagen må IKKE indeholde nogen former for skarpe eller spidse genstande, som f.eks. lommekniv, saks, pincet, strikkepinde, proptrækker eller lignende. Endvidere gør vi opmærksom på reglerne om væsker i håndbagagen. Du skal selv anskaffe godkendte 1 liters klare plastposer med tryklynlås til opbevaring af drikkevarer, tandpasta, shampoo, parfume m.v. Hver enhed må max. kunne indeholde 100 ml, og alle enheder skal placeres i den lukkede plastpose. Lufthavnen udleverer ikke gratis poser. (Sælges eksempelvis hos Matas og på apoteket).

Bagage Seabourne
Mellem St. Thomas og St. Croix flyver vi i små vandfly. Her er bagage restriktionerne som følger: Der må medbringes en kuffert pr. person. Den må veje 23 kilo. Kuffertens samlede mål må ikke overstige 158 cm, når længde, bredde og højde lægges sammen (pr. 1/12 2016). Håndbagagen må max. veje 12 kilo og max. dimensioner er 55 x 35 x 25 cm.

Bus
Almindelig lokal standard.

Børn
Børn der rejser med kun én forældre – eller med voksne der IKKE er barnets forældre. Venligst bemærk at, hvis et barn kun rejser med den ene forældre, eller hvis bedsteforældre rejser med deres børnebørn, uden at forældrene er med på rejsen, kræves der skriftligt samtykke fra forældrene (på engelsk).

Cruzan Time
Når man rejser til De Vestindiske Øer skal man være indstillet på at befolkningen har et meget afslappet forhold til effektivitet og tid. Alt på øerne kører efter Cruzan time og det betyder at man roligt kan lægge sit ur væk for det man ikke når i dag, det når vi nok i morgen – eller slet ikke. Ting tager tid på øerne.

Drikkepenge
Normalt er drikkepenge ikke inkluderet i priserne. Drikkepenge på stort set alle tjenesteydelser er normalt 15-18 %, men vær opmærksom på, om det allerede er sat på regningen. Det forventes at man giver ca. $ 3 pr. person pr. dag til chaufføren. Desuden er det normalt at give et par dollar til stuepigen på hotellet (pr. dag), lokal guide og piccolo eller bagagebærer.

Drikkevand
Drik ikke vandet fra vandhanen. Det kan dog sagtens bruges til at børste tænderne i, men det kan smage af klor. Kildevand kan købes i flasker og dunke i dagligvarebutikkerne og på hotellerne. Køb en flaske mineralvand og hav denne på værelset til at drikke af. Du befinder dig nu i et tropisk område og det er derfor MEGET vigtigt, at man får drukket nok vand i løbet af dagen. Helst 2-3 liter. Selv om man ikke føler sig specielt varm, pga. den svalende vind fra havet, eller tørstig, så er vigtig at drikke meget for at undgå hedeslag. Påbegyndelsen af et hedeslag kan mærkes ved svimmelhed, kvalme.

Elektricitet
Der er 110 volt og stikkontakter kræver stik med to flade ben, så det er nødvendigt med et rejsestik, der kan købes hos isenkræmmere og i større supermarkeder i Danmark.

Elevator
Der findes ikke elevator på alle hoteller.

Entréer
På denne rejse er entréer ikke inkluderet. Rejselederen vil opkræve entréer undervejs.

ESTA
Pr 12. januar 2009 indførtes det nye indrejseprogram ESTA, en elektronisk formular der skal udfyldes senest 72 timer før afrejse. Enhver der ikke er i besiddelse af en godkendt ESTA, vil blive nægtet ombordstigning på fly til USA.

Vigtig information om ESTA på en Gislev rejse i 2017
Ved bestilling, af en rejse til USA, med afrejse fra 2017, vil du have følgende to valgmuligheder:

ESTA Valgmulighed 1
Du udfylder selv din ESTA ved at klikke dig ind på følgende link: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/ Dette koster $14, som du skal betale med kreditkort. Kravet om ESTA gælder både for rejsende, der blot skal skifte fly i USA samt for rejsende der har USA som den endelige destination. Vi anbefaler at du laver din ESTA mindst 1 måned før afrejse. Det er alene dit ansvar at ESTA udfyldes korrekt og manglende ESTA eller usande oplysninger kan betyde at du ikke får lov at gå ombord på flyet til USA. Skulle du blive nægtet ombordstigning mister du din rejse og da Gislev Rejser ikke har ansvar for din ESTA vil du ikke kunne få refunderet hverken rejsen eller udgift til ESTA.

Vejledning til udfyldning af ESTA: Der findes desværre flere hjemmesider, der tilbyder ESTA-registrering mod et ekstra gebyr på USD 60,-. Hvis du vil undgå dette, skal du sikre dig, at du vælger ESTAs officielle hjemmeside https://esta.cbp. dhs.gov/esta/ Alle felter, der er markeret med en rød stjerne er obligatoriske og SKAL udfyldes på engelsk. Hvis bogstaverne Æ, Ø og/eller Å forekommer i de oplysninger, du skal opgive, så skal disse bogstaver staves hhv. AE, OE, og/eller AA. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at udfylde felter der ikke er markeret med stjerne. Når din ESTA er godkendt vil du få en forhåndsgodkendelse til indrejse og et nummer. Det er en god ide at printe dette nummer – eller skrive det ned og opbevare det sammen med dine øvrige rejsepapirer under hele din rejse. Uden dit ansøgningsnummer kan du risikere at blive afvist ved check-in i lufthavnen med tab af rejsen som følge.

Er I flere der rejser sammen skal ALLE rejsende (også børn) udfylde en ESTA Godkendelsen gælder i 2 år, eller til dit pas udløber, hvis dette sker inden for de 2 år. Bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller rejsende der har opholdt sig længere i USA end tilladt, kan nægtes indrejse. I så fald bør du kontakte den amerikanske ambassade i København. Hvis du har spørgsmål til udfyldelsen af ESTA, skal du kontakte den amerikanske ambassade på tlf. 33 41 71 00. Det er vigtigt at du er i god tid med at få lavet din ESTA – gerne ved bestilling af rejsen og senest 1 måned før afrejse. Skulle du ikke blive godkendt til indrejse i USA, beder vi dig venligst om straks at informere Gislev.

Gislev Rejser tager forbehold for eventuelle ændringer og gør endnu en gang opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at medbringe et gyldigt pas samt en godkendt ESTA.

ESTA Valgmulighed 2
Du betaler kr. 300 – og Gislev laver din ESTA for dig. Denne service skal bestilles sammen med rejsen. Det vigtigt at du indsender kopi af pas, samt udfyldt spørgeskema (kan rekvireres ved bestilling af rejsen) Såfremt du ikke ønsker at oplyse eller indgive ovenstående oplysninger – eller indgiver forkerte eller ufuldstændige oplysninger, vil Gislev ikke være i stand til at få lavet en korrekt ESTA og du vil derfor ikke kunne gennemføre din rejse. Selvom Gislev Rejser udfylder din ESTA og videresender disse informationer for dig, så er ansvaret for afgivelsen og rigtigheden af ovenstående oplysninger alene dit ansvar. Gislev Rejser kan ikke gøres ansvarlig for, at du ikke kan gennemføre din rejse på grund af fejlagtige informationer.

Gangbesværede
Bemærk at der er langt at spadsere i lufthavnene. Er dette et problem så gør opmærksom på det ved bestilling af rejsen, så der kan bestilles kørsel.

Gode råd til at gøre flyturen mere behagelig
Hav ikke tøj på, der kan hæmme blodcirkulationen, som for eksempel stramme strømper eller bukser. Bevæg ankelleddene. Stræk benene ud foran dig, vip tæerne op, så de peger skiftevis op og ned mod gulvet. Gentag. Hvis der ikke er plads til det, så pres din forfod i gulvet, så din hæl bliver løftet fra gulvet. Sæt herefter din hæl i gulvet og løft forfoden. Gentag flere gange og mindst én gang i timen. Gå regelmæssigt en tur i kabinegangen. Brug eventuelt en støttestrømpe under flyrejsen. Drik rigeligt med væske og undgå for meget alkohol. Sid ikke med korslagte ben og undgå, at sædekanten presser for hårdt mod lårenes underside.

Fotografering
Generelt er der ikke særlige regler. Er du i tvivl – så spørg rejselederen til råds. Hvis man fotograferer mennesker, er det høfligt at spørge først.

Helligdage
Januar 01: New Years Day
Januar 06: Three Kings Day Januar 15: Martin Luther King’s Birthday
Februar*: Lincoln’s Birthday
Marts 31: Transfer Day
Marts/April*: Holy Thursday/Good Friday/ Easter Monday
Maj *: Memorial Day
Juni *: Organic Act Day
Juli 03: Emanicipation Day
Juli 04: U.S. Independence Day
September *: Labor Day
Oktober *: Columbus Day
November 01: Liberty Day
November 11: Veterans Day
November *: U.S. Thanksgiving Day
December 25: Christimas Day
December 26: Second Christimas Day

*Helligdage uden nogen fastlagt dato holdes ofte på mandage for at få en forlænget weekend.

De vigtigste helligdage foruden jul og nytår er: Memorial Day (sidste søndag i maj) der markerer sommerens begyndelse og Labour Day (første mandag i september) der markerer sommerens
afslutning). Den 4. juli fejres Uafhængigheden, der er årets største fest.

Hotelstandard De Vestindiske Øer
Hotellerne har ikke helt samme standard på De Vestindiske øer som i resten af USA (og Europa). De forskellige bygninger er ofte meget farverige og kan fremstå som lettere slidte. De lokale arbejder også i et noget andet tempo end vi danskere er vant til men det skal dertil siges, at service og imødekommenhed er af høj klasse på de tidligere danske øer.

Hygiejne
Medbring evt. vådservietter eller desinfektionsgel som f.eks. Medicare der kan købes hos Matas. Håndhygiejne er vigtigt på en rejse hvor mange mennesker er samlet.

Hårtørrer
Der forefindes hårtørrer på værelserne.

Historisk og Kulturel Forening
I foråret 2011 blev Historisk og Kulturel Forening stiftet med det formål for øje at udbrede kendskabet til Dansk Vestindien. I den forbindelse er der ligeså etableret en netbutik, hvorfra der sælges forskellige varer, der relaterer sig til de gamle danske øer i Caribien. Her kan man købe spillefilmen Peter von Scholten på DVD og video. Tegninger af Mads Stage med motiver fra Dansk Vestindien, detaljeret kort over øerne samt videoen: Med Erik Kjersgaard i Dansk Vestindien. Flere informationer og priser fås på www.dansk-vestindien.dk.

Insekter
Almindeligvis er der ikke grund til at tage særlige forholdsregler. Skulle der undtagelsesvis være mange insekter, kan der let købes insektmidler lokalt.

Internet
Det er muligt at benytte computer på hotellerne evt. mod betaling.

Klima
I New York er det vinter. Vinteren er sammenlignelig med den danske med dagstemperaturer på -5 til 10 grader. Øernes klima er subtropisk behageligt med dagtemperaturer på mellem 25-29°C det meste af året. Østlige passatvinde og relativ lav luftfugtighed. Fra september til november er der regntid – men der er kun få regnvejrsdage om året.

Konsulat
For en god ordens skyld er her adressen til det danske konsulat:

Royal Danish Consulate
c/o Scandinavian Center
Havensight Mall, Building III
Charlotte Amalie, St. Thomas, USVI 00804.
Tel. 00 1(fra Danmark) ellers: 340 776 0656
Fax: 001 340774 6642
Ekspeditionstid: 09:00-17:00

Kreditkort
Der kan anvendes kreditkort i næsten alle forretninger, især Visa og Master Kort er udbredt. Der kan kun hæves det beløb, varen koster. Der kan ikke anvendes kreditkort til betaling af entreer og mindre køb. Mod gebyr er det muligt at hæve penge i bankernes kontantautomater. Der kan ikke veksles danske penge til dollar.

Links
www.gotostcroix.com
www.gotostthomas.com
www.gotostjohn.com

Litteratur
Den 1. november 2011 udkom romanen: Den Vestindiske Arv, som er en dokumentarisk fortælling fra Dansk Vestindien i 1830’erne. Romanen er skrevet af Ebbe Larsen, der har fortid som kortfilmsinstruktør og TV-direktør for TV2/Fyn. Ebbe Larsen er kendt for sine historiske filmfortællinger fra Danmark, deriblandt bestselleren: Dengang i Danmark 1645-1970. Læs også følgende 3 bøger af Thorkild Hansen: Slavernes skibe, Slavernes kyst samt Slavernes øer.

Læge/tandlæge
Skulle du få brug for læge hjælp eller en tandlæge, så kontakt Gislevs rejseleder. Det gule sygesikringskort gælder ikke på øerne. Husk rejseforsikring.

Medicin
Husk at medbringe medicin i håndbagagen og husk at al medicin skal være i original emballage. Medbring også gerne recept, hvis denne haves. Medicin pas er ikke nødvendig, men medbringer du medicin der indeholder morfin, er det vigtigt også at medbringe recept.

Placering i bus
Det er ikke muligt at købe faste pladser i bussen på denne rejse.

Mad & drikke
Generelt er menukortene meget amerikansk inspireret og det er muligt at få en steak næsten alle steder. Har du lyst, kan du også stifte bekendtskab med det caribiske køkken. Her indgår der ofte fisk og skaldyr i retterne. Prisniveau er cirka som i Danmark.

Mobil
Mobil telefoner kan benyttes i stor udstrækning. Forvent dog at der kan ske udfald. Husk at slå mobildata + roaming fra, da det ellers kan blive en dyr fornøjelse.

Moms
I USA er priser i forretninger er uden moms (tax). Momsen lægges først til varens pris ved betaling. Momsen svinger fra stat til stat, men ligger på ca. 10 -18 %. Bemærk at De Vestindiske Øer er taxfree – her kommer der ikke moms på ved betaling.

Mål og vægt
(USA)
1 ounce (oz) = 28,35 gram
1 pound (16 oz) = 453,6 gram
1 ton = 907,2 kg
1 tomme (inch) = 2,54 cm
1 fod (foot) = 30,48 cm
1 mil = 1,61 km
1 acre = 4046,8 m²
1 gallon = 3,785 liter

Pas
Gislev anbefaler at dit pas er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra rejsen. Dette gælder også for børn (og spædbørn), som også skal være i besiddelse af eget pas. Husk at navn på rejsebeviset skal stemme 100% overens med navnet i dit pas. Det er vigtigt, at du sender en kopi af dit pas, så snart du har bestilt rejsen.

Påklædning
Medbring lunt tøj til opholdet i New York. Deres vinter kan sammenlignes med den danske. På De Vestindiske Øer vil du få brug for let sommertøj samt en trøje. (Der er aircondition mange steder). Det er unødvendigt med jakke og slips. Husk badetøj.

Rejseapotek
En maveinfektion kan forekomme overalt i verden. Men risikoen er større, når man er udsat for vekselvarme ved badning, solbadning og iskolde drikke. Bakteriefloraen er anderledes og uvant for vore maver – så det vil være en god idé at forebygge med f.eks. Paraghurt – og skulle det gå helt galt – så vil det være rart at have et stopmiddel som Imodium med. Er man så uheldig at bliver solskoldet – noget som er nemt at forebygge – så er Aloe Vera det bedste at smøre sig med. Aloe Vera kan købes som gele, men er også tilsat i mange fugtigheds- og aftersun cremer. Vi anbefaler at myggemidler købes lokalt.

Rejseforsikringer
Det er obligatorisk med en rejseforsikring, når man rejser uden for EU. Gislev Rejser forhandler Europæiske Rejseforsikring. Venligst bemærk at Europæiske har særlige regler for rejsende med kroniske sygdomme.

Rejseleder
Ved afrejse fra Billund: venligst henvend dig til rejselederen før check-in. Ved afrejse fra København: Du møder Gislevs rejseleder i Amsterdam ved den gate hvorfra flyet til New York
afgår. Ved ankomst til New York beder vi dig venligst vente på rejselederen ved bagagebåndet. Når alle er samlet ved bagagebåndet i ankomsthallen, følger rejselederen gruppen til bussen.

Religion
Hovedparten af befolkningen er kristne/katolikker. Den katolske kirke er dominerende men der findes stadig spor fra kolonitiden med herrnhuter-kirker, lutherske, hollandsk reformerte og anglikanske kirker.

Rygning
Det er forbudt ved lov at ryge på offentlige steder i USA. Det er altså heller ikke tilladt at ryge på restauranter, i hotelreceptioner eller på værelser.

Sengetøj
Det er ikke almindeligt med dyner som vi kender det i Danmark. Generelt bruges tæpper og lagner.

Shopping
I Charlotte Amalie findes over 400 butikker omkring Main Street. Der kan med fordel købes ædelstene, ure, porcelæn, krystal og lædervarer. Desuden også f.eks. parfume, designer tøj, spiritus og kameraer. Dollar-kursen ligger på ca. 7 kroner for en dollar (pr. 1/12 2016). De Vestindiske øer er ikke et decideret billigt sted at besøge. Som en rettesnor skal man regne med, at en middag koster ca. $15-30, en øl ca. $4 og mineral vand ca. $1-2. Selv om St. Thomas er et frihandelsområde, skal man se sig godt for. Er der noget specielt man gerne vil have med hjem – så check lige prisen herhjemme inden afrejse.

Sikkerhed
Kriminalitet, med turister involveret, er ikke særlig udbredt på De vestindiske øer. Men selvfølgelig skal man være påpasselig og ikke friste svage sjæle. Almindelig forsigtighed med penge, kameraer o.l. er en selvfølge. Efter mørkets frembrud bør man holde sig til de befærdede hovedstrøg.

Sol & badning
Solen er stærk så tæt på ækvator. Derfor anbefales det kraftigt, at man medbringer OG BRUGER solcreme med en høj faktor. Det er vigtigt at man passer på i solen, på land, såvel som i vand. Brug også en solhat eller kasket hver dag. Ved badning: Lad være med at gå længere ud i havet end du kan bunde. Der kan forekomme undervandsstrømme, som kan føre dig væk fra land. Skulle du komme i denne situation, så svøm ikke direkte ind mod stranden. Det er spild af kræfter og fuldstændig umuligt. Bevar roen og svøm til højre eller venstre. Når man mærker, at man er kommet ud af strømningen, kan man roligt svømme ind til stranden igen.

Sprog
Det officielle sprog er engelsk.

Strygefaciliteter
Der findes strygefaciliteter på nogen af hotellerne, oftest på værelset. Hvis ikke kan der som regel lånes i receptionen.

Sygdom
I tilfælde af sygdom på rejsen vil rejseleder være behjælpelig med at etablere kontakt til læge eller hospital. Vær opmærksom på at du som oftest skal betale for behandling på stedet. Husk at gemme kvitteringer med henblik på refundering fra rejseforsikring.

Taxa og bus
De officielle taxaer er som regel enten lukkede minivans eller åbne safaribusser. Der betales en fast pris for den ønskede tur. Er der mere end 2 personer betales der et ekstra beløb for hver ekstra passager.
De lokale rutebiler kaldes dollarbusser. Her går man ikke så højt op i køreplaner, men til gengæld koster en billet kun $2 uanset strækning.

Telefon
Ved opringning fra Danmark drejes 001 340 + syvcifret nummer. Ved opringning til Danmark drejes 011 45 + ottecifret nummer.

Tidsforskel   
Danmark er 6 timer foran New York ved både sommer og vintertid. Danmark er 5 timer foran Dansk Vestindien ved vintertid. Ved sommertid er Danmark 6 timer foran.

Toldregler
Fra Danmark til USA må man indføre 200 cigaretter og 1 liter spiritus eller 1 liter hedvin. Fra USA til Danmark må du indføre 200 cigaretter, 1 liter spiritus eller 2 liter samt varer købt i USA til en værdi af max. kr. 3.250,- Venligst bemærk, at det IKKE er tilladt at indføre frugt, grøntsager, planter, frø, kød eller kødprodukter til USA. Dog tillades konserves og brødprodukter.

Trafik & færdsel
Der er venstrekørsel på øerne, men hvad der adskiller sig fra f.eks. England, er at rattet sidder i venstre side som herhjemme. Vær meget opmærksom når veje krydses.

Tre-personers værelse
Vi gør venligst opmærksom på at et hotelværelse til 3 (eller 4) personer kun er udstyret med 2 senge på hver ca. 140 cm x 200 cm. Det er ikke muligt at garantere 3 separate senge.

Vaccinationer
Der kræves ingen særlige vaccinationer. Spørg evt. egen læge til råds.

Valuta
En dollar er ca. kr. 7,-. (1/12 2016) Sedlerne findes i 1, 5, 10, 20, 50 og 100 dollarsedler. Alle sedlerne har samme størrelse og næsten samme farve, så pas på du ikke tager fejl. Der
går 100 cent på en dollar. Mønterne findes i 1-cent (Penny), 5-cent (Nickel), 10-cent (Dime) og 25-cent (Quarter). Navnene i parentes er mønternes kælenavne, der ofte benyttes. Det
er IKKE muligt at veksle danske kontanter til US-dollars.

Vinduer
På hotellet i New York kan vinduerne ikke åbnes af sikkerhedsmæssige årsager. Klimaanlæg sørger her for frisk luft.

Visum
Der kræves ikke visum ved ophold under 90 dages varighed. Den 12. januar 2009 trådte nye regler i kraft og indrejseformularen er nu elektronisk (ESTA) og man skal godkendes, før man for lov at gå ombord på et fly til USA. Se under ESTA.

Flyv fra

Fly letter

Flybilletter
Der vil blive fremsendt såkaldt e-ticket (flybillet) ca. 10 dage før afrejsen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Venligst fremsend en kopi af dit pas til Gislev Rejser, ved bestilling af rejsen, så vi kan informere flyselskabet om pasnummer og fødselsdato.

Vigtigt
Vær opmærksom på at du skal være i besiddelse af en gyldig ESTA ved rejser til USA og en gyldig eTA ved rejser til Canada.

Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Fly
Vi flyver via Amsterdam med KLM mellem Danmark og New York og fra Atlanta til Danmark. Ombord på KLM er der forplejning inkluderet. Mellem New York/Atlanta og De Vestindiske Øer flyver vi med Delta. Her er der ikke forplejning inkluderet. Mellem St. Thomas og St. Croix flyver vi med Seabourne.

Flyvetid
Billund - Amsterdam 1 time og 25 minutter
Amsterdam – New York 8 timer og 05 minutter
New York – St. Thomas 4 timer og 05 minutter
St. Thomas – St. Croix 25 minutter
St. Croix – Atlanta 4 timer og 15 minutter
Atlanta – Amsterdam 8 timer og 05 minutter
Amsterdam - Billund 1 time og 15 minutter
Forbehold for ændringer.

Billund lufthavn

Læs mere her: www.bll.dk

Adresse
Passagerterminalen 10
7190 Billund

Mødested
Mødested er ved selv check-in skrankerne. Her venter rejselederen.

Mødetid
Seneste mødetid i Billund Lufthavn fremsendes sammen med flybilletter.

Afgangshal Billund lufthavn Check-in Billund lufthavn

Kort

De dansk vestindiske øer kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
13-01-2017Billund Lufthavn/København på forespørgsel De Vestindiske Øer & New York, Hotel on the Cay/Emerald BechRing til os27.998,-Mere information
13-01-2017Billund Lufthavn/København på forespørgsel De Vestindiske Øer & New York, Hotel Kings Alley/Emerald BeachRing til os28.998,-Mere information
27-01-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer & New York, Hotel on the Cay/Emerald Bech327.998,-BestilMere information
27-01-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer & New York, Hotel Kings Alley/Emerald Beach228.998,-BestilMere information
24-02-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer & New York, Hotel on the Cay/Emerald Bech627.998,-BestilMere information
24-02-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer & New York, Hotel Kings Alley/Emerald Beach828.998,-BestilMere information
27-10-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel on the Cay/Emerald BechMere end 827.998,-BestilMere information
27-10-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel Kings Alley/Emerald BeachMere end 828.998,-BestilMere information
10-11-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel on the Cay/Emerald BechMere end 827.998,-BestilMere information
10-11-2017Billund LufthavnDe Vestindiske Øer classic, Hotel Kings Alley/Emerald BeachMere end 828.998,-BestilMere information