Julemarked i Rüdesheim

Hyggelige dage i den kendte vinby Rüdesheim.

    

Oplev Nationernes Julemarked i Rüdesheim

  • Sejltur på Rhinen og Nationernes Julemarked i Rüdesheim
  • Vores hyggelige hotelvært fortæller om tyske juletraditioner
  • Oplev også julemarkedet i Frankfurt - et af Tysklands bedste
  • Alle udflugter inkluderet. Aftentur med Rüdesheimer Kaffee

 

Er der noget så hyggeligt som et tysk julemarked. Lys og dufte, specialiteter, musik og god stemning. Det skal vi opleve i den kendte vinby Rüdesheim, som danner ramme om det verdenskendte Nationernes Julemarked med temaer og boder fra mange nationer. Glæd dig til det enestående Nationernes Julemarked.

 

Så meget har Gislev Rejser inkluderet: 5 dages busrejse, 4 x morgenmad, 3 x aftensmad (dag 2,3,4), ophold i dobbeltværelse med bad / toilet, Sejltur og alle udflugter, 1 x Rüdesheimer Kaffee på aftentur i Drosselgasse, rejseleder, moms og gebyr til Rejsegarantifonden.

Tillæg: Enkeltværelse kr. 260. Afbestillingsforsikring kr. 195.

Status:
Ring til os

Om rejsen

1. dag, Søndag den 29. november: Afrejse fra Danmark.
Gennem Tyskland forbi Frankfurt - ankomst til Rüdesheim først på aftenen. Mulighed for at købe let aftensmad på hotellet.

2. dag: Byrundtur og flot sejltur på Rhinen.
Sejltur på Rhinen fra Rüdesheim, forbi Bacharach og Kaub til St. Goarshausen. Undervejs udsigt til vinbjerge, gamle middelalderborge og den berømte Loreleyklippe. Med bussen panoramatur tilbage til Rüdesheim. Spadseretur gennem Rüdesheim, langs Rhin-promenaden, i byen til Siegfrieds Mekaniske Musikmuseum samt gennem Drosselgasse. Tid til at opleve Nationernes Julemarked - en tradition i Rüdesheim. Et imponerende og spændende Julemarked med specialiteter fra mange forskellige nationer. 

3. dag: Julemarked i Frankfurt.
Udflugt til Frankfurt med flot og spændende julemarked i det gamle centrum blandt bindingsværkshuse og middelalderbygninger på Römerberg og Paulsplatz. Frankfurt er ikke kun højhuse og banker - men har et stemningsfuldt miljø omkring det gamle rådhus Römer og Domkirken. Aftentur i Drosselgasse, hvor Gislev byder på en Rüdesheimer Kaffee - den traditionelle flamberede Weinbrand tilsat Kaffe og flødeskum.

4. dag: Klosteret St. Hildegard. Midt i vinmarkerne ligger Hildegard-klosteret. Interessant rundvisning i kirken og klosteret, hvor man fremstiller mange specialiteter: Vin, honning, bagværk o.s.v. Mulighed for for shopping i klosterets butik. Tid til Nationernes Julemarked i Rüdesheim. Om aftenen hygger vi os på Hotel Krone, mens hotelværten Erich fortæller om tyske juletraditioner.

5. dag, torsdag den 3. december: Hjemrejse.
Afrejse efter morgenmad. Den danske grænse passeres først på aftenen.

Billeder

Hotel

Godt familiedrevet hotel, direkte ud til Rhinpromenaden, floden og jernbanen. Alle værelser med bad / toilet, TV og telefon. God standard, rent og pænt. Elevator. Hotellets rare, dansktalende vært Erich er altid til stede og sammen med sine medarbejdere hygger han om gæsterne. Erichs kone Renate sørger for den gode forplejning.

Hotel Krone
Rheinstrasse 30
D-65385 Rüdesheim
Tlf.0049 6722 2220.

Se hotellets hjemmeside:
www.hotel-krone-ruedesheim.de

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen flere steder i landet og du kan vælge imellem mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.  Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du bestiller.



Godt nyt til alle busgæster

Kør til sikret parkering ved Kolding

Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

 

 

      

 

 

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.