Julemarked i Berlin

Oplev Berlins største julemarked på Gendarmenmarkt!

Julemarked, Gendarmenmarkt, Berlin  Rigsdagsbygningen, Berlin  

Busrejse med rejseleder til de mange flotte julemarkeder i Berlin

 

  • Hotel centralt i Berlin nær Kurfürstendamm.
  • Stor byrundtur til Brandenburger Tor, Gedächtniskirche, Rigsdagsbygningen, Potsdamer Platz m.m. - Inkluderet
  • Oplev stemningsfyldte julemarkeder mange steder i Berlin
  • Ny spændende udflugt: Nostalgi i Østberlin

 


Så meget har Gislev rejser inkluderet: 4 dages busrejse, ophold i dobbeltværelse med bad/toilet, 3 x morgenmad, velkomstmiddag med drikkevarer, rejseleder, byrundtur, 4-stjernet bus, moms og gebyr til Rejsegarantifonden.

Entréer er ikke inkluderet.

Rabat: Børn 0-2 år: fri. 3-12 år kr. 200.
Rabat for 3.voksne person i 3 sengsværelse kr. 100.
Tillæg: Enkeltværelse kr. 450. Afbestillingsforsikring kr. 95.

Tilkøb: Billet til Friedrichstadt Palast-Show kr. 450.

 

Status:
Ring til os

Om rejsen

Gennem Nordtyskland til Berlin, ankomst sidst på eftermiddagen til hotellet nær Kurfürstendamm.Forretninger, muséer og caféer lige i nærheden. Berlin byder på aktivitet døgnet rundt: Udstillinger, teaterforestillinger, shows, koncerter, originale knejper og barer. Berlin er kontrasternes by her mødes kunstnere, turister og forretningsfolk. Store varehuse og hyggelige markeder. Flotte internationale shows og den joviale gademusikant. Sidste dag afrejse fra Berlin efter morgenmad. Ankomst til den danske grænse midt på eftermiddagen.
 

Den store byrundtur

Til Gedächtniskirche, Tiergarten, Sejrssøjlen og gennem parken til den imponerende Brandenburger Tor. Vi kan se, hvor Muren tidligere delte Berlin. Rigsdagsbygningen med den særprægede, men flotte glaskuppel ligger tæt ved. Endvidere Unter den Linden, Alexanderplatz med fjernsynstårnet samt Checkpoint Charlie og Potsdamer Platz med de mange nybygninger. Fra Panoramapunkt Berlin på Potsdamer Platz får vi udsigt over storbyen. Byrundturen er inkluderet, ekskl. entréer. (Entré til Panoramapunkt Potsdamer Platz: € 6,50)



Julemarked
Berlin har mindst 12 forskellige julemarkeder, hvert med sit eget særpræg – men alle har de traditionelle boder med kulinariske lækkerier som f.eks. stegte æbler, de populære Berliner karrypølser og den specielle jule-punch. Markedsboderne byder på legetøj, julepynt og diverse gaveartikler – ja, der er ikke grænser for, hvad man kan finde på et julemarked - mens lys og julemusik sørger for den hyggelige stemning! Du får tid til at besøge julemarkeder både 2. og 3. dag.


Nostalgi i Østberlin
Selvom det er mere end 25 år siden Berlinmuren faldt og vest og øst blev genforenet - så er historien stadig aktuel og interessant! Hvordan var livet i den delte by? Hvordan var forholdene i det tidligere DDR? Hvorfor er det interessant at høre om fortiden? Denne udflugt bringer dig til nogle af de historisk betydningsfulde steder, Bernauer Strasse, Bösebrücke og Mühlenstrasse og inkluderer besøg i det meget populære DDR-museum. Pris kr. 100 (€ 13,50) inkl. entré.

Teater, revy, koncert                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Berlin kan tilbyde et varieret udbud af teaterforestillinger, revyer og koncerter. Hotel Majestic hjælper gerne med billetbestillinger! Friedrichstadt Palast Show: Køb hjemmefra billet til Berlins største og flotteste show "The Wyld" i Friedrichstadt Palast. Spiller 2. dag kl. 19:30. Billetprisen kr. 450,- er for pladser i 2.bedste kategori og er eksklusiv transport til / fra teatret. 

For andre kulturelle oplevelser - se også:
www.berlin-tourist-information.de

 

Billeder

Hotel

Centralt beliggende hotel få minutters gang fra Kurfürstendamm. Familiedrevet, alle værelser med bad/toilet, telefon, tv og Wi-Fi. Uensartede værelser - det er ikke luksus, men rent og pænt. Lille elevator, reception, morgenmadslokale og krostue med bar. Kvartpension. Velkomstmiddag 1.aften i Berlin med drikkevarer inkluderet.

Hotel Majestic
Brandenburgische Strasse 47
D-10707 Berlin 31
Tlf. 0049 30 8919076.

Se hotellets hjemmeside:
www.hotel-majestic.de

 

 

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen flere steder i landet og du kan vælge imellem mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.  Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du bestiller.



Godt nyt til alle busgæster

Kør til sikret parkering ved Kolding

Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

 

 

      

 

 

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Kort