Cykelferie ved Rhinen

Dejlig cykelferie på flotte strækninger langs Rhinen med 2 danske rejseledere

 Cykelferie ved Rhinen

Kom med og bo i den hyggelige vinby, Rüdesheim am Rhein. Vi cykler ad de lette cykelruter langs Rhinen i skønne omgivelser. Vi passerer borge og middelalderbyer, og ser hvor Rhinen og Mosel mødes ved Deutsches Eck. En populær cykelferie, hvor du virkelig kommer tæt på livet langs Rhinen.

  • Godt hotel i den gamle bydel i vinbyen Rüdesheim
  • Nemme cykelruter – hver dag med 2 Gislev-rejseledere
  • Nyt: Bad Kreuznach-turen udvides med rute langs Nahefloden til Bad Sobernheim
  • 4 retters middage som valgmenu og smør-selv madpakker på cykeldagene
  • Hyggelig aften i vinkælderen med traditionel rhinermenu og vinsmagning inkluderet


Så meget har Gislev Rejser inkluderet: Ophold i dobbeltværelse, 6 x morgenmad , 5 x smør-selv madpakker på cykeldage, 5 x 4 retters middag, 1 x rhiner-middag i vinkælderen, 1 x vinsmagning, turistcykel, 2 x Gislev-rejseleder og gebyr til Rejsegarantifonden. Eksklusiv entréer, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 675. Afbestillingsforsikring: Kr. 205. El-cykel: Kr. 515 (begrænset antal, bestilles med rejsen).

Rabat: Værelser på Burghotel (se hotelbeskrivelse for yderligere informationer): Kr. 225 p.p.

Se film om cykelruten langs Rhinen:

 

Se film fra cykelferien i 2015:

Pris fra 6.198,-

7 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Hotel med halvpension
  • Gode cykler
  • To Gislev-rejseledere
Bestil rejse

Om rejsen

Burg Rheinstein Trechtingshausen Mosel Cyklister Moselfloden


Dejlige oplevelser langs den maleriske Rhinflod
Denne rejse er for alle glade cyklister, som ikke nødvendigvis har været på cykelferie før. Ved Rhinen har man virkelig slået et slag for cykelturismen, og langs floden kører vi ad det flot anlagte cykel- og gangspor, helt fri for biler. Vi laver dog også afstikkere ind i det smukke Rhinlandskab, så du får set endnu mere af det skønne område. Vi cykler ialt omkring 200 km og passerer et væld af gamle borge og fæstningsanlæg. De hyggelige vinbyer er perfekte til vores pauser, hvor vi hurtigt finder os til rette og nyder de selvsmurte madpakker. Med 2 rejseledere har vi envidere mulighed for at dele gruppen på etaperne, for at tilgodese forskellige hastigheder. Vores udgangspunkt, Hotel Grünen Kranz i vinbyen Rüdesheim am Rhein, ligger i gåafstand til Rhinpromenaden, Drosselgasse og liften op til den flotte udsigt over Rhinen og Rüdesheim. Det er en hyggelig by, som du hurtigt lærer at kende - og at holde af. Vi glæder os til at byde velkommen på denne dejlige cykelferie.

Blick fra Panoramaweg 

Billeder

Dag for dag

1. dag: Afrejse fra Danmark
Via Hamborg og Hannover til indkvartering og aftensmad i Rüdesheim am Rhein, hvor vi bor alle 6 nætter.

Drosselgasse Cykel Rüdesheim Pause på bro

 

2. dag: Ny version: Bad Kreuznach og Bad Sobernheim
Vi tager den lille færge over Rhinen og kører ad cykelstien langs floden Nahe til Bad Kreuznach, én af de mest maleriske kurbyer. Oplev f.eks. de smukke gamle brohuse, som daterer helt tilbage fra 1300-tallet, og pladsen, hvor der i gamle dage blev handlet salt og som i dag huser adskillige, velbesøgte caféer og restauranter. Herfra fortsætter vi videre ind i landet, stadig langs Nahefloden. Landskabet bliver mere malerisk, efterhånden som vi lægger afstand til kurbyen. Via Salinental og Bad Münster am Stein, forbi det imponerende klippemassiv Rotenfels og videre mod Niedernhausen cykler vi. Efter en lille bakke, kan vi nyde den storslåede udsigt over vinmarkerne. Vi forcerer et lidt bakket terræn, om nødvendigt trækker vi cyklerne op. Målet er Bad Sobernheim, hvorfra vi bliver hentet af bussen og bragt tilbage til hotellet. Undervejs finder vi et passende sted at spise vores madpakker. Ca. 44 km, sværhedsgrad: 1-2

Alte Nahebrucke Bad Kreuznach Nahe Radweg Duchroth

 

3. dag: Til vinbyen Eltville og på færgetur over Rhinen
Cyklerne udleveres og justeres. Vi cykler langs Rhinen til Eltville, en typisk Rhin-by med bindingsværkshuse og vinproduktion. Vi passerer Rhinen på cykelfærgen Walluf-Budenheim og kører tilbage ad modsatte bred. Ved Bingen tager vi igen færgen over og er hjemme i Rüdesheim. Ca. 45 km, sværhedsgrad: 1

 

4. dag: Langs Rhinen med udsigt til Loreley
Flot cykeldag langs Rhinen fra Bingen til St. Goar. Vi cykler på anlagte stier gennem det smukke landskab og passerer de hyggelige Rhin-byer. På skråningerne vokser den kendte vin og overalt ses de gamle borge. Vi gør holdt ud for legendariske Loreley, som ligger på modsatte Rhin-bred. Vores endestation er St. Goar, en by der tiltrækker mange turister pga. af sine middelalderhuse og vinproduktion. Herfra kører bussen os tilbage til Rüdesheim. Ca. 35 km, sværhedsgrad: 1

Loreley Klippe

 

5. dag: Hvor Rhinen og Mosel løber sammen
Bussen kører os det først stykke til St. Goar, hvor cyklerne venter. Vi kører ad den anlagte cykelsti langs Rhinen til Riesling-byen Boppard. Herfra videre til Deutsches Eck, hvor de to floder, Rhinen og Mosel, løber sammen. Vi afleverer cyklerne og finder os til rette i bussen på vej tilbage til hotellet. Ca. 37 km, sværhedsgrad: 1

 

6: dag. Skøn tur i baglandets vinmarker og retur langs Elben
En dejlig lille afslutningstur, hvor vi kører ind i baglandet. Vi cykler gennem let kuperet terræn i det flotte vinområde og forbi Kloster Eberbach. Vi holder pause i Eltville, hvor madpakkerne og byen kan nydes. Herfra retur til hotellet. Resten af eftermiddagen kan nydes på egen hånd inden vi mødes til feriens sidste middag. Ca. 40 km, sværhedsgrad: 1-2

 

7: dag. Hjemrejse
Den danske grænse passeres først på aftenen.

Deutsches Eck Koblenz

Værd at vide

Valuta
Euro.

Turistcykler
Med 5-8 gear og fodbremse eller 21 gear med håndbremser. Alle cykler har cykelkurv.

Tillæg el-cykel
Kr. 515 (bestilles med rejsen).

Servicebus
Bussen er i nærheden.

Entréer
Der er ikke planlagte besøg undervejs.

Wi-fi
I hotellets restaurant er der wi-fi mod betaling.

Deltagelse
På alle vores aktivrejser gælder naturligvis, at du er i god fysisk form. Er du i tvivl, så anbefaler vi, at du kontakter din læge og fortæller om den rejse du planlægger at deltage på. Under afsnittet omkring sværhedsgrader kan du få en fornemmelse af, hvad der kræves på de forskellige niveauer (1 til 5). Husk også muligheden for en test-tur (se til sidst i afsnittet).

Sværhedsgrader
Gislevs graduering kan ikke sammenlignes med andre bureauers.
1 = For det meste lige ud, fladt terræn. Vil kunne klares af de fleste i almindelig god fysisk form.
2 = Fladt til bakket terræn, som regel en fin blanding. Konditionen skal være i orden.
3 = Stejlere steder kan forekomme, underlaget kan være ujævnt/bumpet. Du skal være i rimelig god form og være vant til at cykle.
4 = Krævende, stejle bakker og ujævnt underlag. Kræver god form og udholdenhed.
5 = Meget krævende, kraftige stigninger og bratte nedkørsler. For dig som cykeltræner og har stor erfaring.

Samlet bedømmelse af rejsens sværhedsgrad 1
Vi har forsøgt at give en samlet vurdering af hver enkelt rejse. Men læs rejsen igennem og vurdér selv de enkelte dage. Måske du kan tage med på en af de sværere ture, hvis du er indstillet på evt. at skippe en ekstra svær dag. Ring og spørg hvis du er i tvivl.

Rejselederen
På denne rejse har vi 2 danske rejseledere med.

Påklædning
Det skal være behageligt at cykle, så sørg for at bukserne ikke har generende syninger eller strammer om maven. Tænk også på at vi cykler i alt slags vejr, så husk regntøj, solbriller og solcreme. Kondisko, eller andre sko, som ikke glider på pedalerne er vigtigt at tænke på. Lag-på-lag tøj er praktisk, for man kan hurtigt få varmen, også selvom det i starten virker lidt køligt. Mange af vores cykelgæster har investeret i decideret cykeltøj og har været glade for det. Cykelhandsker (halvhandsker) er en god idé, for vabler kan let opstå på hænderne, og det er selvsagt ubehageligt.

Cykelhjelm
Gislev anbefaler brugen af cykelhjelm, og vores rejseledere går foran med et godt eksempel. Vi kan ikke tvinge vores gæster til at bære cykelhjelm, men vi henstiller på det kraftigste til, at hver især medbringer en cykelhjelm. Statistikkerne taler deres tydelige sprog hvad skade-siden angår, og du skal tænke på, at selvom du kører pænt og forsigtigt, så gør dine medcyklister det måske ikke. Så husk cykelhjelmen, du skulle gerne vende hjem i samme fine tilstand som du afrejste i.

Kondition
Cykling belaster hjerte og lunger, så det er en god idé at træne ekstra op til ferien. Cykling naturligvis, men også almindelig styrketræning/gymnastik er en god idé.

Hold afstand
HOLD AFSTAND – er nok det allerbedste råd vi kan give. Når uheld opstår, er årsagen som oftest at der bliver kørt for tæt.

Gode ting at medbringe
Lille rygsæk e.l. til proviant og skiftetøj. Myggespray og vabelplaster.

Nødhjælp undervejs
Gislevs rejseledere har nødhjælpskasse med på vandringer og cykelture. Du bør dog medbringe dit eget vabelplaster og/eller nål og tråd (en tråd trækkes gennem vablen så vandet siver ud efterhånden. Huden beskytter såret. Nemt og billigt).

Proviant og vand
På destinationen informerer rejselederen om, hvor der kan købes madpakker/mad, snacks, vand m.v. til turene. På rejser hvor vi har servicebussen med, kan der suppleres op undervejs enten fra eget lager eller fra bussens. Det vigtigste på turene er naturligvis vand, men lidt frugt, nødder, chokolade e.l. kan også være tiltrængt når man bruger så meget energi. Rejselederen orienterer om dette på rejsen.

Ændring af ruteforløb
Kan forekomme og vil blive meddelt på rejsen.

Dækkende rejseforsikring
Gæster er selv ansvarlige for deltagelse. Det er vigtigt, at du har en dækkende rejseforsikring ved eventuel sygdom og hjemtransport. Gislev anbefaler Europæiske Rejseforsikring. Spørg ved bestilling.

Har du spørgsmål
Så kontakt en af vores rejsekonsulenter på tlf. 62 29 12 10 eller send os en mail på gislev@gislev-rejser.dk.

Få tilskud til indenrigstransport
Gratis over Storebælt i egen bil eller 50 % tilskud til tog, bus, færge og indenrigsfly. Se www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Mere information om AKTIV rejser
Sidder du og bliver i tvivl om aktiv ferie er noget for dig, så har vi et rigtigt godt tilbud. Ud over foredrag (se www.gislev-rejser.dk/foredrag) om udvalgte destinationer, har vi valgt at give dig chancen for at afprøve dels en vandretur, dels en cykeltur. Med udgangspunkt i den skønne sydfynske natur, får du mulighed for at cykle 33-36 km og/eller vandre 10-14 km i selskab med vores erfarne rejseledere. Du vil kunne føle på egen krop, om det kunne være noget for dig. Glem dog ikke at det kræver træning at kunne cykle/gå hver dag i 4 til 9 dage. Vi mener dog at test-turen vil være med til at give dig det allerbedste grundlag for en beslutning. Læs mere på www.gislev-rejser.dk/dagc (cykel testdag) eller www.gislev-rejser.dk/dagv (vandre testdag).

Hotel

Zum Grünen Kranz
Oberstrasse 42
D-65385 Rüdesheim am Rhein
www.gruenerkranz.com

Hyggeligt familiedrevet hotel beliggende i den gamle bydel, de ældste bygninger er fra år 1600. Hotellet ejes og drives af 7. generation, meget venlige og kvalitetsbevidste. Kort afstand til festlige Drosselgasse og Rhin-promenaden. Hotellet har gratis wi-fi i restauranten, opholdsrum, restaurant og gårdhave. Mindre værelser med bad og toilet, tv og telefon. Værelser i flere afdelinger. God forplejning med 4-retters valgmenu til aften, heraf en Rhin-aften. Mulighed for at smøre madpakker til vandredagene.

Hotel Zum Grünen Kranz Hotel Zum Grünen Kranz værelse

 

Igennem sæsonen kan vi komme ud for ikke at kunne få flere værelser på Grünen Kranz. I de fleste tilfælde vil vi istedet kunne tilbyde værelser på:

Burghotel
Oberstrasse 7
D-65385 Rüdesheim am Rhein

Hotellet er drevet af den samme ejer som Grünen Kranz, så alle måltider indtages på Grünen Kranz med resten af gruppen. Værelser med bad og toilet, wi-fi, tv og telefon. Der er ikke elevator på hotellet. Burghotel ligger ca. 450 meter fra Grünen Kranz, 6 minutters gang. Værelser på dette hotel tilbydes med en rabat på kr. 225 p.p. per ophold. Chaufføren overnatter også på Burghotel, når vi har gæster på dette hotel.

Burghotel, Rüdesheim, Rhinen Burghotel Rhinen

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
16-07-2017Bus fra Jylland og FynCykelferie ved Rhinen86.198,-BestilMere information
27-08-2017Bus fra Jylland og FynCykelferie ved RhinenMere end 86.198,-BestilMere information