Berlin 5 dage

Du bor centralt i Berlin og den store byrundtur er naturligvis inkluderet i rejsen.

Fjernsynstårnet i Berlin Berlin Spree  

Berlin er Europas populære hovedstad med historie, seværdigheder, flotte shows og lokale knejper. Stor byrundtur i Berlin til Gedächtniskirche, Brandenburger Tor, Rigsdagsbygningen, Check Point Charlie og Potsdamer Platz. 

  • Centralt beliggende hotel nær Kurfürstendamm
  • Stor byrundtur og historisk DDR-tur inkluderet
  •  Mulighed for flot aftenshow i Friedrichstadt Palast


Så meget har Gislev inkluderet: 5 dages busrejse, ophold i dobbeltværelse, 4 x morgenmad fra 2. dag morgen til sidste dag morgen, byrundtur eksklusiv entréer, historisk DDR-tur eksklusiv entréer, rejseleder, gebyr til Rejsegarantifonden.


Tillæg: Enkeltværelse Kr. 700. Afbestillingsforsikring Kr. 205.
Tilkøb: Friedrichstadt Palast-show KUN kr. 300.

Se video fra Friedrichstadt Palast-show:
 

Palast Berlin: THE WYLD Show-Trailer ENG (01:40 min) from Friedrichstadt-Palast Berlin on Vimeo.

Pris fra 3.198,-

5 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Nyt hotel nær Kurfürstendamm
  • Stor byrundtur og historisk DDR-tur
  • Berlin-kendt rejseleder med på rejsen
Bestil rejse

Om rejsen

Berlin byder dig velkommen. Her er aktivitet døgnet rundt. Hotellet ligger få minutters gang fra den berømte gade Kurfürstendamm. Restauranter, forretninger, gallerier m.m. er lige i nærheden. Berlin er mere aktuel end nogensinde. I 2014 var det 25 år siden Berlin-Muren faldt og genforeningen blev en realitet. I dag er det naturligt at kunne gå igennem Brandenburger Tor og bevæge sig frit rundt i byen – men sådan var det ikke i mange år! Berlin har meget at byde på: Muséer, udstillinger, teaterforestillinger, shows, koncerter, hyggelige caféer, originale knejper og barer. Her i kontrasternes by mødes kunstnere, turister og forretningsfolk. Her er Europas største varehus KaDeWe, små hyggelige markeder og specialbutikker. Her kan man opleve flotte internationale shows som Wintergarten og Friedrichstadt Palast eller den joviale gademusikant med lirekasse. Der bliver ikke tid til at kede sig i Berlin!

Billeder

Dag for dag

1. dag: Udrejse
Udrejse fra Danmark til Berlin, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores centralt beliggende hotel.   

Berlin by Night

2. dag: Byrundtur
Den store byrundtur bringer os forbi Gedächtniskirche, der står som vartegn fra 2. verdenskrig og gennem den store park, Tiergarten. Forbi Sejrssøjlen med danske kanoner fra 1864 og gennem parken mod Brandenburger Tor. Vi kan se, hvor Muren tidligere delte Berlin. I 2014 var det 25 år siden muren faldt og øst og vest blev genforenet. Rigsdagsbygningen med den flotte glaskuppel ligger tæt ved. Ad Unter den Linden til Alexanderplatz med det imponerende fjernsynstårn. Endvidere skal vi se Check Point Charlie, den gamle grænseovergang mellem øst og vest. Gennem Kreuzberg ”Lille Istanbul” op mod den fashionable Potsdamer Platz med fantastiske bygninger i stål, glas og beton. Fra toppen af Panoramapunkt Potsdamer Platz kan du se ud over hele byen. (Entré € 6,50) Byrundtur inkluderet, eksklusiv entréer.

 

3. dag: Historisk DDR-tur
Historisk tur til Bernauer Strasse, hvor Berlinmuren i sin tid delte gaden. Over Bösebrücke, den første grænseovergang der blev åbnet mellem Øst- og Vestberlin den 09.11.1989. Besøg i det interessante og populære DDR-Museum. (Entré  € 6,50 ) Til slut forbi East Side Gallery, den sidste 1300 m lange rest af Muren ved Mühlenstrasse. Inkluderet, ekskl. entréer.

Berliner muren

 

4. dag: Sejltur gennem Berlin og Hackescher Markt
Fra parken ved Charlottenborg Slot sejler vi på Spree og kanalerne gennem det tidligere Vestberlin og Tiergarten til det nye regeringskvarter og museumsøen. Sejlturen slutter ved Jannowitzbrücke. Herfra kører vi til Hackescher Markt, som er det nye kreative kvarter i Berlin med stort udbud af forretninger, restauranter og caféer. Tid på egen hånd og eventuelt mulighed for bryggeribesøg med rundvisning og ølsmagning. (Entré € 15,- ). Udflugten med sejltur og Hackescher Markt koster kr. 150 (€ 20).      Bryggeribesøg kun på afrejserne 8/4 - 13/4 og 8/5

 

 

5. dag: Hjemrejse 
Efter morgenmad hjemrejse til Danmark. Ankomst til den danske grænse midt på eftermiddagen, ca. kl. 15:30

Hotel

Hotel Mark Apart

NYT i år:

Hotel Mark Apart
Lietzenburger Strasse 82-84
D-10719  BERLIN


Centralt beliggende hotel få minutters gang fra Kurfürstendamm. Alle værelser er store og med bad, toilet, hårtørrer, telefon, sat- og pay-tv og elevator, reception og morgenmadslokale. Ophold med kvartpension. 

Se hotellets hjemmeside: www.markaparthotel.de

Værd at vide

Ud og hjem
Tidlig afrejse fra Danmark, gennem Nordtyskland til hovedstaden Berlin. Ankomst sidst på eftermiddagen. Mulighed for at gå i byen allerede 1. aften i Berlin! Sidste dag hjemrejse efter morgenmad. Ankomst til den danske grænse midt på eftermiddagen.

Buskvalitet
4-stjernet moderne luftaffjedret bus med ekstra god benplads (jf. internationalt gældende regler), toilet, håndvask, køleskab, kaffemaskine, komfortable vippesæder, fodstøtter, serveringsbord, læselys, aircondition og termoruder. Der kan købes kaffe og læskedrikke i bussen.

Friedrichstadt Palast Show (Aftenarragement - Tilkøb)  
Oplev Europas største og mest moderne Show-palads. Her er showunderholdning på verdens største teaterscene med moderne dans og forrygende artistik. Med mere end 100 medvirkende kunstnere og et stort showband er det underholdning på verdensplan. Man behøver ikke at kunne tysk for at nyde show’et. Gode siddepladser i kategori 3 og 4. Show kl. 19:30.Bestilles sammen med rejsen. Entrébillet: Pris kr. 300. Transport til/fra teatret er eksklusiv.

Berlins historie
På Kurfürstendamm – i kort afstand fra hotellet – findes den interessante udstilling The Story of Berlin. Historisk udstilling i 4 etager og 7000 m² - fra 1237 til nutiden med film, surroundsound, plancher etc. Man kan se, hvordan Berlin har udviklet sig, og opleve de historiske højdepunkter. På bestemte tidspunkter er der rundvisning i en bunker fra 1970 - “den kolde krigs” dage. Entré: Individualpris € 10 / Gruppepris € 8 p.p.

TV-tårnet
TV-tårnet kan ses på lang afstand – og fra tårnet kan man se ud over hele Berlin. I 204 meters højde er der såvel restaurant som panoramaudsigt. Tårnet kan besøges individuelt. Entré til tårnet ca. € 13.

Teater, revy, koncert
Aktuelle informationer om seværdigheder og aktiviteter i Berlin finder du på internettet:
www.berlin-tourism.de
www.berlin-programm.de
www.btm.de


Gislev Rejser reserverer gerne på forhånd billetter til f.eks. Varieté Wintergarten eller revyteateret Friedrichstadt Palast. Rejselederen og hotelreceptionen på Hotel Mark Apart kan også være behjælpelig med billetter under selve rejsen.

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer under: "Afgange og priser" / Afrejse fra.


Start busrejsen lidt senere - kør til sikret parkeringsplads ved Kolding
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse
Koldingvej 7
6580 Vamdrup

Find vej
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

Rejs med Gislev Rejser og få nem og gratis pakering  Gislev dygtige buschauffører er klar til at give dig den bedste rejseoplevelse.

Se alle Gislevs Busrejser her

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.

 

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
12-06-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
03-07-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
24-07-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
07-08-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
21-08-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
11-09-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
25-09-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
02-10-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information
16-10-2017Bus fra Jylland og FynBerlin, 5 dage Mere end 83.198,-BestilMere information