Cykelferie ved Rhinen

Spændende cykelferie ved Rhinen - Godt hotel

  

En kæmpe succes med Gislev cykelferie ved Rhinen

Vi bor i den hyggelige vinby, Rüdesheim am Rhein, cykler ad lette cykelruter langs Rhinens skønne omgivelser. Vi passerer borge og middelalderbyer, oplever livet på floden og ser, hvor Rhinen og Mosel mødes ved Deutsches Eck. En populær cykelferie, hvor du virkelig kommer tæt på livet langs Rhinen.

  • Godt hotel i den gamle bydel i vinbyen Rüdesheim, middag som valgmenu 
  • Nemme cykelruter – hver dag med 2 Gislev-rejseledere
  • Nyheder: Besøg på kloster Hildegard og cykeltur til Mainz
  • Halvpension og mulighed for at smøre madpakker på cykeldage


Så meget har Gislev inkluderet: Cykelferie ved Rhinen med ophold i dobbeltværelse, 6 x morgenmad , 5 x  smør selv madpakker på cykeldage, 6 x valgfri menu til aften, besøg på kloster Hildegard, turistcykel, 2 x gislev-rejseleder og gebyr til Rejsegarantifonden.

Entréer er ikke inkluderet, hvis andet ikke er oplyst.

Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 650. Afbestillingsforsikring: Kr. 200.
El-cykel: Kr. 515 (begrænset antal, bestilles med rejsen).

Se film om cykelruten langs Rhinen:

Se film fra cykelferien i 2015:

Pris fra 5.898,-

7 dage
Ophold ifølge program.
Bus

Med i rejsen er bl.a.

  • Hotel med halvpension
  • Gode cykler
  • To Gislev-rejseledere
Bestil rejse

Om rejsen

Cykelferie langs den maleriske Rhinflod nu for 4. år
Rhinen er som skabt for cykelturisme, og det har man forstået at udnytte. Flot anlagte cykelveje fører langs floden med afstikkere ind i det smukke Rhinlandskab. Vi cykler omkring 175 km helt tæt på Rhinen og passerer et væld af gamle borge og fæstningsanlæg. De hyggelige vinbyer er perfekte til vores pauser, hvor vi hurtigt finder os til rette og nyder de selvsmurte madpakker. Med 2 rejseledere har vi mulighed for at dele gruppen på etaperne, for at tilgodese forskellige hastigheder. I år har vi to nyheder med; en tur ind til Mainz, hovedstad og største by i Rheinland-Pfalz samt besøg hos nonnerne på Kloster Hildegard, som ligger i det frodige landskab bag Rüdesheim.

 

Billeder

Dag for dag

1. dag. Afrejse fra Danmark
Via Hamborg og Hannover til indkvartering og aftensmad i Rüdesheim am Rhein, hvor vi bor alle 6 nætter.

2. dag. Nyhed: Kloster Hildegard og opvarmningstur til Bad Kreuznach
Oppe bag Rüdesheim ligger kloster Hildegard i vinmarkslandskabet på Rhinens skråninger. Vi kører i bus til klosteret, hvor en af nonnerne fortæller om livet på klosteret. Du kan efterfølgende handle i butikken inden vi kører ned igen. Tilbage på hotellet får vi udleveret cyklerne og så triller vi lige så stille af sted. Undervejs finder vi et passende sted at spise vores madpakker. Vi tager den lille færge over Rhinen og kører ad cykelstien langs floden Nahe til Bad Kreuznach, en af de mere maleriske kurbyer. Oplev f.eks. de smukke gamle brohuse, som daterer helt tilbage fra 1300-tallet, og pladsen, hvor der i gamle dage blev handlet salt, som i dag huser adskillige, velbesøgte caféer og restauranter. Det er også i dette område at du kan opleve det ældste hus i byen. Bussen kører os tilbage til hotellet. Ca. 24 km på cykel. Sværhedsgrad: 1.

3. dag. Langs Rhinen med udsigt til Loreley
Flot cykeldag langs Rhinen fra Bingen til St. Goar. Vi cykler på anlagte stier gennem det smukke landskab og passerer de hyggelige Rhin-byer. På skråningerne vokser den kendte vin og overalt ses de gamle borge. Vi gør holdt ud for legendariske Loreley, som ligger på modsatte Rhin-bred. Vores endestation er St. Goar, en by der tiltrækker mange turister pga. af sine middelalderhuse og vinproduktion. Herfra kører bussen os tilbage til Rüdesheim. Ca. 35 km på cykel. Sværhedsgrad: 1.

4. dag. Hvor Rhinen og Mosel løber sammen
Bussen kører os det først stykke til St. Goar, hvor cyklerne venter. Vi kører ad den anlagte cykelsti langs Rhinen til Riesling-byen Boppard. Herfra videre til Deutsches Eck, hvor de to floder, Rhinen og Mosel, løber sammen. Vi afleverer cyklerne og finder os til rette i bussen på vej tilbage til hotellet. Ca. 37 km på cykel. Sværhedsgrad: 1.

5. dag. Nyhed: Via Bingen til Mainz
Rhinen krydses ved Bingen og vi cykler gennem det hyggelige Rhinlandskab. Vi kan cykle tæt på vandet helt frem til Mainz, hvor vi afleverer cyklerne. Vi går det sidste stykke til den gamle bydel i Rheinland-Pfalz’ hovedstad, Mainz. I romertiden var Mainz romernes borgby, og den nordligste grænse af romerriget. Tid på egen hånd til at spise frokost og nyde denne historiske by inden bussen kører os tilbage til Rüdesheim.  Ca. 37 km på cykel. Sværhedsgrad: 1.

6. dag. Skøn tur i baglandets vinmarker og retur langs Elben
En dejlig lille afslutningstur, hvor vi kører ind i baglandet. Vi cykler gennem let kuperet terræn i det flotte vinområde og forbi Kloster Eberbach. Vi holder pause i Eltville, hvor madpakkerne og byen kan nydes. Her fra retur til hotellet. Resten af eftermiddagen kan nydes på egen hånd inden vi mødes til feriens sidste middag. Ca. 40 km på cykel. Sværhedsgrad: 1-2.

7. dag. Hjemrejse
Den danske grænse passeres først på aftenen.

 

Gode råd

Valuta
Euro.

Turistcykler
Med gear og fodbremse eller 21 gear med håndbremser. Alle cykler har cykelkurv.

Tillæg el-cykel
Kr. 515 (skal bestilles med rejsen).

Servicebus
Bussen er i nærheden.

Entréer
Der er ikke planlagte besøg undervejs, kloster Hildegard er inkluderet.

Wi-fi
I hotellets restaurant er der wi-fi mod betaling.

Deltagelse
På alle vores aktivrejser gælder naturligvis, at du er i god fysisk form. Er du i tvivl, så anbefaler vi, at du kontakter din læge og fortæller om den rejse du planlægger at deltage på. Under afsnittet omkring sværhedsgrader kan du få en fornemmelse af, hvad der kræves på de forskellige niveauer (1 til 5). Husk også muligheden for en test-tur (se til sidst i afsnittet).

Sværhedsgrader
Gislevs graduering kan ikke sammenlignes med andre bureauers.
1 = For det meste lige ud, fladt terræn. Vil kunne klares af de fleste i almindelig god fysisk form.
2 = Fladt til bakket terræn, som regel en fin blanding. Konditionen skal være i orden.
3 = Stejlere steder kan forekomme, underlaget kan være ujævnt/bumpet. Du skal være i rimelig god form og være vant til at cykle.
4 = Krævende, stejle bakker og ujævnt underlag. Kræver god form og udholdenhed.
5 = Meget krævende, kraftige stigninger og bratte nedkørsler. For dig som cykeltræner og har stor erfaring.

Samlet bedømmelse af rejsens sværhedsgrad
Vi har forsøgt at give en samlet vurdering af hver enkelt rejse. Øverst på siden finder du et symbol med angivelse af rejsens samlede sværhedsgrad. Men læs rejsen igennem, og vurdér selv de enkelte dage. Måske du kan tage med på en af de sværere ture, hvis du er indstillet på evt. at skippe en ekstra svær dag. Ring og spørg hvis du er i tvivl.

Rejselederen
På alle rejser er der fra start til slut dansk rejseleder med på rejsen. På en enkelt rejse, Cykelferie ved Rhinen, har vi 2 danske rejseledere med. På alle andre cykelferier har vi ud over rejselederen en lokal cykelguide.

Påklædning
Det skal være behageligt at cykle, så sørg for at bukserne ikke har generende syninger eller strammer om maven. Tænk også på at vi cykler i alt slags vejr, så husk regntøj, solbriller og solcreme. Kondisko, eller andre sko, som ikke glider på pedalerne er vigtigt at tænke på. Lag-på-lag tøj er praktisk, for man kan hurtigt få varmen, også selvom det i starten virker lidt køligt. Mange af vores cykelgæster har investeret i decideret cykeltøj og har været glade for det. Cykelhandsker (halvhandsker) er en god idé, for vabler kan let opstå på hænderne, og det er selvsagt ubehageligt.

Cykelhjelm
Gislev anbefaler brugen af cykelhjelm, og vores rejseledere går foran med et godt eksempel. Vi kan ikke tvinge vores gæster til at bære cykelhjelm, men vi henstiller på det kraftigste til, at hver især medbringer en cykelhjelm. Statistikkerne taler deres tydelige sprog hvad skade-siden angår, og du skal tænke på, at selvom du kører pænt og forsigtigt, så gør dine medcyklister det måske ikke. Så husk cykelhjelmen, du skulle gerne vende hjem i samme fine tilstand som du afrejste i.

Kondition
Cykling belaster hjerte og lunger, så det er en god idé at træne ekstra op til ferien. Cykling naturligvis, men også almindelig styrketræning/gymnastik er en god idé.

Hold afstand
HOLD AFSTAND – er nok det allerbedste råd vi kan give. Når uheld opstår er årsagen som oftest, at der bliver kørt for tæt.

Gode ting at medbringe
Lille rygsæk e.l. til proviant og skiftetøj. Myggespray og vabelplaster.

Nødhjælp undervejs
Gislevs rejseledere har nødhjælpskasse med på vandringer og cykelture. Du bør dog medbringe dit eget vabelplaster og/eller nål og tråd (en tråd trækkes gennem vablen så vandet siver ud efterhånden. Huden beskytter såret. Nemt og billigt).

Proviant og vand
På destinationen informerer rejselederen om, hvor der kan købes madpakker/mad, snacks, vand m.v. til turene. På rejser hvor vi har servicebussen med, kan der suppleres op undervejs enten fra eget lager eller fra bussens. Det vigtigste på turene er naturligvis vand, men lidt frugt, nødder, chokolade e.l. kan også være tiltrængt når man bruger så meget energi. Rejselederen orienterer om dette på rejsen.

Ændring af ruteforløb
Kan forekomme og vil blive meddelt på rejsen.

Dækkende rejseforsikring
Gæster er selv ansvarlige for deltagelse. Det er vigtigt, at du har en dækkende rejseforsikring ved eventuel sygdom og hjemtransport. Gislev anbefaler Europæiske Rejseforsikring. Spørg ved bestilling.

Har du spørgsmål
Så kontakt en af vores rejsekonsulenter på tlf. 62 29 12 10 eller send os en mail på ij@gislev-rejser.dk eller gislev@gislev-rejser.dk.

Få tilskud til indenrigstransport
Gratis over Storebælt i egen bil eller 50 % tilskud til tog, bus, færge og indenrigsfly. Se www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Mere information om AKTIV rejser
Sidder du og bliver i tvivl om aktiv ferie er noget for dig, så har vi et rigtigt godt tilbud. Ud over foredrag (se www.gislev-rejser.dk/foredrag) om udvalgte destinationer, har vi valgt at give dig chancen for at afprøve dels en vandretur, dels en cykeltur. Med udgangspunkt i den skønne sydfynske natur, får du mulighed for at cykle 33-36 km og/eller vandre 10-14 km i selskab med vores erfarne rejseledere. Du vil kunne føle på egen krop, om det kunne være noget for dig. Glem dog ikke at det kræver træning at kunne cykle/gå hver dag i 4 til 9 dage. Vi mener dog at test-turen vil være med til at give dig det allerbedste grundlag for en beslutning. Læs mere på www.gislev-rejser.dk/dagc (cykel testdag) eller www.gislev-rejser.dk/dagv (vandre testdag).

Hotel

Zum Grünen Kranz
Oberstrasse 42
D-65385 Rüdesheim am Rhein


Hyggeligt familiedrevet hotel beliggende i den gamle bydel, de ældste bygninger er fra år 1600. Hotellet ejes og drives af 7. generation, meget venlige og kvalitetsbevidste. Kort afstand til festlige Drosselgasse og Rhin-promenaden. Hotellet har wi-fi i restauranten, opholdsrum, elevator, restaurant og gårdhave. Mindre værelser med bad og toilet, tv og telefon. Værelser i flere afdelinger. God forplejning med valgmenu til aften med en enkelt undtagelse, hvor vi får Rhin-specialiteter. Smør selv madpakker til cykeldagene.


Se mere om hotellet: www.gruenerkranz.com

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.

 

Godt nyt til alle busgæster!

Kør til sikret parkering ved Kolding

Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 


 


 

      

 



Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.


Kort

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
17.7.Bus fra Jylland og FynCykelferie ved RhinenMere end 85.898,-BestilMere information
31.7.Bus fra Jylland og FynCykelferie ved RhinenMere end 85.898,-BestilMere information
21.8.Bus fra Jylland og FynCykelferie ved RhinenMere end 85.898,-BestilMere information