Tilbage til startsiden
   Forside  |  Om Gislev Rejser  |  Bestemmelser  |  Kontakt os  |  Bestil katalog  |  Bestil rejse  |  Betaling  | 
Søg...
SE ON-LINE PROGRAM
REJSER 2011
SÆR-TILBUD
RESTPLADSER
NYHEDER
OVERSØISK
FLYREJSER
BUSREJSER
KRYDSTOGTER
RUNDREJSER
KLASSIKERE
STORBYFERIE
OPERA & MUSIK
AKTIV FERIE
JUL & NYTÅR
FORSIKRING
REJSEKALENDER
LÆSERREJSER
DAGTURE
GRUPPEREJSER
TURISTKØRSEL
VÆRD AT VIDE
JOB
LINKS
 
HISTORIEN - KORT FORTALT                

 

Gislev ligger ved Ringe på Midtfyn. Her blev firmaet grundlagt i 1946, og hovedkvarteret for Gislev Rejser A/S ligger stadig her. 

I februar 1946 begyndte den 29‑årige Poul Andersen som selvstændig, da han købte den lokale lillebil af genboen, som han ofte havde hjulpet.

Nu fik han selv ansvaret for den daglige drift sammen med sin familie, idet Pouls kone, Kathrine, hjalp til som chauffør og stod for regnskaberne. Telefonen klarede Kathrines mor, Oline Rasmussen.

I 1968/69 åbnes salgskontorer i Svendborg og Odense.

I 1970 omdannes firmaet til et aktieselskab. De tre stiftere var Poul og Kathrine Andersen samt sønnen Mogens. Da Poul Andersen pludselig døde i 1972 i en alder af 54 år, blev det Mogens Andersen, der sammen med sin mor fortsatte i den daglige ledelse. Staben talte på det tidspunkt 10 medarbejdere.  

I 1977 sendte Gislev Rejser A/S de første gæster af sted til Nordkap – en destination som Gislev Rejser siden har været den førende udbyder af.

Først i 1980’erne blev der foretaget et generationsskifte, idet Mogens Andersen overtog den formelle ledelse af virksomheden.

Gislev Rejsers aktiviteter var i begyndelsen udelukkende at drive vognmandsforretning, og fra begyndelsen af 1950´erne kom rejsebureauaktiviteterne til. Gislev Rejser A/S har helt frem til 1995 deltaget i kollektiv trafik, idet ruten mellem Svendborg, Gislev og Odense blev drevet af Gislev Rejser. Skolebuskørsel har også i en årrække herefter været en af Gislev Rejser A/S´s aktiviteter. I dag har udviklingen vendt helt om på fordelingen af aktiviteter. Nu er den primære aktivitet rejsebureau-virksomheden, men Gislev Rejser A/S er dog stadig også en vognmandsforretning, der udbyder turistkørsel i vore moderne busser for andre end virksomhedens eget rejsebureau.

Op gennem 1990´erne har Gislev Rejser A/S vundet flere priser i både ind- og udland for sine kataloger og som busrejsebureau.

Gislev Rejser positionerer sig i dag som et af de største danske rejsebureauer. Det skyldes først og fremmest en utrolig loyal kundekreds. Cirka 400.000 personer læser Gislevs programmer. Udvikling af nye rejser, kvaliteten heraf samt det at lytte til kunderne, er afgørende for at opretholde en førerposition i rejsebranchen.

Gislev rejser har for 2010 udsendt et sommerprogram på 244 sider, der omfatter 151 rejsemål – heraf 36 nyheder. De 57 rejsemål er med fly og de 94 rejsemål med bus. Gislev Rejser A/S er derfor i dag ikke længere alene et busrejsebureau – selv om busrejsen indgår som væsentlige elementer i en del flyrejser.

Ud over det nævnte sommerprogram udgiver Gislev Rejser også programmer for:

    • Julerejser
    • Dagture i Danmark 
    • Private Grupper

Vi byder vore kunder velkommen i sæson 2010 og ser frem til at tilbyde mange gode ferieoplevelser.

 

Mogens Andersen

  

Hent fortællingen om Gislevs 60 års jubilæum