Dresden
- 5 dage -
- Oplev ”Tysklands Firenze”, byrundtur og halvpension inkluderet!
- Se Dresden forvandlet fra ruinbunke til europæisk kulturcentrum!
- Oplev den genopbyggede og flotte Frauenkirke!
- Byrundturen er inkluderet i rejsens pris!
- Udflugt til Meissen – verdenskendt for porcelæn-manufaktur!
Dresden kaldes ”Tysklands Firenze” – en pragtfuld by med mange flotte historiske bygninger. 60% af byen blev ødelagt under krigen men meget er restaureret og nybygget. Genopbygningen af Frauenkirche blev afsluttet i 2005. Pragtslottet Zwinger og den store Semperopera stråler igen. I Sempergalleriet finder man en af verdens betydeligste kunstsamlinger – heraf sammenligningen med Firenze. Dresden ligger i Elbdalen og er en meget åben by med mange parker.
Det skal De opleve:
Byrundtur i Dresden.
Såvel med bus som til fods skal De med Gislevs rejseleder på byrundtur i ”Tysklands Firenze”. De præsenteres for byens store seværdigheder: Frauenkirche, pragtslottet Zwinger med den tilhørende park, Semperoperaen m.m. Byen havde sin blomstringstid i 17- og 1800-tallet, men i 1945 blev den gamle sachsiske hovedstad ved et bombardement forvandlet til en ruinbunke. Et ufatteligt genopbygningsarbejde til milliarder af kroner har genskabt Dresden til et europæisk kulturcentrum.
Saksisk Schweiz - sejltur på Elben.
På denne udflugt skal De opleve det helt specielle landskab i Saksisk Schweiz med de enestående klippeformationer langs Elbens snoede forløb. Dejlig sejltur med udflugtsbåd fra ”den hvide flåde” og efterfølgende panoramatur med bussen.
Meissen.
Udflugt til den lille by Meissen – verdenskendt for sin porcelæn-manufaktur. Vi besøger Europas førende porcelænfabrik med en stor og interessant udstilling. De får også tid til at kigge nærmere på den hyggelige by Meissen inden vi vender tilbage til Dresden.
Prisen inkluderer: Ophold i dobbeltværelse med dusche/toilet, halvpension fra aftensmad 1.dag til morgenmad sidste dag, rejselederassistance, byrundtur i Dresden ekskl. entréer, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. |