|
Jubilæumsrejse
Golling - Østrig
- 9 dage -
- Tag med når Gislev fejrer 10 års Jubilæum hos den dansktalende vært Gerhard!
- En aften med galla-dinner og en aften med festlige Tyrolere inkluderet!
- Valgfrie udflugter: Salzburg med dansk lokalguide, St. Wolfgang med bjergtog,
- alpevejen Rossfell og sejlads på Königsee!
- Overnatning i Harzen på hjemrejsen!
- Enkeltværelser uden tillæg på alle 3 afgange!
Gislev 10 år i Golling! ”Vi skal ha en Jubilæumsrejse” sagde værten Gerhard, der taler flydende dansk. Gislevs 10 år i Golling skal fejres med maner og min familie har nu ejet hotel Hauslwirt i over 70 år. Derfor kan De i år vælge denne gode Jubilæumsrejse med rigtig meget at opleve. En aften serverer Gerhard 5 retters gallamiddag, en eftermiddag kaffe med jubilæumskage og en aften møder vi nogle festlige lokale tyrolere! Tag med – det bliver både hyggeligt og sjovt.
Det skal De opleve:
Byrundtur med Gerhard og en overraskelse ved Bluntausee! Vi går byen rundt med værten og fortsætter med bus ud i det fri. Ved den lille sø i Bluntau venter der os en musikalsk overraskelse.
Mozarts by Salzburg med lokalguide! I Salzburg venter lokalguiden. De får en god fortælling om byen, passerer Getreidegasse, Mozarts fødehjem, Residenzpalæet, Franziskanerkirken og Domkirken. Besøg eventuelt Hohensalzburg eller Mirabelslottet med park.
Frokost med musik på Christlalm! Via de flotte landskaber og op på den store. En kort tur på almen, frokost og festlig musik.
St. Wolfgang og tandhjulsbane op på bjerget! Besøg i St. Wolfgang ved søen. Vi tager med Østrigs stejleste tandhjulsbane fra år 1893, der i dag køres med nyere tog. Vi når 1.200 meter op på bjerget og får her et rigtig flot panorama.
Alpevejen Rossfell og sejlads på Königsee! Ad den flot anlagte Rossfell Alpevej og Göll massivet ind i Tyskland. Undervejs udsigt til Hitlers hus ”Kehlsteinhaus”. Sejltur på den grønne Königsee og valfartskirken St. Bartholomä.
Prisen inkluderer:
Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet, halvpension fra aftensmad første dag til morgenmad sidste dag- heraf en aften med gallamenu, Tyroleroptræden, en gang kaffe og kage, byrundtur, udflugt og frokost på almen, bus, vejskatter, rejseleder, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. |