Hos Frau Peters i Tönning
- 3 dage -
- Gode oplevelser, hyggeligt samvær, dans og musik!
- Personligt drevet hotel og festlig aften med Eiderstedt-buffet, musik og dans!
- Frokost på havnerestaurant i Husum inkluderet!
- Flere afgange med sejlads på kanalerne i Friedrichstadt!
- Indkøb ved grænsen og ophold i Møgeltønder på hjemrejsen!
- 5 afgange uden tillæg for enkeltværelser!
Velkommen hos Frau Peters!
Glæd Dem til en rigtig hyggelig weekend på Hotel Fernsicht på diget i Tönning. Denne populære rejse lægger vægt på hygge og fælles samvær for par og gæster, som rejser alene. De vil opleve både Tönning, nabobyerne og den flotte natur i marsken.
Det skal De opleve:
Frokost og byrundtur i Husum inkluderet!
Grænsen passeres og en dejlig frokost venter på Gislevs stamrestaurant ved havnen i Husum. Rejselederen viser rundt i det historiske centrum. De hører Husums historie og får også tid til indkøb. Via marsken når vi frem til Tönning, hvor Frau Peters venter med kaffe og kage. Aftensmad, samvær og hyggemusik på hotellet.
Byrundtur, marked i Heide, Friedrichstadt med sejlads og festaften!
Med bussen på en orienterende byrundtur gennem Tönning. Videre til den enorme sluse Eider Sperrwerk og det store marked i idylliske Heide. Tid til frokost. Derefter til Friedrichstadt, også kaldet ”Lille Holland”. Spadseretur på de brostensbelagte gader med hyggeligt miljø. På afgangene maj – oktober er en dejlig sejltur på de små kanaler inkluderet. Tilbage på hotellet til lidt afslapning eller en tur på diget.
Eiderstedt-buffet og en festlig aften!
Vi mødes til hotellets specialitet - den dejlige lokale Eiderstedt-buffet. Derefter spilles musik til dans, hygge og festligt samvær.
Grænsehandel, Møgeltønder, hjemrejse!
Over det inddæmmede land ”koog’ene” og via ”Den grønne kystvej” mod grænsen. Tid til indkøb og frokost. Videre til ophold i Møgeltønder med Prins Joachims Schackenborg Slot, de særprægede huse og et besøg i kirken inden vi kører mod vores hjembyer.
Prisen inkluderer: Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet, halvpension fra aftensmad første dag til morgenmad sidste dag, 1 x kaffe med kage, 1 x frokost, alle udflugter og sejlads i Friedrichstadt ( maj-oktober), aften med Eiderstedtbuffet, rejseleder, bus, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. |