Prag
- 5 & 6 dage -
Meget favorabel pris til Europas mest besøgte storby!
- "Den gyldne Stad" Prag har flotte bygninger, kultur, gastronomi og billige indkøb!
- Hotel PETR - centralt beliggende, populært og nyrenoveret hotel!
- Med Gislev ankommer De til Prag allerede første dag og har alle nætter på hotel!
- Både byrundturen og den historiske borgtur er inkluderet i rejsen!
- Hyggelig velkomstmiddag med musik også inkluderet!
Prag er en af Europas mest populære hovedstæder. "De hundrede tårnes by" har guldbelagte spir og husfacader i lyserødt, gult, grønt og blåt. Spændende restauranter og fordelagtige indkøb, samt et charmerende folkeliv på markedspladsen - typisk for Prag. Gå en tur på Karlsbroen med kunstnere og gadesælgere og oplev stemningen i den gamle bydel. Under opholdet køres gode udflugter til kendte seværdigheder!
Det skal De opleve:
Byrundtur
"Den gyldne Stad" opleves med sporvogn og til fods. Det gamle centrum med Wenzelspladsen, Markedspladsen med Rådhuset og det berømte Astronomiske Ur, flotte historiske bygninger, Teynkirken og den jødiske bydel. Der er en særlig stemning i det gamle Prag centrum med palæer, smalle stræder og flot arkitektur. De får naturligvis også lejlighed til en spadseretur over den berømte Karlsbro, hvor der altid er aktivitet af kunstnere og unge mennesker. Byrundturen med sporvognsbillet er inkluderet i rejsen.
Velkomstmiddag
Vi mødes om aftenen i en typisk Prag-restaurant for hyggeligt samvær og aftenmenu. En af Prags dygtige musikere spiller populær folke- og underholdningsmusik, som er med til at ”ryste selskabet sammen”. Dette populære aftenarrangement med mad og musik er inkluderet i rejsen.
Det historiske borgområde - Hradcany – St. Veits Katedralen
Rundvisning i det historiske Hradcany borg-område og ved den imponerende St. Veits Katedral. Den guidede tur slutter, når vi går ned mod centrum og over Karlsbroen. Borg-turen er også inkluderet i rejsens pris!
Aftensejltur med mad og musik ombord
Populær sejltur på Moldau, hvor De kan opleve Prag fra en helt ny vinkel. Vi passerer byens store seværdigheder langs floden og kigger op på Prags borg højt over byen. Under sejlturen nyder vi den store middags-buffet med spændende retter. Den levende musik om bord på skibet sørger for den rette stemning, og vi har et par hyggelige timers sejlads på Moldau.
Glasværk og Karlstejn
Udflugt til et af Tjekkiets store glasværker, hvor vi skal opleve glaspustere og glasslibere. Rundvisning på virksomheden. Mulighed for at købe glasværkets produkter, bl.a. det berømte böhmiske krystal. Herefter til den imponerende borg Karlstejn, højt beliggende nær Berounkafloden i et malerisk landskab. Karlstejn er nok det populæreste udflugtsmål i omegnen af Prag. Kejser Karl d. 4. byggede borgen i det 14. århundrede til opbevaring af kronjuvelerne og rigets skatte.
Theresienstadt
Besøg i den berygtede koncentrationslejr Terezin, hvor tusindvis af jøder omkom. I lille fæstning ser De porten med teksten ”Arbeit macht frei”. Rundvisningen gør historien meget nærværende. På vejen besøger vi også mindeparken i Lidice. Byen blev i 1942 totalt udryddet af SS-tropper. En udflugt med stærke oplevelser om krigens grusomheder.
Aftenture i Prag
Prag indbyder til spændende aftenture, og såvel rejselederen som hotelreceptionen er behjælpelig med arrangementer som f.eks.: Teater. Koncerter. Se en forestilling med lys, farver og musik ved Krizikova-fontænen. Find et hyggeligt sted med musik og vin eller besøg værtshuset U Flekû med det berømte, stærke, mørke øl. Her spilles kabaret i visse perioder. De har uanede muligheder i Prag!
Prisen inkluderer:
Ophold i dobbeltværelse med dusche/toilet, kvartpension fra morgenmad 2. dag til morgenmad sidste dag, velkomstaften med aftensmad og musik, rejselederassistance, byrundtur og borgtur, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. |