Norge - fjord, hav & fjeld
- 8 dage -
- På denne rejse ses de flotteste fjorde – mange er klassificeret på ”Verdensarvlisten”!
- Hver dag byder på typiske norske oplevelser bl.a. helleristninger, friluftsmuseum, Trollstigen, Lillehammer, Sognefjord og meget mere!
- Nyt i år – Dejlig sejlads med Hurtigruten til Geiranger!
- frokost ombord ved panorama vindue!
- Nyt i år – Stor byrundtur i Bergen og Oslo!
- Gode hoteller og god forplejning!
- 4-stjernet bus og Gislev rejseleder på hele rejsen!
- Rejsen afsluttes med flot sejlads gennem Oslofjorden med middag ombord!
Norge er så tæt på og alligevel så langt fra det vi kender i Danmark. Her findes de smukkeste naturscenerier, verdensberømte fjorde og fjelde. På denne rejse komme De tæt på naturen, og selv på en varm sommerdag giver de smukke indtryk gåsehud! Som dansker føler man sig godt tilpas i Norge blandt nordmændene, som på så mange måder ligner os. Rejsen kombinerer på bedste vis kultur med natur og overnatningsstederne er nøje udvalgt fra centrale byhoteller til fjord- og højlandshoteller! Vi mener, at De har noget at glæde Dem til på denne nye rejse til vores broderland!
Det skal De opleve:
1. dag. Stena Line fra Frederikshavn til Göteborg- Helleristninger – Svinesund. Ad Europavejen med en afstikker ved Tanumshede, kendt for sine helleristninger.Den norske grænse passeres ved den store Svinesund bro til Halden, hvor De har første overnatning.
2. dag. Frederikstad – Byrundtur i Lillehammer – Friluftsmuseet Maihaugen. Besøg i fæstningsbyen Fredeikstad med byporte og vandgrave. Til Lillehammer kendt for sit værtsskab under OL i 1994. Besøg på Maihaugen – nordens bedste friluftsmuseum. Overnatning i Øyer.
3. dag. Ringebu stavkirke – Gudbrandsdalen - Trollstigen – Ålesund. Besøg ved Ringebu stavkirke. Til ”Trolltindane”, hvor bussen ved Åndalsnes klatrer op over fjeldet på ”Trollstigen”. Til Ålesund hvor De overnatter i selve byen.
4. dag. Sejlads til Geirangerfjorden med Hurtigruten – frokost om bord – Dalsnibba. Fra Ålesund med Hurtigruten ind i den berømte Geirangerfjord. Frokosten nydes ombord mens De nyder den smukke udsigt. I Geiranger venter bussen på kajen og kører ad Ørneveiens skarpe sving til ”Dalsnippa”, hvor der selv i højsommeren kan ligge sne. Til Olden for overnatning.
5. dag. Sognefjorden – Norges næststørste by Bergen. Fjorden forlades og turen fortsætter op i højlandet. Til Kaupanger hvorfra De sejler i 2 ½ time tværs over den store og brede Sognefjord – ”fjordenes konge”. Fra færgelejet igennem 40 tunneller til Norges næststørste by Bergen med overnatning midt i byen.
6. dag. Byrundtur i Bergen – Edvard Grieg - Hardangerfjorden – Besøg på frugtgård - Norges højeste vandfald - højlandsbyen Geilo. Byrundtur i Bergen, hvor De ser den gamle Brygge med de gamle magasiner, middelalderfæstningen Bergenshus, fiske- og blomstermarkedet og Domkirken. Også besøg i Troldhaugen, hvor Edvard Grieg boede med danskfødte Nina. Besøg på en traditonel frugtgård i Stenstø – Dei smager æblesaften. Videre over højfjeldet til den kendte skisportsby Geilo for overnatning.
7. dag. Oslo – den store byrundtur. Sydpå til Oslo. Byrundtur til Vigelandsparken, Karl Johann, Rådhuset, Holmenkollen mv. Med Stena/Color Line til Frederikshavn. Ombord nydes en dejlig buffet. Indlogering i gode 2-køjes kahytter.
8. dag. Hjemkomst. Inden ankomsten til Frederikshavn serveres et godt morgenbord i restauranten.
Prisen inkluderer: Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet, halvpension startende med aftensmad første dag til morgenmad sidste dag, 2-køjes indvendig kahyt på Oslo – Frederikshavn, rejselederassistance, færgebilletter, Hurtigruten Ålesund – Geiranger inkl. frokost, alle udflugter (eksklusiv entréer), vejskat, gebyr. |