Minikrydstogt
Stockholm-Helsingfors!
- 5 dage -
- Spændende oplevelser i Stockholm bl.a. Vasa museet med verdens største krigsskib fra 1628!
- Byrundtur i Helsingfors med Tempelkirken, der er sprængt ind i en klippe!
- Skærgårdssejlads med et af Østersøens mest luksuriøse skibe!
- Favorabel pris og rejseleder med hele vejen!
Nu på 6. år arrangerer Gislev med succes denne krydstogtrejse mellem Sverige og Finland. De oplever den utrolig flotte sejltur igennem den svenske og finske skærgård og kan efterfølgende hygge Dem med en stor aftenbuffet med lækre fiske- og kødretter samt desserter. Dertil vin, øl og vand ad libitum – såvel på ud- som hjemrejsen.
Det skal De opleve:
Dag 1: Udrejse frem til overnatning i Linköping.
Dag 2: Byrundtur i Stockholm. De ser bl.a. Sergels Torv, Stadshuset, Ridderholmskirken, forbi Djurgården med Skansen. Vi slutter byrundturen på Vasamuseet. En skæbnesvanger kæntring og en vellykket redningsaktion 333 år senere gav Stockholm dets mest populære museum. Overnatning i Stockholm.
Dag 3: Med Silja Line til Helsingfors. Skibet er hele 203 meter langt, har en gågade på 140 meter med butikker, restauranter, pub og natklub med live orkester. 13 dæk. Udsejling igennem skærgården inden en stor aftenbuffet med drikkevarer ad libitum nydes.
Dag 4: Byrundtur i Helsingfors. I den finske hovedstad besøges Uspenski katedralen, den største ortodokse helligdom i Vesteuropa. Endvidere den verdensberømte Tempelkirke, et arkitektonisk pragtstykke hugget ind i en klippe. Lidt tid på egen hånd til shopping / cafébesøg inden skibet kl. 17 sejler tilbage til Stockholm igen. Igen stor buffet med drikkevarer ad libitum.
Dag 5: Ankomst Stockholm ved 9.30-tiden, hvorefter turen med bus hjem via Malmø og Øresundsbroen.
Rejsen inkluderer: Ophold i dobbeltværelse med dusche/ toilet, halvpension i Linköping og kvartpension i Stockholm. På Silja Line indkvartering i turistkahyt med bad og toilet (-mulighed for opgradering til udvendig kahyt) 2 x morgen mad og 2 x aftenbuffet med drikkevarer ad libitum (sodavand, øl og ’husets rød- og hvidvin”). Rejseleder hele vejen. Byrundtur jævnfør program (entréer er ikke inkluderet). Bustransport og gebyr til Rejsegarantifonden. |