Vinhøstrejse Italien, 10 dage
• Alle de gode vine fra Chianti, Montepulciano og Valpolicella med mere!
• Der er inkluderet ikke mindre end 7 gode vinsmagninger!
• Inklusiv hyggelig middag hos dansk vinekspert i Toscana!
• Besøg i nogle af Italiens mest spændende byer som Siena og Pienza!
• 2 overnatninger ved Riva del Garda!
• Dansk rejseleder og 4-Stjernet bus med plads til vinindkøb!
Smukke landskaber med bølgende vinmarker, hyggelige landsbyer og små vingårde venter dig i det skønne Toscana. Rejsen er inklusiv besøg hos flere danskere bosat i Italien, som formidler deres store viden om vinene og landet. Vi smager vinene og får hele historien. Ind i mellem bliver der også tid til at nyde de spændende byer som Siena, Pienza og Riva del Garda. Mulighed for en flot sejltur på Gardasøen og ikke mindst prøver på de gode vine fra Valpolicella.
Det skal du opleve:
1. & 2. dag. Udrejse og vinsmagningstest. Undervejs mod Italien arrangerer rejselederen en lille vinsmagningstest, så du får lejlighed til at smage nogle af de gode vine, som venter dig.
3. dag. Toscansk vinslot og middag med dansk vinekspert. Afslappende udflugt til vinslottet Il Palagio i hjertet af Chianti. Rundvisning og vinsmagning med lokale delikatesser. Om aftenen middag på lokal restaurant med dansk vinekspert.
4. dag. Siena og vinsmagning hos Dora & Patricia i Montepulciano. Besøg i Siena med flotte kirker, paladser og den berømte Piazza del Campo. Herfra til besøg i Vino Nobile di Montepulciano.
5. dag. Maleriske Pienza og Jannes dejlige Brunello-vine. Udflugt til den maleriske by Pienza. Herfra videre vinsmagning hos danske Janne som bl.a. vil introducere os for de gode Brunello-vine.
6. dag. Marked, vinsmagning hos Fabio og toscansk aften. Besøg på det lokale marked. Om eftermiddagen vinsmagning på Fabio Cenni’s vingård, Colle Santa Mustiola, i nabobyen Chiusi.
7. dag. Mantova, Valpolicella - Gardasøen. Vi forlader Toscana og kører nordpå til frokostpause i den elegante by Mantova. Herfra mod Gardasøen og en afstikker til Accordinis vingård, hvor vi skal smage Ripasso, Valpolicella og måske en Amarone.
8. dag. Sejltur på Gardasøen. Mulighed for at nyde Europas skønneste sø. Tag evt. med på en flot sejltur til en af Gardasøens små perler, Malcesine, med den charmerende havn, caféerne og de indbydende restauranter.
9. & 10. dag. Fra Gardasøen via Brenner og Tyrol, til overnatning i Midttyskland. Sidste dag hjemrejse.
Prisen inkluderer: 10 dages busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 9 x morgenmad, 7 x aftensmad, udflugter og vinsmagninger jævnfør program eksklusiv entréer, rejseleder, moms, gebyr til Rejsegarantifonden.





