Særtilbud - Mallorca, 8 dage
KUN KR. 5.998
inkl. helpension
- Favorabelt tilbud - Nu også fra Billund - begrænset antal pladser!
- Direkte fly fra Billund - blot 3 timer fra Danmark!
- Ophold med helpension og 1/2 flaske vin & vand er inkluderet!
- Gislev rejseleder er med fra start til slut!
- Spar kr. 295,- og bestil udflugtspakken hjemmefra!
- Hotel Pionero Santa Ponsa Park - central for indkøb og tæt på stranden!
Midt i Middelhavet finder man ét af danskernes foretrukne rejsemål - Mallorca. Øen er på størrelse med Fyn og klimaet er mildt og behageligt i april med en gennemsnits dagtemperatur på ca. 20 grader. Landskabet er afvekslende fra frugtbart lavland til høje grønne bjergtoppe og omkranset af det tiltrækkende azurblå Middelhav. Foråret er vidunderligt på Mallorca - der er grønt, blomsterne er så småt ved at springe ud og ydermere bugner øen ikke af turister! Rejs foråret i møde - tag med Gislev til kærlighedens ø!
Det skal du opleve:
Byrundtur i Palma. Vi skal se den flotte marina og besøge katedralen "La Seu" og mange af de historiske monumenter i den hyggelige havneby fyldt med stemning og elegance.
Sóller med de velsmagende appelsiner og den gamle sporvogn. Op gennem bjerområdet Tramuntana til Sóller, som er beliggende i en smuk dal og særligt kendt for de velsmagende appelsiner. Rejselederen fortæller om byens historie og der bliver tid på egen hånd.
Marked, Dragegrotter og havnebyen Porto Cristo. Smuk tur tværs over øen til den gamle romerske by Sineu. Her besøger vi det lokale marked. Efter frokost videre til rundtur i de kendte Dragegrotter og besøg i øens ældste havneby Porto Cristo.
Kulturcenteret, Andratx, urtesnaps og maleriske Valldemossa. Kort køretur til Andratx og guidet besøg i kulturcentret. Langs kysten og vi passerer Banyalbufar inden vi når til Valldemossa.
Dage til egen disposition. På turen er der også indlagt nogle dage til egen disposition, hvor rejselederen er behjælpelig med forslag til aktiviteter. Man kan naturligvis også bare slappe af og nyde det dejlige klima.
Prisen inkluderer: 8 dages flyrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 7 x helpension med 1/2 flaske vin og vand til frokost og middag, byrundtur i Palma, rejseleder, flybillet, lufthavnsafgifter, moms, gebyr til Rejsegarantifonden. Ekskl. entréer, hvor andet ikke er nævnt.


