Rhinen, Rüdesheim, 5 dage
- Nyt i år: Udflugt til FRANKFURT inkluderet!
- Med Gislev til den populære og verdenskendte vinby Rüdesheim!
- Sejltur på Rhinen, langs vinbjerge, middelalderborge og Loreley!
- Oplev ”Rhinen i flammer” – Du har hele 4 datoer at vælge imellem!
- Dansktalende vært på Hotel KRONE – her vil du føle dig hjemme!
- Nyt i år: Med hotelværten på vinbjergsvandring med vinsmagning!
Rüdesheim - den populære og berømte vinby Rüdesheim er en ægte klassiker hos Gislev Rejser. År efter år kommer gæsterne igen for at opleve Drosselgasse med sang, musik og dans. Alle glæder sig over den smukke natur med de imponerende vinmarker eller en sejltur på Rhinen med udsigt til middelalderborgene højt oppe på bjergskråningerne. I Rüdesheim er der fest, stemning og glade mennesker. Velkommen til et hyggeligt og dejligt ophold på Hotel KRONE!
Det skal du opleve:
Byrundtur og Musik-museum.
Med rejselederen går vi en tur gennem Rüdesheim. Langs Rhin-promenaden og op i byen, bl.a. gennem Drosselgasse, så du lige lærer gaden at kende i dagslys. Besøg i Siegfrieds Mekaniske Musikmuseum i Brömserburg – med enestående samling af mekaniske musikinstrumenter. Her får du en interessant rundvisning. Til slut kører vi med bussen op til det imponerende Niederwalddenkmal, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over Rhinen.
Sejl‑ og bustur Rhinen.
Flot sejltur på den smukkeste og mest romantiske strækning af Rhinen fra Rüdesheim forbi Bacharach og Kaub til St. Goarshausen. Undervejs har vi udsigt til vinmarker, gamle middelalderborge og den berømte Loreleyklippe. Fra St. Goarshausen kører bussen op på Loreley, hvorfra vi har en pragtfuld udsigt. Derefter en flot panoramatur retur til Rüdesheim.
Frankfurt.
Mange kender Frankfurt som "Tysklands Manhattan" med højhuse og Europas finanscentrum. Det gamle Frankfurt er charmerende med bindingsværkshuse og middelalderbygninger. Byrundtur i det spændende miljø ved Main-floden. Inkluderet i rejsen.
Ædelsten og frokost hos vinbonde.
Med færge til Bingen og langs Nahe-floden til ædelstensbyen Kirschweiler, hvor vi besøger et arbejdende ædelstenssliberi med rundvisning og udstilling. Herefter langs vinmarker og -bjerge til besøg hos vinbonden på Schmidtburger Hof. Her får vi en dejlig frokost samt vinprøver og forklaring om vindyrkning. Endvidere er der mulighed for fordelagtige indkøb i vingården. En meget populær udflugt!
Middelalderborgen Marksburg.
Flot tur til den romantiske vinby Braubach. Herfra kører vi op til den eneste velbevarede oprindelige middelalerborg. Spændende rundvisning på borgen med riddersal, rustninger og fæstning med kanoner, inden turen går langs Rhinen tilbage til Rüdesheim.
Vinbjerge og vinsmagning.
Med hotelværten går vi en tur i vinbjergene og ser, hvordan vinstokkene plejes og beskæres. Vinsmagning enten i marken eller hjemme på hotellet.
Drosselgasse.
Du får naturligvis lejlighed til at besøge den verdensberømte Drosselgasse med lystige vinkroer, sang, musik og dans. I Rüdesheim går rejselederen gerne med gæsterne til en hyggelig aften i Drosselgasse.
Svævebane.
Rüdesheim har også en svævebane, som bringer dig hen over de mange vinmarker op til Niederwalddenkmal. En flot og hyggelig tur, hvor alle kan være med.
Rhinen i flammer.
Hele 4 afgange med dette attraktive arrangement: Aftensejltur på Rhinen med flot fyrværkeri på bjergsiderne og oplyste borge. Under sejladsen serveres 3-retters middag på skibet - inkluderet i prisen. 07.07. Rüdesheim. 11.08. Koblenz. 08.09. Oberwesel og 15.09. St. Goarshausen. Denne dag spiser vi frokost på Hotel Krone – også inkluderet!
Prisen inkluderer: 5 -dages busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 4 x morgenmad, 3 x aftensmad, start 2. dag morgen, slut sidste dag morgen, udflugt til Frankfurt, rejseleder, moms, gebyr til Rejsegarantifonden.
