Enkeltværelse uden tillæg på alle afgange 

NYT I ÅR - 5-stjernet moderne bus med ekstra god benplads, benhvilere og mange andre faciliteter!

  • Behageligt rejseforløb med 2 overnatninger på udrejsen og oplevelser allerede på 2. dagen!

  • INKLUDERET I ÅR! Heldagsudflugter med lokalguide til Rom og Firenze!

  • 6 nætter på godt hotel midt i Italiens hjerte med dejligt klima og flot natur - ideelle rammer om din ferie!

  • Pienza med vingårdsbesøg hos den danske værtinde Janne - smag de liflige vine!

Toscana er danskernes mest foretrukne, måske smukkeste og mest tiltalende af alle regioner i Italien. Her har kunstnere fra hele verden boet for at nyde landskabet, kunsten, kulturen, maden og vinen. Du bor i en af Italiens kendte kurbyer, Chianciano Terme, som er kendt for sit helbredende mineralvand og sine anerkendte termalbade. Byen ligger i Toscana tæt på regionenerne Umbrien og Lazio centralt i forhold til alle udflugtsmuligheder.

 
Det skal du opleve:

1. dag. Tidlig afrejse fra Danmark og gennem Tyskland til overnatning i Sydtyskland.

2. dag. Gennem Østrig til Norditalien. Frokostpause i hyggelige Vipiteno i den italienske del af Sydtyrol. Overnatning ved Verona.

3. - 8. dag:

Byrundtur til fods i den gamle bydel i Firenze.  I Firenze ser du alle de kendte attraktioner sammen med vores danske lokalguide og Gislevs rejseleder. Du får også tid på egen hånd i kunstnernes by. Inkluderet!
 
Ad de små veje til Cortona. Panoramatur med udsigt over Val di Chiana. Her findes mange små, gamle stræder, flotte udsigter og charmerende butikker. Vi kører forbi Trasimenosøen på vej hjem til hotellet.
 
Udflugt til Rom. I "Den Evige Stad” Rom skal vi bl.a. se Colosseum, Forum Romanum og Piazza Venezia. Ophold ved Trevifontænen og Den Spanske Trappe. Endvidere interessant rundgang i Peterskirken. Vores danske lokalguide og Gislevs rejseleder er med hele vejen. Inkluderet!

Toscansk aften i hyggelige omgivelser fra 1500-tallet, hvor du får en lækker toscansk middag med vin ad libitum. Musik og god stemning gør denne toscanske aften til et populært arrangement.

Udflugt til den maleriske by Pienza. En udsøgt renæssanceby med meget smuk arkitektur. Herefter besøger vi vingården ”Fornacina” med den danske værtinde Janne. Her er der mulighed for at smage og købe de lokale vine.

2 dage på egen hånd. Der er planlagt 2 fridage, hvilket giver god tid til afslapning. Du kan shoppe, gå en tur i den flotte Acqua Santa eller besøge det nyopførte kurbad Termali Sensorali.

9. dag. Tidlig afrejse og gennem Østrig til overnatning i Sydtyskland.

10. dag. Ankomst til Danmark først på aftenen. 

 
Prisen inkluderer: 10 dages busrejse, indkvartering i værelse med bad/toilet, 9 x morgenmad, 9 x aftensmad heraf en toscansk aften med vin, rejseleder, udflugt til Rom, udflugt til Firenze, moms og gebyr til Rejsegarantifonden. Eventuelle entréer er ikke inkluderet.