Kvalitetsrejse på 19. sæson og nu ny forbedret version!


Dovers hvide klinter, Oxford og charmerende Stratford upon Avon!
• Fortryllende Wales med imponerende Caernarfon Castle, Snowdonia National Park og verdens ældste jernbane!
• Op ad The Royal Mile til Edinburgh Castle!
Det naturskønne skotske højland og besøg på Whiskydestilleri!
• Vikingebyen York, Cambridge og behagelig sejltur med DFDS.
• Gode hoteller og erfaren dansk rejseleder hele vejen!
2 nætter centralt i Edinburgh med mulighed for Tattoo!


Gislev har samlet det bedste af Storbritannien i en stor flot rundrejse, hvor hver dag byder på nye oplevelser, smukke køreture og en spændende historie med danske vikingeaftryk. Fra Dovers hvide klinter via Oxford til eventyrlige Wales med middelalderborge og jernbaneromantik. Herfra til Skotlands smukke hovedstad Edinburgh, højlandet og det berømte Tattoo inden vi slutter af i Vikingebyen York og East Anglia. Velkommen til det bedste fra Storbritannien!

Det skal du opleve:

1. dag. Udrejse. Gennem Tyskland og Holland frem til overnatning i den hollandske by Asten.

2. dag. Den engelske kanal - White Cliffs of Dover - Oxford. Gennem Frankrig og med færgen over Kanalen til England, hvor de majestætiske White Cliffs of Dover dukker frem. Nordpå til universitetsbyen Oxford.

3. dag. Stratford upon Avon & Snowdonia National Park. Videre til ophold i Shakespeares smukke fødeby Stratford upon Avon. Herfra til det eventyrlige Wales og via Snowdonia til den gamle middelalder- og borgby Caernarfon.

4. dag. Wales, Caernarfon, og smalsporet jernbaneromantik. Vi ser Caernarfon, borgen hvor Prins Charles blev kronet til Prince of Wales. Mulighed for en flot togtur med Welsh Highland Railway til Ffestiniog i Snowdonia National.

5. dag. Lake District & Edinburgh. Gennem ”det engelske Schweiz” - Lake District, og stop i Bowness. Herfra videre til Edinburgh, Skotlands hovedstad. Mulighed for Tattooaften i august – bestilles sammen med rejsen.

6. dag. Whisky og det skotske højland. Heldagsudflugt ad naturskøn rute forbi den berømte jernbanebro Forth Bridge og videre til whiskybæltet. Besøg på et af Skotlands over 100 destillerier. Du ser hvorledes whisky fremstilles og smager på de gyldne dråber.

7. dag. Hadrians Mur og York. Vi kører sydpå til stop ved Hadrians Mur – den nordlige grænse for Romerriget og den 117 km lange forsvarsmur mod de vilde skotter. Herfra videre ind i Yorkshire til York.

8. dag. York – vikingernes by, med et spændende vikingemuseum, Englands største jernbanemuseum, en af de største og smukkeste domkirker og et charmerende net af gågader og markeder. Det gælder bare om at vælge.

9. dag. Cambridge og East Anglia. Sydpå til charmerende Cambridge hvor der holdes frokostpause nær berømte Kings College og floden Cam. Gennem det bakkede East Anglia til Harwich, hvor vi indkvarteres på DFDS færgen.

10. dag. Ankomst til Danmark efter en flot rundrejse med mange flotte indtryk.


Prisen inkluderer: 10 dages busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, udvendig to køjes kahyt, 9 x morgenmad, 9 x aftensmad, rejseleder, udflugter jævnfør program eksklusiv entréer, moms, gebyr til Rejsegarantifonden.