Budapest - Wien - Prag, 9 dage
Tre smukke hovedstæder - to berømte floder - i én og samme oplevelse!
NYHED!
• Budapest: Hesteshow på Puszta’en, folklore aften og sejlads på Donau!
• Wien: Festlig Heuriger-aften og Wiener Hofburg Orkestret - livsglæde og musik!
• Prag: Karlsbroen, det jødiske kvarter og det berømte astronomiske ur!
• Byrundture i bus og til fods er inkluderet i alle tre byer!
• Optimalt rejseforløb og dansk rejseleder med hele vejen!
Interessant rundrejse til tre af Europas smukkeste hovedstæder! Gislev har mange års erfaring med alle tre byer og har samlet det bedste i denne rejse! Ydermere ligger byerne som perler på snor, afstandene er korte, hvilket giver plads til ekstra mange oplevelser. Med fly ud til Budapest og hjem fra Prag får du tid til at opleve det hele. Der er desuden et stort aftenprogram i alle tre byer - men der vil også være tid på egen hånd.
Det skal du opleve:
1. dag. København - Budapest. Ankomst til Budapest efter kun 2 timers flyvning. Indkvartering tæt på centrum for 4 nætter. Middag på hotellet.
2. dag. Byrundtur i Budapest med lokalguide. Om aftenen mulighed for festlig middag med ungarsk sigøjnermusik. Pris kr. 265 (€35).
3. dag. Udflugt til Puszta’en syd for Budapest. Nyd dagen på egen hånd i Budapest eller tag på udflugt til fantastisk hesteshow med de imponerende dygtige ”Csikos” - ungarske cowboys. Udflugtspris kr. 265 (ca. € 35).
4. dag. Besøg termalbadene - ét af Europas største af sin slags eller udforsk Budapest på egen hånd. Entré ca. € 13. Om aftenen mulighed for flot bådtur med 3 retters middag på Donau. Pris kr. 265 (ca. € 35).
5. dag. Wien, musikkens og livsglædens by nås efter blot få timers kørsel. Indkvartering for 2 nætter. Byrundtur med bus. Mulighed for aftenudflugt til slotskoncert med det berømte Wiener Hofburg Orchester. Koncerten skal bestilles med rejsen, pris fra kr. 298.
6. dag. Byvandring i Wiens historiske centrum og om aftenen mulighed for en festlig middag på ”Heuriger” (vinstue). Pris kr. 198 (ca. € 27).
7. dag. Prag, Den Gyldne By, kun en formiddag fra Wien. Orienterende byrundtur og indkvartering for de næste 2 nætter.
8. dag. Med sporvogn og til fods i Prag med rejselederen, for det er sådan at byen opleves bedst! Resten af dagen til fri disposition. Om aftenen mulighed for en festlig og munter afslutningsmiddag på lokal restaurant. Pris kr. 265 (ca. € 35).
9. dag. Prag - København. Nyd de sidste timer i skønne Prag. Hen på eftermiddagen flyves tilbage til København.
Prisen inkluderer: 9 dages flyrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 8 x morgenmad fra 2. dags morgen til 9. dags morgen, byrundture og udflugter jvnf. program, ekskl. entréer, rejseleder, flybillet + afgifter, bustransport, moms, gebyr til Rejsegarantifonden.



