• Den verdenskendte og lystige vinby Rüdesheim - mere populær end nogensinde!
  • Sejltur på Rhinen, langs vinbjerge, middelalderborge og Loreley!
  • Langs Vinruten med charmerende små byer og vinsmagning hos Gislevs ”egen” vinbonde! 
  • Rundtur i maleriske ”lille Frankrig” og til den smukke katedral i Strasbourg!
  • Hotel centralt i Colmar - dejligt miljø og mange seværdigheder lige udenfor døren!
  • Hjemrejse med ophold i den maleriske og hyggelige by Heidelberg!

Populær rejse til de smukke landskaber i Alsace - kendt for sine gode vine. Vi besøger spændende Strasbourg og charmerende Colmar. Udflugt langs Vinruten, hvor vinmarkerne ligger side om side mellem de små hyggelige vinlandsbyer for foden af de høje Vogeser-bjerge. Rundrejsen bringer dig først til den lystige og berømte vinby Rüdesheim ved Rhinen, hvor vin, livsglæde og en vidunderlig stemning forlængst har fået overtaget. En flot sejltur på Rhinen mellem borge og vinmarker bringer os frem til den sagnomspundne Loreley-klippe. Velkommen til gode ferieoplevelser ved Rhinen og i Alsace!


Det skal du opleve:

1. dag. Allerede første dag ankommer vi til den kendte tyske vinby Rüdesheim, hvor vi skal bo 2 nætter.

2. dag. Rüdesheim og sejltur på Rhinen. Rundtur gennem byen og langs Rhin-promenaden. Om eftermiddagen sejltur på den kønneste strækning af Rhinen fra Rüdesheim til St.Goarshausen. Med bus kører vi op på den sagnomspundne Loreley-klippe. Flot panoramatur langs Rhinen retur til Rüdesheim. Udflugten med sejltur er inkluderet.

3. dag. Strasbourg & Alsace. Midt på formiddagen ankomst til Strasbourg med den imponerende katedral og den gamle livlige bydel, fyldt med seværdigheder og omgivet af floden Ile. Spændende, gående rundtur til Katedralen, de smukke pladser og ikke mindst det maleriske kvarter La Petite France – det lille Frankrig. Også tid på egen hånd til evt. en sejltur på kanalerne. Sidst på eftermiddagen videre til Colmar – hvor vi skal bo de næste 3 nætter på et charmerende, typisk fransk hotel lige i centrum af byen. 

4. dag. Charmerende Colmar og panoramatur på Bjergruten. Vi befinder os midt i Colmar - indbegrebet af Alsace. Gående byrundtur i Colmar samt tur med det lille "turist-tog". Byen er rig på kunst, kultur og arkitektur. Også tid på egen hånd til at se det indbydende kvarter ”Lille Venedig” eller evt. den berømte altertavle fra Issenheim. Om eftermiddagen en flot panoramatur op på ”Bjergruten” i Vogeserne med stop på det højeste punkt - 1424 m høje Grand Ballon. De venlige bløde bjergtoppe er runde som balloner og har et blåt skær, som har givet dem tilnavnet De Blå Bjerge. Spektakulær strækning til Col de la Schlucht inden turen går tilbage til Colmar via den kønne Munsterdal.

5. dag. Vinrutens charmerende byer og vinsmagning. Udflugt til nogle af de små charmerende vinbyer Ribeauvillé og Riquewihr, smukt beliggende og omgivet af vinmarker og gamle slotte. De velbevarede huse og de mange smukke blomster giver byerne deres helt egen stemning. Besøg ved vinproducenten Müller-Deiss i Bergheim. Her bydes vi på smagsprøver fra vinkælderen og du får mulighed for at købe et par gode flasker med hjem.

6. dag. Alsace - Heidelberg - Kirchheim. Fra Alsace ind i Tyskland med ophold og byrundtur i den romantiske by Heidelberg ved floden Neckar. Sidst på dagen køres til overnatning i Kirchheim.

7. dag. Hjemrejse med ankomst til den danske grænse midt på eftermiddagen.


Prisen inkluderer: 7 dages busrejse, indkvartering i dobbeltværelse, 6 x morgenmad, 4 x aftensmad, forplejning starter 2. dag morgen, 1. dag og 4. dag er aftensmad eksklusiv, alle udflugter eksklusiv entréer hvor andet ikke er nævnt, rejseleder, moms, gebyr til Rejsegarantifonden.