Vandreferie på Mallorca

Vandreferie i Tramuntana-bjergene ved Puerto de Soller.

      

Tag med på en dejlig vandreferie på naturskønne Mallorca - vi går 75 km ad de spændende vandrestier. Vi bor i havnebyen Puerto de Soller et stenkast fra Middelhavets klare blå vand og den dejlige sandstrand.

  • Vandring gennem oliven-, appelsin- og citronlunde på Mallorca
  • Flotte vandringer ved Cubersøen og Deya
  • Dansk rejseleder og assistent
  • Glæd dig til vandreferie på Mallorca med 7 nætter på hotel skønt beliggende ved stranden
  • Oplev Mallorca fra søsiden når vi sejler tilbage fra Cala Tuente

 

Så meget har Gislev Rejser inkluderet: Ophold i dobbeltværelse i annekset Mini-Marina, 7 x morgenmad, 5 x middag (5. og 6. dag på egen hånd), bådtur, sporvognstur, besøg i Oliven Cooperativ Agricola dag 4, rejseleder, assistent på vandringerne, flybillet, spansk bus og gebyr til Rejsegarantifonden.

Entréer er eksklusive, hvor andet ikke er nævnt.

Tillæg: Enkeltværelse i annekset Mini-Marina: Kr. 900. Enkeltværelse på hotel Marina med udsigt over havnen: Kr. 2.750. Dobbeltværelser på hotel Marina med udsigt over havnent: Kr. 925 pr. person. Afbestillingsforsikring: Kr. 625.

Nat med rabat: Kontant tilskud til et hotelværelse, da mødetidspunktet på afrejsen 31. august er kl. 04.05 (2 timer før afgang). Tilskuddet er kr. 350 pr. værelse.

Pris fra 7.898,-

8 dage
Ophold ifølge program.
Fly

Med i prisen er bl.a.

  • 5 x aftensmad
  • Bådtur langs kysten
  • Besøg på Cooperativ
Bestil rejse

Om rejsen

Populær rejse med flotte oplevelser nu på 8. år
I de imponerende Tramuntanabjerge findes et væld af smukke og spændende vandreruter. Puerto de Soller ligger på den nord-vestlige side af Mallorca i et naturskønt, bjergrigt område, og med en smilende, venlig befolkning. Vi bor lige ud til vandet ved strandpromenaden, så der er gode muligheder for at slappe af og nyde livet efter dagens vandring. Vi vandrer på de smukke strækninger til Cubersøen og Fornalutx, en af Mallorcas smukkeste byer og langs vandet til Deya og Cala Tuente. Oplev oliven-, appelsin- og citronlunde på tættest hold, og smag den friskpressede appelsinsaft hos den gamle mand ved vejen. Smag også de lækre oliven, når vi stopper ved det lokale Cooperative agricola. Glæd dig til at opleve Mallorca med alle sanser.

Billeder

Afrejse 1. juni

Dag 1: Ankomst
Fra Københavns Lufthavn til Palma de Mallorca. Bustransfer til Puerto de Soller (ca. 35 min.). Vi ankommer sent til hotellet og skynder os i seng.

Dag 2: Fornalutx, en af Mallorcas flotteste byer
Efter morgenmaden holder rejselederen informationsmøde om ugens vandringer. Vi vandrer ind i dalen nordøst for Soller til den lille hyggelige by, Fornalutx. Vi holder pause ved en lille café, hvorfra de prisbelønnede, gamle huse og det charmerende bymiljø kan nydes. Vi tager den åbne sporvogn fra Soller by tilbage til havnen ved hotellet. Ca. 13 km, sværhedsgrad: 2. Middag på hotellet. For de aftenfriske har rejselederen arrangeret en smuk tur havnen rundt og op til udsigtsplatformen. Turen tager ca. 1 time. Ca. 3 km, sværhedsgrad: 1

Dag 3: Kustnerbyen Deya
Dagens vandrestrækning går fra hotellet via fyrtårnet og videre sydpå til Deya. Bjergbyen blev, for mange år siden, et yndet tilholdssted for kunstnere. Vi går ad æselstier i et lidt krævende, men spændende, vandreterræn. Frokostpause i Deyas naturskønne lille havn. Herefter op til byens centrum, hvor bussen venter og bringer os tilbage til hotellet. Ca. 12 km, sværhedsgrad: 4. Middag på hotellet.

Dag 4: Sa Figuera - Coll de Borrassar - Soller
Vi vandrer langs havnepromenaden. Følger vejen op til Sa Figuera, hvor vi drejer ind gennem et smukt grønt område og vandrer til Coll de Borassar. Videre frem til Cooperativa agricola de Soller, her ser du produkter baseret på egnens produktion af oliven, appelsiner og citroner. Du får et indblik i olivenpresse-processen (film) samt smagsprøver på oliven, olie og marmelader. Der vil også være mulighed for at købe produkterne i butikken. Via Soller by fortsætter vi ad stien tilbage mod Puerto Soller. Ca. 15 km, sværhedsgrad: 2. Middag på hotellet.

Dag 5: Fridag på egen hånd
Oplev mere af Puerto de Soller, nyd stranden og byen eller besøg nogle af de mange spændende byer i området. Tag f.eks. den lokale bus til Valldemossa og se klosteret, som er kendt fra Chopins ophold i 1838 eller nordpå til Lluch klosteret med Den hellige Madonna. Du kan også tage den hyggelige sporvogn til Soller by, som ligger ganske tæt på Puerto de Soller, hvor vi bor. Gislevs rejseleder er behjælpelig med bustider og vejledning. Middag på egen hånd denne dag.

Dag 6: Cala Tuente og sejltur langs kysten
Med bus til startstedet, hvorfra der vandres gennem flot terræn. Vi passerer en smuk herregård og når den stejle opstigning til et pas. Herfra går turen langs kyststien, hvorfra vi kan nyde det ene smukke panorama efter det andet. Picnic pause inden vi når frem til Cala Tuente - en hyggelig, lille bugt, som er målet for dagens vandring. Der vil være mulighed for en svømmetur i bugten. Vi sejler tilbage til Puerto Soller (afhænger af vejret). Ca. 15 km, sværhedsgrad: 5 - og nok den flotteste af vandreturene! Middag på hotellet.

Dag 7: Cuber-søen og den imponerende stentrappe
Cuber-søen er beliggende i 750 m’s højde med en enestående natur og udsigt til Mallorcas højeste bjerg, Puig Major (1.455 m). Vandreturen går langs søen til Coll de L’Ofre, et fantastisk flot udsigtspunkt. Ruten går videre ned gennem slugten ad en krævende stentrappe, via Biniaraix og Soller by tilbage til havnen. Middag på hotellet. Ca. 18 km, sværhedsgrad: 5

Dag 8: Oplev hovedstaden på øen, Palma og herefter afrejse
Efter mogenmad og tjek ud, pakker vi bussen og kører til hovedstaden på øen, den smukke by Palma. Med rejselederen går I gennem byen og slutter ved Palma's store katedral. Interesserede kan besøge katedralen (entré ca. € 4). Herefter tid på egen hånd til at opleve byen og få spist frokost (for egen regning). Herfra kører vi til lufthavnen og flyver hjem til Københavns Lufthavn.

Afrejse 31. august

Dag 1: Ankomst og besøg i Palma
Fra Københavns Lufthavn til Palma de Mallorca. Bussen henter os i lufthavnen, og da vi lander tidligt, er der god tid til at få oplevet hovedstaden på Mallorca, Palma. Med rejselederen går I gennem byen og slutter ved Palma's store katedral. Interesserede kan besøge katedralen (entré ca. € 4). Vi bliver i byen til først på eftermiddagen, så du kan også nå at spise frokost i den smukke by. Bustransfer til Puerto de Soller (ca. 35 min.). Tjek ind og tid på egen hånd. Rrejselederen holder et informationsmøde om ugens vandringer først på aftenen. Middag på hotellet.

Dag 2: Fornalutx, en af Mallorcas flotteste byer
Efter morgenmaden vandrer ind i dalen nordøst for Soller til den lille hyggelige by, Fornalutx. Vi holder pause ved en lille café, hvorfra de prisbelønnede, gamle huse og det charmerende bymiljø kan nydes. Vi tager den åbne sporvogn fra Soller by tilbage til havnen ved hotellet. Ca. 13 km, sværhedsgrad: 2. Middag på hotellet. Efter middagen er der mulighed for en lille aftentur, hvor rejselederen har arrangeret en smuk tur havnen rundt og op til udsigtsplatformen. Turen tager ca. 1 time. Ca. 3 km, sværhedsgrad: 1

Dag 3: Kustnerbyen Deya
Dagens vandrestrækning går fra hotellet via fyrtårnet og videre sydpå til Deya. Bjergbyen blev, for mange år siden, et yndet tilholdssted for kunstnere. Vi går ad æselstier i et lidt krævende, men spændende, vandreterræn. Frokostpause i Deyas naturskønne lille havn. Herefter op til byens centrum, hvor bussen venter og bringer os tilbage til hotellet. Ca. 12 km, sværhedsgrad: 4. Middag på hotellet.

Dag 4: Sa Figuera - Coll de Borrassar - Soller
Vi vandrer langs havnepromenaden. Følger vejen op til Sa Figuera, hvor vi drejer ind gennem et smukt grønt område og vandrer til Coll de Borassar. Videre frem til Cooperativa agricola de Soller, her ser du produkter baseret på egnens produktion af oliven, appelsiner og citroner. Du får et indblik i olivenpresse-processen (film) samt smagsprøver på oliven, olie og marmelader. Der vil også være mulighed for at købe produkterne i butikken. Via Soller by fortsætter vi ad stien tilbage mod Puerto Soller. Ca. 15 km, sværhedsgrad: 2. Middag på egen hånd.

Dag 5: Fridag på egen hånd
Oplev mere af Puerto de Soller, nyd stranden og byen eller besøg nogle af de mange spændende byer i området. Tag f.eks. den lokale bus til Valldemossa og se klosteret, som er kendt fra Chopins ophold i 1838 eller nordpå til Lluch klosteret med Den hellige Madonna. Du kan også tage den hyggelige sporvogn til Soller by, som ligger ganske tæt på Puerto de Soller, hvor vi bor. Gislevs rejseleder er behjælpelig med bustider og vejledning. Middag på egen hånd denne dag.

Dag 6: Cala Tuente og sejltur langs kysten
Med bus til startstedet, hvorfra der vandres gennem flot terræn. Vi passerer en smuk herregård og når den stejle opstigning til et pas. Herfra går turen langs kyststien, hvorfra vi kan nyde det ene smukke panorama efter det andet. Picnic pause inden vi når frem til Cala Tuente - en hyggelig, lille bugt, som er målet for dagens vandring. Der vil være mulighed for en svømmetur i bugten. Vi sejler tilbage til Puerto Soller (afhænger af vejret). Ca. 15 km, sværhedsgrad: 5 - og nok den flotteste af vandreturene! Middag på hotellet.

Dag 7: Cuber-søen og den imponerende stentrappe
Cuber-søen er beliggende i 750 m’s højde med en enestående natur og udsigt til Mallorcas højeste bjerg, Puig Major (1.455 m). Vandreturen går langs søen til Coll de L’Ofre, et fantastisk flot udsigtspunkt. Ruten går videre ned gennem slugten ad en krævende stentrappe, via Biniaraix og Soller by tilbage til havnen. Middag på hotellet. Ca. 18 km, sværhedsgrad: 5

Dag 8: Afrejse
Fly fra Palma til Københavns Lufthavn.

Hotel

Hotel Marina
Paseo la Playa s/n
07108 Puerto de Soller

www.hotelmarinasoller.com

Ældre, renoveret badehotel. Hotellet består af flere bygninger. Gislevs vandregruppe indkvarteres i Mini-Marina, et anneks beliggende bag hovedbygningen. Uens værelser alle med klimaanlæg, lille køleskab, bad og toilet. Hotellet har en mindre swimmingpool, bar, restaurant og elevator. Der kan tilkøbes værelse på hotel Marina med udsigt over havnen.
 

Værd at vide

Valuta
€ 1 = ca. kr. 7,50. Medbring Euro til mad, vand, kaffe etc.

Fly
Der flyves med Norwegian fra København til Palma. Man kan kun betale med kort om bord.

Information om afrejse
Ca. 10-14 dage før afrejse modtages information om afrejse, regler, pakkeliste, vandrekort og ugeplan.

Vandreterræn
Stier med fast underlag, men også stier med løse sten. Alle dage vandres i bjerge, dvs. med op- og nedture! Vi vandrer i mindre grupper, som selv afpasser vandretempo.

Vejr
Juni og september ca. 20-25° C af og til med en kraftig tordenbyge.

Indkøb
Olivenolie, oliven, tekstiler i blå/hvide farver, flettasker/strandtasker, lædervarer og lerting.

Frokost: Sandwich og drikkevand kan købes tæt ved hotellet.

Deltagelse
På alle vores aktivrejser gælder naturligvis, at du er i god fysisk form. Er du i tvivl, så anbefaler vi, at du kontakter din læge og fortæller om den rejse du planlægger at deltage på. Under afsnittet omkring sværhedsgrader kan du få en fornemmelse af, hvad der kræves på de forskellige niveauer (1 til 6). Husk også muligheden for en test-tur (se til sidst i afsnittet).

Sværhedsgrader
Gislevs graduering kan og bør ikke sammenlignes med andre vandretursudbydere. Vi har afpasset gradueringerne efter vores kundegruppe samt udbud af vores rejser. Niveau 1 er for de fleste i god kondition og niveau 6 for folk med stor vandreerfaring.
1 = Fast underlag, få niveauforskelle.
2 = Fast underlag, flere skift i stigninger.
3 = Løst underlag på delstrækninger.
4 = Bratte op- og nedstigninger, lang vandrestrækning.
5 = Lang vandrestrækning med store højdeforskelle.
6 = Kræver stor vandreerfaring.

Samlet bedømmelse af rejsens sværhedsgrad: 5
Vi har forsøgt at give en samlet vurdering af hver enkelt rejse. Men læs rejsen igennem, og vurdér selv de enkelte dage. Måske du kan tage med på en af de sværere ture, hvis du er indstillet på evt. at skippe en anden dag.

Rejselederen
På denne rejse er der en dansk rejseleder med fra start til slut. Herudover har vi en lassisterende guide med på turene. Rejselederen sørger for, at der holdes fælles pauser og at alle er med.

Påklædning
Det vigtigste er fodtøjet. Sørg for, at de sko/støvler du vælger, er gået til inden ferien. Der findes efterhånden et utal af modeller og i mange prisklasser. Sportsbutikkerne har personale, der er uddannet til, at hjælpe med at finde de helt rigtige støvler til dig. Køb nogle rigtige vandrestrømper og hav dem med når du prøver støvlerne. Køb støvlerne ½-1 nummer større end hvad du normalt bruger. Går man nedad glider man frem i støvlerne, og så er det vigtigt, at der er plads at give af (så neglene ikke støder imod). Hernæst gælder naturligvis at vi ikke kan spå om vejret. Sørg for at have regntøj, solbriller (og solcreme) og noget let løstsiddende tøj (til de meget varme dage) med. Lag-på-lag tøj er praktisk og husk også en kasket/hat/tørklæde til de dage, hvor solen virkelig bager (kan dog også være en fordel i regnvejr).

Vandrestave
Medbringer du vandrestave, og de ikke er sammenklappelige, skal du være opmærksom på, at de skal sendes som specialbagage. Lufthavnsguiden/rejselederen hjælper dig med dette, og er I flere som medbringer vandrestave kan de sendes samlet. Du skal afregne dette direkte i lufthavnen, og du skal regne med ca. € 60 per vej.

Gode ting at medbringe
Lille rygsæk e.l. til proviant og skiftetøj. Myggespray og vabelplaster.

Nødhjælp undervejs
Gislevs rejseledere har nødhjælpskasse med på vandringer og cykelture. Du bør dog medbringe dit eget vabelplaster og/eller nål og tråd (en tråd trækkes gennem vablen så vandet siver ud efterhånden. Huden beskytter såret. Nemt og billigt).

Proviant og vand
På destinationen informerer rejselederen om, hvor der kan købes madpakker/mad, snacks, vand m.v. til turene. På rejser hvor vi har servicebussen med, kan der suppleres op undervejs enten fra eget lager eller fra bussens. Det vigtigste på turene er naturligvis vand, men lidt frugt, nødder, chokolade e.l. kan også være tiltrængt når man bruger så meget energi. Rejselederen orienterer om dette på rejsen.

Ændring af ruteforløb
Kan forekomme og vil blive meddelt på rejsen.

Dækkende rejseforsikring
Gæster er selv ansvarlige for deltagelse. Det er vigtigt, at du har en dækkende rejseforsikring ved eventuel sygdom og hjemtransport. Gislev anbefaler Europæiske Rejseforsikring. Spørg ved bestilling.

Har du spørgsmål
Så kontakt en af vores rejsekonsulenter på tlf. 62 29 12 10 eller send os en mail på gislev@gislev-rejser.dk.

Information om rejsen
Ca. 10-14 dage før afrejse modtages information om afrejse, regler, pakkeliste og ugeplan.

Få tilskud til indenrigstransport
Gratis over Storebælt i egen bil eller 50% tilskud til tog, bus, færge og indenrigsfly. Se www.gislev-rejser.dk/vaerd-at-vide

Mere information om AKTIV rejser
Sidder du og bliver i tvivl om aktiv ferie er noget for dig, så har vi et rigtigt godt tilbud. Ud over foredrag (se www.gislev-rejser.dk/foredrag) om udvalgte destinationer, har vi valgt at give dig chancen for at afprøve dels en vandretur, dels en cykeltur. Med udgangspunkt i den skønne sydfynske natur, får du mulighed for at cykle 33-36 km og/eller vandre 10-14 km i selskab med vores erfarne rejseledere. Du vil kunne føle på egen krop, om det kunne være noget for dig. Glem dog ikke at det kræver træning at kunne cykle/gå hver dag i 4 til 9 dage. Vi mener dog at test-turen vil være med til at give dig det allerbedste grundlag for en beslutning. Læs mere på www.gislev-rejser.dk/dagc (cykel testdag) eller www.gislev-rejser.dk/dagv (vandre testdag)

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

Der flyves direkte med Norwegian, og vi skal gøre opmærksom på, at der kun kan betales med kort om bord.

Mødetid i lufthavnen 1. juni
Kl. 18.30

Udrejse d. 1. juni 2017
Fra København kl. 20.30
Ankomst Palma de Mallorca kl. 23.30

Hjemrejse d. 8. juni 2017
Fra Palma de Mallorca kl. 16.45
Ankomst København kl. 19.45

Mødetid i lufthavnen 31. august
Kl. 04.05 (bemærk mulighed for nat med rabat)

Udrejse d. 31. august 2017
Fra København kl. 06.05
Ankomst Palma de Mallorca kl. 09.05

Hjemrejse d. 7. september 2017
Fra Palma de Mallorca kl. 09.55
Ankomst København kl. 12.55

Der kan købes drikkevarer og lettere forplejning på turen. Der kan kun betales med kort.

Københavns Lufthavn

Læs mere her: www.cph.dk

Adresse
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Mødetid
Seneste mødetid i Københavns Lufthavn fremgår af fremsendte informationsmateriale.

Mødested
I hallen mellem Terminal 2 og Terminal 3 - ud for døgnbutikken "7Eleven". Her møder du Gislevs rejseleder/repræsentant.


Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
31-08-2017Fly fra Københavns LufthavnVandreferie på MallorcaMere end 87.898,-BestilMere information