Det storslåede Skotland

Edinburgh, Højlandet, Loch Ness, Isle of Skye, Fort William og Glasgow

Sækkepibe Højlandet Urquart Catle Skotland

Uhørt billigt - kun 1 afgang med begrænset antal pladser
Inklusiv alle dagsudflugter, gode hoteller, flotte oplevelser og rutineret rejseleder

    

  • 2 nætter på centralt hotel i Edinburgh – en af Europas smukkeste byer
  • Det skotske højland med enestående natur, slotte og søer og ikke mindst de gæstfrie skotter.
  • Flotte oplevelser på stribe med  rundtur i højlandet med bl.a. whisky smagning.
  • Berømte Loch Ness, skønne Isle of Skye og spændende Inveraray.
  • Udrejse fra Odense med Gislevs eget fly – hjemrejse til København og bustransport til Odense
  • Dansk rejseleder med erfaring og stor viden 

 

Så meget har Gislev Rejser inkluderet:  

• Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet
• 7 x morgenmad
• 4 x aftensmad – for egen regning i Edinburgh og Glasgow
• Alle dagsudflugter på hele rejsen
• Forplejning i fly på udrejse fra Odense til Edinburgh inkl. drikkevarer
• Flybillet Edinburgh til København inkl. skatter
• Bustransport fra Københavns Lufthavn til Fyn
• Dansk rejseleder fra start til slut
• Gebyr til Rejsegarantifonden

Tillæg: Enkeltværelse kr. 2.198. Afbestillingsforsikring kr. 625. Festlig skotsk aften med middag og underholdning: Kr. 450 - bestilles med rejsen. Entréer er for egen regning - beregn ca. £ 80

Pris fra 8.698,-

8 dage
Fly

Med i flyrejsen er bl.a.

  • Alle dagsudflugter
  • Det bedste fra Skotland
  • Dansk rejseleder
Bestil rejse

Om rejsen

Skotland er som et postkort fyldt med store naturmæssige og historiske oplevelser.
De rislende bække, græssende får, smukke søer, blomstrende lyng og duften af tørv giver ro i sjælen og en fornemmelse af balance. Vi oplever alle de kendte og seværdige steder i et behageligt rejseforløb. Skotterne er ikke blot kendt for deres gæstfrihed, men også for deres charme, humor, whiskyen – og naturligvis kilten. Undervejs bor vi på gode hoteller. Velkommen til 8 flotte dage med det bedste fra Skotland i selskab med dansk rejseleder.

Billeder

Dag for dag

1. og 2. dag: Danmark – Edinburgh – Byrundtur – pub´er og festlig skotsk aften
Behagelig udrejse med Gislevs eget fly med forplejning ombord. Efter blot et par timers flyvning lander vi i den skotske hovedstad – en af Europas smukkeste byer. Besøg på det gamle kongeskib Royal Britannia, der rummer smukke detaljer og en lang spændende historie. Rundtur til det historiske Edinburgh. Op ad The Royal Mile med Holyrood Palace, St. Giles Katedralen, indbydende pub´er og de mange middelalderlige gyder til Edinburgh Castle højt hævet over byen med kanoner, kronjuveler og masser af drama.

Der bliver også tid på egen hånd til besøg på The Whisky Experience ved Edinburgh Castle, der rummer en samling på mere end 3 384 flasker whisky eller til en tur på en af byens mange spændende museer. Vi bor på Ibis Southbridge i 2 nætter – kun få hundred meter fra den berømte Royal Mile i Edinburgh.

Anden aften er der mulighed for at deltage i en festlig skotsk aften inkl. en god middag, et glas vin til maden, historier, sækkepibespil og underholdning. Pris kr. 498 – skal bestilles sammen med rejsen.

3. og 4. dag: Det skotske højland – Blair Castle – Culloden og Whiskybæltet 
Ad naturskøn rute mod højlandet og forbi det gamle kongepalads Linlithgow Palace, hvor Maria Stuart blev født i 1542, til Stirling – Stuart-kongernes gamle hovedstad, som kaldes ”Det lille Edinburgh”.

Besøg på det smukke Blair Castle der siden 1629 har været hovedsæde for Murray klanens overhoved - hertugen af Atholl, der råder over Europas eneste private hær, som dog er af fredelig karakter. Indenfor er der adgang til ca. 30 af slottets smukt møblerede værelser, der fortæller om klanens historie. Videre til besøg hos en fårehyrde, hvor vi fornemmer højlændernes levevis. Se hvorledes hyrderne og de specialtrænede hunde holder styr på store fåreflokke.

To overnatninger midt i Højlandet med de romantiske slotte og Culloden, hvor højlænderne led det forsmædelige nederlag til englænderne i 1746. Øst på ligger det navnkundige whiskybælte, Skotlands mest berømte område med stribevis af whiskydestilleri-er. Vi besøger The Glen Moray Destillery og smager på nationaldrikken.

5. og 6. dag: Isle of Sky – Fort William – Ben Nevis - langs The Great Glen og Loch Ness.
Videre ad en særdeles flot naturstrækning med slugter og langsøer, hvor mystiske Loch Ness og søuhyret Nessie er topattraktionen. Besøg på berømte Isle of Skye, som vikingerne har lagt navn til. Der sejles tilbage til Mallaig og fastlandet. Glenfinnan monumentet passeres inden vi ankommer til Fort William ved vestkysten tæt på Skotlands imponerende og højeste bjerg Ben Nevis. Fort William med 11.000 indbyggere tiltrækker friluftsgæster fra hele Storbritannien. Her er gode butikker og mulighed for fantastiske naturoplevelser.

Den ene dag er også lidt af en afslapningsdag, hvor vi kan anbefale en seværdighed som West Highland Museet, der rummer en lille samling om livet i Højlandet. Eller tag med liften op på bjerget, hvor du kan nyde den smukke udsigt. En aften er der som regel underholdning i baren og hotellet byder på Ben Nevis Malt whisky – man er vel i Skotland. Her overnattes 2 nætter.

7. dag: Glen Coe – Inveraray Fængselsmuseum – Loch Lomond og Glasgow.
Gennem Glen Coe dalen der er Skotlands mest berømte men også̊ blodigste dalstrøg - deraf navnet “Den grædende Dal”. Dalens smukke landskaber har været brugt som en smuk kulisse i mange film - senest i James Bond filmen Skyfall. Ophold i den kendte by Inveraray med det flotte slot og det særdeles spændende fængselsmuseum. Her kan du opleve fængselsceller og en iscenesat retssag. Alt sammen krydret med dramatiske effekter og lyde.

Videre gennem et utrolig smukt og afvekslende landskab og langs legendariske Loch Lomond – Dronningen af de skotske søer. Turen fortsætter til sidste overnatning i Glasgow og en orienterende byrundtur i Skotlands største by.

8. dag: Falkirk Wheel og hjemrejse.
Fotostop ved det spektakulære Falkirk Wheel – verdens eneste bådelift af sin art. Det 35 m høje hjul kan løfte 8 både ad gangen og har erstattet 11 gamle sluser. Herfra til lufthavnen i Edinburgh og vores fly tilbage til København.

Herfra med bus tilbage til Odense efter 8 dage med skønne oplevelser i Skotland.

 

 

 

Hotel

Der benyttes kun pæne hoteller med tv, telefon bad og toilet på værelset. Som regel med el-kedel og mulighed for at lave kaffe og te på værelset. Uensartede værelser kan forekomme. På de fleste hoteller serveres en god og fyldig Scottish Breakfast med bacon, æg og pølser og meget mere.

Edinburgh – 2 nætter:
Ibis South Bridge - beliggende midt i Edinburgh ved The Royal Mile, der er fyldt med butikker, caféer, pub´er og restauranter - www.accorhotels.com/gb/hotel-8484-ibis-edinburgh-centre-south-bridge-royal-mile/index.shtml .

Højlandet – 2 nætter:
Carrbridge Hotel - hyggeligt højlandshotel - www.carrbridgehotel.com

Fort William – 2 nætter:
Alexandra Hotel - centralt beliggende i centrum af Fort William - www.strathmorehotels.com/Alexandra/home

Glasgow – 1 nat:
Alexander Thomson Hotel - super beliggenhed midt i Glasgow nær butikker, attraktioner og restauranter  - http://castlecaryhotel.com

 

Værd at vide

Bus: Der anvendes nyere busser af en god standard. Komfortniveauet er næsten på højde med de danske og bl.a. udstyrede med vippesæder, luftdysser og toilet

Drikkepenge: Ingen tvang, dog er det normalt til chauffør samt hotel  og restaurationspersonale.

El: 220 V – medbring adapter

Entreer: Afhængig af besøg ved attraktioner. Ved besøg på alle beregn ca. £ 80

Husk: Fotoudstyr, eventuelt kikkert og adapter til hårtørrer.

Påklædning: Lette uldne trøjer, vind  og vandtæt beklædning. Almindeligt aftentøj. Gode sko

Tidsforskel: 1 time -  stil urene tilbage.

Valuta: Engelske Pund. Kreditkort accepteres mange steder.

Vejret: Kan være lidt omskifteligt. Temperaturer omkring 20 grader i september.

Flyv fra

Fly letter

Rejsemateriale
Ca.10 dage før afrejsen fremsendes informationsbrev. Der sendes ingen flybillet da check-in på de fleste europæiske destinationer foregår med pas. I enkelte tilfælde udleveres flybillet af rejselederen i lufthavnen. Det er meget vigtigt, at du allerede ved bestilling af rejsen oplyser navn, nøjagtigt som det står anført i pas, så det registreres korrekt på flybilletten.

Vær opmærksom på at der på visse rejsemål kræves kopi af dit pas til Gislev Rejser ved bestilling af rejsen. Se mere under fanen "Værd at vide" på det enkelte rejsemål.

Vigtigt
Venligst henvend dig til rejselederen FØR check-in.

 

Fly og mødetider fra Odense

Der flyves fra Odense til Edinburgh med DAT / Danish Air Transport i Gislev’s eget chartrede fly. Flyvetid ca. 2,5 timer. Der er let forplejning i flyet.

Mødetid
Kl. 10.45

Afrejse kl. 12.00 med ankomst til Edinburgh kl. ca. 13.15.

Bemærk at der er gratis parkering i Odense Lufthavn

 

Hjemrejse fra Edinburgh

På hjemrejsen flyves med Norwegian fra Edinburgh kl. 15.55 med ankomst til København kl. 18.40. Der er ikke inkluderet forplejning ombord – mindre måltider kan købes ombord med kreditkort.

Herefter bustransport med ca. ankomst til Roskilde v. Stationen kl. 20.15, Slagelse ved Stop 39 kl. 21.00, Nyborg, Ny Station 21.30, Odense, Dannebrogsgade kl.22.00, Odense Lufthavn kl. 22.15

Odense Lufthavn

Læs mere her: www.hca-airport.dk

Adresse
Lufthavnvej 131
5270 Odense N

Hca airport indgang Hans Christian Andersen Airport

Afgange og priser

DatoAfrejse fraRejsemålLedige pladserFra pris
27-08-2017Fly fra Odense LufthavnDet Storslåede Skotland Mere end 88.698,-BestilMere information