Tyrol - Westendorf 9 dage

Busrejser til Westendorf - Europas smukkeste landsbyer med stemning, idyl og flotte omgivelser

  

Vi elsker busrejser til Tyrol og Westendorf. Mange nye Jubilumsudflugter.


Så er det nu du skal på busrejse til Tyrol og Westendorf. Uanset om du har været her før eller det er første gang, så kan vi glæde dig med et skønt, afslappet program til nogle af alle de smukke seværdigheder.  Du vil hurtigt føle dig hjemme her i det klassiske Tyrol. Servus.

  • Jubilæumsudgave af rejsen til Westendorf, Tyrolere og grillaften med musik
  • Ny version: Med damptog til Achensee, sejlads og frokost ved søen
  • Nyhed: Med lift til Jakobskreuz og frokost på toppen
  • Nu på 18. år med Gislev til Westendorf, en af Europas smukkeste byer
  • Jubilæumsudflugt: Krimmlervandfaldet og skøn frokost på almen, inkluderet


Almabtrieb - oplev festlighederne når køerne kommer ned fra almen
I år kan du også komme med til Westendorf, når den berømte Almabtrieb løber af stablen. Se mere om vores 8 dages rejse til Westendorf med Almabtrib den 14.9

 

Så meget har Gislev inkluderet på sine 9 dages busrejser til Westendorft i Tyrol: Ophold i dobbeltværelse, 8 x morgenmad, 8 x middag (en aften er der grill og musik i Østrig), byrundtur, udflugt til Krimmler vandfaldet med frokost, rejseleder og gebyr til Rejsegarantifonden.
Tillæg: Enkeltværelse: Kr. 625. Afbestillingsforsikring: Kr. 330. Udflugt til Jakobskreuz: Kr. 275. Udflugt til Achensee: Kr.375.

Status:
Ring til os

Om rejsen

Hold sommer i Tyrol
Vi passerer grænsen til Østrig og kører direkte ind i Tyrol. De smukke bjerge ses langs vejsiderne, og når vi forlader motorvejen befinder vi os midt i denne postkortidyl. Grønne alme med græssende køer, de karakteriske tyrolerhuse med farvestrålende blomster i altankasserne og de små landeveje, som bugter sig ud og ind af byer og over brusende floder. Her er virkelig ligeså smukt som på billederne, dét her er ferie. Den rene bjergluft gør godt, og de glade tyrolere, som underholder i ”lederhosen” og ”dirndl” - de yndige kjoler, har et smittende humør.

Vi fejrer Gislevs 70 års jubilæum
Westendorf ER bare en favorit hos vores gæster, hvilket tydeligt fremgår af gæsternes tilbagemeldinger: Endnu en 5* oplevelse - dejlig mad, gode værelser og stor renlighed - pragtfuld tur og meget mere. Alle, specielt vores trofaste gengangere, som har både, 5, 10 og 15 års nåle fra Westendorf, kan i år glæde sig til en gennemgribende fornyelse af programmet. Vægten er lagt på nye oplevelser i nærområdet. Vi har krydret turene med frokoster i by, på land og ved vand. Herudover er der også tid til markedsdagen i Westendorf. Vi glæder os til at byde dig velkommen i Tyrol og vise dig det hele.

Billeder

Dag for dag

Dag 1: Afrejse med overnatning midt i Tyskland.

Dag 2:: Videre over grænsen til Østrig og ankomst til Hotel Briem om eftermiddagen.

Dag 3: Byrundtur, frokost og tyrolerunderholdning
Hyggelig tur rundt i Westendorf. Inkluderet. Herefter kan du tage med op til den lille alpekro, hvor vi får Brettjause og en snaps, mens de lokale tyrolere underholder. Udflugt med bumletog, jause og underholdning kr. 225 (€ 30).

Dag 4: Nyhed: Jakobskreuz med frokost på toppen og et smut til Kitzbühel
En af de nye seværdigheder i Tyrol er en bygning bygget som et kors, hvorfra du kan beskue alle 4 verdenshjørner. Heroppe i stilheden, der kun brydes af køernes klangfulde kobjælder, spiser vi frokost, inden turen går videre til Kitzbühel. Udflugt inklusiv lift, udsigtstårn og frokost kr. 275 (skal bestilles med rejsen).

NB: Liften op til Jakobskreuz er en stolelift. I Jakobskreuz-tårnet er der både trapper og elevator op til de smukke udsigter.

Dag 5: Jubilæumsudflugt: Krimmlervandfaldet og frokost med udsigt
Endnu en flot naturoplevelse venter dig i Salzburgerland: Østrigs højeste vandfald (380 m) i den fantastiske naturpark, Hohe Tauern. Vi går det sidste stykke op til restauranten, hvor hjemmelavede specialiteter og brød, venter os. Udflugt med frokost inkluderet.

Dag 6: Fridag og marked i Westendorf
Nyd en dag i Westendorf. Rejselederen tager interesserede med Alpenrosenbanen op til den smukke udsigt over området (lift € 9-18, se afsnittet Værd at vide). Om eftermiddagen er der marked i byen – en hyggelig oplevelse for alle.

Dag 7: Ny version: Udflugt til Achensee med frokost i Pertisau
Med sort røg bølgende fra det gamle damplokomotiv, ankommer du til Achensee, Østrigs højest beliggende sø 950 m.o.h. Vi kører dernæst til Pertisau, hvor frokosten venter, og hvorfra du får en smuk sejltur på søen. Udflugtspris inklusiv tog, frokost og sejltur kr. 375 (skal bestilles med rejsen).

8. dag: Hjemrejse og overnatning midt i Tyskland.

9. dag: Den danske grænse krydses midt på eftermiddagen.

Hotel

Hotel Briem
Dorfstraße 29
6363 Westendorf
Østrig
Telefon: +43 5334 6310

Hotellet drives af Christina og hendes familie og ligger på dejligt solplateau kun 300 m fra centrum. Hotellet er indrettet i typisk tyrolerstil med elevator, restaurant og hyggelig Stüberl (bar). Værelserne ligger på 3 etager. Uensartede værelser med bad/toilet, værdiboks, radio, tv og hårtørrer. Solterrasse med liggestole. Internet mod betaling i stueetagen. Ophold med morgenbuffet og middag med salatbar. En aften med grill og musik.

Se hotellets hjemmeside: www.hotelbriem.com

Gode råd

Valuta
Euro

Strøm
220 V

Entréer
Typisk € 5-10 pr. seværdighed, lifter lidt dyrere. På de planlagte ture er der ikke planlagt museumsbesøg.

Alpenspektakel i Westendorf
Hver onsdag aften fra starten af juni. Entré ca. € 11 p.p.

Markedsdag
Torsdag eftermiddag fra slutningen af juni.

Musik på torvet
Hver fredag fra juni.

Lift
Alpenrosenbahn i Westendorf: Ca. € 9 t/r (1320 m.o.h) eller ca. € 18 t/r (1770 m.o.h.).

Betalingskort 
Kan ikke benyttes på hotellet.

Almabtrieb afr. 14.9.
Vil du opleve festlighederne når køerne kommer ned fra almen, så se vores 8 dages rejse til Westendorf med Almabtrieb

Afrejse

Med Gislev Rejser kan du stå på bussen i hele landet og du kan vælge imellem rigtig mange byer. Ved en del afrejsebyer er der mulighed for at parkere (enkelte steder mod betaling). Eksempelvis vælger mange gæster at stå på ved Otto Duborg ved grænsen. Afrejsebyer er også hjemkomstbyer.

Bemærk: Ikke alle rejser har afrejse fra de nævnte afrejsebyer. Du kan se en rejses aktuelle afrejsebyer, når du booker.

Kør til sikret parkering ved Kolding - Start busrejsen lidt senere ...
Gislev gør det nemt for dig. Vi har lejet et stort, indhegnet parkeringsområde, hvor du kan stille din bil, mens du er på busrejse. Vi kører naturligvis fra parkeringsområdet og tilbage igen. Parkeringen er gratis.

Adresse:
Koldingvej 7
6580 Vamdrup


Find vej:
E45, Afkørsel 65 mod Vamdrup. I rundkørsel 1. vej til højre. Derefter 300 meter. Indkørsel til højre ved Dansk Autologik/Gislev Parkering Syd.

 

 

 

 

      

 

 

Læs mere om vores busser her.

Læs mere om tilskudsordning og refusion her.